Giv en ged - OpenArchive@CBS

En identitet, der er betinget af, at individet løbende selv konstruerer sin fortælling giver
umiddelbart en større grad af frihed og fleksibilitet, sammenlignet med at reproducere en
bestemt habitus som hos Bourdieu eller indtage en bestemt rolleidentitet som hos Stryker.
Giddens diskuterer denne problematik og argumenterer for, at den ontologiske sikkerhed
vil komme i fare, hvis en person vedvarende iscenesætter sig selv i ”falske” fremtrædener
(Giddens, 1996). Derved får Fortællingen kanonisk karakter (Bruner, 1990) –
begivenheder organiseres ved at efterleve normative regler med den allerede fortalte
Fortælling som den normative regel. Personen møder således verden med den Fortælling,
han allerede har i gang. Åbenhed men med en vis kontinuitet og narrativ troværdighed i
adfærd på tværs af kontekster er tre centrale elementer, der kendetegner den gode
selvfortælling. En god fortælling er også en fortælling, hvor man som læser drages ind i et
”complexly textured world in which full-bodied characters develop in intriguing ways over
time, and their actions and interactions define compelling plots and subplots, as tension
builds to climax and then resolution” (McAdams , 1996, s. 315). En god selvfortælling er
differentieret og med til at give individet en følelse af at være unik eller det som Arnould og
Price kalder ”authenticating acts”. Det er handlinger der giver individet en følelse af at
være sig selv og sin Væren: ”Authenticating acts affirm uniqueness, and hold power because
they echo a Romantic Western conception of personhood” (Geertz, 1976, s. 225).
Med en narrativ identitetsforståelse skal giverhandlinger ses i lyset af en persons
refleksive ønske om og mulighed for at udvikle en differentieret, troværdig og meget
personlig selvfortælling. Det handler ikke om at opnå anerkendelse og status i ”ens”
gruppe, vise sin smag; ligesom det heller ikke handler om at udfylde nogle af samfundets
fastlagte roller. I forhold til gennemgangen af givermotiver bidrager den narrative
identitetsforståelse dels til at forstå, hvorfor nogle givere tilsyneladende ikke, og nærmest
tværtimod, lader sig påvirke af omgivelserne opmærksomhed endsige normer (White &
Peloza, 2009). Men først og fremmest bidrager ønsket om at udvikle en personlig unik
selvfortælling til at forstå ”the impact philantrophist” for hvem det ikke handler om at gøre
en forskel men om at gøre en personlig forskel (Duncan, 2004).
45