Når værdierne kommer i spil - Haderslev Kommune

Når værdierne kommer i spil
Dialog er det vigtigste redskab, når vi går fra
regler til værdier. På intranettet er en værktøjskasse,
der kan være med til at åbne for, at
vi får talt om, hvordan vi bevæger os væk fra
regler og over til at snakke om værdibaseret
ledelse i Haderslev Kommune.
Færre regler og en mere værdibaseret tilgang til
tingene. Sådan skal der ledes i Haderslev Kommune.
I dag handler god ledelse i Haderslev Kommune
i høj grad om at lede ud fra vores fælles LETT
værdier og ikke ud fra et sæt regler.
”Vi ønsker en arbejdsplads, hvor det i høj grad er
værdierne, der samler organisationen. Vi ønsker
færre regler og flere værdier, fordi værdierne giver
medarbejderne rum at handle inden for, og fordi
Agenda • Nyhedsbrev fra Haderslev Kommune, marts 2012
gensidig tillid er godt. Det handler om, at vi ønsker at
sikre en attraktiv arbejdsplads i Haderslev Kommune ”,
siger Rune Larsson, direktør for Erhvervs- og Borgerservice.
Men at vi går fra regler til værdier er en proces, der tager
tid og som samtidig kan sætte ledere og medarbejdere
på prøve. Derfor er det vigtigt, at vi får sat ord
på de situationer, hvor det er værdier og ikke regler,
der er i spil.
”Den daglige dialog er især vigtig for at der ikke opstår
frustrationer i overgangen fra regelstyring til værdibaseret
ledelse”, siger direktør for Voksen- og Sundhedsservice,
Charlotte Scheppan.
Læs mere på næste side

Agenda • Nyhedsbrev fra Haderslev Kommune • marts 2012
Når lederen træffer en beslutning ud fra en værdibaseret
tilgang, kan det oplevelses som om,
der bliver gjort forskel. Hvorfor kan én medarbejder
ikke få fri, når kollegaen godt kan? Hvorfor
får en kollega lov til at tage på kursus, når man
ikke selv kan få lov? I sådanne eksempler er det
netop, at dialogen er et vigtigt værktøj.
”Som medarbejder har man altid krav på en forklaring.
Og hvis en leder og en medarbejder ikke
kan blive enige om f.eks. om medarbejdere kan
få fri til en bestemt lejlighed, er det vigtigt, at
værdierne ikke får skylden. Altså at man ikke
tror, at fordi vi nu arbejder værdibaseret, så skal
alting kunne lade sig gøre. I sidste ende er det
lige som idag hensynet til helheden/til arbejdspladsen,
som er afgørende for den beslutning, lederen
må træffe. Men igen - dialogen er det vigtigste
værktøj”, siger Charlotte Scheppan.
At gå fra regler til værdier kræver også, at der
bliver kigget på, om der rundt omkring findes
regler, der skal omformuleres eller helt erstattes
af værdier. Det arbejde er Gyde Mortensen som
Værktøjskasse på intranettet
fælles tillidsrepræsentant og næstformand i Hoved-MED
stærkt involveret i.
”Der er ikke nogen, der kan være i tvivl om, at vi
skal have mere værdibaseret ledelse, og vi skal
tænke anderledes, men det kræver også, at vi
har nogle ledere, der er gode til at sætte ord på,
hvad de gør, og nogle medarbejdere, der kan forstå,
at der træffes beslutninger ud fra værdier
og ikke efter regler”, siger Gyde Mortensen.
Hun håber, at medarbejderne og ledere tager
godt imod forandringerne.
”Vi sætter nogle ting i gang i Hoved-MED, og så
bliver lederne også klædt på til opgaven blandt
andet på lederuddannelsen, men det er vigtigt,
at vi arbejder med værdierne hele vejen ned i
MED-systemet og får skabt en rød tråd, så vi går
fra, at værdierne ikke blot er ord, men også noget,
vi forholder os til. Jeg er godt klar over, at
det er noget, der kommer til at tage tid, og vi
skal vænne os til at tænke anderledes”, siger
Gyde Mortensen.
Der har været nedsat en arbejdsgruppe under Hoved MED, som har samlet nogle værktøjer, som kan
bruges til at sikre dialog om Haderslev Kommunes LETT-værdier:
• Ligeværdighed
• Enhed
• Tillid
• Trivsel
I værktøjskassen er der lidt inspiration til, hvordan den enkelte arbejdsplads får taget hul på den vigtige
værdisnak. Værktøjskassen findes på intranettet.
http://udcintranet.intern.udcit.dk/index.asp?id=3233
2

Agenda • Nyhedsbrev fra Haderslev Kommune • marts 2012
Tillykke til
Stabs-, administrations- og arbejdsmarkedschef,
Helge Gellert, der den 1. april kan fejre 40 års jubilæum.
Havne- og overfartsleder, Jens Kloster Hedegaard,
der de 22. april kan fejre 25 års jubilæum.
Dagplejer Birthe Hansen Gram, der har 25 års jubilæum
den 17. april.
Dagplejer Karen Sax Lindberg , derhar 25 års jubilæum
den 11. maj.
Læsesalen er lukket indtil 7. maj
Historisk Arkiv flytter i ny kontor- og magasinbygning
på Kløvervej 87.
Læsesalen, Achelissalen, på Bispen er derfor lukket
indtil frem til 7. maj 2012. Kommunale henvendelser
vil fortsat blive behandlet.
Bibliotekerne i påsken
Bibliotekerne i Gram, Haderslev og Vojens har
lukket hele påsken fra og med skærtorsdag d.
5.4.12 til og med 2. påskedag d. 9.4.12.
Der er Åbent Bibliotek uden bemanding i Gram
og Vojens i hele perioden fra kl. 7-21.
Få en SMS besked ved aflysning
Sejler du ofte med færgen mellem Aarø og Aarøsund
så kan du som noget nyt på kommunens
hjemmeside tilmelde dig en SMS service, hvis
færgen bliver nødt til at indstille sejladsen pga.
vejret eller tekniske problemer.
Vi cykler – igen – til arbejde
Det er igen tid til at tilmelde sig kampagnen vi
cykler til arbejde. Stil et hold på 4-16 kolleger og
snup cyklen til og fra arbejde i maj. Tilmelding
sker på www.vcta.dk. Oplys EAN-nummer 579
800 522 5577.
I Sundhed og Forebyggelse er man i øvrigt nysgerrig
for at få at vide, hvad der egentligt bedst
kan betale sig – cyklen eller bilen? Afdelingen
foreslår, at man prøver at lave et lille forsøg med
to medarbejdere, der henholdsvis kører i bil og
cykler til arbejde. Få dem til at tage tid på turen.
Kan det betale sig at tage bilen frem for cyklen?
Forsøget kan selvfølgelig også inkludere dem, der
bruger offentlig transport. Skriv eller ring til Dorte
Evald fra Sundhed og Forebyggelse.
3

Agenda • Nyhedsbrev fra Haderslev Kommune • Nr. 5. marts 2011
Idrætscentret sparer på den varme luft
Med hjælp fra kommunens energipulje har
Haderslev Idrætscenter investeret i et nyt
styringssystem, der har gjort, at de har skruet
ned for forbruget og sparet 300.000 kroner
på et år.
Det er dejligt at trække i sportstøjet i et varmt
omklædningsrum, men der er ingen grund til, at
opvarme et omklædningsrum, der ikke bliver
brugt. Men sådan var situationen i alle lokaler i
Haderslev Idrætscenter indtil for halvandet år siden,
hvor styresystemet blev færdigt.
Derfor tog idrætscentret kontakt til kommunens
energikonsulent, Henriette Hedevang. Med midler
fra kommunens energipulje kunne hun hjælpe
idrætscentret med at investere i et system, der
bedre kunne styre ventilation, varme og lys i
idrætscentret.
”Ventilationen kørte altid maksimalt i alle rummene,
også selvom de ikke var i brug. Nu er de
blevet reguleret, så vi kun varmer rummene op,
når de er i brug”, siger servicemedarbejder Preben
Nielsen.
Investeringen i det nye system lød på 445.000
kroner, og det var penge, som energipuljen betalte.
Pengene har ret hurtigt vist sig at være godt
givet ud. Allerede på et år opnåede idrætscen-
Energikonsulent Henriette
Hedevang, servicemedarbejderPreben
Nielsen og Harry
Freund fra H.O. Service.
Foto: Line Lind
tret en besparelse på forbruget på 300.000 kroner,
og det til trods for, at det både har været en
hård vinter og i en periode hvor priserne på energi
er steget. Den store besparelse har idrætscentret
dog ikke fået lov at beholde selv.
”Energipuljen er strikket sådan sammen, at 75
procent at besparelsen skal tilbage i energipuljen.
På den måde får vi penge til nye investeringer.
Det er en god måde at energioptimere de kommunale
bygninger på, samtidig med at vi reducerer
vores udledning af CO2”, forklarer Henriette
Hedevang.
Det er firmaet H. O. Service, der sammen med lokale
el-installatører har fået systemet op at køre,
og firmaet har været en god hjælp. Det har nemlig
krævet lidt at sætte sig ind i, hvad systemet
kan. To af idrætscentrets medarbejdere har været
på kursus hos H. O. Service i det nye system.
”Vi skulle lige lære systemet at kende og finde ud,
hvad der er muligt. Nu har vi fået reguleret varmen
i rummene, og det har heldigvis ikke været
gener for brugerne” siger Preben Nielsen.
Vil du vide mere om energipuljen, se energipolitikken
på kommunens hjemmeside eller kontakt
energikonsulent Henriette Hedevang.
4

Agenda • Nyhedsbrev fra Haderslev Kommune • marts 2012
AGA kursus på ”Haderslevsk”
Bag den lidt specielle kursustitel ”AGA kursus på
Haderslevsk” blev der i begyndelse af marts undervist
i, hvordan man kan ændre sine arbejdsgange
eller retænke sin opgaveløsning. Baggrunden
for kurset er blandt andet, at vi befinder os
på en arbejdsplads, hvor nye digitale løsninger
bliver implementeret, og vi skal løse opgaverne
for færre resurser og ofte på helt nye måder.
Dette sker ikke kun ved, at vi ”sætter strøm” på
nuværende rutiner – det er også vigtigt, at vi retænker
vores opgaveløsning, og det var altså
med det formål, at AGA kurset for første gang
blev udbudt.
Undervisere på kurset var Lisbeth Nissen og Anita
Tjørnelund fra Borgerservice, samt udviklingskonsulent
Kim Christophersen.
Koldingensere udstiller i Haderslev og Vojens
Haderslev Kommunes viser frem til den 26. april
en meget flot, farvestrålende og udtryksfuld udstilling
med billeder af Rie Brødsgård og Charlotte
Bruun Petersen, begge Kolding.
Rie Brødsgård arbejder med sine billeder i mange
lag og inspireres af forskellige mønstre, kontraster,
strukturer og farvevalg, som sammensættes
til eksperimenterende collagemaleri.
Charlotte Bruun Petersen har en umiddelbar og
ekspressiv tilgang, når hun maler, med mange
lag, men også med små feminine detaljer, stærke
penselstrøg og gerne grafiske elementer.
Udstillingen hænger på rådhuset i Haderslev og
det tidligere rådhus i Vojens.
Kurset blev hurtigt fuldt booket, og der var medarbejdere
fra hele organisationen, der var repræsenteret
på kurset. Når det er blevet evalueret,
bliver det besluttet om og hvordan, det skal udbydes
igen.
5
FOTO: Haderslev Kommune

Agenda • Nyhedsbrev fra Haderslev Kommune • marts 2012
Unge får hjælp til at springe ud i voksenlivet
Siden 2009 har Projekt Efterværn hjulpet unge i
Haderslev Kommune. De unge har det til fælles,
at de alle tidligere har været anbragt uden for
hjemmet og har brug for hjælp til at komme
godt i gang med voksentilværelsen.
Her tre år efter har cirka 40 unge været tilknyttet
Projekt Efterværn, og projektet er på mange måder
blevet et eksempel på den gode historie. Det er blevet
et sted, hvor de unge føler sig hørt og får hjælp
til at finde ud af, hvem de selv er.
”Vi er gode til at gøre de ting, vi siger. Vi vil de unge,
og det viser vi dem. Vi har høje forventninger til de
unge. Vi vil rigtig gerne gå ved siden af dem og foran
af dem, men vi vil ikke gøre tingene for dem”, siger
projektleder, Marie Riishøjgaard.
De unge er mellem 17 og 23 år. Den hjælp, de får, er
meget individuel. Nogle skal have hjælp til at opnå
sociale kompetencer og skabe netværk, andre har
svært ved at holde fast i job eller uddannelse og andre
skal hjælpes til sunde vaner med at blive holdt
ude af misbrug. De unge bliver ikke bare hjulpet i
den konkrete situation, men får redskaber, der skal
hjælpe dem med fremadrettet at navigerere i deres
eget liv.
Midtvejsevalueringen fra SFI (det Nationale Forskningscenter
for Velfærd) konkluderer blandt andet,
at de unge i projektet
- Får en bedre start og er bedre til at holde
Carsten har fået mod på fremtiden
I sommer kunne 20-årige Claus Carsten Middelboe
sætte studenterhuen på hovedet. At han nåede
så langt skyldes i høj grad Projekt Efterværn.
Her har han fået den hjælp og støtte, der
skulle til for at gøre sin ungdomsuddannelse
færdig, gå i gang med pædagoguddannelsen og
ikke mindst blive klogere på, hvem han selv er.
Claus Carsten Middelboe ligner en ung mand, der
har styr på tilværelsen. Han er 20 år, ser godt ud,
har en kæreste, egen lejlighed og læser til pæda-
fast i ungdomsuddannelse eller beskæftigelse
- I højere grad får stabile boligforhold
- Udvikler netværk
Som en del af projektet er der indrettet et fælles
mødested kaldet Terminalen. Her kan de unge mødes
og være sammen og få skabt et netværk.
”Vi vil i høj grad de unge. Vi ser dem, og det viser vi
dem, og så kan det godt være, det tager et halvt år
at opbygge en relation”, siger Marie Riishøjgaard.
En af de ting som de unge blandt andet kan få
hjælp til er at blive fastholdt i uddannelse eller job,
og her spiller den unges kontaktperson en afgørende
rolle.
”Hvis Peter ikke vil i skole, handler det måske ikke
om et manglende vækkeur, men om at vi skal prøve
at se bag om problemet, og samtidig har vi en anerkende
tilgang og viser stor tillid til de unge”, siger
Marie Riishøjgaard.
Om projektet:
I 2009 fik Haderslev Kommune 9 millioner kroner til
Projekt Efterværn af Socialministeriet
fra puljen Lige Muligheder.
Projektet er et tilbud til tidligere anbragte. Målgruppen
er unge i alderen 17,5 til og med 22, der har
brug for at få styrket kompetencerne i overgangen
fra livet som anbragt uden for hjemmet til voksenlivet.
I alt er der ti kommuner, der deltager i forksningsprojektet.
gog. Men selvom det på papiret, ser ud til at være
en fyr, der har tjek på tingene, så er Claus Carsten
klar over, at han selv er nødt til at arbejde for at skabe
en god tilværelse. Derfor kæmper han hver dag
for at lægge afstand til den sociale arv. Et udtryk
som han i øvrigt ikke bryder sig alt for meget om.
”Jeg er stærk modstander af den sociale arv, for det
vil være det samme som at opgive min egen fremtid
op på forhånd”.
6

Agenda • Nyhedsbrev fra Haderslev Kommune • marts 2012
Claus Carsten Middelboe flyttede til Haderslev
som 6-7 årig. Hans far har han ikke kontakt til i
mange år, og moderen har ifølge Carsten i mange
år kæmpet med alkoholproblemer. Han blev anbragt
i familiepleje for første gang, da han var 15
år. Det var på eget initiativ.
Når Claus Carsten nu ser tilbage på sin opvækst,
så føler han, at anbringelsen kom for sent, og for
ham var det den eneste løsning, eftersom tingene
var i opløsning derhjemme. Han nåede at
være anbragt i to forskellige plejefamilier, men
begge gange gik tingene skævt, og som 17-årig
flyttede han i egen lejlighed.
Skoletræthed har været et af de problemer, som
han har kæmpet med. Gymnasiet blev afløst af
HG, der igen blev afløst af HF, og da fraværsstatistikken
igen begyndte at stige fik han hjælp af
den kontaktperson, han fik gennem Projekt Efterværn.
Det var en kontaktperson, der ifølge
Claus Carsten har haft en afgørende betydning
for, at han i en alder af 17 år endelig skulle begynde
at føle sig hørt og forstået.
”Det med at blive vækket om morgenen af min
kontaktperson og blive taget alvorligt var en
stor hjælp, og hvis jeg ikke havde fået den, så
var jeg ikke kommet igennem HF, og så ville
jeg ikke være begyndt på pædagoguddannelsen”,
siger Claus Carsten Middleboe.
For Claus Carsten Middelboe har Projekt Efterværn
haft en stor betydning på flere områder.
Han har mødtes med andre unge, der tidligere
har været anbragt, og det har været en god
oplevelse at føle fællesskabet med de andre
unge. I projektet har han også mødt voksne,
der har set ham på en anden måde, end han
tidligere har oplevet.
”Hvis jeg er trådt ved siden af, så er jeg blevet
støttet. Der er ingen, der har været dømmende,
men i stedet har jeg fået hjælp til at komme
videre. Jeg føler også, at der skulle ske noget
drastisk for, at jeg kom på rette vej. Der
skulle tages ordentligt fat”, siger Claus Carsten
Middelboe.
Forløbet med Projekt Efterværn har fået Claus Carsten
Middelboe til at begynde at tro på fremtiden.
Han er stadig bange for, at skoletrætheden en dag
vil overmande ham, men indtil videre glæder han
sig over, at det går godt på pædagoguddannelsen.
Han føler også, at han har lært at tackle svære situationer
på en positiv måde. Når han møder modstand,
smutter han ikke længere videre med det
samme, men prøver at komme bag om problemet.
”Jeg har fået nogle redskaber til at få en god tilværelse.
Det har været en kamp at finde ud af, hvem
jeg er og hvad jeg vil. I fremtiden vil jeg gerne tage
mig lidt mere af mig selv. Det kan godt lyde egoistisk,
men det er jeg nødt til”, siger han.
Når Claus Carsten Middelboe en dag er færdig som
pædagog drømmer han om at kunne hjælpe andre
unge, der har det svært. Og det skal gerne være på
et tidligere tidspunkt, end da han selv fik hjælp.
”Det største problem for børn og unge er at turde
sig tingene højt, når der er noget galt derhjemme,
men man skal ikke vente til tingene har ædt én op,
og når jeg ser tilbage, så ville jeg da ønske, at der
var nogen, der på et tidligere tidspunkt havde opdaget,
hvordan jeg havde det”, siger Claus Carsten.
7
Tekst og foto: Line Lind

Agenda • Nyhedsbrev fra Haderslev Kommune • marts 2012
Borgerservice i nye klæder
Den røde snor blev klippet, og nye blå trøjer blev
vist frem, da der var officiel indvielse af det nyindrettede
Borgerservice i Haderslev Kommune.
I efteråret fik kommune ny hjemmeside, og nu
følger Borgerservice så op med et særligt område
for selvbetjening. Borgerservice er i årets før-
Da der for et par år siden blev indført rygeforbud
på Borgercafeen i Haderslev udløste det voldsomme
protester fra brugerne. Men i dag er mange
af protesterne for længst glemt, og en del af
cafeens storrygende brugere har kvittet smøgerne
til fordel for et liv som røgfri.
Brugerne er blevet tilbudt at komme rygestopkurser,
og det har betydet, at 30 procent af brugerne
i dag er helt røgfri.
Den positive udvikling udløste den 8. marts
Sundhedsprisen 2011 til Borgercafeen.
Prisen blev igen i år delt mellem to kandidater.
Udover Borgercafeen var det Alite Petersen, formand
for Hjerneskadeforenignen i Haderslev, der
fik prisen.
Igen i år blev Sundhedsprisen i Haderslev Kommune
delt mellem to kandidater. Prisen gik til
ste måneder blevet bygget om, og den 12. marts
blev et helt nyt område indviet, hvor selvbetjening
kommer i fokus.
Borgmester Jens Christian Gjesing klippede den
røde snor til standerne med computere, hvor borgerne
kan benytte selvbetjeningsløsningerne.
Indvielsen blev blandt andet overværet af kommunens
borgerguider, der var iført iøjnefaldende
blå fleece-trøjer.
”Det er en festdag for rådhuset, kommunen og
medarbejderne, og i den anledning er vi blev ombetrukket”,
sagde borgmester Jens Christian Gjesing,
der også selv var iført blå fleece.
Borgerguiderne i de blå trøjer skal fremover hjælpe
og guide de borgere, der gerne vil bruge selvbetjening,
men som har brug for hjælp til at komme
i gang.
Pris til Borgercafeen for røgfri indsats
Alite Petersen, der er formand for Hjerneskadeforeningen
i Haderslev og til Borgercafeen i Haderslev.
På billedet overrækkes prisen af udvalgsformand
Asta Freund til Alite Petersen (til venstre) og Trine
Høgild (i midten), der modtog prisen på vegne
af Borgercafeen.
8
Tekst og foto: Line Lind

Agenda • Nyhedsbrev fra Haderslev Kommune • marts 2012
Mountainbikes i Bofællesskabet nr. 1
De unge mennesker i Bofællesskabet nr 1 har
fået støtte fra puljen Haderslev i bevægelse
til indkøb af 5 mountainbikes.Andre brugere i
socialpsykiatrien kan også låne de indkøbte
mountainbikes.
Projektets mål er at få de unge mennesker ud at
bevæge sig i naturen og derved igennem motion
og frisk luft, forbedre den psykiske tilstand.
Cyklerne bruges flittigt, og vind og vejr spiller ingen
rolle.
At køre på mountainbike giver mulighed for motion,
action og høj puls, kræver lidt mod da cyklen
kan bruges på mange af de udfordringer, som
landskabet giver og hvor man ellers ikke kan
komme med almindelig cykel.
Der er mulighed for at andre brugere i socialpsykiatrien
kan låne de indkøbte mountainbikes.
Der vil blive oprettet mulighed for booking via
mailsystemet. Dermed vil brugerne på forudbestemte
tidspunkter kunne booke en tid hvor de
kan låne cyklerne. Via mailsystemet bliver der
sendt invitationer ud til institutionerne under so-
Agenda
Agendas redaktionsgruppe:
Marianne Nicolajsen, Joan Løgstrup, Line Lind
(redaktør)
Ansvarshavende redaktør:
Henrik Ørnstrup
Deadline:
Send gerne tips, billeder eller input til kommunik
ationsteam@haderslev.dk
cialpsykiatrien i Haderslev Kommune, som så
kan give besked til brugerne.
For at sikre en så høj grad af sikkerhed som muligt,
er der kun mulighed for at bruge de indkøbte
mountainbikes på ture med instruktør.
Der vil blive afholdt introdage til brugen af
mountainbikes for alle interesserede brugere i
socialpsykiatrien. Her vil sikkerhed og de basale
teknikker blive gennemgået.
Foto: Sundhed og Forebyggelse
Billeder: Colourbox medmindre andet er angivet.
Fortæl din historie: Vi hører gerne fra dig, hvis du
har en spændende historie, en navnenyhed eller
en nyhed. Ring til Line på 74340014 eller mail til
kommunikationsteam@haderslev.dk.
9