Download PDF - Tænk

nationens fornemmelse
for kød
– opskrifter, gode råd og
meninger med kød på
1

2
Indhold:
forord
Spiser du nogensinde kalvekæber? Kender
du forskel på gaspakket og friskhakket
kød? Og har en frilandsgris eller en økologisk
gris mest plads under opvæksten? I
dette hæfte har vi samlet opskrifter, gode
råd og forbrugerholdninger om kød. Alt
sammen hentet fra Forbrugerrådets projekt
’Nationens fornemmelse for kød’ som
løb af stablen i 2011. Vi håber, at hæftet vil
klæde dig på til valget af kød i køledisken
og inspirere dig til at gå nye veje i køkkenet.
’Nationens fornemmelse for kød’ er et
eksempel på Forbrugerrådets projekter,
der dels styrker forbrugernes lyst og evne
til at vælge, lave og spise varieret og velsmagende
mad, og dels skaber debat om
s. 2: Forord
s. 3-5: Kotelet eller kæber
s. 6-8: Kødfri dag eller kød hver dag
s. 9-11: Friluftsgris eller staldgris
s. 12-16: Gaspakket eller friskhakket?
s. 17-18: Økonomi eller økologi
s. 19-21: fedtmarmoreret eller magert
s. 22-24: Meat the Danes
s. 25-26: Om Forbrugerrådets undersøgelser
s. 27: Kilder og kolofon
kvaliteten, bæredygtigheden og udvalget af
den mad, vi køber.
Madglæde, klar besked og kritisk forbrug
er også vigtige ingredienser i Tænk Mad
- Forbrugerrådets nye medlemstiltag.
Tænk Mad vil engagere medlemmer og
madaktivister i kampagner og aktiviteter,
der gør op med fupmagere, kræver mad
produceret med omtanke og skaber debat
om, hvad vi forstår ved ordentlig mad. Vi
opfordrer alle til at deltage! Find Tænk
Mad på tænk.dk/tænkmad
Velbekomme!
Rasmus Kjeldahl, direktør Forbrugerrådet
På projektets temaside kan du
læse mere om projektet, downloade
projektets analyser og se
videoer: tænk.dk/tema/kødnation
Projektet Nationens fornemmelse
for kød er støttet af Promilleafgiftsfonden
for Landbrug.

kotelet eller kæber?
Hvornår har du sidst haft svinekæber eller måske
kalvekæber på middagsbordet? Det er formentlig
længere siden, end der sidst stod koteletter på
menuen. Der er mange udskæringer fra svin, okse
og kalv vi aldrig anvender og mange andre dyr, vi
meget sjældent putter i kødgryderne.
gode råd
Vær ikke et vanedyr – kend dine
udskæringer
• Spis mere af dyret!
• Husk de ”glemte” udskæringer. Der er både
penge at spare og mere smag at hente ved
at tilberede de mere bindevævsholdige dele
af dyret - mørheden sikres gennem lang
tilberedning ved lav temperatur
• Lav en alternativ gryderet af kæber eller
skank fra kalv, okse eller svin i følgeskab med
årstidens grove grøntsager.
• Spørg din slagter, enten den lokale eller i
supermarkedet, til råds, hvis du vil have
inspiration til nye udskæringer. Eller hvis der
er udskæringer, du savner i køledisken
om udskæringer
Udskæringer er de stykker, de slagtede dyr bliver
skåret ud i til salg og videre forarbejdning hos
blandt andet din lokale slagter. Hvor udskæringen
kommer fra på dyret, har betydning for, hvor meget
bindevæv kødet indeholder, og dermed hvordan du
skal tilberede kødet – jo mere bindevæv, jo længere
tilberedning, da bindevævet nedbrydes ved tilberedning.
Der er mest bindevæv i kød, der kommer fra
de muskler, der bliver rørt mest. Kæbeklump indeholder
meget bindevæv, og kræver derfor længere
tilberedningstid for at blive mør end en kotelet, der
skæres fra kammen på dyrets ryg.
Fakta og meninger
28 % af danskerne synes, at der er et tilstrækkeligt
udvalg af forskellige udskæringer f.eks. indmad,
kæber mv., hvor de handler (Forbrugerrådets Forbrugerpanel,
marts 2011).
”I min Kvickly kan man kun få hakkemad eller
kyllinger. HAR spurgt på andre udskæringer - der
forsøgtes så lidt med svinekoteletter og svinemørbrad
en 14-dagestid. Har spekuleret meget over,
hvad der bliver af de andre udskæringer, bove,
bryst, skanker osv.” (debatindlæg, Kødskolen)
kødskolen
Forbrugerrådets kampagne Kødskolen satte i efteråret
fokus på danskernes kødvaner, gjorde forbrugerne klogere
på emner som udskæringer, dyrevelfærd og økologi,
og opfordrede danskerne til at debattere ugens emne. Læs
mere om Kødskolen på side 26.
3

4
”..lad os få de spændende og anderledes
udskæringer tilbage i forretningerne”
(debatindlæg, Kødskolen)
Ikke mange udskæringer i
supermarkedet
Mens svinekoteletter kunne fås i 79 % og hakket
okse- og svinekød i 96- 98,8 % af de undersøgte
butikker kunne de mere bindevævsholdige udskæringer
som osso buco, tværreb og svinekæber
kun fås i hhv. 12 %, 6 % og 8 % af butikkerne.
Gamle klassikere som oksehaler og lårtunge gik
Markedsagenterne forgæves efter i samtlige butikker
(Markedsagentundersøgelsen af kødudvalg,
foråret 2011)

”Kæber er nærmest ikke til at opdrive, ligesom nyretap
også er helt væk, jeg kunne blot tænke mig at hele svinet
kom op i køledisken, så kunne vi igen lave billigt mad.”
(debatindlæg,
Kødskolen)
Opskrift:
grov salat med
kalvekæber
Kalvekæber smager skønt i denne salat med grove efterårsgrøntsager
og cremet rygeost. Kæberne kan også spises sammen med
skyen som gryderet til mos af rodfrugter eller kogt perlerug.
4 personer
Du skal bruge – ølkogte kæber:
4 kalvekæber eller 6-8 svinekæber (ca.
500 g)
20 g smør til stegning
½ rødløg 1 pastinak, 1 persillerod eller
¼ selleri
50 cl lys øl f.eks. belgisk blonde-øl
1 laurbærblad
1 kvist frisk rosmarin eller 1 tsk. tørret
Rosmarin
Salt og peber
Du skal bruge – salat:
3 pastinakker (ca. 200 g)
4 rødbeder (ca. 250 g)
2 tsk. rapsolie
Salt
4 stængler grønkål (ca. 200 g)
1 æble
2 spsk. koldpresset rapsolie
1½ spsk. æblecidereddike
½ tsk. honning
Salt og peber
100 g rygeost 10 %
Sådan gør du – ølkogte kæber:
1. Afpuds kæberne ved af fjerne den
store lyse hinde på siden af dem.
2. Smelt smørret i en gryde og brun
kæberne i ca. 5 min ved høj varme.
3. Skær grøntsagerne ud i grove
stykker og svits dem sammen med
kæberne.
4. Tilsæt øl, laurbærblade, rosmarin,
salt og peber og lad kæberne simre
ved middel varme i 1½-2 timer til
kødet er mørt.
Sådan gør du – grov salat:
5. Klargør salaten, imens kæberne
koger: Tænd ovnen på 180 grader.
Rens pastinakkerne og del dem i
kvarte. Vask rødbederne og læg dem
i et fad, med salt i bunden.
6. Vend pastinakkerne med olie og
salt og læg dem på bagepapir. Bag
pastinakker og rødbeder i 1 time.
7. Pil rødbederne og skær dem i passende
stykker.
8. Skyl grønkålen og hak den meget
fint.
9. Skær æblet i tynde både.
10.Rør rapsolie, æblecidereddike,
honning, salt og peber sammen til
en dressing og vend grønkål og æble
heri.
11.Når kæberne er møre og stadig
lune anrettes salaten: Grønkål og
æble, pastinak og rødbede, stykker
af kæbe og top så med stykker af
rygeost. Kog evt. skyen fra kæberne
ind og server den ved siden af
5

6
”Jeg vil gerne spise lidt
mindre kød, men det er
svært.” (debatindlæg,
Kødskolen)
SVaMP
soya
kødfri dag eller kød
hver dag?
Kødet er meget ofte det første, vi tænker på, når
vi skal beslutte, hvad der skal på spisebordet i
aften. Måske derfor er vi blevet et af de folkefærd i
verden, der spiser mest kød. Vi kunne med fordel
tænke over at skrue ned for mængderne af kødsovs,
flæskesteg og spegepølse og i stedet skrue op for
kvaliteten og smagsgiverne i indholdet på tallerkenen.
gode råd
Mindre mængder, men mere velsmag
og variation i kødgryderne!
• Prøv en kødfri dag om ugen – erstat kødet med
andre fødevarer rige på umami
• Af hensyn til sundhed og klima kan du vælge
at spise mere fjerkræ på bekostning af det røde
kød
• Du kan få dit kød til at strække længere, hvis du
supplerer med grøntsager i f.eks. frikadellefars-
om kød
Kød smager godt, indeholder protein af høj kvalitet
og mange andre nødvendige næringsstoffer. Men
kød i store mængder er hverken godt for din krop
eller klimaet – og her er ikke mindst det såkaldte
røde kød synderen. Betegnelsen rødt kød er noget
misvisende, da den dækker over kød fra ko, gris,
lam og ged.
Et højt indtag af netop denne type kød – ikke
mindst i forarbejdet form som pålæg og pølse -
øger risikoen for visse former for kræft, viser bl.a.
amerikansk forskning. Samtidig belaster et kilo
oksekød klimaet ca. 200 gange så meget som et
kilo gulerødder
Fakta og meninger
Ni ud af ti danskere (91 %) spiser kød mindst hver
anden dag (Forbrugerrådets Forbrugerpanel, marts
2011)
Forbrugerrådet har spurgt danskerne, om de er
villige til at følge et eventuelt nyt dansk kostråd om
max at spise 500 gram rødt kød om ugen. Godt hver
en eller kødsovsen. Det giver større variation, er
sundere og smager meget bedre
• Spis kød efter devisen ”Lidt, men godt”. Køber
du kød, der er af god kvalitet og tilbereder du
det ordentligt vil du få en bedre spiseoplevelse
og måske opleve, at du kan blive mæt med en
mindre mængde
• Stimulér din smagssans. Du bliver hurtigere
mæt og glad, med eller uden kød, hvis alle fem
grundsmage er med i din mad.

“...samtidig belaster et kilo
oksekød klimaet ca. 200
gange så meget som et kilo
gulerødder.”
femte (18%) dansker angiver, at de gerne følger
et sådant råd, mens knap hver tredje (31%) ikke
vil følge forskernes anbefalinger. Godt hver tredje
(36%) angiver, at de allerede spiser mindre end 500
gram rødt kød om ugen. Mænd er mindre positive
overfor kostrådet end kvinder.
”Da jeg ellers er sund og rask og spiser sundt
ellers, mener jeg ikke, at mængden af kød jeg indtager,
har nogen sundhedsrelevans for mig” (åben
besvarelse, Forbrugerrådets Forbrugerpanel,
marts 2011)
”Jeg har den filosofi, at jeg helst kun spiser kød
hver anden eller tredje dag - men når jeg så skal
have kød, så skal det være så lækkert og af så høj
kvalitet, at mundvandet løber og jeg virkelig kan
mæske mig i kæmpe bøffer eller min egen steg -
med god samvittighed over for klima, pengepung
og krop :-) Dét holder!” (debatindlæg, Kødskolen)
7

8
GuIDe: HvaD er uMaMI?
Kødfri dag er ikke lig smagløs mad. Det er muligt
at lave mad uden kød, men med smagsfylde som
en kødfuld ret, ved at bruge ingredienser med høj
intensitet af grundsmagen umami.
Har du ofte lyst til noget sødt eller føler du dig
sulten igen, straks du har rejst dig fra middagsbordet?
Så er det måske fordi måltidet ikke har
indeholdt alle de fem grundsmage og dermed ikke
har aktiveret og tilfredsstillet alle dine smagsløg.
Begrebet grundsmage dækker over surt, sødt, salt,
bittert og det man kalder umami.
Umami beskrives som smagen af ”bouillon” el-
ler ”kød”, og findes da også mest intenst i kød.
Men umami findes også i fødevarer af vegetabilsk
oprindelse. Hemmeligheden bag umami er stoffet
glutamat, der findes naturligt i en række fødevarer.
Stoffet påvirker visse områder i hjernen, så maden
opfattes mere velsmagende. Umami er ikke bare en
smag i sig selv, men forstærker også andre fødevarers
smag.
husk altid at smage
maden til!
Det er en god idé at have alle grundsmage
repræsenteret i et lille smagskit ved komfuret:
• Surt: f.eks. citron eller eddike
• Sødt: f.eks. sukker eller honning
• Salt: f.eks. almindelig køkkensalt eller
produkter, der har ligget i saltlage
• Bittert: f.eks. kaffe eller øl
• Umami: f.eks. sojasauce eller bouillon
Fødevarer rige på umami er f.eks.:
• Lagrede oste som parmesan, emmenthaler etc.
• Svampe, særligt tørrede
• tomat, særligt modne og soltørrede
• majs
• kinakål
• asparges
• ærter
• ansjoser
• tang
• Sojaprodukter - sojasauce, miso og hoisinsauce
• Æg
• Fisk og skaldyr, f.eks. sardiner, makrel, rejer og tun
Smagsforstærker E621, også kendt som ”Det tredje
krydderi”, er syntetisk umami og tilsættes ofte
forarbejdede fødevarer f.eks. chips og pulversovs
Tips til en smagfuld og mættende kødfri
dag:
• Supplér din yndlingstærte med parmesan og
svampe
• Lav en grøn wokret med sprød grønt, hoisinsauce,
shiitakesvampe og rygende varme jasminris.
• Servér friske grønsagsstænger med lækker misodip.

friluftsgris
eller
staldgris?
Står der svin på menuen, er der forskellige
mærker at vælge imellem i køledisken. Bag indpakningen
er der stor forskel på det liv, dyrene
har levet. Langt de fleste af de grise, vi spiser,
har tilbragt hele deres liv indendørs i fabrikslignende
kæmpestalde. Kun et mindre antal
grise lever under mere naturlige rammer.
gode råd
om grisens liv
• Den mest spiste gris i Danmark er den kon-
ventionelt producerede gris. Grisene bliver
født i stalden og der er ingen krav om, at søer
eller øvrige grise skal have adgang til fri luft
og udendørsarealer. En gris på 85-110 kg skal
have mindst 0,65 kvadratmeter staldplads.
• Frilandsgrise har på forskellige områder bedre
forhold end de almindelige konventionelle
grise. Betegnelsen frilandsgrise giver dog anledning
til nogle misforståelser. Grisene fødes
på friland, hvor de tilbringer den første tid
sammen med deres mor, men når grisene er ca.
fem uger flyttes de fra friland til stalde.
• Økologiske grise har adgang til mindst 1,30
kvadratmeter staldplads og mindst 1 kvadratmeter
udeareal, hvormed de har godt tre gange
så meget plads som konventionelle grise.
Økologiske pattegrise får lov til at blive hos
soen i hytter på marken mindst 49 dage efter
fødslen, og mange søer bor i det fri hele året.
Kend dine mærker!
• Skal du have gris i aften? Tag Tænks
svinekødsguide med på indkøb for det bedste
overblik. Find den på http://taenk.dk/sites/
taenk.dk/files/nysvineguide.pdf
• Gå efter økologimærket for det bedste dyrevelfærdsvalg
• Spørg efter kød der er produceret med fokus
på dyrevelfærd, hvis det ikke er tilgængeligt i
køledisken
• Besøg en gård, tal med en landmand og se med
egne øjne, hvordan dyrene opdrættes.
• Behandl dyr og kød med respekt – gør noget ud
af maden og spis op
9

10
”Jeg vil helst sætte
tænderne i en gris,
der har haft et godt
liv” (debatindlæg, Kødskolen)
Fakta og meninger
Hver tiende dansker vil betale ubegrænset
for kød, der er produceret med hensyntagen
til dyrevelfærd, mens yderligere to ud af tre
(69 %) vil betale noget eller lidt mere for
denne type kød. Samtidig er kun hver sjette
(16 %) tilfreds med udvalget af kød produceret
med god dyrevelfærd i supermarkederne
(Forbrugerrådets Forbrugerpanel,
marts 2011)
”Jeg vil helst sætte tænderne i en gris, der
har haft et godt liv.[..] Jeg håber, der kommer
fokus på dyrs velfærd - ikke mindst på
de dyr, vi skal spise. Landbrugsstøtten bør
gives til dem, der på fornuftigste vis gør
mest for dyr og miljø til gavn for os alle...”
(Debatindlæg Kødskolen)
”Mange misvisende mærkninger (f.eks. i
forbindelse med produkter som æg, kylling,
svin, mælk) vildleder forbrugerne til at tro,
at konventionelle kz-industriproduktioner
er hyggelige små Morten Korch-familielandbrug
med stor fokus på dyrevelfærd”
(åben besvarelse, Forbrugerrådets Forbrugerpanel,
marts 2011)

Opskrift:
langtidsbraiseret svin
i æblemost med syrlig
porre og luftig peberrod
Nakkefileten er særlig velegnet til braisering, da den indeholder
en del bindevæv og fedt, som smelter af under længere tids simren.
Braisering er stegning ved lav temperatur og med en lille
væskemængde.
Til 4 personer som hovedret
Det skal du bruge – svin:
2 zittauerløg
600-800g nakkefilet af svin, gerne fra
friland eller økologisk
50g tørsaltet bacon
5 kviste frisk rosmarin
1 liter æblemost, gerne ufiltreret
3 spsk. æbleeddike
salt
peber
Det skal du bruge – syrlig porre:
1 porre
1 dl æbleeddike
1 spsk. sukker
salt
peber
Det skal du bruge – luftig peberrod:
1½ dl creme fraiche 38% eller piskefløde
1 spsk. frisk revet peberrod
Sådan gør du – svin:
1. Smelt smørret i en stegegryde.
2. Tilsæt løgene og sauter over middelvarme
til de er gyldne og klare.
3.Kom nakkefileten i gryden, sammen
med bacon og rosmarin og brun det
hele ved høj varme i 3-4min.
4. Hæld æblemost og –eddike ved
stegen.
5. Læg låg på gryden og lad stegen
simre ved lav varme i 2½-3 timer.
6.Vend grisen én gang i timen.
Sådan gør du – syrlig porre:
1. Snit porren i tynde ringe på skrå.
2. Rør eddike, salt, sukker og lidt
peber til en lage og mariner porreringene
heri.
Sådan gør du – luftig peberrod:
1. Pisk creme fraichen med et piskeris
til den er let og luftig, det tager ca. 5
min.
2. Vend forsigtigt peberroden i den
luftige creme fraiche.
Servering:
Anret i dybe tallerkener: svin, syrlig
porre og top med luftig peberrod.
Server med nykogte kartofler, perlebygsalat
eller ristet rugbrød.
Tip: Inden servering kan du vælge
at skære det overflødige fedt fra, som
ikke er smeltet af under tilberedningen.
Det gør retten mindre fedtholdig
og gør kødet mere indbydende på
tallerkenen.
Tip: Mange andre typer svinekød
kan også bruges. Prøv fx retten med
svinekæber i stedet.
11
11

12
gaspakket eller
friskhakket?
Danskerne ELSKER hakket kød. I supermarkedet
kigger du sikkert på kødets pris og farve, men hvor
ofte tænker du over indpakningen af den pakke kød,
du køber? Du kan købe hakket kød på to måder:
gaspakket eller friskhakket. Og det er ikke uden
betydning, hvilken pakke du vælger. Gaspakket kød
har f.eks. længere holdbarhed, men til gengæld er
friskhakket kød mere velsmagende.
gode råd
Sådan får du gode smags oplevelser
med hakket kød
• Brug kødet samme dag eller frys straks ned,
hvis du køber friskhakket. Hakket kød kan
holde sig ca. tre måneder på frost
• Brug gaspakket kød i gryderetten og friskhakket
kød til hakkebøffen for det bedste resultat.
• Gennemsteg altid hakket kød, da der er stor
risiko for bakterievækst – bedøm ikke om kødet
er færdig på farven, som kan snyde. Steg kødet
i små portioner eller tag tid: 1 minuts stegetid
pr. mm kødet er tykt – dvs. at en hakkebøf på
1,5 cm. skal have 7-8 minutter på hver side.
• Gå til en slagter du har tillid til, hvis du vil have
helt friskhakket kød eller har særlige ønsker til
hvilke typer udskæringer, du ønsker hakket.
• Prøv at hakke dit kød selv! Se hvordan i vores
guide
”Der er ingen kødsmag i
gaspakket kød”
(debatindlæg, Kødskolen)
Fakta og meninger
¾ af danskerne (77 %) angiver, at hakket kød
er den kødtype, de har spist mest af i løbet af de
seneste 14 dage (Forbrugerrådets Forbrugerpanel,
marts 2011).
Mange supermarkeder dropper det friskhakkede
kød til fordel for det gaspakkede. Kun i 22 % af de
besøgte butikker fandt Markedsagenterne friskpakket
hakket oksekød. Markedsagenterne dokumenterede
også, at stort set alt økologisk hakket kød
samt kød fra discountbutikker kun findes i gaspakninger
(Markedsagenternes kødundersøgelser,
foråret 2011).
”Der er ingen kødsmag i gaspakket kød” (debatindlæg,
Kødskolen)
”Hvis jeg skal til en slagter er der langt at køre.
Hvis jeg handler i Bilka er der kun gaspakket”
(debatindlæg Kødskolen)
”For det meste lugter hakkekød fra supermarkedet
lidt surt, når pakken åbnes. Det synes jeg både
gaspakket og friskhakket gør. Derfor overvejer
jeg at begynde at hakke kødet selv.” (debatindlæg
Kødskolen)

GuIDe: KenD DIn paKnInG
Kan jeg se på pakken om det hakkede kød er friskhakket eller gaspakket? Se
fotos og læs mere om, hvad kødpakkens tekst betyder
Friskhakket kød
• Kødet er pakket i emballage med almindelig plastfolie over. Når du vender
bakken om kan du se, at plastfolien er omviklet emballagen.
• Kødet hakkes og pakkes hos din lokale slagter eller i dit supermarked.
• Friskhakket kød i højere grad en tillidssag end gaspakket. Du kan ikke med
sikkerhed vide, hvor længe kødet har været i cirkulation. Det er lovligt at
ompakke/ommærke kød med forlænget holdbarhedsfrist, hvis der samtidig
sker en såkaldt oparbejdning af varen. Det betyder, at en steg kan blive til
koteletter og til sidst ende som hakket kød.
• Dato og klokkeslæt for hakningen skal fremgå af pakningen.
• Friskhakket kød skal sælges inden for 24 timer efter hakning i dagligvarehandlen.
Gaspakket kød
• Kødet er pakket i en lufttæt emballage.
• Kødet hakkes og pakkes på centrale slagterier
• Pakkens luftblanding indeholder mere ilt og kuldioxid end i almindelig luft,
hvilket giver kødet længere holdbarhed og en flot rød farve. Smagsmæssigt
er kvaliteten dog ikke helt i top og gaspakket kød kan smage genopvarmet.
Samtidig betyder luftblandingen, at kødet ved stegning kan se gennemstegt
ud, før det er det
• Kødet kan holde sig op til 10 dage i butikken og mindst et par dage køleskabet
• Dato for pakningen skal fremgå af pakken.
• Der vil ofte stå “Pakket i beskyttende atmosfære” på pakken. Betegnelser
som “Kontrolleret atmosfære”, MAPP (Modified athmosphere Packing) og
CA (Controlled Athmosphere) dækker dog over det samme.
Generelt om mærkning af kød:
Oprindelsesdata: Okse- og kalvekød samt fjerkræ
fra 3.verdens lande skal mærkes med angivelse af,
hvor dyret er født, opvokset og slagtet. Det er ikke
obligatorisk at angive disse oplysninger på andre
kødtyper.
Fedtindhold: Fedtindholdet i hakket svinekød
må max udgøre 30 % og max 20 % i hakket rent
oksekød. Fødevarestyrelsens kontrolkampagner
de seneste par år viser, at fedtindholdet ikke altid
deklareres præcist.
Bindevævsindhold: Hakket kød er ofte hakket af
kød fra de dele af dyret, hvor bindevævsindholdet
er højt. Bindevæv kan ikke smages, men påvirker
mængden af svind ved tilberedning - jo højere
bindevævsindhold, jo større svind. Indholdet af
bindevæv angives ofte som “bindevæv-kødproteinindhold”
på pakken. Hakket svinekød må højst
indeholde 18 % bindevæv og hakket oksekød 15 %.
Magert hakket kød må dog max indeholde 12 %
bindevæv.
13

14
GuIDe: HaK DIt eGet KØD
Det kan være svært at gennemskue indholdet af
pakken med hakket kød: Hvilke udskæringer består
kødet af? Er kødet friskt? Og kan man stole på fedtprocenten?
Løsningen er simpel – hak dit eget kød!
Du ved præcis, hvad du får, når du tager en pakke af
dit eget hakkede kød op af fryseren, og du kan også
vælge at præge dit hakkekød med smagsgivere.
KØDet
Næsten alt kød er velegnet til hak. Udskæringer
velegnede til hak er:
• På oksen/kalven; bov (forenden generelt), cuvette,
klump (bagenden generelt).
• På svinet; bov (forenden generelt), nakkekam,
skinken (muskler fra bagenden).
• Til specielle retter som fx tatar, er det en god ide
at bruge magre og møre udskæringer som mørbrad,
klump, filet eller tyndsteg.
Brug altid helt friskt, køleskabskoldt kød
reDSKaBerne
• En manuel kødhakker koster mellem 100-300 kr.
Overvej at investere i en elektrisk kødhakker, hvis
du ofte hakker kød.
• Brug en god skarp kniv og brug altid rene redskaber.

HaKnInG
• Sørg for at kødet er køleskabskoldt, når det skal
hakkes.
• Fjern sener, grove hinder og overflødigt fedt med
en skarp kniv inden hakning.
• Fedtindholdet justeres ved at hakke forskellige
udskæringer sammen eller tilsætte bacon eller
røget spæk, som også samtidig giver en skøn
smag. 1 kg okseklump hakket med 250g bacon,
giver hakkekød en fedtprocent på ca. 10 %.
Vejledende fedtindhold på både svine-, okse- og
kalveudskæringer kan findes på foodcomp.dk
• Det kan være en fordel at drysse kødet med lidt
salt inden hakning, så holder det bedre på kødsaften.
• Tilsæt krydderier, sennep og/eller grønt til kødet
før eller efter hak – det giver ekstra smagfulde
hakkebøffer.
OpBevarInG OG
HOLDBarHeD.
• Efter hakning skal kødet direkte på køl i en
lufttæt beholder. Frys det kød, som du ikke får
tilberedt indenfor 1 døgn. Hakket kød kan fryses i
op til 3 måneder.
• Notér altid på posen om der er tilsat salt, så du
ikke oversalter kødet efter optøning.
• Spis kun tartar samme dag, som du har hakket
den.
velbekomme!
15

16
Opskrift:
gedekødboller
Skal du lave boller i karry eller frikadeller i aften? Hakket kød indgår
i mange af danskernes livretter, men det behøver ikke at betyde, at
retterne skal bestå og smage af det samme hver gang. Prøv at skifte
svinekødet ud med en gang hakket gedekød, lammekød, kalkunkød
eller hakket kød fra vildt.
Gedekød er en forholdsvis ny spise i Danmark. Kødet har en lethed
og smag, som gør det til en særdeles delikat og smagfuld spise.
Nogen vil sige det minder lidt om vildt- eller kalvekød, mens nogen
primært synes, at det smager af ged…
Server gedekødbollerne som fyld til en græskar-, blomkåls- eller
kartoffelsuppe eller nyd dem som frikadeller.
4 personer
Du skal bruge:
500 g hakket, magert gedekød
2 tsk. salt
Peber
2 tsk. tørret salvie
40 g hvedebrød
2 dl sødmælk
1 økologisk æg
½ rødløg
Smør til stegning
Sådan gør du:
1. Rør gedekød, salt, peber og salvie
sammen.
2. Udblød brødet i mælken og rør det i
farsen.
3. Rør æg i farsen.
4. Hak løg, steg dem gyldne i smør på
en pande og rør dem i farsen.
5. Lad farsen hvile og start imens på
suppen.
6. Form 30-40 små kødboller med
en teske og steg dem i smør på en
pande.

økologi eller
økonomi?
Vinder økonomien over økologien, når du skal
vælge kød i køledisken? Når vi står med indkøbskurven
i hånden betyder pris og udvalg, at vi meget
sjældent køber den økologiske kylling, som vi i
undersøgelser ellers siger, at vi gerne ville købe.
gode råd
Sådan prioriterer du både økonomi
og økologi
• Økologisk kyllingekød er lidt grovere og
fastere i strukturen – kødet smager af mere og
mætter bedre
• Prøv en økologisk kylling og kompensér for
den højere pris ved at lave mad af den til flere
dage
• Vælg en stor kylling – en høj slagtevægt giver
bedre spisekvalitet, mere kød i forhold til ben
og gør det nemmere at tilberede kyllingen, så
den bliver mør og saftig
• Tag en kødfri dag og forlæng dine kødretter
de øvrige dage med masser af grønt - så er der
mere luft i budgettet til økologisk kød.
• Fyld fryseren eller gå sammen med nogle venner
og køb et større parti kød direkte fra en
økologisk gård. Det kan nemlig være billigere
at købe økologisk kød uden om detailleddet.
om kylling
Kylling er en populær spise i mange danske hjem,
da den er nem at tilberede, mager og ikke mindst
billig i den konventionelle udgave. Den lave pris
kan kun lade sig gøre gennem en intensiveret kyllingeproduktion.
Nogle konventionelle kyllinger
vokser så hurtigt, at deres ben knap kan bære
dem, og de vokser op i besætninger med helt op til
40.000 kyllinger. Den økologiske kylling er dyrere
at producere, da den bl.a. får lov til at leve længere
og vokse langsommere, får dyrere foder produceret
uden sprøjtemidler og har dobbelt så meget plads
som konventionelle kyllinger.
Fakta og meninger
”Folk brokker sig over at økologi er for dyrt, jeg
synes kun, at det er et dårligt argument for at
være bedøvende ligeglad! (..) Forbrugerne kan
gøre meget for økologien, og vi kan sagtens skubbe
producenterne i den rigtige retning - tre gange om
dagen!” (Debatindlæg, Kødskolen)
”Det er ikke så sært, at der sælges meget få økolo-
giske kyllinger i supermarkeder, for det er næsten
umuligt at finde. Af samme grund har vi selv
høns.” (debatindlæg, Kødskolen)
Forbrugerrådets Markedsagenter besøgte 42 da-
gligvarebutikker og kun i tre butikker (7%) fandt de
økologisk kyllingebryst, mens økologisk kyllingeinderfilet
slet ikke var tilgængelig. En hel økologisk
kylling er lidt nemmere at få fat i, og blev fundet af
Markedsagenterne i hver fjerde undersøgte butik.
62 % af danskerne vil gerne betale mere for kød,
der er produceret økologisk (heraf vil 8 % betale
ubegrænset for økologisk kød, 54 % vil betale noget
eller lidt mere). To ud af tre af de danskere, der vil
betale ubegrænset for økologi, mener ikke, at der er
et tilstrækkeligt udvalg af økologisk kød i dagligvarehandlen.(Forbrugerrådets
Forbrugerpanel,
marts 2011).
17

18
”Forbrugerne skal stille krav til deres fødevarer og være villige
til lige at give de par kroner ekstra som det koster at få
mad af en ordentlig kvalitet!!!” (debatindlæg, Kødskolen)
GuIDe: én KyLLInG - 3
MåLtIDer
En økologisk kylling er cirka 3 gange dyrere end
en konventionel. Men den økologiske er ofte også
større og mere kødfuld. Ved at udnytte hele fuglen,
kan én kylling give 3 måltider til en familie på 2
voksne og 2 børn.
Dag 1: Skær bryststegen af kyllingen, lige over
lårenes hæftelse. Helsteg den på en bund af rodfrugter
(1-1½ kg), pærer (3 stk. skåret i både) og lidt
tør æblecider eller hvidvin. Krydr godt (salt, peber
og f.eks. salvie) og steg i ca. 35-40min. ved 180
grader. (centrumstemperatur på 75 grader). Server
kyllingen i tynde skiver sammen med stegeskyen,
rodfrugter og pærer og en sprød grøn salat, toppet
med lidt ristet bacon eller røgede mandler.
Dag 2: Kog skrog og lår sammen med suppeurter
(porre, selleri, løg, persille og gulerod) og æbler
dækket med vand i en gryde i 1 time. Pil kødet af lår
og skrog, gem det til dag 3. Kog suppelagen ind ved
middelvarme i 1-2 timer. Brug fonden og sødmælk
som base i en blomkålssuppe sammen med lidt løg
Betragter du generelt en økologisk hel kylling
som værende kød af god kvalitet? 48 % svarede,
at de i høj grad mente, at økologisk kylling er god
kvalitet. Til sammenligning vurderede kun 2 % af
de adspurgte et konventionelt kyllingebryst tilsat
lage som værende af høj kvalitet (Forbrugerrådets
Forbrugerpanel, august 2011). På trods af den
økologiske kyllings gode ry udgør salget mindre end
1 % af kyllingesalget i Danmark.
og evt. kartofler. Server suppen med sprøde brødcroutoner
og friskhakket estragon.
Dag 3: Skær restkødet fra dag 2 i mindre stykker
og bland det med selleritern (stegt gyldne i smør),
yoghurtdressing (yoghurt, majonæse, salt og peber),
æbletern og finthakkede kapers til en vinterlig kyllingesalat.
Server den med ristet rug- eller bondebrød.

fedtmarmoreret
eller magert?
Kødets fedtindhold er det vigtigste kriterium, når
vi vælger kød i køledisken, skarpt efterfulgt af hensynet
til at kødet skal smage godt, viser en undersøgelse
foretaget af Forbrugerrådet. Er der et dilemma
mellem smag og sundhed, når det gælder kød?
Hvilken betydning har fedtmarmorering for kødets
konsistens og hvornår kalder man kød magert?
Har du også svært ved at skelne bøfferne fra hinanden? Her kan
du se eksempler på, hvordan en god fedtmarmorering ser ud.
Bøf med høj fedtmarmorering
På denne entrecote ses fedtmarmoreringen tydeligt. Når
bøffen steges medvirker marmoreringen til at gøre kødet mørt
og saftigt. Nogle forbrugere vil måske fravælge bøffen pga. det
tydelige fedtindhold, men hvis fedtet mellem musklerne og
fedtkanten skæres fra reduceres fedtindholdet væsentligt.
Bøf med lavere fedtmarmorering
Her er fedtmarmoreringen en del lavere. Denne bøf kan også
sagtens blive mør og saftig, men generelt er det sværere at
undgå at kød med lav fedtmarmorering steges tørt. Fedtmarmoreringen
er som regel højere i oksekød end i andre typer kød.
I køledisken kan du også sammenligne bøffernes marmore-
ring og bruge det som et pejlemærke for spisekvaliteten af kø-
det. Derudover kan du gå efter kød, der har fået lov at modne
længe. Der findes ikke mærker for modningstid på pakkerne,
men det vil ofte stå på pakkerne, hvis kødet har modnet
længere end vanligt. Normalt modnes oksekød mellem én og
højest tre uger - enten på krog eller i vakuumpakninger. Gourmetkød
modnes omkring fem uger.
om kødfedt
GuIDe: SåDan væLGer Du
en GOD BØF
Fedtmarmorering er det fedt, der sidder inde i
musklerne (det intramuskulære fedt, IMF). Du
kan se fedtmarmoreringen som små hvide strenge
- kaldet nister - i kødet. Dette fedt kan ikke skæres
fra i modsætning til fx fedtkanter, der ligger uden
om musklerne. Undersøgelser viser, at kød med
fedtmarmorering er mere mørt, saftigt og også en
smule mere velsmagende. Magert kød er kød med
max 10 g. fedt pr. 100 g. Mange forbinder især
magert kød med fjerkræ uden skind, men der er
også masser af magre udskæringer på vildt, svin og
kvæg.
19

”Hjemme hos os elsker vi at få en
smuk marmoreret bøf” (debatindlæg,
Kødskolen)
20
gode råd
Fedt i kød
• Tænk over kødets mængde og dets anvendelse
- ikke kun dets fedtindhold. Med helt magert
kød kan en hakkebøf f.eks. nemt blive en tør
fornøjelse, mens magert hakkekød er fint til en
gryderet.
• Tag højde for fedtindhold i tilberedningen. Magert
kød skal som regel have kortere tilberedningstid
end det mere fedtholdige - ellers bliver
det tørt og ikke mørt.
• Forkæl dig selv med et godt fedtmarmoreret
stykke kød en gang imellem. Vælg fx velhængt
oksekød af kødkvæg.
• Skær fedtkanten af, hvis du vil spare på fedtet
– det reducerer fedtindholdet væsentligt og er
uden betydning for kødets smag, mørhed og
saftighed
• Magert er ikke lig med smagsløst! Prøv fx filet
af gråand, hjort eller andet vildt for et lækkert,
men magert kødindslag.
Fakta og meninger
Mere end to ud af tre (69 %) angiver, at kødets
fedtindhold er vigtigt, når de køber kød. Dermed
er lavt fedtindhold vigtigere end aspekter som, at
kødet er produceret i Danmark, fødevaresikkerhed
og dyrevelfærd prioriteres ikke helt ligeså højt.
Kvinder prioriterer lavt fedtindhold højere end
mændene, som prioriterer smagen højere (Forbrugerrådets
Forbrugerpanel marts 2011)
Fordomme om fedtindhold
Vi spurgte danskerne hvilken af disse fire forskellige
udskæringer, der indeholder mest fedt: kyllingebryst
uden skind, skinkeschnitzel, lammekølle og
okseculotte. Hele 88 % svarede at kyllingebrystet
indeholdt mindst fedt, men med 3-6 g. fedt pr. 100
g. er kyllingebryst er ikke det rigtige svar. Kun 7 %
svarede skinkeschnitzel, som med et fedtindhold
på 2. g. pr. 100 g. var den af de fire udskæringer,
der indeholdt mindst fedt (Kilde: Forbrugerrådets
Forbrugerpanel august 2011)
“Det er surt at betale for en dyr bøf, hvis det er
tørt, så ja tak: fedt marmorering, og en mindre
men bedre bøf.” (Debatindlæg, Kødskolen)
”Jeg tror simpelthen, det er vildt overdrevet, at
fedt kød er så usundt. Det vigtigste er, at maden
smager - og at man vænner sine børn til at spise
fornuftigt” (Debatindlæg Kødskolen uge 6)

Opskrift:
vinterwok med gråand,
brombær og byg
Hvorfor ikke prøve noget helt nyt i wokken? And behøver ikke være
en fed spise, når den som her spises som filet og serveres i selskab
med blandt andet jordskokker, byg og urter. Retten kan også laves
med andre typer kød.
Hovedret til 4 personer
Det skal du bruge – wok:
400 g gråandefilet, skåret i strimler
(eller andet magert vildkød i strimler
fx hjort eller alternativt kalvemørbrad)
400 g jordskokker
100 g markchampignon (brune champignon)
2 spsk. rapsolie
4 forårsløg, groft hakkede
3 spsk. solbærgele
1½ spsk. æbleeddike
5 dl perlebyg, kogt og afkølet
Salt
Peber
Det skal du bruge - topping:
10 g smør
30 g hasselnødder, grofthakkede
100 g rugbrød, smuldret
100g friske brombær (alternativt
frosne, optøede brombær)
Sådan gør du – topping:
1. Smelt smørret på pande.
2. Rist hasselnødder og rugbrød
gyldent og sprødt i det smeltede
smør over lav-middel varme, det ca.
10 min.
3. Bred den ristede topping ud på en
tallerken og lad den køle helt af,
imens du laver wokken.
Sådan gør du – wok:
1. Skær gråndefileten i strimler og drys
med lidt salt.
2. Skræl jordskokkerne og skær dem i
tynde (0,5cm) stokke.
3. Rens champignonerne og skær dem
i 1 cm tykke skiver.
4. Varm 1 spsk. af rapsolien op i en
wok eller sauterpande.
5. Rist andekødet på panden ved høj
varme i 2 min. til det er brunet.
Kom kødet på en tallerken og varm
resten af olien op i wokken.
6. Sauter svampe, forårsløg og jordskokker
ved høj varme i 3 min. til
det hele er gyldent.
7. Tilsæt det brunede kød, kogt perlebyg
og solbærgele, under omrøring.
8. Vend det hele godt rundt og smag til
med æbleeddike, salt og peber.
9. Anret wokken rygende varm, i dybe
tallerkener. Drys med friske brombær
og rugbrødstopping.
Tip: Gråand sælges i supermarkedet
primært som brystfilet. Skindet
er fjernet så fedtindholdet er lavere
end normalt. Kødet må endelig ikke
oversteges, derfor er fileterne perfekt i
denne vinterwok.
21

Meat tHe DaneS
22
Debatarrangement:
meat the danes –
det danske kød til debat
Torsdag d. 10. november samlede Forbrugerrådet
godt 80 centrale personer til debat om, hvordan
vi får bedre kød ud i de danske kølediske og på de
danske middagsborde. Gruppen bestod af kødproducenter,
repræsentanter fra dagligvarehandlen,
kokke, fødevare- og miljøfolk samt Markedsagenter
og medarbejdere fra Forbrugerrådet og debatten
boblede lystigt!
Det kom der blandt andet følgende visioner og idéer
til tiltag ud af:
• Vi skal arbejde hen imod en dansk kødproduktion
med fokus på kvalitet og unikke produkter frem
for kvantitet og lavprisprodukter.
• Producenter skal ranke ryggen, levere produkter
de er stolte af og fortælle om dem!
• Vi skal lave utraditionelle samarbejdsprojekter
med fokus på at højne madkulturen.
• Vi skal lære danskerne at lave mad. Hvis man
ikke ved noget om kød eller hvordan man
tilbereder det, hvordan skal man så efterspørge
kvaliteten?
• Detailhandlen skal tilbyde flere forskellige udskæringer,
kødtyper, racer, velhængt kød, mere
økologi og mere kød fra dyr med god dyrevelfærd
• Detailhandlen skal give nyt sortiment længere
tid og gøre mere for selv at fremme salget – f.eks.
ved at tilbyde kunderne opskrifter, smagsprøver,
inspiration fra veluddannede butiksslagtere
og gennem samarbejde med producenten, der
fremmer forbrugernes kendskab til kødets ophav,
kvaliteter og anvendelsesmuligheder.
• Medier og detailhandel skal kommunikere mindre
om kødets pris og fokusere mere på kvalitet,
smag og storytelling .
• Forbrugerne skal blive bedre til at stille krav og
tale med butikken, hvis der er varer, de savner.
• Vi skal have gennemskuelig, troværdig, nuanceret
kvalitetsmærkning på kødet – og udrydde underlødige
anprisninger, man ikke kan stole på.

“vi skal styrke dialogen mellem producent og forbruger
- kødet smager bedre, når man har klappet dyret
eller bare ved, hvor kødet kommer fra”
23

24
”I Danmark går vi meget op i at fortælle hinanden om, hvor
billig bøffen har været og man bliver nærmest betragtet som
dum, hvis man ikke går efter tilbud. Ros i stedet dine venner,
når de laver et stykke kød af god kvalitet til dig!” lød opfordringen
fra Trine Krebs, direktør i Frugtformidlingen.
”Vi skal spise lidt mindre kød,
men af højere kvalitet og mere
varieret end vi gør i dag – f.eks.
mere kød fra vildt og andre
fritgående dyr” var budskabet
fra professor og leder af OPUScentret
Arne Astrup, der fortalte
om de foreløbige forskningsresultater
fra Ny Nordisk Hverdagsmad,
hvor bl.a. 200 overvægtige
danskere er sat på diæt
med sæsonens nordiske råvarer
og reduceret kødindtag.

Læs mere om projektets undersøgelser på
tænk.dk/kødnation
danskernes kødforbrug
anno 2011 - forbrugerrådets
undersøgelser
Nationens fornemmelse for kød undersøgte kød-
forbrug, -kvalitet og –udvalg fra et forbrugerpers-
pektiv gennem kampagnen Kødskolen og forskel-
lige undersøgelser. I dette hæfte refererer vi til tal,
meningstilkendegivelser og andet indhold fra flere
af disse kilder.
Forbrugerrådets Forbrugerpanel
Analysetal er fra undersøgelser gennemført i
marts og august 2011 og er baseret på svar fra hhv.
1020/1012 danske forbrugere i alderen 18-80 år.
Data er vejet på køn, alder og geografi, således at
resultaterne er repræsentative for befolkningen i
relation til ovenstående målgruppe.
Download analyserne i deres fulde længde på
http://taenk.dk/tema/nationens-fornemmelsefor-kod/fakta-om-danskernes-forhold-til-kod
Markedsagenterne: Undersøgelse af
supermarkedernes kødudvalg
Er det et stort og spændende udvalg af kødtyper og
udskæringer, der møder forbrugerne i dagligvarehandlen?
Vi sendte i foråret 2011 Forbrugerrådets frivillige
Markedsagenter ud fire gange for at tjekke
udvalget af følgende typer af kød: Svinekød (84
besøgte butikker), okse- og kalvekød (49 besøgte
butikker), Kylling og kalkun (42 besøgte butikker),
Lammekød og vildt (68 besøgte butikker).
Markedsagenterne blev forsynet med en liste over
mulige udskæringer på de nævnte dyr og blev
bl.a. bedt om at notere hvordan udskæringen var
produceret (konventionel, økologi, friland). Både
discount og ikke-discount butikker og alle de
større dagligvarekæder er repræsenteret i de fire
undersøgelser.
Læs mere om Markedsagenternes undersøgelser
på tænk.dk/tema/kødnation.
25

26
Kødskolen
I dette hæfte finder du opskrifter, gode råd og for-
brugerudsagn fra kampagnen Kødskolen.
Kødskolen satte i seks uger fokus på danskernes
kødvaner og gjorde forbrugerne klogere på emner
som udskæringer, dyrevelfærd og pakningstyper.
Ud over fakta og gode råd om kød kunne man på
siden også finde inspirerende opskrifter, deltage i
afstemninger om kødvaner, debattere ugens emne
og se sjove videoer om den kødforvirrede hjemkundskabslærer
i skikkelse af skuespilleren Lærke
Winther fra DR2’s Normalerweize.
Kødskolen tog også ud i landet og indbød bl.a.
kunder i storcentre i Odense og Kolding til en snak
om kødkvalitet og inspirerende smagsprøver.
Kampagnesiden er lukket, men du kan finde artikler
og videoer fra Kødskolen på tænk.dk/kødnation
Casestudie af kødvaner
Tænk foretog i samarbejde med projektet et cas-
estudie af danskernes kødvaner. Deltagerne var 4
familier udvalgt efter Minerva-modellen. Casestudiet
inkluderede eyetrackingundersøgelse, interviews,
spørgeskemaer, deltagerobservation, indsamling af
indkøbskvitteringer og fotografering af aftensmåltidet
i en 14 dages periode.
Du kan se videoer og læse mere om casestudiet på
tænk.dk/gule-tilbudsskilte

kilder
Kotelet eller kæber?
Landbrug og Fødevarer (voresmad.dk); Karolines
Leksikon (arla.dk); Foodsam.dk
Kødfri dag eller kød hver dag?
World Cancer Research Fund og American Institute
for Cancer Research 2008 (wcrf-uk.org); Fødevarestyrelsen
(fvst.dk); Fødevareministeriet (fvm.dk)
Friluftsgris eller staldgris?
Tænk.dk; Dyrenes Beskyttelse (dyrenes beskyttelse.dk);
Økologisk Landsforening (okologi.dk);
Fødevarestyrelsen (fvst.dk); Landbrug og Fødevarer
(lf.dk)
Gaspakket eller friskhakket?
Fagbladet Køkkenliv nr.10 2010; Fødevarestyrelsen
(fvst.dk); Landbrug og Fødevarer (voresmad.dk);
Foodsam.dk
Økologi eller økonomi?
Økologisk Landsforening (okologi.dk); Fødevarestyrelsen
(fvst.dk); Landbrug og Fødevarer (lf.dk),
Viffos (viffos.dk)
Fedtmarmoreret eller magert?
Kilder: Landbrug og Fødevarer (voresmad.dk);
DMRI; Karolines Leksikon (www.arla.dk)
Kolofon
Forbrugerrådet december 2011
Kan downloades som pdf på tænk.dk/tema/kødnation
Redaktion: Projektleder Lise Lawaetz Johansen, Forbrugerrådet
og Karen Hertz Larsen, Forbrugerrådet
Foto: Jeppe Carlsen & Cph. Good Food
Opskrifter: er lavet til Forbrugerrådet af Cph. Good
Food
Guides: er lavet i et samarbejde mellem Cph. Good
Food og Forbrugerrådet
Visuelt koncept og illustrationer: Bysted
Publikations design: Katrøj
27

28
Vi synes selv, at vi spiser kød efter mottoet ”Hellere
lidt, men godt”
Mere end to ud af tre kødspisere (70 %) mener, at de udelukkende
eller som oftest spiser kød efter mottoet ”Hellere lidt, men godt” –
hver tiende mener endda, at dette udelukkende er tilfældet. Hver
femte (21 %) mener dog kun sjældent, at de lever op til mottoet og
en ud af tyve (5 %) spiser aldrig kød efter dette motto.
Forbrugernes ansvar
”Jeg har lige spist Irmas skovgris med stor glæde. Den smagte
skønt den lille kotelet. Det må være os forbrugere, der bærer en
stor del af ansvaret for alle de kedelige stykker svinekød til 19 kr
pr. 1/2 kg. Lad det ligge, og køb/spis lidt mindre af det gode kød”
(Debatindlæg, Kødskolen)
Spændende udskæringer
”Lad os få de spændende og anderledes udskæringer tilbage i
forretningerne. Vi vil have kød til både simremad, hurtigstegning
og helst kød, der er både velhængt og velmarmoreret. Og det
skal ikke bare være svin, kylling eller okse. Nej vi vil også have
hest, ged, lam, og alverdens udgaver af vildtkød.” (debatindlæg,
Kødskolen)
– opskrifter, gode råd og
meninger med kød på