Sport, sjov og samvær Indenfor i Børneterapien Masser af gode ...

NR.1 JANUAR 2011 ÅRGANG 61 

s astikeren 

Sport, sjov og samvær 

Indenfor i Børneterapien 

Masser af gode kursustilbud 

Guldborgsund går egne veje 

TEMA: Den særlige tilrettelagte ungdomsuddannelse

Spastikerforeningen tager hul på et nyt spændende kursusår. 

Læs meget mere om mulighederne i kursuskataloget samt på siderne 26 + 27 

22 

29 

10Leder 

....................................................... 4 

37 

spastikeren 1/2011 

Spaden i jorden ........................................ 5 

Viden om ................................................. 6 

Sport, sjov og samvær .............................. 8 

Ledige ferieuger på Samsø ..................... 13 

Vejen til fl eksjob ..................................... 14 

TEMA-sider om STU ................................ 17 

Legatansøgning 2011 ............................ 23 

Nyt fra sekretariatet ............................... 25 

Den sociale side ..................................... 32 

Familiebesøg i Uganda ........................... 34 

Nyd og byd - netudstilling ...................... 37 

Debat .................................................... 38 

9 skarpe til en Bad Boy .......................... 41 

Kredsnyt ................................................ 43 

– god læsning! 

Spastikeren ISSN 0561-5453 · Årgang 61 nr. 1/2011 • Udgivet af: Spastikerforeningen, Flintholm Allé 8, 2000 Frederiksberg, tlf. 38 88 45 75, 

email: spastik@spastik.dk, www.spastikerforeningen.dk • Redaktion: Lone Møller (ansvarshavende) · Frands Havaleschka (DJ) redaktør, Benjamin Steengaard 

Rasmussen (DJ) • Annoncer: Æblehaven 49, 8362 Hørning, tlf. 86 91 46 87 • Layout: FL Reklame, tlf. 70 22 18 70 • Tryk: Zeuner Grafisk as, tlf. 87 46 40 

10 • Oplag: 6.000 Distribution: Post Danmark. Spastikeren udsendes gratis til foreningens medlemmer 6 gange om året. Udgives også elektronisk. Eftertryk: 

Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. De fremførte synspunkter står for forfatterens egen regning og deles ikke nødvendigvis af redaktionen og Spastikerforeningen. 

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i det indsendte materiale. • Spastikerforeningens protektor: H.K.H. Prinsesse Benedikte • 

Forsidefoto: Volleyball for CP-børn • Foto: Benjamin Steengaard Rasmussen 

Spastikeren 1/2011 

3

4 Spastikeren 1/2011 

Byg op 

frem for 

at bryde ned 

Væsentlige handicappolitiske bastioner har det seneste års tid været 

under voldsom beskydning. Man kunne næsten få det indtryk, at 

det er handicapområdet, der er skyld i det økonomiske uføre. 

Og ja, der bruges mange penge på handicapområdet. Danmark 

har i årtier været et samfund, hvor det har været en grundlæggende 

værdi, at man ikke straffes økonomisk på grund af sit handicap. 

Kompensation for ens handicap er gratis for den enkelte. Det kalder 

vi kompensationsprincippet. 

Men den politiske konsensus herom er på vej til at blive ædt 

op af nid og nag. Når krybben er tom, bides hestene, siger man. 

Men det er jo noget selvretfærdigt vrøvl. Vi er fortsat et af verdens 

rigeste samfund. Men vi er i en situation, hvor der er behov 

for skarpere prioriteringer. Og det er netop i sådanne tider man 

som samfund skal kende sine værdier, og spørge sig selv: Hvad er 

velfærdssamfundets kerneværdier? Er en af dem ikke netop, at sikre 

borgere som har sværest ved at tage vare på sig selv? 

Der skal ikke herske tvivl om, at vi som handicaporganisation 

er parat til at indgå i en åben og fordomsfri dialog om, hvordan 

midlerne på handicapområdet kan bruges smartere, klogere og 

med størst mulig effekt. Men vi vil ikke gøre det på baggrund af en 

generel mistænkeliggørelse af mennesker med handicap og deres 

forældre. 

I det forløbne år har vi set ændringen af reglerne om handleog 

betalingskommune, som netop bygger på mistillid og forestillingen 

om ”at de nok får for meget” - hvilket nu spreder usikkerhed 

og frygt blandt tusindvis af mennesker med handicap. Tilsvarende 

så vi, at en voldsom ændring af reglerne om tabt arbejdsfortjeneste 

blev gennemført alene ud fra nogle få eksempler på familier, som 

fik en meget høj kompensation. Også her var drivkraften misundelse 

og mistænkeliggørelse for overkompensation. Det kunne ikke 

engang dokumenteres, at der var nogen besparelse ved forslaget. 

Vi efterspørger en handicappolitisk debat, som ikke bygger på 

misundelse, men tør sætte mål, skabe visioner og drøfte værdier og 

holdninger for vores samfunds attitude til mennesker med handicap. 

Vi opfordrer det nye ”Centrale Handicapråd” at tage denne 

opgave på sig. 

Lone Møller 

Landsformand 

”S IDSTE SIDSTE NYT 

NYT 

Spastiker kåret som årets 

handicapidrætsudøver 

Det danske ridelandshold for ryttere med handicap, 

som spastikeren Caroline Cecilie Nielsen er en del 

af, er netop blevet tildelt prisen som årets handicapidrætsudøver. 

Det skete ved et stort arrangement i 

Idrættens Hus. 

Landsholdet består af Stinna Tange Kaastrup, 

Annika Lykke Dalskov, Henrik Sibbesen og Caroline 

Cecilie Nielsen. De vendte hjem med syv medaljer 

fra VM i Kentucky i USA sidste år. En imponerende 

præstation, som udløste hædersbevisningen – også 

kaldet Pressalits Keep Living-pris. Med i det eksklusive 

opløb var desuden paracykelrytteren Alan Schmidt, 

der også er spastiker. 

Sammen med holdleder Lis Lihme har ridelandsholdet 

tidligere på året modtaget Kulturministerens 

Handicapidrætspris 2010. 

- Det er fantastisk og en stor anerkendelse. 

Det viser, at der er nogen, der tror på det, vi laver, 

forklarede en glad Caroline Cecilie Nielsen til Spastikerforeningens 

udsendte. Hendes næste mål er EM i 

år og derefter De Paralympiske Lege i 2012, men hun 

har fået ekstra travlt med forberedelserne: 

- Min hest blev skadet sidste år, så jeg er på jagt 

efter en ny, siger Caroline og forklarer, at det kan 

tage sin tid at finde en egnet hest. 

Caroline Cecilie Nielsen og Alan Schmidt blev sidste 

år portrætteret i Spastikerforeningens jubilæums– 

serie på hjemmesiden, som man fortsat kan læse på: 

www.spastikerforeningen.dk

Nu kan spaden 

komme i jorden! 

Tre store fonde har givet deres endelige tilsagn til at medfinansiere verdens mest 

tilgængelige kontorhus, der kommer til at huse en række organisationer – deriblandt 

Spastikerforeningen. 

Af Frands Havaleschka 

Så lykkedes det. 

Kort før jul blev det offentliggjort, at de 

tre store fonde: Den A.P. Møllerske Støttefond, 

Realdania og VILLUM FONDEN i 

fællesskab støtter finansieringen af Handicaporganisationernes 

Hus, som skal 

opføres i Høje-Taastrup og vise fremtidens 

tilgængelighedsvej. Ambitionerne 

er at opføre verdens mest tilgængelige 

kontorhus. 

Det er Danske Handicaporganisationer 

(DH), der står i spidsen for 

projektet, der samler i alt 17 organisationer 

– deriblandt Spastikerforeningen 

– under samme tag. Det store projekt 

blev detaljeret omtalt i Spastikeren 

nr.5/2010 efter at resultatet af en stor 

totalentreprise konkurrence var kendt. 

Vinderprojektet, udarbejdet af firmaerne 

NCC, Cubo, Force4, Niras samt Møller & 

Grønborg, vil nu blive opført på en stor 

grund tæt ved Høje-Taastrup station. 

- Vi har fra starten haft nogle 

meget høje ambitioner med byggeriet. 

Det skal vi have, fordi det er vigtigt, at 

handicaporganisationerne påtager sig 

ansvaret og viser samfundet, at det kan 

lade sig gøre at bygge for alle til en fornuftig 

pris, hvis man tænker sig om fra 

starten, understreger DH-formand Stig 

Langvad, der forståeligt nok var lykkelig 

for at de mange års planlægningsarbejde 

nu bærer frugt. 

Håber på kontraktforlængelse 

Når huset står færdigt, efter planen i 

slutningen af 2012, vil det både nationalt 

og internationalt være det første 

kontorbyggeri, der stræber efter at 

tilbyde 100 procent tilgængelighed for 

alle. 

- Indtil da håber vi, at vores sekretariat 

kan få lov at blive boende i de 

nuværende lokaler på Flintholm Allé på 

Frederiksberg, selv om vores nuværende 

kontrakt med Frederiksberg kommune 

allerede udløber i slutningen af 2011, 

siger Spastikerforeningens direktør, Mogens 

Wiederholt. 

- Efter at finansieringen nu er 

kommet endelig på plads, og byggeriet 

er gået i gang, har vi et mere realistisk 

billede af tidshorisonten, og det håber 

vi, at Frederiksberg Kommune, som altid 

har været en god samarbejdspartner, har 

forståelse for. ● 

Om huset 

Huset bliver på 10.900 etagemeter 

og opføres på adressen Blekinge 

Boulevard 2, 2630 Taastrup efter 

kravene til energiklasse 1 og energiklasse 

2015. 

Ejendommen bliver domicil for 17 

organisationer med ca. 300 ansatte, 

hvoraf ca. 20 procent har et 

handicap. 

Ud over Den A.P. Møllerske Støttefond, 

Realdania og VILLUM FONDEN 

har også Agustinus Fonden, Bevica 

Fonden og Vanførefonden bidraget 

økonomisk til projektets udvikling 

og gennemførelse. Som bygherrerådgivere 

er tilknyttet Gottlieb 

Paludan, Rambøl og Mtre. 


5

Har I holdt en dejlig ferie på Bornholm og måske boet i et hus, 

som I kan anbefale til andre familier? Så vil jeg meget gerne 

høre om det, opfordrer Karen Nisbeth, der er Spastikerforeningens 

næstformand og samtidig kredsformand på Bornholm. 

- Jeg bliver jævnligt kontaktet af familier, der påtænker at feriere 

på Bornholm - og jeg ved faktisk ikke så meget om beskaffenheden 

af øens sommerhuse med hensyn til handicapegnethed. 

Som regel henviser jeg blot til Bornholms Velkomstcenter, 

men det kan gøres meget bedre. Det kan I, der allerede har 

holdt ferie her på ”Solskinsøen”, hjælpe mig med. 

- Hvis I vil bruge et par minutter på at skrive eller ringe til mig 

og fortælle lidt om jeres gode erfaringer, står jeg meget bedre 

rustet næste gang, nogen kontakter mig for at få et godt råd, 

siger Karen Nisbeth, der kan kontaktes på telefon 30 28 13 85 

eller e-mail: karen@nisbeth.dk 


viden OM 

Bornholm 

- hvor er de gode sommerhuse? 

Kan kamelridning 

hjælpe spastikere? 

Det kræver en kamel og en god portion gå-på mod at 

give en handicappet en god rygmuskulatur. I hvert fald 

har 8-årige Tobias fra Skævinge gjort fremskridt, siden 

han for et år siden begyndte på kamelridning. Tobias 

lider af spastisk lammelse i benene, og da han for nylig 

var til kontrol på Hillerød Sygehus, roste overlægen 

Tobias’ udvikling og ikke mindst hans holdning. Det er 

en fremgang som Tobias’ far, Brian Farsinsen, tilskriver 

kamelridningen. Kamelridning er ikke anerkendt som 

behandlingsform. Derfor tilbyder ejeren af Dronningmølle 

Kameludlejning, Henrik Møller, foreløbig gratis træning 

til Tobias. Henrik Møller har ellers forsøgt at få tilskud til 

projektet gennem fonde, men foreløbig uden held. Læs 

mere på www.kameludlejning.com 

Kilde: Dr.dk 

Handicappris uddelt i 

Aalborg 

Virksomheden Wolturnus fra Bislev har fået Aalborg Kommunes 

Handicappris. Det skete i forbindelse med markeringen 

af FN’s internationale handicapdag den 3. december. 

Begrundelsen for at det netop skulle være Wolturnus, der fik 

prisen for 2010, var, at det er en rummelig arbejdsplads, der 

tager socialt ansvar. Ud af 27 medarbejdere er fem således 

kørestolsbrugere. 

- Det er vigtigt, at virksomheder tager socialt ansvar. For os 

handler det om at tage vores kundegruppe ind i varmen og 

Seksualpolitik 

på specialskoler 

Hvad er normal seksualitet, og hvad er et overgreb? Det kan 

være svært nok at skelne, når man som teenager skal til at 

formulere sin egen seksualitet, men måske endnu sværere, hvis 

man har særlige behov og går på specialskole. Derfor vil projekt 

”Seksualpolitik på Specialskolerne” hjælpe med at formulere 

en seksualpolitik i de kommende år. Den skal være med til at 

forebygge overgreb blandt børn og unge på landets specialskoler 

og samtidig være med til at skabe rammerne for, at eleverne 

får en sund seksuel udvikling. Projektet, der finansieres af 

satspuljemidler frem til 2013, er endnu i sin opstart, men det 

er meningen, at skolerne skal have besøg af konsulenter, der 

kan hjælpe med at debattere emnet og formulere en politik på 

området. På hjemmesiden www. projektseksualpolitik.dk kan 

man finde gode råd til, hvordan man kommer i gang med at 

lave en seksualpolitik. 

Rejsefonden fylder 50 år 

Rejsefond for voksne spastikere blev etableret tilbage i 

1961. Det er nu 50 år siden, og den store runde dag fejrer 

fonden med en jubilæumsreception, onsdag den 16. marts 

2011 kl. 14.00-18.00 i Dagcentrets lokaler på Søndre Fasanvej 

92, 2500 Valby. Der er adgang via opkørselsrampen 

ved Shell-tanken. Alle er hjertelig velkommen og vi håber 

at se rigtige mange, understreger fondens bestyrelse. Af 

hensyn til traktementet ønsker bestyrelsen, at receptionsgæsterne 

vil melde deres deltagelse, så man nogenlunde 

kender antallet. Det skal ske til næstformanden Søren Mal

vise, at vi respekterer dem, siger Per Bisgaard, der selv er 

kørestolsbruger, og ikke lægger skjul på, at Wolturnus også 

får noget igen ved at ansætte medarbejdere med handicap. 

- Vi får den personlige erfaring med brug af kørestole 

foræret, og det kommer os til gavn i produktionen, så vi får 

udviklet tingene rigtigt, siger Per Bisgaard. 

Ny formand 

for Det Centrale 

Handicapråd 

Tue Byskov Bøtkjær er udnævnt til ny formand for Det Centrale 

Handicapråd, der er et uafhængigt råd, som blev etableret i 

1980. Han afløste 1. januar 2011 Ester Larsen, der har virket 

som formand siden 2004. Tue Byskov Bøtkjær er direktør i Foss 

Analytical A/S med ansvar for global HR og kommunikation. 

Ved siden af sin erhvervskarriere har Tue Byskov Bøtkjær været 

medstifter af fonden bag projektet Refugees United, der er et 

projekt, som skal hjælpe flygtninge over hele verden med at 

finde forsvundne familiemedlemmer og venner. Derudover har 

Tue Byskov Bøtkjær være med til at grundlægge Rehabiliteringscentret 

for Etniske Kvinder (R.E.D) samt siddet i bestyrelsen for 

centret i en årrække. 

tesen, telefon 20 20 04 72 eller mail: 

s . m a l te s e n @ g m a i l . c o m - s e n e st e n u g e fø r a r ra n g e m e n te t . 

I de første mange år blev 

bilerne pakket, og så gik 

det ellers i kortegekørsel 

ned gennem Europa. 

Willy Kunst’s Fond til støtte for 

voksne spastikers Uddannelse 

Willy Kunst’s Fond til støtte for voksne spastikers Uddannelse 

er stiftet i overensstemmelse med Willy Helsingho Kunst’s 

testamentariske dispositioner. Willy Helsingho Kunst, der selv 

var spastiker, afgik ved døden den 31. august 2005. 

Fondens formål er, at yde støtte til uddannelse af spastikere 

over 18 år. Uddannelsesbegrebet forstås bredt således, at 

støtte i forbindelse med uddannelsesformål også kan gives til 

hjælp til en støtteperson for en ansøger, samt ligeledes kan 

gives i forbindelse med rejser, der naturligt hører til et relevant 

uddannelsesforløb. 

Ansøgere til uddeling af legatportioner for året 2011, bedes 

senest den 15. april 2011 indsende ansøgning i 3 eksemplarer 

til advokat Michael Steensen, Niels Hemmingsens Gade 10, 

Boks 15, 1001 København K. I ansøgningen bedes oplyst 

nærmere om ansøgningens formål, ansøgerens økonomiske 

forhold samt dokumentation for ansøgers diagnose. Der 

anvendes ikke ansøgningsskemaer. 

Bestyrelsen for Willy Kunst’s fond til støtte for voksne 

spastikers Uddannelse. 


7

Det handler om 

sport, sjov og samvær 

Volleyballklubben Farum-Holte har oprettet et hold for 

børn med cerebral parese. Børnene nyder spillet og 

samværet, og der er plads til flere. 

Af Benjamin Steengaard Rasmussen 

Sådan lige ved første øjekast ser man 

ikke, at Teen CP-holdet i volleyball skulle 

være anderledes end de andre hold på 

banerne ved siden af med jævnaldrende 

børn. 

Men der er den forskel, at alle bør- 


nene på holdet har cerebral parese. Ser 

man bort fra det, handler det om sport, 

sjov og samvær – præcis som for alle 

andre børn, og det er det vigtige. 

Teen CP-holdet træner i Bybækhallen 

i Farum og er et hold under 

Holdet trænes af Tue Hvass Petersen (t.v.) og Mads Wiberg (ikke med på billedet), der er spastiker 

og informatør i Spastikerforeningen. 

” 

Grundtanken med 

holdet er at lade børn 

med cerebral parese 

dyrke idræt i en helt almindelig 

sportsklub side 

om side med andre børn. 

volleyball-klubben Farum-Holte - holdet 

trænede første gang i august sidste år. 

- Idéen til holdet kommer fra Mette 

Kliim-Due (forskningsterapeut på Helene 

Elsass Center), forklarer Niels Kliim, der 

er projektleder for holdet og bror til 

Mette. 

De snakkede om idéen og om, 

at det ville kræve økonomisk støtte at 

stable det på benene. Derfor søgte de 

Ludvig og Sara Elsass Fond om støtte til 

at starte projektet, og det gav bonus. 

Holdet er siden startet som et samarbejde 

mellem Farum-Holte, Helene Elsass 

Centeret og Ludvig og Sara Elsass Fond. 

Stor udvikling 

Grundtanken med holdet er at lade børn 

med cerebral parese dyrke idræt i en helt 

almindelig sportsklub side om side med 

andre børn. Børnene på Teen CP-holdet 

spiller med særlige volleyball-regler, 

der gør den teknisk krævende sport lidt 

nemmere.

- Da vi begyndte i august, var der otte på holdet, og nu 

er vi 14, så det går i den rigtige retning. Vi har fået budskabet 

ud, siger Niels Kliim. 

Børnene er i alderen 9-19 år, og de træner en gang om 

ugen. Niels Kliim håber, at der kommer flere, så det bliver muligt 

at skabe to hold, der aldersmæssigt vil passe bedre. 

Holdets træner, Tue Hvass Petersen, har oplevet stor 

udvikling i det halve år, børnene har trænet, og forældre til 

børnene er meget positive, for som de siger: ”Børnene vil ikke 

undvære det her.” 

For nyligt har holdet fået 25.000 kroner fra DIFs ”Unge i 

fokus”-pulje til at lave klublokaler (som andre hold dog også 

får glæde af). Projektleder Niels Kliim arbejder på at finde 

sponsorer, så det kunne blive muligt at skabe andre cp-hold i 

eliteklubber i Danmark. ● 

VIL DU SPILLE VOLLEYBALL? 

Holdet træner hver tirsdag klokken 17.00 -18.30 i Farum. 

Vil du høre mere om holdet og muligheden for at deltage, 

så kontakt Niels Kliim på mail: niels@farum-holte.dk eller 

telefon 26 20 09 00. 

Du kan også besøge holdets hjemmeside: 

http://farum-holte.dk/teen/teen_cp 

Niels Kliim er projektleder 

for holdet. 


9

Udenfor småregner det, og vejret er gråt, men indenfor i 

Børneterapien i Gentofte bliver man mødt af trænings/legeredskaber 

i alle tænkelige farver. 

Det smager lidt af leg og sjov, men baggrunden er alvorlig 

nok. Børneterapien tilbyder fysioterapi og ergoterapi til børn 

med særlige behov for eksempel børn med cerebral parese. 

Tilbuddet er behandling efter serviceloven, og Børnedrene barnets behov for fysio- og ergoterapi. Resultatet beskriterapien 

har tilknyttet over 200 børn – heraf er omkring en ves i en rapport, som sendes til kommunen med oplysning om 

fjerdedel børn med cerebral parese. I skrivende stund er der fund og træningsforslag. 

tale om 49 børn med CP, hvor de 32 har let CP, 9 moderat CP 

Børneterapien tilbyder seks forskellige ydelser/pakker af 

og 8 svær CP. 

forskellig størrelse fra 10 til 95 timer af 3 til 12 måneders va- 

CP-børnene i Børneterapien er aldersmæssigt godt spredt righed. Kommunen bevilger i stort set alle tilfælde den foreslå- 

(fra 1 – 15 år), men CP-diagnosen skal naturligvis først være ede ydelse. Når det drejer sig om CP-børn søges der typisk en 

stillet, så de helt små, ser de kun få af. Behandlingen af dem ydelse for et år ad gangen. 

foregår desuden oftest i hjemmet med henblik på 

at yde forældrene råd og vejledning i egne rammer. Villads på fire år træner finmotorik og koordination 

sammen med ergoterapeut Maj-Brit Beckerlee. 

Visiteret gennem kommunen 

- Proceduren er, at børnene bliver henvist via deres 

kommune. Vi får børn fra 18 kommuner, men nogle 

få, for eksempel Lyngby-Taarbæk, har etableret 

eget behandlingstilbud, mens vi naturligt nok får 

mange fra Gentofte Kommune, dels er vi kendte 

her, og dels er Gentofte en stor kommune, forklarer 

fysioterapeut Kirsten Iversen, der er leder af 

Børneterapien. 

De fleste børn henvises til en visitationsundersøgelse 

i Børneterapien. Visitationsteamet - en 

fysioterapeut og en ergoterapeut - vurderer på 

baggrund af undersøgelse og samtale med foræl- 


Laurits træner balancen 

sammen med fysioterapeut 

Majbri t Fjord Pedersen. 

Fagfolkene i Børneterapien: 

- Vi tager 

højde for 

barnets situation 

Børneterapien er et behandlingstilbud 

i Gentofte, der tilbyder fysio- og ergoterapi 

til børn med særlige behov - for 

eksempel børn med cerebral parese, der 

tæller hvert fjerde barn i Børneterapien. 

Tekst og foto Benjamin Steengaard Rasmussen 

” 

Det er vigtigt at stille krav til børnene. 

Vær tålmodig og giv tid. 

Brug hverdagssituationer som af- og 

påklædning, indkøb og borddækning til 

at børnene kan øve sig.

Langsigtet plan 

Et af børnene i Børneterapien er 6-årige Laurits. Klokken er 

8.30, og Laurits kravler op og ned af nogle store, massive 

skumpuder/pøller, der er placeret som trappetrin. På øverste 

pølle ligger et puslespil, og Laurits henter de enkelte brikker 

nede på gulvet - på den måde trænes hans motoriske planlægning 

og balance. 

Det er fysioterapeut Majbritt Fjord Pedersen, der står for 

Laurits' træning. Barnet er altid tilknyttet en fast fysioterapeut/ 

ergoterapeut i Børneterapien. 

- Træningen er en del af en langsigtet plan, hvor vi tager 

højde for barnets situation nu og her. For eksempel kan vi måske 

udnytte, hvad barnet synes er interessant lige nu. Vi tager 

også hensyn til eventuelle problemer eller særlige forhold i 

barnets familie, når vi planlægger, hvor og hvor ofte træningen 

skal foregå, forklarer hun. 

Efter kravle-øvelsen træner Laurits balancen ved at stå 

på et bræt, der kan vippe til siderne, hvis ikke han holder 

balancen. Samtidig skal han koncentrere sig om at kaste små 

ærteposer efter nogle kegler – og det gør han godt. 

Dagens 45 minutters træning slutter med, at Laurits ruller 

rundt i et rør og bagefter slår han kolbøtter – begge dele noget 

han synes er rigtig sjovt, og som samtidig stimulerer hans 

sanser. 

Stil krav til børnene 

Majbritt Fjord Pedersen har sammen med kollegaerne fysioterapeut 

Michelle Stahlhut og ergoterapeut Camilla Noe Hjarsø stor 

erfaring med børn med cp. 

- Det er vigtigt, at finde det barnet synes er sjovt lige 

nu, for man skal finde motivationen for barnet. Derfor kan vi 

være nødt til at ændre træningsplaner i sidste øjeblik, forklarer 

Camilla Noe Hjarsø. 

Det er også vigtigt at kunne udnytte en situation og flette 

den rette træning ind. 

- Generelt handler det om at have realistiske mål, for det 

giver flere sejre, og det betyder mere for børnene, siger Majbritt 

Fjord Pedersen. 

Forældrene er en vigtig del af træningen med børnene, 

derfor handler det også om at give forældrene redskaber, de 

kan bruge i hjemmet. Desværre tror nogle familier, at det er 

Børneterapien, der klarer det hele. 

De tre er enige om, at det er vigtigt at stille krav til børnene. 

Vær tålmodig og giv tid. Brug hverdagssituationer som 

af- og påklædning, indkøb og borddækning til at børnene kan 

øve sig. 

- Og så er det vigtigt, at børnene får et nej ligesom andre 

børn. Forældrene er typisk bange for at miste, men det er vigtigt 

at stille krav til børnene, for det vokser de af, siger Michelle 

Stahlhut. 

Skolebørn 

Efter frokosttid begynder der at dukke mange børn op i Børneterapien, 

for nu har en del skolebørn fået fri og kommer til 

træning. 

Det er dog ikke 

tilfældet for Villads på 

fire år. Skoletiden venter 

et par år endnu for 

ham, men i Børneterapien 

er han er i fuld 

gang sammen med 

ergoterapeut Maj-Brit 

Beckerlee. 

Villads træner 

finmotorikken med 

lege-værktøj og 

skruer, der ud over 

motorikken også er 

en udfordring for hjernen, 

fordi det kræver 

koodination. 

Fysioterapeut Michelle Stahlhut, ergotera- 

Men ved at gøre peut Camilla Noe Hjarsø og fysioterapeut 

udfordringen til leg Majbri t Fjord Pedersen har stor erfaring 

kan det blive nem- med træning af børn med cerebral parese. 

mere at træne det 

enkelte cp-barn og 

dermed hjælpe barnet 

med at udvikle sig både motorisk og kognititvt. ● 


11


Lokalannonce

Har du endnu ikke fået booket sommerhus, 

så er du heldig: 

Der er stadig 

ledige uger på 

Samsø 

Fik du ikke i tide lagt billet ind på et ferieophold i Spastikerforeningens 

sommerhus på Samsø inden den første fordeling 

i januar? Så fortvivl ikke. Godt nok er de mest populære uger 

midt i sommerferien for længst reserveret, men der er stadig 

ledigt i mange attraktive uger. I skrivende stund er huset ledigt 

i ugerne 9 til og med 16, samt uge 22, 24, 25, 32, 33 og hele 

efteråret frem til nytår. 

Derimod er de to eksterne sommerhuse, som foreningen 

har lejet i Trend og Marielyst i de to uger, hvor presset er størst 

(uge 29 og 30), fuldt booket. 

I højsæsonen koster et ugeophold i huset på Samsø kr. 

4.500,-. Det gælder i ugerne 16-17 (påsken) samt sommerferieugerne 

26 til og med 33 samt efterårsferien i uge 42. De 

øvrige uger betragtes som lavsæson, hvor prisen blot er kr. 

3000,- pr. uge. Obligatorisk ekstern slutrengøring er inkluderet 

i prisen. Det samme er vandforbruget, der er dyrt på Samsø. El 

betales særskilt efter forbrug. Tilbuddet gælder alle Spastikerforeningens 

medlemmer. 

Sommerhuset, der er et indeklimavenligt bjælkehus på 

140 kvm., har stor tilgængelighed med bl.a. loftlift, spabad, tv, 

vaskemaskine m.v. og plads til 6 personer. 

Ledige uger fordeles resten af året i den rækkefølge reservationerne 

indløber. Det er muligt at booke huset helt frem til 

1. marts 2012. Booking foretages til Spastikerforeningen. Ring 

eller skriv til: Spastikerforeningen, Flintholm Allé 8, 2000 Frederiksberg, 

tlf. 38 88 45 75 eller mail: spastik@spastik.dk – læs 

mere om sommerhuset på Samsø på hjemmesiden: 

www.spastikerforeningen.dk ● 

Spabad, loftlift og vaskemaskine er en del af interiøret i sommerhuset 

på Samsø. 

SPU SPU holder holder ungungdomslandsmøde Der er lagt op til en spændende og aktiv weekend, når Spastikerforeningens 

Ungdomsafdeling (SPU) holder ungdomslandsmøde 

i dagene 25.-27. februar 2011. Det sker på Egmont 

Højskolen, hvor deltagerne i mindre grupper indkvarteres i de 

rummelige feriehuse. 

Der er ankomst fredag kl. 16-17.30. Efter te og aftensmad 

holder seksualvejleder Tor Martin Mandrup Møller et spændende 

oplæg om handisex. Hvad kan lade sig gøre i dagens 

Danmark – og hvad kan ikke? 

Lørdag formiddag lægges der efter morgenmaden ud med 

ros og ris til SPU’s bestyrelse, der opfordrer alle til at komme 

med gode ideer og sige deres uforbeholdne mening om ungdomsafdelingens 

arbejde. 

- Hvis du ikke er tilfreds med bestyrelsen, så har du endda 

mulighed for selv at stille op til en af bestyrelsesposterne, 

når vi efter frokost afholder den ordinære generalforsamling, 

understreger ungdomsformand Thomas M. Arpe. 

Om aftenen bydes der på festmiddag og dans, bl.a. med 

undervisning af zumba-dansere. Så der skal nok komme liv i 

kludene, lover bestyrelsen. Arrangementet slutter søndag med 

brunch og evaluering af ungdomslandsmødet. 

Du kan læse hele programmet på foreningens hjemmeside 

www.spastikerforeningen.dk – hvor du også finder et 

tilmeldingsskema. Tilmelding skal ske senest den 20. februar 

2011 til Thomas Arpe, Tagdækkervej 16, 8450 Hammel på mail: 

thomas@arpe.eu 

Det koster blot 400,- kr. pr. deltager – dog er hjælpere 

gratis. Dagsorden til generalforsamlingen og andre praktiske 

oplysninger vil blive sendt på mail - eller hvis man ønsker det 

- med posten. Indkomne forslag til generalforsamlingen bedes 

sendt sammen med tilmeldingen, hvor også deltagergebyret 

skal indbetales på SPUs konto i Danske Bank: Reg.nr. 1551 

konto nr. 10574994 – husk at påføre det fulde navn i tekstfeltet. 

● 


13

Fra udbrændt mor 

Fra at være en udbrændt mor med 

37 timers ’normal’ arbejdsuge er 

Anita Bro blevet til en glad fleksjobber. 

Hvordan forvandlingen skete, 

fortæller hun her: 

Jeg er en 40-årig, spastisk, humørfuld og lattermild kvinde, 

som ønsker at dele min historie med jer, da den eventuelt kan 

være til gavn for andre. 

Efter mange overvejelser fik min mand og jeg en dejlig 

datter i 1998. Jeg frygtede, at mit handicap ville skabe problemer 

for hende i form af mobning. Heldigvis var der ikke noget 

af det i børnehaven, men det kom der desværre, da hun skulle 

starte i folkeskolen. 

På Spastikerforeningens hjemmeside fandt jeg en masse 

spændende og brugbare oplysninger. Jeg tænkte, hvis det blev 

nødvendigt, ville jeg besøge min datters klasse, så kammeraterne 

selv kunne spørge mig, hvad jeg ’var for en’. Det blev 

ikke aktuelt, da klasselærerne var hurtige til at tage affære, så 

problemerne blev løst i klassen. 

Men det hjalp ikke på mine egne problemer, for det åbnede 

en masse ubesvarede spørgsmål. Derfor meldte jeg mig ind 

i Spastikerforeningen i 2006 for at blive mere oplyst om min 

situation og om, hvad jeg selv kunne gøre for at blive klogere. 

Jeg kunne nikke genkendende til mange af de ting, der 

stod på hjemmesiden. Bl.a. kunne jeg konstatere, at der var 

andre, som også var trætte og total brugte efter en ”almindelig” 

arbejdsdag. Det var ikke kun mig, der, for det meste, faldt 

i søvn på sofaen inden kl.20.30, for derefter at vågne kl. 23 

og gå i seng og sove videre. Alle, helt almindelige, gøremål var 

næsten ikke til at overkomme - men hvad kunne jeg gøre ved 

det? 

Henvisning til undersøgelser 

På hjemmesiden læste jeg om CP, hjerneskade og kognitive 

vanskeligheder. Der stod bl.a., at man kunne ”måle”, hvor hjerneskadet 

man eventuelt er. Men hvilken grad af hjerneskade 

havde jeg, og hvad skulle jeg gøre for at få det ”målt”? 

Jeg valgte at skrive til Klaus Christensen, som er Spastikerforeningens 

psykolog. Han var meget imødekommende og villig 

til at hjælpe. Desværre var tidspunktet ikke det bedste for mig. 

For det var her hele min sag begyndte at ”rulle”, samtidig med 

omlægning af kommuner og jobcentre og hvad dertil hører. 

Jeg talte med Klaus mange gange over telefonen og konsulterede 

ham i Spastikerforeningen et par gange. Han besøgte 

mig også hjemme i Jylland for at forklare, hvad der videre skulle 

og kunne ske. Desuden forklarede han min chef, hvad det hele 

gik ud på. Hele forløbet strakte sig over en periode på 1½ år 

med en del forhindringer. En af de ting, der rigtig skubbede 


til glad fleksjobber 

Af Anita Bro 

Kom i gang, hold ud og vær tålmodig – det betaler sig, lyder 

Anita Bros opfordring. 

det hele i den rigtige retning for mig, var da jeg gik til min læge 

for at få en henvisning, så jeg kunne få foretaget en neuropsykologisk 

og en neurologisk undersøgelse og lidt senere en 

MR-scanning. 

Efter yderligere tre måneder fik jeg svar på alle tre prøver. 

Nogle af de fysiske ting, jeg havde oplevet, bl.a. hurtig træthed 

og koncentrationsbesvær, hang fint sammen med de tre testresultater. 

Konklusionen var, at jeg skulle have en arbejdsuge på 

max. 25 timer. Så kørte rouletten igen, og jeg turde håbe på en 

lidt mere overskuelig fremtid. 

Omfattende ansøgningsproces 

Men en ændring af en 37-timers arbejdsuge til en på 25 timer 

var ikke noget, der bare skete af sig selv. Efter megen korrespondance 

med Klaus, aftalte vi, at jeg skulle gå til min læge 

igen. Pga. min journal fra sygehuset, skrev lægen til jobcenteret 

vedr. forslag om ”social medicinsk behandling” – altså om 

nedsat arbejdstid.

Jobcenteret bekræftede brevet fra min læge. Klaus kon- 

taktede dem, men de insisterede på, at jeg selv skulle komme 

derned. Det gjorde jeg så, og her blev jeg hjulpet i gang med at 

udfylde de første af mange skemaer til en fleksjobansøgning. 

Herefter gik der lang tid med at vente, udfylde skemaer 

og skrive mails frem og tilbage. Der gik faktisk det meste af 

et halvt år. Til sidst besluttede min læge, for at jeg ikke skulle 

få det værre, at sygemelde mig. Først en hel uge og derefter 

en delvis syge/raskmeldning. Så begyndte der endelig at ske 

noget. 

Via min sygemelding kom jeg ned på 25 timer. Sikke en 

forandring! Mit humør og overskud vendte tilbage. Klaus rådede 

mig til at kontakte jobcenteret for at sætte dem ind i min nye 

situation. Jeg fik herefter en god kontakt med jobcenteret, som 

jeg udvekslede mange spørgsmål og svar med. 

De havde dog ikke kun spørgsmål til mig, men også til min 

læge. Her vil jeg lige nævne, at jeg heldigvis havde min læges 

og Klaus´ fulde opbakning hele vejen. Uden de to ved jeg ikke, 

hvor jeg havde været i dag. 

Lang vej til målet 

Nu var tiden inde til at få en virksomhedskonsulent på besøg 

på mit arbejde for at tale med min chef og mig. Her skulle jeg 

udfylde flere skemaer og besvare spørgsmål om, hvad jeg bl.a. 

lavede i døgnets 24 timer, altså var det ikke kun arbejdsbetonede 

spørgsmål. Ud fra et helhedsbillede skulle konsulenten 

vurdere min situation og lave en samlet ressourceprofil, og ved 

hjælp af den ville der blive besluttet, om jeg kunne godkendes 

til fleksjob. 

Jeg modtog min profil, som jeg skulle læse igennem for at 

se, om jeg var enig i, hvad der stod om mig. Efter at have læst 

de 22 sider kunne jeg godt forstå, at der gik så lang tid, inden 

der skete noget. Fra første gang jeg søgte oplysninger på Spastikerforeningens 

hjemmeside om ’cerebral parese’, til slutresultatet 

kom, gik der 2 år og 9 måneder! 

Jeg var delvist raskmeldt i fire måneder, før min sag gik 

igennem, og jeg blev berettiget til en arbejdsuge på 25 timer. 

Jeg husker det endnu. Det var den 26. november 2008 kl. 9.30, 

og jeg græd af lettelse. Nu har jeg haft fleksjob på 25 timer i 

to år, og jeg nyder at kunne være der for min familie og have 

overskud til mine venner igen. Alle mine problemer er ikke forsvundet, 

men på baggrund af den viden og erkendelsesproces 

jeg har gennemgået i forhold til mine kognitive vanskeligheder, 

er mine egne begrænsninger og behov blevet meget nemmere 

at forstå og håndtere. 

Fin hjælp fra alle sider 

Til slut vil jeg sige, at det kræver sin kvinde/mand at skulle igennem 

det tunge system, men med god hjælp fra Spastikerforeningens 

psykolog, min læge, min familie samt gode kollegaer 

og venner har jeg ”overlevet” rejsen og fået mit liv igen. Og 

1000 tak til min veninde Henriette og min søster Vicki for at 

hjælpe mig med at sætte ord på min historie – uden dem var 

den ikke blevet fortalt. ● 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


15


Lokalannonce

STU / TEMA 

STU som TEMA 

Den særlige tilrettelagte ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - også kaldet STU - er kommet 

godt i gang. Den forholdsvis nye uddannelse henvender sig bl.a. til mange spastikere. Men 

ikke alle i målgruppen har fået øjnene op for muligheden. Derfor var STU også et af de emner, 

der blev sat fokus på ved Spastikerforeningens landsmøde i efteråret 2010. På de næste sider 

tager vi emnet op på ny og præsenterer en af de første, der fik sat huen på hovedet efter endt 

TEMA 

uddannelse. 

KORT OM STU 

Lov om ungdomsuddannelse for unge 

med særlige behov (STU) – har virket 

siden august 2007. Den 3-årige uddannelse 

er et individuelt tilrettelagt tilbud, 

der skal give unge under 25 år relevante 

kompetencer til voksenlivet. Der er 

mulighed for at holde pause, således 

at uddannelsen strækker sig over max 5 

år. Uddannelsen henvender sig til unge 

med eksempelvis udviklingshæmning 

eller svære bevægelseshandicap, ADHD 

og autisme. 

Ungdommens Uddannelsesvejledning 

er en krumtap i tilrettelæggelsen 

af den enkeltes uddannelse. UU-vej- 

MEDLEMSTILBUD 

Af Uddannelsesavisen Frands Havaleschka har udgivet en uddannelsesbog, der 

omhandler de mange uddannelsestilbud, der findes for unge 

med særlige behov. Hvad siger loven?, Økonomien?, Hvor 

søger man?, Hvem er omfattet?, Fungerer det?, Hvor får 

man råd og vejledning? 

De enkelte uddannelsestilbudog 

institutioner, nyttige links, 

internetportaler og meget andet. 

Bogen er på 180 sider og 

henvender sig til undervisere, 

pædagoger, sagsbehandlere 

samt forældre og andre pårørende 

til unge. 

Bestil den i Spastikerforeningen 

til medlemspris kr. 70,- + 

forsendelse (hvilket er 50% 

rabat i forhold til normalprisen). 

Kontakt sekretariatet. 

Specialkonsulent Susse Gerdø med Uddannelsesbogen. 

ledere findes i alle kommuner. Mange 

steder har flere kommuner slået sig 

sammen om UU, hvilket betyder, at de 

har en stor vifte af kompetencer, bl.a. 

specialteams, der tager sig af STUområdet. 

Vejlederen skal støtte den enkelte 

og koordinere de institutioner og initiativer, 

der er nødvendige, for at den 

unge får et godt uddannelsesforløb, 

hvor støtte, hjælpemidler, kørselsordning 

m.v. er på plads. 

Der skal ikke visiteres til uddannelsen. 

Når det er afklaret, at en person 

tilhører målgruppen for uddannelsen, 

kan man optages. Den unge skal starte 

inden det fyldte 25. År, og der laves en 

individuel tilrettelagt uddannelsesplan. 

Planlægning af uddannelsesforløbet 

foregår mellem den unge, evt. 

forældrene og vejlederen. 

Der kan indgå praktik i uddannelsen. 

Den skal tjene som en perspektivering 

og afprøvning af uddannelsesmålet 

og være med til at støtte 

undervisningen. 

Uddannelsen afsluttes med et 

kompetencepapir fra kommunen. 

KONFERENCE 

OM STU 

Muligheder og udfordringer, perspektiver for fremtiden samt 

erfaringer og ideer. Det er i korte træk indholdet af landskonferencen 

”De første år med STU”, der afholdes den 7. april 

2011. 

Det foregår i Kolding Kommunes Uddannelsescenter, Ågade 

27, 6000 Kolding. 

Målgruppen for konferencen er bred og tværfaglig. 

Læs mere om program, pris og tilmelding på 

www.handivid.dk 


17

STU / TEMA 

- Det er dejligt at konstatere, at STU’en 

tilsyneladende er inde i en god udvikling, 

understreger Spastikerforeningens direktør 

Mogens Wiederholt. 

DET GÅR 

FREMAD 

MED DEN 

SÆRLIGT 

TILRETTELAGTE 

UNGDOMSUDDANNELSE 

Undervisningsministerens redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg viser, at der efterhånden 

er ved at komme skred i den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU). 

Af Mogens Wiederholt, direktør i Spastikerforeningen 

Unge med en så omfattende funktionsnedsættelse 

at de ikke har mulighed for 

- selv med relevant støtte - at gennemføre 

en ordinær ungdomsuddannelse 

har fra den 1. august 2007 haft et 

retskrav på en 3-årig særligt tilrettelagt 

ungdomsuddannelse. Uddannelsen 

tilbydes unge i alderen 16 til 25 år og 

omfatter en del unge med CP. 

Fra starten i 2007 og de første 

år gik det kun meget langsomt og 

modvilligt med at få uddannelsestilbuddet 

etableret. Men de seneste tal 

fra Undervisningsministeriet viser, at 

der nu er kommet skub i uddannelsen. 

Således var i alt 3.418 unge ved 

udgangen af februar 2010 i gang med 

uddannelsen. Det er 1.586 flere elever 

end på samme tidspunkt i 2009. Altså 

en stigning på 82 % eller næsten en 

fordobling af elevtallet på et år. 

Redegørelsen viser også, at kun 

103 unge indtil nu har nået at afslutte 

uddannelsen, mens 210 unge har 

afbrudt uddannelsen, hvilket giver en 


relativ lav frafaldsprocent på 5,7 %. I 

det lovforberedende arbejde blev det 

forudsat at 8 % ville falde fra, mens 

frafaldet på de ordinære uddannelser 

er langt over 20 %. 

Få med CP tager STU’en 

Vi er naturligvis specielt interesserede 

i at se tallene for netop CP-området, 

men de er ikke specifikt opgjort i 

Undervisningsministeriets analyse. Her 

fremgår det eksplicit, at unge med CP 

er inkluderet i gruppen med bevægvanskeligheder, 

og det antal ligger 

lavt. Antager vi, at alle unge med CP 

er medtaget i denne gruppe, så er der 

maksimalt 27 unge med CP, som er i 

gang med uddannelsen. Det er et overraskende 

lille tal. Der er 10 årgange (de 

16-25-årige), som i princippet har mulighed 

for at gå på uddannelsen. I disse 

10 årgange er der totalt set mellem 

1.200 og 1.500 unge med CP. Heraf er 

27 i gang med en STU. Det svarer til, 

at mellem 1,8 % og 2,3 % af alle unge 

med CP er i gang med STU-uddannelsen. 

2,3 % svarer præcist til den andel 

af en samlet ungdomsårgang, som 

man forudsatte ville være målgruppe 

for uddannelsen, da man vedtog loven. 

Det vil komme bag på mig, hvis den 

andel ikke er større specifikt i gruppen 

af unge med CP. 

Hvor foregår uddannelsen? 

Analysen fra Undervisningsministeriet 

fortæller også en del om, hvilke uddannelsesinstitutioner 

der indgår i de 

STU-forløb, eleverne får tilbudt. 

Her fremgår det, at det fortsat 

er de kommunale uddannelsesinstitutioner, 

og det vil i alt væsentligt sige 

gamle specialskoler, der står for størstedelen 

at uddannelsestilbuddet. Det 

er stadig langt over 50 % af undervisningen, 

der foregår her. Men andelen 

er dog på retur, for blot et år siden var 

andelen næsten 70 %. 

Den udvikling er positiv. Det var jo 

ikke tanken, at STU’en blot skulle være

en fortsættelse af specialskolen. Udviklingen 

betyder, at STU’en i stigende 

omfang tilrettelægges på forskellige 

typer af uddannelsesinstitutioner. 

Størst stigning har der været på 

erhvervsrettede uddannelser, men også 

højskoler, husholdningsskoler og produktionshøjskoler 

er i stigende omfang 

blevet inddraget som uddannelsessteder 

for STU-elever. 

Mange på kontanthjælp 

En af de store kampe forud for vedtagelsen 

af loven var, hvad eleverne 

skulle leve af, mens de gik på uddannelsen. 

Handicaporganisationerne 

kæmpede for, at eleverne skulle have 

SU med handicaptillæg ligesom unge 

handicappede i det ordinære ungdomsuddannelsessystem. 

Men sådan blev det ikke. Regeringen 

holdt fast i, at eleverne skulle 

bevare deres hidtidige forsørgelsesgrundlag. 

Var man på kontanthjælp 

eller førtidspension, så skulle man også 

have kontanthjælp eller førtidspension 

under uddannelsen. 

Argumentet var, at størstedelen af 

de unge, som skulle bruge uddannelsen, 

alligevel vil være på pension – og 

det vil være uhensigtsmæssigt at ændre 

på det – og i øvrigt en økonomisk dårlig 

idé for den enkelte elev, da pensionen 

er højere end SU plus handicaptillæg. 

Undervisningsministeriets tal viser 

imidlertid, at det langt fra er så mange, 

som er på førtidspension. Kun 37 % af 

de nuværende elever er på førtidspension, 

mens 43 % er på kontanthjælp, 

en mindre gruppe på 2 % får revalidering, 

mens de resterende 18 % formodes 

at være forsørget af deres forældre. 

Det er overraskende, at så mange 

er på kontanthjælp, der er en midlertidig 

ydelse, som bestemt ikke er tænkt 

som en forsørgelsesydelse til unge 

under uddannelse. Kontanthjælpen kan 

desuden være meget lav - også lavere 

end SU’en. Der bør derfor fortsat arbejdes 

på at få STU’en gjort SU-berettiget. 

Hvem fik ret? 

Et af de helt store stridspunkter, da 

uddannelsen blev vedtaget, var prisen 

på uddannelsen. Hvad ville det koste at 

tilrettelægge en sådan særligt tilrettelagt 

ungdomsuddannelse? 

Kommunerne (som betaler) 

påstod et og finansministeren (som 

skulle kompensere kommunerne) 

påstod noget andet. Hvem der har fået 

ret fremgår ikke direkte af tallene fra 

Undervisningsministeriet. Men tallene 

viser, at prisen er ekstremt forskellig fra 

kommune til kommune. Billigste tilbud 

koster 63.000 kroner pr. år, mens dyreste 

tilbud koster 630.000 kroner - eller 

10 gange prisen af det billigste. 

Tal, som vores landsformand har 

bedt undervisningsministeren om, viser, 

at gennemsnitsprisen på landsplan ligger 

omkring 150.000 kroner pr. år. 


STU / TEMA 

19

STU / TEMA 

Ane-Sophie Madsen har trods svære odds gennemført den nye tre-årige ungdomsuddannelse. 

Studenterhuen blev kort før jul sat på af borgmester Jørgen Gaarde fra Skanderborg. 

STUDENT 

TIL LIVET 

Af Viggo Rasmussen 

Den 13. december 2010 var en stor 

dag. Den dag fik Ane-Sophie Madsen 

sin hue. 

Ane-Sophie Madsen er en glad 

og omsværmet pige på 21 år. Som den 

første borger i Skanderborg Kommune 

fik hun den ganske særlige studenterhue 

– endda påsat af borgmesteren 

selv. Men Ane-Sophie er ikke som 

studenter er flest. Ikke nok med, at 

hun er født med en spastisk lammelse 

i svær grad. Oven i hatten har hun et 

luftrør, der klapper sammen, hvis hun 

får noget galt i halsen. Og så har hun 

ikke noget verbalt sprog. 

Forældrene Solveig og Henrik 

Madsen fra Galten har derfor helt 

forståeligt været voldsom bekymret for 

hendes fremtid. 

- Desværre profiterede Ane- 

Sophie ikke af 11 år i folkeskolen, og 

vi tænkte: Hvad skal der dog blive af 

hende? Efter fem måneder på Egmont 

Højskolen foreslog Ungdommens Udannelsesvejledning 

(UU) i Skanderborg 

Kommune overraskende, at hun kom 

på STU. Dengang i 2007 anede vi ikke, 

hvad STU betød. Men den blev uden 

overdrivelse Ane-Sophies gevinst, siger 

faderen Henrik Madsen, der oplever 

kommunen som en medspiller. 

- Især det sidste halve år har 

Ane-Sophie rykket fra land. Før var hun 

indesluttet og passiv. Nu tager hun del 

i sociale aktiviteter, stiller krav til sine 

hjælpere og har lært at tage ansvar for 

sit eget liv. Jeg skal f.eks. ikke længere 

blande mig i hendes disponeringer. 


Hun sætter grænser, og det er bare helt 

i orden, erkender Henrik Madsen og 

tilføjer: 

- Samspillet med jævnaldrende 

og især mixet mellem personer med 

og uden handicap udgør den helt store 

forskel. I Folkeskolen fik Ane-Sophie 

ikke inspiration fra nogen, der var væsentlig 

bedre kørende end hende. Men 

på Egmont Højskolen er der hele tiden 

gang i den. Skolen bryder grænser på 

de unges præmisser. 

” 

Især det sidste 

halve år har 

Ane-Sophie 

rykket fra land 

Ingen er uunderviselige 

Højskolens forstander Ole Lauth er glad 

for, at STU-ordningen har vist sin rummelige 

berettigelse. 

- Der har været megen diskussion 

om ordningens formål, finansiering 

og ikke mindst målgruppe. Men vi skal 

huske på, at kompetencen til at være 

kaptajn i eget liv er et grundelement 

for at kunne leve et værdigt liv. Uanset 

forudsætninger er jeg tilhænger af et 

liv på egne betingelser med anerkendelse 

af retten til at realisere egne valg. 

Desværre møder vi i dag politikere, der 

hævder, at nogle udviklingshæmmede 

er uunderviselige. Den myte rammer 

Ane-Sophie i hvert fald en pæl igennem. 

- Fra ikke at kunne og ville kommunikere 

med sine omgivelser er 

Ane-Sophie blevet aktiv i undervisningen. 

Ved hjælp af et kommunikationsprogram 

med udvidet billedbog har 

hun gjort store fremskridt i dansk. En 

omvendt mus (trackball) gør hende nu 

i stand til at lave grafik i Photoshop, 

siger Ole Lauth. 

Inklusions-overliggeren hæves 

Sammen med sin STU-hue får Ane-Sophie 

også et såkaldt kompetencepapir 

udarbejdet af UU. Den officielle del af 

dimissionen blev klaret af borgmester 

Jørgen Gaarde fra Skanderborg. STUordningen 

hører nemlig under hjemkommunens 

økonomiudvalg. 

- Som gammel skoleinspektør kan 

jeg roligt sige, at det altid er livsbekræftende 

at få sine personlige kompetencer 

på tryk. Vi kan ikke fjerne alle Ane- 

Sophies begrænsninger. Men i kraft af 

personlige mål og tilpasset tværfaglig 

undervisning i sprællevende ungdomsmiljø 

kommer de små succeser. For 

unge som Ane-Sophie gør et individuelt 

uddannelsesforløb med jævnaldrende 

en himmelvid forskel. STU hæver så at 

sige samfundets inkluderende overligger. 

STU giver selvstændige borgere 

nye muligheder i tråd med FNs Handicapkonvention. 

Jeg er stolt af at være 

borgmester i et land, som praktiserer et 

uddannelsessystem, hvor også personer 

med svære handicap har ret til at 

udvikle deres personlighed og evner 

fuldt ud, fastslår Jørgen Gaarde.

UNDERSØGELSE 

OM CP’ERES TILGANG TIL STU 

Det er interessant at se, hvordan STU’en generelt udvikler 

sig. Men set med Spastikerforeningens øjne er det naturligvis 

endnu mere interessant at vide, hvordan uddannelsen bruges 

eller ikke bruges af unge med CP. 

Derfor arbejder vi i øjeblikket på at beskrive og finansiere 

et projekt, som helt specifikt kan fortælle os, hvordan STU 

anvendes af unge med CP. Vi har således bedt analysefirmaet 

Oxford Research om at udarbejde en projektbeskrivelse og et 

budget for, hvordan vi kan få svar på følgende helt fundamentale 

spørgsmål: 

• Hvor mange unge spastikere er/har været i gang 

med en STU 

• Hvem modtager/har modtaget tilbud om STU 

• Hvad indeholder STU’en for disse unge 

• Hvilket udbytte har de unge af uddannelsen 


STU / TEMA 

Ved at få belyst disse spørgsmål vil vi få et godt billede 

af, hvordan og med hvilket resultat STU’en bruges i forhold 

til vores unge. Det vil også give os et klart svar på, om der 

virkelig er så få, som 

tallene fra Undervisningsministeriet 

antyder, 

og om der er tale om 

færdiglavede ’pakker’, 

eller som reglerne kræver 

et individuelt tilrettelagt 

forløb. Samtidig 

vil det give god viden 

om, hvilke ungdomsuddannelser 

unge CP’ere i 

øvrigt benytter sig af. 

21

STU / TEMA 

STU 

PÅ BORNHOLM 


Spastikeren har besøgt Kommunikationscentret på Sveasvej 

i Rønne, der er et af de steder i landet, hvor den særligt 

tilrettelagte ungdomsuddannelse er etableret. Her uddannes 

i alt p.t. 28 unge, fordelt i tre grupper. Eleverne har meget 

blandede forudsætninger, men stort set alle har psykisk 

betingede funktionsnedsættelser. Enkelte har dog også en 

række store fysiske udfordringer. Indtil videre har der ikke 

været elever med CP, men til sommer starter en, muligvis to 

spastikere på uddannelsen. 

Underviserne er en blanding af lærere, faglærere, pædagoger 

og pædagogmedhjælpere. Der er stor søgning til 

stillingerne. Dels er det en rigtig god arbejdsplads, og dels 

har Bornholm en stor arbejdsløshed. 

Som gæst fornemmer man hurtigt, at der er en fin stemning 

på stedet. Efter individuelle udviklingsplaner, undervises 

de unge i forskellige boglige og kreative fag, specielt er sang 

og musik en populær beskæftigelse, bl.a. fordi man har en af 

øens store rock-konger, Kalle Brandt, som lærer og inspirator. 

Hans tilgang til musikken smitter tydeligt af på de unge, der 

elsker at synge og spille. Og de får lov at prøve alle sammen 

på skift. 

Fællesspisning, hygge, udflugter, praktiske gøremål og 

gode snakke med de voksne er andre ingredienser i elevernes 

hverdag, som er med til at udvikle dem i en positiv 

retning. De unge kommer også i praktik, og den boglige del 

af undervisningen betyder. at flere af de unge tager 9.klasses 

afgangseksamen. 

Hvad siger eleverne? 

Isabella på 20 år er nu i gang med sit tredje STU-år: 

- Jeg er ordblind, og meningen fra starten var, at jeg 

skulle blive bedre til at læse, fortæller Isabella. 

Imidlertid følte hun sig meget presset med bl.a. dansk, 

engelsk og matematik på skemaet. Derfor har hun nu slækket 

lidt på forventningerne, og i stedet satser hun mere på de 

kreative fag som idræt, gymnastik og musik. I sit andet STUår 

var hun i praktik i en børnehave som medhjælper, og det 

var hun også glad for. 

Målet for Ricky, der er 19 år, er at han skal forbedre sig 


Isabella er i gang med 

sit 3. STU-år og satser 

på en generel god 

personlig udvikling. 

i enkelte fag og i det hele taget lære generelt at klare sig 

bedre. 

- Mit største ønske er at tage et kørekort, og her kan 

jeg bruge STU’en til de første forberedelser. Men nu må vi se, 

siger Ricky. 

Gode rammer 

Karen Nisbeth, der er næstformand i Spastikerforeningen og 

kredsformand for Bornholm, er formand for skolens bestyrelse. 

Hun er udpeget af Danske Handicaporganisationer 

som en af DH’s fire repræsentanter i bestyrelsen, der også 

omfatter to politikere, to lærere og Kommunikationscenterets 

forstander. 

Hun har oplevet en fin udvikling på stedet, der for bare 

få år siden blot havde 11 elever, der modtog specialundervisning. 

Så fra at være en lille restgruppe udgør STU-eleverne nu 

den største gruppe i centret. 

- Jeg synes helt bestemt, at centret, både fysisk og 

indholdsmæssigt, giver de unge nogle rigtig gode udviklingsmæssige 

rammer, understreger Karen Nisbeth. 

Ud over at tilbyde STU er kommunikationscentret også 

videncenter for hørehæmmede, ordblinde, synshæmmede og 

folk med senhjerneskade og praktiserer bl.a. taleundervisning 

og stemmetræning m.v. 

Helt naturligt foregår mange ting foran computerskærmen.

✃ 

✃ 

✃ 

Ansøgningsskema 

Oplysninger om ansøger: 

Medlemsnr.: Fødselsdato og - år: 

navn: 

Adresse: 

Spastikerforeningens Legatuddeling 2011 

Postnr. og by: Tlf: 

Beskæftigelse: Mobil: 

Antal hjemmeboende børn: E-mail: 

Indtægt: (kopi af årsopgørelse SKAL vedlægges) 

Personlig indkomst - før skat (løn, dagpenge) 

Personlig: kr. pr. md. 

Samlever/ægtefælle kr. pr. md. 

Hjemmeboende barn over 18 år kr. pr. md. 

Sociale og økonomiske forhold 

Skriv her evt. oplysninger om: 

- store udgifter til medicin, hjemmehjælp m.m., store forsørgerforpligtelser, indtægtsnedgang 

Oplysninger om handicap 

Lægefaglig diagnose 

Modtager du pension? Ja: nej: 

I bekræftende fald, hvilken? Højeste Mellemste Anden - hvilken? 

Protektor: Hendes kongelige Højhed Prinsesse Benedikte

Spastikerforeningens Legatuddeling 2011 

Har du tidligere modtaget støtte fra Spastikerforeningen? Ja nej 

I bekræftende fald hvornår? 

Og til hvilket formål 

Er der søgt andet legat eller fond? Ja nej 

Er der søgt hos offentlig myndighed? Ja nej 

Hvis der er søgt hos offentlig myndighed SKAL svar fra det offentlige vedlægges i kopi. 

Begrundelse for ansøgningen 

En kortfattet, konkret beskrivelse af, hvad der søges om. Pris/omkostningsniveau skal også oplyses. 

OBS! Skriv for eksempel ikke kun ‘ferierejse’, men derimod for eksempel ‘en uges ferie på Kreta sammen med mine 

venner. Det er nødvendigt for mig at have hjælper med. Rejsen koster ca. 8.000 kr., udgifter til hjælper ca. 5.000 kr.’ 

Medsendte bilag 

kopi af husstandens årsopgørelse evt. svar fra det offentlige 

SKAL vedlægges SKAL vedlægges 

andet 

Jeg erklærer ved min underskrift, at oplysningerne i ansøgningen er korrekte 

dato Ansøgers underskrift 

Ansøgningsfristen er den 7. marts 2011 

der kan forventes svar på ansøgningen medio maj. 

der kan ikke forventes tilsagn om støtte to år i træk. 

det er en betingelse for evt. støtte, at kopi(er) af husstandens 

sidste årsopgørelse er vedlagt ansøgningen. 

Ansøgningsskemaet sendes til: 

Spastikerforeningen, 

Flintholm Allé 8, 

2000 Frederiksberg 

✃ 

✃ 

✃

Legat-ansøgninger 2011 

På foregående side finder du legatansøgningsskemaet for 

ansøgninger i 2011. Skemaet er nemt at udfylde. Følg blot 

anvisningerne, klip det ud og send det til Spastikerforeningen, 

Flintholm Allé 8, 2000 Frederiksberg, senest 7. marts 2011. 

Husk at vedlægge dokumentation samt påføre medlemsnummer, 

som normalt findes på bagsiden af bladet ved siden af 

det trykte ID bladnummer. I tilfælde af udsendelse i foliepakning 

er medlemsnummeret oftest trykt på den gennemsigtige 

folie. Du kan også hente ansøgningsskemaet på foreningens 

hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk – hvor du i øvrigt 

kan læse om alle foreningens legater. 

Midlerne i Spastikerforeningens Legatuddeling 2011 kommer 

fra følgende legater og fonde: Grethe Thirstrups Legat, I. 

Chr. & Dagny Dalgaards Fond, Karl Konrad Andersens Mindelegat, 

Katrine Marie Jensens Mindelegat, Legat af 1982 for 

Spastisk Lammede og Torben Scheel Thomsens Legat. Der kan 

søges støtte til følgende aktiviteter: 

Ferier og rekreationsophold - uddannelse, undervisning og 

selvstændiggørelse - aktiviteter for børn og unge med cerebral 

parese - enlige forældre med hjemmeboende børn med 

cerebral parese -dagligdags behov, behandling og støtte i bred 

forstand til spastikere. 

Rykkere udsendt 

Ethvert medlem er med sin kontingentindbetaling og gavebidrag 

med til at støtte Spastikerforeningens aktiviteter og sikre 

større gennemslagskraft i offentligheden. Men ikke alle har 

reageret på den lille kontingenthilsen, som Spastikerforeningen 

udsendte i november måned. 

De, der stadig mangler at betale kontingent, fik for kort 

tid siden en påmindelse om forglemmelsen med en opfordring 

til fortsat at støtte Spastikerforeningen – og dermed landets 

ca. 10.000 spastikere og deres familier. 

Kunstplakat og kort 

Kalenderens forsidemotiv findes også på plakat i størrelsen 

80 x 60 cm. Plakaten kan købes for kr. 100,- + forsendelse. 

Motivet findes også på dobbelte lykønskningskort. De sælges 

for blot 20 kr. + forsendelse pr. pakke, der indeholder 3 kort og 

3 kuverter. 

Årets første HB-møde 

fra sekretariatet 

Hovedbestyrelsen mødes normalt tre gange om året. Den 

sidste weekend i april, august/september og i november. Årets 

første HB-møde afholdes i Spastikernes Hus på Frederiksberg, 

lørdag den 30. april 2011 med mødestart kl.10.00. Dagsorden 

ifølge vedtægterne. Årets to øvrige ordinære HB-møder afholdes 

lørdag den 3. september og lørdag den 26. november. 

Lommekalenderen 2011 

I sekretariatet ligger vi fortsat inde med et mindre restparti af 

Spastikerforeningens lommekalender 2011. Forsiden prydes 

i år af et motiv af billedkunstneren Jørgen Nash. Eksemplarer 

kan erhverves for kr. 40,- plus porto ved henvendelse til administrationen, 

tlf. 38 88 45 75 eller via hjemmesiden: 

www.spastikerforeningen.dk 

Spastikeren 1/2011 25

RIGHOLDIGT KURSUSTILBUD I 2011: 

Islænderheste, overlevelsestur 

og foredrag 

Af Trine Kamp Larsen, kursuskonsulent 

For et lille års tid siden holdt vi et seminar, 

hvoraf det fremgik, at vores medlemmer 

savnede tilbud i kursuskataloget, 

som er rettet mod yngre spastikere, 

der er i rimelig god form. Året igennem 

er vi blevet opfordret til at komme med 

nogle flere aktive tilbud, som et supplement 

til de mere faglige kurser. Det 

har vi naturligvis lyttet til, og supplerer 

i år de faglige kurser med nogle med 

lidt mere gang i. Igen i år har vi valgt at 

udbyde Teenageweekenden, hvor unge 

mennesker mellem 13-19 kan møde 

andre spastikere i uformelle omgivelser, 

men som noget nyt har vi lagt weekenden 

allerede i maj. Det sker for at åbne 

muligheden for flere udendørs aktiviteter. 

Kurset bliver som sædvanligt lagt på 

Egmont Højskolen i det smukke Hou. Her 

vil der være særdeles gode muligheder 

for at komme ud og nyde naturen i løbet 

af denne weekend, der har Sport som 

tema. 

Handicapridning og overlevelse 

Islænderheste er ikke bare søde, de er 

Islænderheste 

Islænderheste er ikke kun søde, de 

er også specielt egnede til handicapridning 

på grund af deres rolige 

sind og specielle gangarter, der 

gør det lettere at sidde på dem. 

På kurset ”Højt til hest” får du en 

introduktion til ridningens svære 

kunst, og foredrag om handicapridningens 

fortræffeligheder. Kurset 

afholdes 20. august på Fyn. 


Spastikerforeningens nye kursuskatalog for 

2011 er på gaden, og igen i år er vi stolte over 

at kunne tilbyde en bred palet af kurser, som 

glæder unge og gamle, børn med CP og forældre, 

søskende og mennesker, som bare er 

interesseret i at vide mere. Der er simpelthen 

noget for en hver smag. 

også meget velegnede til handicapridning 

på grund af deres rolige sind og 

deres specielle gangart tölt, som gør 

det meget nemmere at følge hestens 

bevægelser, når man rider. I august har 

I muligheden for at komme højt til hest, 

når vi inviterer på ridetur på Svennebjerg 

Islænder Ridecenter få kilometer udenfor 

Odense. Dagen er tilrettelagt med ridning 

på bane, sjove lege og et smut ud 

i naturen efter frokost, hvis dagsformen 

er til det! 

Hvem har ikke altid drømt om at 

prøve sig selv fysisk af i naturen? Bo 

i hytte eller shelter, sejle i kano eller 

Ud i det fri weekend 

Ud i det fri hele weekenden – lyder 

det ikke bare skønt? Meld dig til 

Overlevelseskurset og nyd en weekend 

fyldt med fysiske udfordringer, 

sjov og masser af frisk luft. De 

fleste kan være med, for vi tilpasser 

niveauet til den enkelte. Kurset er 

26.-26. juni på Sjælland. 

rapelle? Det har vi i Spastikerforeningen, 

og derfor tilbyder vi i år et såkaldt overlevelseskursus 

(bare rolig – alle kommer 

hjem igen levende), hvor spastikere fra 

15 år har mulighed for at udfordre sig 

selv i naturen. Kursusdeltagerne er i 

trygge hænder hos tidligere jægersoldater, 

og alle aktiviteter tilpasses den 

enkelte deltager. Så tøv ikke, men meld 

dig straks til kurset, som ligger 25.-26. 

juni. 

Bliv set-hørt-respekteret 

Hvad er jeg for en størrelse, og 

hvordan kan jeg beskrive mig selv 

og mine særlige behov, så andre 

forstår mig? Det er nogle af de 

ting, ClearVisions dygtige undervisere 

kommer ind på, når vi tilbyder 

kurset Bliv set-hørt-respekteret, 

som bliver afholdt som to kursusgange 

med mulighed for at benytte 

et gratis coaching-modul imellem 

undervisningsgangene. Kom på 

kursus 8. oktober og 5. november i 

København. 

Som altid er det selvfølgelig også 

muligt at komme på ferie med Spastikerforeningen, 

men i år holder vi kun én, 

nemlig Familieferien i Hou. Tjek kataloget 

ud og se, om det er noget for dig og 

din familie. Der er et begrænset antal 

pladser, og familier, der ikke har været 

med før, kommer først i køen. 

Noget til hjernen 

Men nu skal det hele jo heller ikke være 

lutter fysiske udfordringer, så vi har også 

en række faglige tilbud på plakaten. 

Bliv set-hørt-respekteret. Så kort 

kan det siges, og det er lige præcis det, 

vores deltagere skal have ud af dette 

kursus, som løber over to kursusgange. 

Kurset bliver holdt i samarbejde med 

ClearVision, som arbejder med coaching 

og kommunikation. På kurset lærer du 

at sætte ord på dine egne frustrationer 

og lærer dine egne styrker og svagheder 

at kende. Formålet er at du bedre bliver

i stand til at give udtryk for dine ønsker 

og behov, både overfor familier og 

venner, men også hjælpere og systemet. 

Imellem de to kursusgange har du 

mulighed for at benytte dig at ClearVisions 

coachingmodul, som er gratis for 

deltagere på kurset. 

Odense ligger som bekendt midt i 

landet, og derfor har vi valgt at lægge en 

række kurser i H. C. Andersens fødeby. 

Blandt disse er en gentagelse af sidste 

års succes med Smertehåndtering, og 

her sender vi endnu en gang smertepsykolog 

Søren Frølich fra det Tværfaglige 

Smertecenter i Herlev af sted for at tale 

om, hvordan man forholder sig til kroniske 

smerter, og ikke mindst, hvordan 

man kan afhjælpe dem, for at få en 

meget bedre hverdag. I 2010 blev dette 

kursus en af vores største succeser i 

København, og i år skal resten af landet 

have lov til at være med. Kurset ligger 3. 

september. 

Egne erfaringer som spastiker 

Som noget helt nyt tilbyder vi i år fire 

kurser, hvor undervisere med faglig 

baggrund er skiftet ud af informatører 

og andre ’almindelige mennesker’, som 

har det tilfælles, at de på egen krop 

har mærket, hvordan det er at leve som 

spastiker. Og den erfaring vil de gerne 

dele. Kurserne ’Mit barn har CP’ og ’Mit 

barnebarn har CP’ giver derfor en mulighed 

for at møde unge voksne spastikere, 

som taler ud fra egne erfaringer om, 

hvordan det er at vokse op med CP. Der 

vil til alle kurserne – to på Sjælland og to 

i Jylland – være rig mulighed for at stille 

spørgsmål mellem oplægge- oplæggene, 

og bare skyd løs: Hele tanken med 

kurserne er, at deltagerne kan spørge 

om alt det, man går og tænker men ikke 

har andre at spørge om. 

Af andre nyanskaffelser er weekendkurset 

’På egne ben’, hvor deltagerne 

bliver rustet til at flytte hjemmefra, 

hvad enten det er i egen bolig eller til 

et botilbud. Har du svært ved at holde 

styr på økonomien, hvordan administrerer 

man hjælperordningen, og offentlig 

trafik vs. egen bil. Det er nogle af de 

områder, vi kommer ind på i løbet af 

weekenden, der afholdes på Egmont 

Højskolen 18.-20. november, men arrangeres 

i samarbejde med Behandlingscentret 

Østerskoven. 

Kursus for CP-søskende 

At søskende i en CP-familie nogle gange 

2011 

SPASTIKERFORENINGEN 

KURSUSKATALOG 

bliver 

lidt overset, er 

ikke helt ualmindeligt, og derfor tilbyder 

vi i år et kursus alene for børn, der har 

en bror eller søster med CP. På kurset 

hjælper Specialpædagogisk konsulent 

Malene Gerd Pedersen børnene med at 

sætte ord på de følelser, der er forbundet 

med at være barn i en CP-familie. På 

endagskurset produceres en lille avis, 

som børnene kan bruge i skole eller 

SFO’en til at forklare, hvordan deres 

familie er speciel. Kurset ’Min bror eller 

søster har CP’ bliver holdt 27. august i 

København. 

Interesseret? - så tøv ikke med at 

kontakte kursuskonsulent Trine Kamp 

Larsen på e-mail: kursus@spastik.dk eller 

tlf. 38 38 03 11. ● 


27

B A N D A G I S T E R P Å T V Æ R S 


Individuelle løsninger 

Sammen finder vi den rette løsning til dig 

Vi er 15 bandagister, som står parat til at hjælpe dig. 

ÅRHUS AFDELING 

Graham Bells Vej 8 

8200 Århus N 

Telefon: 8622 0505 

ESBJERG AFDELING 

Tømrervej 18-20 

6710 Esbjerg 

Telefon 7656 4060 

KOLDING AFDELING 

C.F. Tietgens Vej 10 

6000 Kolding 

Telefon 7557 4060 

ODENSE AFDELING 

Børstenbindervej 12 

5230 Odense M 

Telefon 6315 0505 

BRØNDBY AFDELING 

Sognevej 25, Bygning 87 

2605 Brøndby 

Telefon 4353 0505 

www.ortos.dk

Fra specialtilbud til dagtilbud 

med et fingerknips 

Guldborgsund Kommune har uændret drevet den tidligere amtsinstitution Solsikken 

i to år efter kommunesammenlægningen. Til stor undren er Solsikken nu konverteret 

fra specialinstitution under serviceloven til et dagtilbud efter dagtilbudsloven uden at 

revisitere børnene. Og det er ulovligt, vurderer Spastikerforeningens direktør, Mogens 

Wiederholt. 


Kan man med et politisk fingerknips og en orienteringsskrivelse 

til forældrebestyrelsen lukke en specialbørnehave efter Servicelovens 

§32 og i stedet konvertere tilbuddet til et almindeligt 

børnehavetilbud efter dagtilbudsloven? 

De kreative politikere og embedsfolk i Guldborgsund Kommune 

på Lolland-Falster mener ja – og har trods massive forældreprotester 

gjort det på institutionen Solsikken i Nykøbing. 

Ovenikøbet uden at revisitere børnene, der netop er visiteret til 

et specialtilbud, fordi de har behov for det. 

I Spastikerforeningen og Landsforeningen LEV mener man 

derimod, at det et brud på lovgivningen og samtidig et opgør 

mod al rimelig anstændighed. De to foreninger har, siden det 

kom frem i efteråret, bakket kraftigt op omkring de berørte 

børn og deres forældre. Spastikerforeningens socialrådgiver 

Jens Tamborg har sammen med LEV’s handicappolitiske konsulent, 

Thomas Gruber, sørget for, at lovgivningen er blevet 

’pakket ud’ for forældrene ved informationsmøder og skrivelser. 

Samtidig har Spastikerforeningens direktør Mogens Wiederholt 

rettet henvendelse til Guldborgsund Kommunes borgmester 

John Brædder og bedt ham om at omgøre beslutningen med 

henvisning til lovgivningen og det problematiske faglige aspekt. 

I brevet anføres det bl.a. at kommunalbestyrelsen efter 

servicelovens §32 har pligt til at sørge for særlige dagtilbud til 

børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk 

funktionsevne, og at de børn, der går i Solsikken, er visiteret til 

et §32-tilbud efter denne lov. Samtidig understreges det, at en 

sådan visitation ikke bare kan ophæves af en beslutning om at 

flytte børnene til et tilbud efter dagtilbudsloven. Der skal ganske 

enkelt ske en individuel revisitation, hvor hvert enkelt barns 

situation og behov vurderes. Og det er ikke sket. 

Afskåret fra klagemuligheder 

Alle børnene i Solsikken har betydelige og varige funktionsnedsættelser, 

hvilket er grundlaget for den individuelle visitation 

til specialtilbuddet. Der er jo en årsag til, at de hver især er 

visiteret til et §32-tilbud og ikke til en almindelig institution 

med ekstra støtte. 

Kommunen har imidlertid ikke foretaget nogen ny visitation 

i forbindelse med den påtænkte omdannelse af Solsikken, 

man har blot meddelt forældrene, at institutionen pr. 1.januar 

2011 vil blive drevet som et almindeligt dagtilbud efter dagtilbudsloven. 

Forældrene er derfor efterladt med et alvorligt 

retssikkerhedsmæssigt problem, idet de uden en individuel 

afgørelse efter serviceloven er afskåret fra de normale klagemuligheder. 

Det har fået Spastikerforeningens landsformand, Lone 

Møller, og LEV’s landsformand, Sytter Kristensen, til at skrive 

til socialminister Benedikte Kiær og bedt hende præcisere reglerne 

for §32-tilbud og individuel revisitering. 

Den halve sandhed 

Fra starten har Guldborgsund Kommune erklæret deres uskyld 

og hårdnakket påstået, at det ikke handler om besparelser, 

men at beslutningen falder i tråd med, at Guldborgsund Kommune 

i al virksomhed sætter fokus på inklusion. I en skrivelse 

til socialministeren understreger kommunen, at ”ændringerne 

pr. 1. januar 2011 derfor er af organisatorisk og strukturel 

karakter, hvor formålet har været dels at indpasse en tidligere 

amtsinstitution i det kommunale system og dels at sidestille 

handicappede børn (og deres forældre) med øvrige børn i så 

vid udstrækning som muligt, men med fokus på at indholdet 

i et velfungerende tilbud til børn med særlige behov ikke ændres”. 

I brevet fremfører kommunen, at der fortsat udarbejdes 

individuelle udviklingsplaner, og at der ikke sker ændringer i det 

pædagogiske og det behandlingsmæssige tilbud til børnene i >> 


29


Solsikken. Derfor mener kommunen heller ikke, at der er baggrund 

for en ændret visitering. 

Hvad kommunen derimod ikke skriver til socialministeren 

er, at beslutningen om at overgå til dagtilbudsloven betyder, at 

børnenes kørsel til og fra institutionen i bus og taxa er ophørt 

(dog gives der nu under visse betingelser transportgodtgørelse), 

og at der nu er forældrebetaling, da det ikke længere er 

et overvejende behandlingstilbud efter servicelovens §32 som 

er fritaget for forældrebetaling. Alt i alt en helt klar udvanding 

af det oprindelige §32-tilbud, som børnene er visiteret til. 

Halv friplads = fuld børnehavepris 

Guldborgsund Kommune vedkender dog, at en del af tilbuddet 

fortsat er behandling, hvorfor man har bevilget 50% friplads. 

Til gengæld er taksten fastsat til det dobbelte af, hvad en 

almindelig børnehaveplads koster i Guldborgsund Kommune. 

Dermed lever kommunen efter deres egen mening op til målet 

om at ligestille børn med handicap og deres forældre med 

øvrige børn. Trods en udvidelse på seks timer er åbningstiden 

imidlertid fortsat rimelig kort, blot fra kl. 7.30 til 15.30 – hvilket 

på ugebasis er 10 timer færre end i kommunens øvrige 

almindelige dagtilbud. Mere almindeligt er det konverterede 

’dagtilbud’ altså heller ikke. 

- Sådan spiller klaveret simpelthen ikke, fastslår Mogens 

Wiederholt. Kommunen kan ikke bare træffe en beslutning, 

som de kalder ”af organisatorisk og strukturel karakter”, for 

børn som rent faktisk er visiteret til det tilbud, de har i dag. 

- Hvis kommunen ønsker at ændre vilkårene for børnene i 

Solsikken, så skal de ophæve den gamle visitation og foretage 

en revisitation, hvor hvert enkelt barn konkret og individuelt 

får gennemgået sin sag og vurderet, hvilke særlige behov for 

støtte og behandling det har, præcist som det er beskrevet i 

serviceloven, vurderer Mogens Wiederholt. 

Klar udmelding fra socialministeren 

På baggrund af socialminister Benedikte Kiærs svar til parterne 

er Spastikerforeningens direktør dog fuld af fortrøstning. 

Socialministeren understreger nemlig i sin henvendelse, at 

”afgørelser træffes efter individuel og konkret vurdering. Dette 

gælder også, når kommunalbestyrelse træffer afgørelse om 

revisitation af et barn til en anden ydelse efter andre regler”. 

- Det er ikke sket i sagen om børnene i Solsikken. Her er 

børnene, som hidtil er blevet vurderet til at være omfattet af 

målgruppen for servicelovens §32, kollektivt og administrativt 

overført til et nyt tilbud efter dagtilbudsloven. Og det er ikke 

lovligt, fastslår Mogens Wiederholt. 

- Konsekvenserne er, at der ikke er taget fornyet, konkret 

og individuel stilling til, om børnene fortsat er omfattet af personkredsen 

til §32 og dermed har krav på bl.a. fri befordring 

og fritagelse fra forældrebetaling. 

På den baggrund opfordres Guldborgsund Kommune til 

at tage ministerens konklusion til efterretning og sikre, at den 

ulovlige beslutning ophæves uden yderligere opsættelse og 

unødig belastning af de berørte forældre. ●

Kommunen har 

lyttet med døve ører 

Solsikkens forældrebestyrelsesformand, 

Anne Petersen, er 

ked af, at Guldborgsund Kommune 

har presset forældrene og 

deres børn ud i denne situation. 

Hun er samtidig skuffet over, at 

kommunen slet ikke har hørt på 

forældrenes argumenter. 

- Vi har flere gange været i 

dialog med politikere og em- 

Solsikkens forældrebestyrelbedsfolk, men hver gang er det 

sesformand, Anne Petersen. 

hele bare prellet af, siger Anne 

Petersen. Samtidig undrer vi os 

over, at kommunen hele tiden gør meget ud af at fortælle, at 

ændringen ikke er sket af sparehensyn, selv om det af budgettet 

fremgår, at man påregner en besparelse i 2011 på 1,7 mio. 

kr. 

Det er en yderst principiel sag, der efter vores mening er 

ulovlig, derfor har en gruppe forældre for flere måneder siden 

indklaget sagen for Tilsynet i Statsforvaltningen, der i skrivende 

stund ikke har færdigbehandlet henvendelsen. 

- Vi har også skrevet til borgmesteren og bedt om at forældrebetalingen 

stilles i bero indtil sagen er afgjort, siger Anne 

Petersen. Men det har vi nu fået afslag på. 

Stadig §32-børn i Guldborgsund 

Anne Petersen undrer sig over, hvor nye børn fra området, der 

visiteres til et §32-tilbud, fremover bliver placeret, nu hvor Solsikken 

har status som almindeligt dagtilbud. Det spørgsmål har 

Spastikeren bl.a. stillet Guldborgsund Kommunes borgmester, 

John Brædder: 

- Børn vil stadig modtage ydelse i henhold til serviceloven 

§ 32. Ifølge denne paragraf kan 

ydelsen gives i et dagtilbud, og 

dette uddybes yderligere i den 

vejledning, der blev udsendt 27. 

september 2010. Det fremgår 

også af dagtilbudsloven § 4, at 

kommunen skal yde den nødvendige 

støtte til børn med "særlige 

behov". 

Der vil altså stadig være 

§32-børn i Guldborgsund Kom- 

Borgmester John Brædder mune? 

(Nyt Guldborgsund), mener, 

- Ja. 

at kommunen med beslut- 

Kan alle andre forældre, 

ningen har fulgt lovgivnin- 

når de opdager at normeringens 

udvikling. 

Foto: Ib Geertsen. 

gen er bedre end i de på øvrige 

daginstitutioner, fremover få deres børn i Solsikken, der nu er 

et tilbud under dagtilbudsloven? Er det det I lægger vægt på i 

jeres inklusion? 

- Solsikkens tilbud har hele tiden været for alle relevante 

børn, så det er der ingen forskel på i forhold til nu. Der vil 

også fremover blive foretaget en individuel vurdering af, hvilket 

tilbud der bedst imødekommer barnets behov. 

Ændringen er ikke sket af sparehensyn, men for at ligestille 

børn med handicap og deres forældre med ikke handicappede 

børn. Vi har erfaret, at det alligevel giver en budgetteret 

besparelse på 1,7 mio. kr. er det blot en utilsigtet sidegevinst? 

- Det afgørende for byrådet har været at kunne fastholde 

et kvalitativt højt niveau på dagtilbuddet samtidig med at sidestille 

forældre, der har børn i børnehave mest muligt. 

Socialministeren har i sit svar fremhævet, at ændringer 

til en anden ydelse efter andre regler kræver en revisitation. 

Hvorfor er det ikke sket? 

- Da det pædagogiske og det behandlingsmæssige tilbud 

er uændret, har vi vurderet - og erfaret fra lignende ændringer 

tidligere - at der ikke er behov for en revisitation. I øvrigt 

bliver børnene vurderet og revisiteret med et interval på ca. 6 

måneder. 

Hvad vurderer du bliver enden på historien? 

- Enden på historien bliver, at Guldborgsund kommune følger 

den udvikling, der er i lovgivningen, så alle børn får samme 

muligheder og rettigheder, når det drejer sig om dagtilbud. De 

får et dagtilbud, der i videst mulig udstrækning tilgodeser det 

enkelte barn, og hvor forældrene får samme rettigheder og 

pligter, når det gælder pasningsgaranti, lukkedage, betaling og 

tilskud til betalingen. 

Lodret uenig 

Spastikerforeningen er lodret uenig med kommunen og borgmesteren 

i deres vurdering af sagen. 

- Vi vil følge denne meget principielle sag helt til dørs, 

lover Spastikerforeningens direktør Mogens Wiederholt. 

- Jeg er ked af at skulle sige det, men det Guldborgsund 

Kommune har gang i er intet andet end en hjemmehæklet 

konstruktion, som ganske enkelt ikke er lovlig. Det er beklageligt, 

at borgmesteren bliver så dårligt rådgivet. Jeg synes, det vil 

klæde kommunen at få den sag afsluttet nu – uden yderligere 

turbulens for forældrene, børnene og børnehavens personale. 

Borgmester John Brædder erkender, at det er en følsom 

sag, men har tillid til sit embedsværk og kommunens beslutning. 

- Men siger Tilsynets afgørelse noget andet, så må vi rette 

ind, siger borgmesteren.● 

FH 


31

Overgang fra pension til folkepension 

På foreningens hovedbestyrelsesmøde den 20. november 2010 

blev der talt om, hvilke ydelser der følger med ved overgang til 

folkepension. Jeg skal her prøve kort at beskrive forskellen på, 

hvad der følger med social pension tilkendt før 1. januar 2003, 

og hvad der følger med førtidspension tilkendt efter 1. januar 

2003. 

Hvis der sammen med førtidspensionen/invaliditetsydelsen, 

som er ansøgt/tilkendt før 1/1-2003, er bevilget et 

bistands- eller plejetillæg, så bevares dette tillæg ved overgangen 

til folkepension. Tillægget udbetales så længe, folkepensionen 

udbetales, altså livet ud. 

Hvis medlemmet derimod er bevilget pension efter 1/1- 

2003, er der ikke mulighed for at ansøge om bistands- og plejetillæg, 

da dette ikke længere er en del af pensionsloven, der 

trådte i kraft denne dato. Derimod kan der søges om dækning 

af merudgifter efter Servicelovens § 100. Det er her, at den 

væsentlige forskel opstår, da dækning af merudgifter efter § 

100 ophører den dag, medlemmet overgår til folkepension. 


Af Jens Tamborg, Socialrådgiver 

Eksempler på lang sagsbehandling 

Ansøgning om forhøjelse af pension 

Et medlem søgte om forhøjelse af mellemste til højeste førtidspension. 

Kommunen gav afslag, og medlemmet ankede afgørelsen. 

Det sociale Nævn traf afgørelse et år efter – og sagen 

blev hjemvist til kommunen til fornyet behandling. Grundighed 

er vigtig! 

Ansøgning om forhøjelse af BPA timer 

Et medlem søgte om forhøjelse af sine tildelte BPA timer (borgerstyret 

personlig assistance). Konkret var der bevilget 12 BPA 

timer pr. dag, samt nogle hjemmehjælpstimer efter servicelovens 

§ 73. Vores medlem ønskede, at BPA’en skulle overtage 

hjemmehjælpstimerne, samt at der blev bevilget i alt 20 timer 

pr. dag. Kommunen lovede at behandle sagen, men der er 

foreløbig gået 9 måneder uden afgørelse fra kommunen. 

Som sidste eksempel vil jeg nævne en familie, hvor der 

var bevilget supplerende tabt arbejdsfortjeneste 16 timer om 

ugen. Uheldigvis blev moderen fyret fra sin deltidsstilling, og 

kommunen meddelte, at der så ikke var mulighed for at fort-

sætte bevillingen af den supplerende tabte arbejdsfortjeneste. 

Meldingen var, at for at den fortsatte skulle moderen have ansættelse 

i en ny stilling 37 timer om ugen, så kunne bevillingen 

af tabt arbejdsfortjeneste genoptages. 

Familien ankede afgørelsen og modtog et brev fra Det 

Sociale Nævn i Statsforvaltningen om, at anken var modtaget, 

og at der var en sagsbehandlings længde på op til 6 måneder. 

På trods af brevet herfra, hvor det blev påvist, at der er 

mulighed for at forsætte med bevilling af delvis tabt arbejdsfortjeneste, 

selvom modtager bliver opsagt fra sin deltidsstilling, 

ville kommunen ikke give sig. Begrundelsen var, at sagen jo 

var anket. Konsekvensen for familien er, at den nu må klare sig 

med én indtægt indtil sagen bliver afgjort. 

Færre medarbejdere – længere ventetid 

Politisk bliver det meldt ud, at svar på ankeafgørelsen skal 

gøres kortere, men i realiteten er der de sidste år skåret i medarbejderstaben 

i De sociale Nævn, og mindre personale er jo 

ikke lig med hurtigere sagsbehandling! 

Hvis afgørelsen så giver klager medhold, og klagen omhandler 

f.eks. tabt arbejdsfortjeneste, får klager den tabte arbejdsfortjeneste 

bevilget med tilbagevirkende kraft. Det kan så 

dreje sig om op til et halvt år, hvor de berørte familier ikke har 

modtaget deres lovmæssige bevilling. Når kommunen udbetaler 

det skyldige, er det uden rentetilskrivning. 

Det er en anden situation, hvis der skal tilbagebetales 

skat, så husker skattevæsnet at beregne renter af det skyldige 

beløb. 

Hvad betyder lovændringen 

om tabt arbejdsfortjeneste? 

Lovforslaget om maksimum beløb på tabt arbejdsfortjeneste 

efter Servicelovens § 42 blev desværre vedtaget i folketinget. 

Det er stadig udgangspunktet, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste 

skal kompensere for det indtægtstab, forældrene 

har ved helt eller delvist at opgive arbejdet for at kunne passe 

deres barn. Erstatningen kan dog maksimalt udgøre et beløb, 

der i 2011 udgør 19.613 kr. pr. måned (hvis ansøgers månedlige 

indtægt ved fuldtidsarbejde er under 19.613 kr. pr. måned, 

er det dette beløb der bevilges tabt arbejdsfortjeneste efter). 

Det maksimale beløb på 19.613 kr. svarer til en samlet arbejdstid 

på 37 timer pr. uge. Hvis der eksempelvis bevilges 15 

timers tabt arbejdsfortjeneste, beregnes ydelsen som 19.613 

kr. divideret med 37 timer x 15 timer = 7.951 kr. pr måned. 

Det er en meget hård lovændring, som desværre rammer 

nye familier, der ikke har en bevilling fra før 2011. Familier, der 

har en bevilling fra 2010 og tidligere, vil ikke blive berørt af lov- 

ændringen, ej heller hvis der søges om forhøjelse af bevillingen 

– eksempelvis om flere timer. 

Lovændringen berører alene loftet på dækning af tabt 

arbejdsfortjeneste. Reglerne om bl.a. den årlige Satsregulering 

af ydelsen fortsætter, og i denne forbindelse kan jeg oplyse, at 

Satsreguleringsprocenten for 2011 er 1,9%. Det er bruttobeløbet 

af den tabte arbejdsfortjeneste, der skal reguleres. 

Satspuljeforlig giver forbedringer 

Satspuljepartierne er enige om, at tydeliggøre og udvikle vejledningerne 

og andre implementeringsværktøjer på området i 

forhold til de særlige behov og problemstillinger, der findes for 

anbragte børn med funktionsnedsættelser. Bl.a. skal det sikres, 

at vejledningerne beskriver kompensationsmulighederne for 

disse børn og deres forældre. 

Konkret vil der blive mulighed for at bevilge tabt arbejdsfortjeneste 

til forældre, når børn på døgntilbud skal indlægges 

til behandling på hospitaler. Der vil ligeledes blive mulighed for 

at forældre kan beholde bevilgede handicapbiler under børnenes 

varige ophold på døgntilbud. Til dette område afsættes der 

42 mio. kr. i perioden 2011-2014. 

Telefonrådgivning 

Klaus Christensen, 

psykolog 

I Spastikerforeningens 

telefonrådgivning kan du 

komme i kontakt med 

socialrådgiver Jens Tamborg 

og psykolog Klaus 

Christensen, tirsdag kl. 

15.00-18.00 og torsdag 

kl. 9.00-12.00. Telefonnummeret 

er 38 88 45 

95. Er du kørt fast i systemet, 

i tvivl om noget 

eller ønsker et godt råd, 

så ring til telefonrådgivningen. 

Fotos: Helle Moos 

Jens Tamborg, 

socialrådgiver 


33

Familiebesøg hos 

Teddy & Moureen 

Spastikerforeningens ungdomsformand, 

Thomas 

Arpe, har gennem længere 

tid været involveret 

i ulandsarbejde. Under et 

besøg i Uganda oplevede 

han, hvor hårdt CP rammer 

afrikanske familier. 

Af Thomas M. Arpe 

Thomas Arpe besøgte de to spastiske piger, Moureen og Teddy, og deres familie i en lille landsby i udkanten af Kampalas slumkvarter. 

Teddy og Moureen er begge født med 

cerebral parese. Moureen er 9 år, og 

Teddy er 14 år. Teddy har desuden fået 

konstateret epilepsi, og det er skidt, da 

man så i bedste fald bliver opfattet som 

et menneske, der er besat og samtidig 

smittebærer. Det er derfor katastrofalt 

både at være epileptiker og spastiker. 

Spastikere bliver i Uganda betegnet 

som fuldstændig værdiløse og kun et 

onde. Så alene det, at de er i live, er i 

sig selv meget sjældent. Jeg så journalen 

fra dengang Moureen første gang kom 

på hospitalet. Det var i 2001, og her 

stod der, at de havde modtaget dette 

værdiløse barn (oversat fra engelsk: Useless), 

og man kunne, hvis man ønskede 

det, holde hende i live ved at give hende 

så og så mange milligram af en bestemt 

type medicin. Heldigvis havde hendes 

forældre akkurat lige råd til medicinen. 

Programmer giver liv 

Begge Teddys forældre er døde, så hun 

bor hos Moureen og hendes forældre. 

Teddys mormor bor der også, og sam- 


men med Moureens mor er hun med i et 

selvhjælpsprogram, der hedder ’Kanyanya 

self help programe’. Programmet 

er startet i 2008 og har 58 medlemmer, 

som alle er forældre eller hjælpere. 

Moureens mor arbejder desuden for 

et program, der hedder ’Bead for life’ 

(www.beadforlife.org), som frit oversat 

betyder perler for liv. Det er et projekt 

i Uganda, hvor kvinder ruller perler af 

papir og lak, som de laver smykker af. 

De får løn for smykkerne, som sælges 

i hele verden. Desværre blev projektet 

udfaset i oktober 2010, men ’Beads for 

life’ fortsætter med andre projekter, bl.a. 

’Shea Nilotica’, der indsamler shea-nødder 

i det nordlige Uganda. Disse nødder 

er rige på olie og bruges bl.a. i kosmetik. 

Moureens mor er også tilknyttet andre 

projekter, der indimellem giver hende 

lidt arbejde. 

I landsbyen er det blevet accepteret, 

at familien ser Teddy som deres 

eget barn. Det betyder, at den meget 

mobile og menneske-søgende Teddy 

kan gå frit omkring i landsbyen. Noget 

vi i Danmark tager for givet, men som 

bestemt ikke er en selvfølge i en landsby 

i Uganda. Husk på at hun er spastiker og 

som sådan ikke velset. 

Støtten forsvandt til skolearbejdet 

I landsbyen er de ikke trygge ved mennesker 

med handicap og som samtidig 

er uden sprog. Teddy var meget glad for 

at gå i skole, men kom ofte tidligt hjem, 

fordi hun blev mobbet og udnyttet som 

slave af de andre elever, der fik hende 

til at bære ting og tasker. Teddy går 

ikke længere i skole, da hendes epilepsi 

har sat en stopper for det. Hun har op 

mod seks anfald om dagen med store 

kramper og muskelspændinger. Efter et 

anfald er hun meget træt og sover, og 

det kunne skolen ikke håndtere. Hun 

havde en sponsor til at betale for sin 

skolegang. Det var et kloster, som igen 

havde en anden sponsor, men de ville 

ikke betale skolegang for et barn, der 

ikke benyttede skolen. Derfor blev støtten 

til hende stoppet. 

Den kendsgerning, at Teddy er så

omkringfarende, er en kilde til meget 

store bekymringer hos familien, for selv 

om hun er accepteret, er hun bestemt 

ikke fredet. Teddy er en pige på 14 år, 

der udvikler sig som alle andre piger i 

hendes alder, og da hun ikke har noget 

sprog og kun kan sige lyde, er hun et 

meget nemt offer for voldtægt. Noget 

som sandsynligvis vil ske inden for den 

nærmeste fremtid. Det vil så føre til 

endnu et overgreb, da familierne oftest 

accepterer en meget lille sum penge for 

at frafalde sigtelserne. Så er den skyldige 

hurtig på fri fod igen. 

Teddys epilepsi kan holdes i dvale 

med noget meget dyr medicin. Den 

koster 100.000 shilling pr. måned, 

hvilket svarer til ca. 300 danske kroner. 

Det er meget tæt på at være halvdelen 

af familiens indtægt. De køber derfor 

kun medicin, når der er ekstra penge 

til rådighed, og det sker desværre ikke 

ret tit. Familien kender ikke ESAU, som 

er en forening til støtte for mennesker 

med epilepsi i Uganda, men på grund 

af vores besøg blev de nu sat i kon- 

takt med denne forening. Familien er 

medlem af organisationen UNAPD, som 

hjælper dem med kontakt og hjælp fra 

hospitalet. 

Plantet i sengen døgnet rundt 

Normalt opholder Moureen sig i sin seng 

24 timer i døgnet, men hun var i dagens 

anledning blevet anbragt i en stol foran 

familiens hus. Det var noget hendes familie 

pludselig opdagede, at hun faktisk 

var i stand til, da vi kom på besøg. Familien 

var glade for opdagelsen, men vi var 

til gengæld meget sorgmodige over de 

mange år, der var gået forud. Moureen 

sad pænt uden at komme til skade, og 

det havde hun været i stand til langt tidligere, 

hvis hun havde fået muligheden 

for det. Men det er nemmere at holde 

styr på hende i en seng, for det er jo 

sådan det plejer at være. 

Selv om vi syntes, at familien var 

meget fattig, så er der masser af mennesker 

i Uganda, der er endnu fattigere. 

Der er rigtig mange indkomsttrin 

i Uganda - lige fra den familie, der kan 

høste 4 tomater, som de sælger på gaden 

– til den velbeslåede direktør for det 

store multinationale selskab. Herimellem 

er der mange sociale trin, og for de flestes 

vedkommende er det ikke muligt at 

kravle op af dem hurtigere, end landets 

evolution tillader det. 

Den lille familie, vi mødte i udkanten 

af Kampalas slumkvarter, arbejder 

alle hårdt for at blive på deres trin, da 

det ikke er billigt at have to piger med 

cerebral parese. To piger, som ikke er i 

stand til at bidrage med noget, hverken 

økonomisk eller praktisk. ● 


35


Lokalannonce

NYD – OG BYD! 

Netudstilling og auktion 

Maleriudstillingen ”Spastikere maler” er set af langt over 1000 mennesker. Udstillingen, 

der afsluttes i Spastikernes Hus, kan også ses som netudstilling. Kig indenfor på 

spastikerforeningen.dk – og giv et bud! 

Tre billeder malet af Helene Elsass og udlånt 

af Camilla og René Frølund, var med 

rundt på udstillingen men er nu tilbage på 

væggen hos familien. 


En masse positive tilkendegivelser, glade udstillere, fem solgte 

malerier og et besøgstal på langt over 1000 personer. Det er 

den foreløbige status på maleriudstillingen ”Spastikere maler”, 

som i efteråret blev vist rundt omkring i landet i anledning af 

Spastikerforeningens 60 års fødselsdag. Som en spændende 

raritet deltog Helene Elsass med tre billeder, som skabte fin 

opmærksomhed. Billederne var venligst udlånt af Camilla og 

René Frølund, som er i familie med den nu afdøde kunstglade 

og -udøvende personlighed. 

Udstillingen, der bragte billederne til Værløse, Viborg, 

Rønne, Svinninge og Randers, er nu samlet i Spastikernes Hus 

på Flintholm Allé 8, 2000 Frederiksberg, hvor turneen slutter. 

Billederne kan opleves i Spastikerforeningens åbningstid på 

hverdage fra kl. 9.00-15.00 frem til den 31. marts. Har du ikke 

mulighed for at komme til Flintholm Allé 8, så vises billederne 

samtidig som netudstilling på foreningens hjemmeside: www. 

spastikerforeningen.dk – her kan du oven i købet byde på billederne. 

Netauktionen over de udstillede billeder afsluttes den 

31. marts 2011. Vi håber, at rigtig mange vil gå ind og kigge og 

byde på billederne. 

De fem solgte billeder, skabt af kunstnerne Nina Frydshou, 

Marie Boesen Søndergaard og Tove Jacobsen, er naturligvis ikke 

med i den afsluttende netauktion, men der er så mange andre 

gode, flotte og sjove motiver. Ud over de tre nævnte spastikere 

bidrager følgende til udstillingen: Yvonne Gysloff, Peder 

Stausholm, Carina Olsson, Cindie Bøgevig, Frank Dalhoff og 

Preben Jørgensen.● 

Bornholmeren Tove Jacobsen fik solgt to 

af sine farvestrålende billeder i løbet af 

efteråret. 

Claus Ørsted og Cykelbørsen lagde vægge 

til en fin udstilling i Randers. 


37


DEBAT 

Spastikerforeningen har fået ny formand, 

og det kan vel aldrig skade med 

nye kræfter i en organisation, der på 

flere måder virker noget støvet. 

Et formandsskifte vil, i de fleste 

foreninger, give anledning til en god 

diskussion om hvilke personer, der synes 

egnede til en så vigtig post, som skal 

sikre stabilitet i forretningen samt igangsætte 

en udvikling, der tager hensyn til 

nutidige og fremtidige udfordringer. 

I Spastikerforeningen har der ikke 

været diskussion eller debat, det har de 

gamle mænd sørget godt og grundigt 

for. Tingene skal forblive, som de altid 

har været, og ledelsen har i god tid 

fundet en passende person, som, de 

regner med, ikke vil skabe forandring. 

Valget falder ofte på en person, der ikke 

tidligere har beskæftiget sig nærmere 

med handicappede, og kendskabet til 

området er derfor yderst begrænset. Til 

trods for manglede erfaring vedrørende 

hele handicapproblematikken, tildeles 

den pågældende hurtigt en plads i 

hovedbestyrelsen, og er som sådan gjort 

formandsklar. Ovennævnte forløb sker 

igen og igen, og det er højest betænkeligt. 

Det hele sker uden nogen form for 

demokratisk indflydelse, og hvad der er 

endnu værre, er den fuldstændige nedvurdering 

af foreningens medlemmer. 

Er det virkelig rigtigt, at man i ledelsen 

ikke bryder sig om spastikere? Er vi 

uegnede til at repræsentere foreningen? 

Mange af os spastikere har et talehandicap, 

og vi kan derfor nogle gange 

virke lidt besværlige. Vores fremtræden 

er måske ikke altid så pæn og velfrise- 

Vi får mange uopfordrede debatindlæg. Det er vi glade for. Men for 

at så mange som muligt kan komme til orde skal vi indskærpe, at 

debatindlæg/læserbreve højest må fylde max 300 ord. Red. 

De gamle mænd har gjort det igen 

Af Lars Thue Hansen, 

Skejbygårdsvej 20 st. th, 

8240 Risskov 

ret, men vi kan, trods vores handicap, 

sagtens træffe beslutninger om både 

egne forhold, samt sager der vedrører 

Spastikerforeningen. En handicaporganisation 

skal afspejle det, den er, og 

den må derfor tage sit udgangspunkt 

i de medlemmer, der er i foreningen. 

Medlemmerne bør derfor være repræsenteret 

på alle niveauer. Dette gælder 

også formandsposten. Alle medlemmer 

bør have retten til at stille op, uanset 

handicap. Børn kan være repræsenteret 

ved deres forældre, men i det øjeblik de 

når myndighedsalderen vil det være rimeligt, 

at de overlader pladsen til andre 

medlemmer. 

Hvis Spastikerforeningen blev en 

demokratisk forening, vil der hurtigt vise 

sig behov for et par store fejekoste, idet 

hele den nuværende struktur kræver en 

opdatering til nutidige, og demokratiske, 

forhold. 

Tilbage til problematikken omkring 

formanden, idet det ikke kun er en kritik 

af Lone Møller, men i langt højere grad 

en kritik af de gamle mænd, som for enhver 

pris vil undgå forandringer. De har 

gang på gang overhørt ethvert ønske om 

demokrati, og alle tilkendegivelser om 

mere indflydelse er blevet tiet ihjel. 

Lone Møller har åbenbart ønsket at 

lade sig kåre som formand for Spastikerforeningen, 

og det kan man så undre sig 

over, især når man ser på hendes baggrund 

som socialdemokrat og medlem 

af Folketinget. Hvad er der blevet af de 

demokratiske principper? 

Det at gå ind i en udemokratisk 

forening, og måden hvorpå det sker, kan 

give grundlag for mange overvejelser. 

En af mine første tanker går i retning af 

spørgsmålet om, hvorvidt du, kære Lone, 

er gået forkert? 

Formandsposten i Spastikerforeningen 

skal ikke være en retrætepost, som 

de gamle mænd har for vane at tildele 

sig selv og hinanden. Lone Møller har 

haft muligheden for at vælge, det har vi 

andre ikke. Afslutningsvis vil jeg gerne 

understrege, at jeg ikke har noget imod 

Lone Møller som person. Min kritik går 

udelukkende på måden, hvorpå hun er 

blevet formand. 

Svar: 

Kære Lars Thue 

– ingen er gået forkert! 

Det er mange kritikpunkter du nævner, 

men jeg mener vi fik drøftet det meste 

under dit timelange besøg hos mig 

på min arbejdsplads i Folketinget. Jeg 

betragter bestemt ikke landsformandsposten 

i Spastikerforeningen som en 

retrætepost. Vi gør det på mange områder 

rigtig godt, men vi skal være endnu 

længere fremme i skoene, og det vil jeg 

gerne være med til at sikre. Jeg har selv 

en multihandicappet datter på 40 år, 

så gennem det meste af mit liv har jeg 

haft handicap-problematikken tæt inde 

på kroppen. Både sorger og glæder. 

Samtidig har jeg i mit politiske virke 

altid været kendt for at være de svages 

væbner. Og det vil jeg fortsat være. Hvad 

angår ledelsen, så har vi som Spastikerforeningens 

øverste myndighed en bredt 

sammensat hovedbestyrelse, der er 

valgt på demokratisk vis, og som består 

af en fin blanding af brugere, forældre 

og andre foreningsaktive personer fra 

hele landet. Jeg lover dig. Ingen af dem 

er gået forkert. Derimod gør de alle en 

stor indsats for at skabe bedre vilkår for 

landets spastikere og deres familier. 

Lone Møller, landsformand

Børn med handicap betaler prisen 

Af MF Anne 

Baastrup (SF) 

Af MF René Skau 

Björnsson (S) 

Forældre, der i kærlighed fremover vælger 

at passe deres barn med handicap 

eller kritisk syge barn hjemme, får nu en 

alvorlig økonomisk lussing af regeringen 

og Dansk Folkeparti. Det står desværre 

klart efter, at det snævrest tænkelige 

flertal i Folketinget den sidste arbejdsdag 

i 2010 besluttede at skære 307 mio. 

kr. i lønkompensationen, der gives ved 

tabt arbejdsfortjeneste til disse familier. 

Hidtil har vi i dansk handicappolitik 

haft en kompensationspolitik, som har 

været en succes. Med forslaget kaster 

regeringen og Dansk Folkeparti dansk 

handicappolitik mange år tilbage. Alle 

med forstand og erfaring på området 

siger samstemmende, at denne gode 

ordning nu ødelægges fuldstændigt med 

det forslag, som VKO-blokken har trumfet 

igennem. Det loft i lønkompensation 

for tabt arbejdsfortjeneste rammer forældre 

med helt almindelige indkomster. 

Beregninger fra Arbejderbevægelsens 

Erhvervsråd viser, at knap 70 % af de 

forældre, der rammes, er forældre med 

mellemindkomster. Og forslaget betyder, 

at sygeplejersken, skraldemanden 

og folkeskolelæreren mister mere end 

10.000 kr. om måneden og af den grund 

måske ikke længere har råd til at passe 

sit barn med handicap hjemme. Kræftens 

Bekæmpelse har også været stærkt 

bekymret for dette forslag. I Danmark 

er der nemlig ca.150 børn, der hvert år 

rammes af kræft, og hvor de ofte gennemgår 

langvarige behandlingsforløb. 

I sådanne tilfælde er børnene tvunget 

til at blive hjemme fra daginstitution 

eller skolen, fordi deres immunforsvar er 

så svækket af sygdommen og behandlin- 

gen, at ny smitte kan være livstruende. 

Det er disse børn og deres forældre, der 

også rammes, når man som regeringen 

og Dansk Folkeparti vælger at lave nedskæringer 

på syge og svage børn. 

Det føles helt urimeligt, at en så 

sårbar gruppe skal betale for regeringens 

økonomiske fejldispositioner og 

skattelettelser, der er givet til samfundets 

rigeste. Er det virkeligt et samfund 

vi vil være bekendt? 

Men ikke nok med at forslaget er 

direkte usympatisk, det kan samtidig 

vise sig at blive en lang dyrere løsning 

for det offentlige på sigt. Har forældrene 

ikke råd til at passe deres handicappede 

barn, er alternativet en døgninstitution 

til en helt anden og meget dyrere pris. 

På den måde skubber regeringen og 

Dansk Folkeparti blot ansvaret og en 

ekstra regning over til kommunerne. 

Forslaget virker derfor ærlig talt tåbeligt 

og vil blive rullet tilbage af en ny S-SF 

regering. 


39


Lokalannonce

9skarpe til en ’Bad Boy’ 

Kørestolsfodboldspillerne fra Copenhagen Bad Boys er på jagt efter nye 

spillere, også meget gerne piger, til deres træning og kamp hver lørdag i 

Grøndalcentret i Københavns Nordvest kvarter. I den forbindelse er Kasper 

Moesgaard Christiansen i fuld gang med at lave PR for aktiviteten. Spastikeren 

har stillet ham 9 skarpe: 

1. Hvem er målgruppen? 

Folk, der sidder i kørestol og som 

har lyst til at dyrke sport. 

2. Hvor gammel skal man være? 

Alle aldre er meget velkomne. 

3. Køn? 

Det er både for piger og drenge. 

Vi har allerede én pige på holdet. 

4. Hvad kræves der rent fysisk? 

At man kan køre el-stolen selv. 

5. Hvad koster det at deltage? 

500,- kr. i kvartalet, men alle 

er selvfølgelig velkommen til at 

komme og spille med nogle gange 

gratis, for at se om sporten vækker 

ens interesse. 

6. Lidt om spillet på banen? 

Overordnet foregår spillet lidt ligesom 

almindelig fodbold, men med 

en modificeret bane og en meget 

større bold. Ellers gælder det om 

at score i de respektive ender. Det 

er nemt forståeligt, når man kommer 

og ser spillet i gang og lige 

for læst lidt i regelbogen. 

7. Hvornår træner I? 

I øjeblikket hver lørdag kl. 14.00- 

16.00 i Grøndalcentret, Hvidkildevej 

64, 2400 København NV. 

8. Hvor i Grøndalcentret 

foregår det? 

Vi spiller i Multisalen, men vi mødes 

hver gang omkring Cafeteriaet, 

så det er nemt at finde os. 

9. Hvem skal man kontakte, 

hvis man vil have flere oplysninger? 

Vores træner, Frederik tlf. 60 14 

65 62 eller vores formand, Gitte 

Sørensen, tlf. 28 40 56 89. 

Vi siger tak til Kasper. 


41

ADVOKAT 

RÅDGIVNING 

- når skaden er sket 

Elmer & Partnere er førende advokatrma indenfor ansættelses- 

og erstatningsret. Vi er specialister og beskæftiger os kun 

med disse områder og repræsenterer kun lønmodtageren eller 

den skadelidte. Vi har siden 1. januar 2007 været fast advokat 

for Politiforbundet på arbejdsskadeområdet og behandler 

mange arbejdsskadesager for forbundets medlemmer. 

Derudover rådgiver om alle erstatnings- og forsikringsretlige 

spørgsmål, der kan opstå som følge af ulykker i fritiden 

herunder patientskader m.m. 

Kontakt advokat Karsten Høj gerne på kh@elmer-adv.dk. 

ADVOKATAKTIESELSKAB 

STORE KONGENSGADE 23 

 


 

 

 

 

WWW.ELMER-ADV.DK 

COMPLOT 01.10 

Zink- og aluminiumanoder 

 

BAC CORROSION CONTROL A/S 

 

FÆRØVEJ 7-9 

 

4681 HERFØLGE 

 

DANMARK 

PHONE: 

+45 70 26 89 00 

FAX: 

+45 70 26 97 00 

E-MAIL: 

INFO@BACBERA.DK 

 

WWW.BACBERA.DK 

Brug livet! 

Også for 

kørestolsbrugere... 

Hardsysselvej 2 . Vejrum . DK-7600 Struer 

T: 97 46 47 33 . hardsyssel.dk 

EN DEL AF FDF

15 

13 

12 

14 

16 

19 

17 

11 

18 

6 

9 

5 

7+8 

København/Frederiksberg 1+2 

Bente Winther Olsen 

Tlf. 38 60 65 48 

Rådmand Steins Allé 27, st.th. 

2000 Frederiksberg 

Mail: bwo@cafeer.dk 

Cafégruppens program 

År 2011 er Europæisk frivillighedsår, 

og det betyder, at der rundt omkring i 

Europa sættes fokus på frivilligt socialt 

arbejde. En af dem, der har arbejdet 

meget med dette begreb, er foreningens 

egen Birte Hagelund, der tidligere stod 

i spidsen for foreningens spændende 

kurser. Ved caféaftenen torsdag den 24. 

februar kl. 19 kommer hun og fortæller 

om sine erfaringer og om, hvad frivilligt 

arbejde betyder for hende. 

Torsdag den 31. marts kl. 19 holder 

vi vores årlige generalforsamling, hvor 

vi samtidig drøfter café- og debatgruppens 

nuværende situation og fremtid. Vi 

håber, mange vil møde op og give deres 

mening til kende. 

Skærtorsdag den 21. april holder vi 

vores traditionelle påskefrokost. Netop 

denne dag er det præcis 10 år siden, 

at gruppen sad til sin første påskefrokost. 

Så det vil vi fejre med lidt ekstra 

lækkerier. Husk at tidspunktet er fra kl. 

13 til 17, og at tilmelding er nødvendig. 

Torsdag den 26. maj kl. 19 afholder vi 

– på manges opfordring – igen en ”Stor 

spilleaften”. 

Aktiviteterne finder sted i Cafeen 

i Spastikernes Hus på Flintholm Allé 8, 

2000 Frederiksberg. For yderligere op- 

4 

3 1+2 

10 

lysninger og tilmelding, kontakt formanden, 

Nina Jepsen, på tlf. 26 94 04 43 

eller på mail: ninajepsen@gmail.com 

Bestyrelsen 

Københavns omegn 3 

Kristian Christiansen 

Tlf. 44 84 48 37 

Elverhøjen 59 

2730 Herlev 

Mail: dlundbo@privat.dk 

Fortsat lørdagstrim 

Lørdagstrim er styrketræning, konditionstræning, 

rope skipping, hula hop, 

springgymnastik på air-track, træning 

med bolde, afspænding, udstrækning 

mm. Kom og vær med. Tilbuddet gælder 

både drenge og piger mellem 7 og 15 år 

med CP – og så er det gratis! 

Aktiviteterne finder sted i Engskolens 

pigesal, Engløbet i Herlev lørdag 

kl. 10-12. Ring hurtigt og hør, om der 

stadig er plads. Kontaktpersoner for 

tilmelding: 

Connie Petersson, HI Gymnastik, tlf.44 

92 29 26, e-mail: phariss@mail.dk 

Elna Søndergaard, børnefysioterapeut, 

tlf. 61 10 73 19, e-mail: 

elna@esfysio.dk 

Ole Ansbjerg, DHIF idrætskonsulent, 

tlf.29 46 50 14, e-mail: 

ole.ansbjerg@dhif.dk 

Holdet er oprettet under den fælleskommunale 

idrætspulje, og børn fra 

deltagende kommuner kan deltage. 

Det betyder, at du skal have bopæl i en 

af kommunerne: Albertslund, Ballerup, 

Brøndby, Dragør, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, 

Glostrup, Høje-Taastrup, Herlev, 

Ishøj, Tårnby eller Vallensbæk. 

Nordsjælland 4 

Lisbeth Østergaard 

Tlf. 49 14 32 64/29 68 51 22 

Damgårdsvej 63 

2990 Nivå 

Mail: sant@hus.dk 

Hold øje 

med hjemmesiden 

Vores hjemmeside har fået en ansigtsløftning 

i lighed med Spastikerforeningens. 

Man finder os på 

www.spastikerforeningen.dk under kredsene. 

Siden opdateres løbende nu, hvor 

vi har fået egen webredaktør. Så kig ind 

på siden. 

Lisbeth Østergaard 

Roskilde 5 

Bente Lis Clausen 

Tlf. 46 13 92 98 

Nørregade 39 A 

4030 Tune 

Mail: bentelis@tunenet.dk 

Nordvestsjælland 6 

Knud Erik Dahl 

Tlf. 59 43 07 57 

Blomsterhaven 58 

4300 Holbæk 

Mail: knud.e.dahl@gmail.com >> 


43

Generalforsamling 

på Vadestedet 

Kredsforeningen for Nordvestsjælland 

holder ordinær generalforsamling på 

Restaurant Vadestedet, Strandmøllevej 

249, Holbæk, mandag den 28. februar 

2011 kl.18.30. 

Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag 

til behandling på generalforsamlingen 

skal være kredsformanden i hænde 

senest 8 dage før generalforsamlingen. 

Generalforsamlingen indledes med 

en to retters menu, hvortil drikkevarer 

er for egen regning. Efterfølgende vil 

Spastikerforeningens direktør Mogens 

Wiederholt fortælle om sit daglige virke. 

Tilmeldingsfristen er sat til den 21. 

februar, men skulle du først læse dette 

nogle dage efter fristens udløb, så prøv 

alligevel at kontakte kredsformanden 

Knud Erik Dahl på tlf.: 59 43 07 57 eller 

på e-mail: knud.e.dahl@gmail.com 

Bestyrelsen 

Mindeord 

Det var med stor sorg, at vi i kredsbestyrelsen 

modtog meddelelsen om, 

at vores bestyrelsesmedlem gennem 

knap 17 år John Glenstrup Eriksen 

pludselig var afgået ved døden. 

John, der var et stort aktiv for 

kredsen, døde den 8. december om 

morgenen midt i en af sine hverdagssysler 

og uden nogen reel forvarsel. 

John blev kun 57 år. 

Vi vil huske John som et meget 

aktivt og inspirerende medlem af 

kredsbestyrelsen, som en god ven og 

kammerat, der gerne trådte til, om 

man ønskede hans hjælp. John repræsenterede 

os i en periode i Brunhøjskolens 

bestyrelse, og han ydede en 

stor indsats i forbindelse med vores 

dansegruppe ”Gummifræserne”, 

for hvem han også i en periode var 

formand. 

Johns arbejde med racerunning 

har haft stor betydning ud over 

det ganske land, det var en af Johns 

mærkesager, som også kom vores 


egen klub til gode. Holbæk Petra Klub 

var hans hjertebarn. 

I bestyrelsen har vi minder fra 

årets sidste bestyrelsesmøde, der 

blev afholdt i Johns og Mai-Britts 

hjem, og fra julefesten i Vig Forsamlingshus 

hvor John igen var den 

herlige nissefar. 

Vore tanker går til Johns familie. 

Æret være Johns minde. 

Knud Erik Dahl 

Kredsformand 

Gummifræserne 

Skulle du være interesseret i kørestolsdans, 

så trænes der på Brunhøjskolen 

første lørdag i måneden fra kl.10-12. 

Nærmere oplysning om ”Gummifræserne” 

fås ved henvendelse til instruktør 

Bente Langkjær, tlf. 59 29 15 86. 

Til kalenderen 

Petra-træningen starter den 27. april. 

Vi afholder temadag i uge 21. 

Udflugt den 13. august. 

Familiebowling den 4.oktober. 

Julefest den 26. november. 

Hold øje med Spastikeren 

Med anledning i den forestående portoforhøjelse 

ser kredsen sig nødsaget 

til fremover kun at annoncere om vore 

arrangementer under kredsspalten her 

i medlemsbladet Spastikeren. Det blev 

vedtaget på bestyrelsesmødet den 17. 

januar 2011. 

Knud Erik Dahl, kredsformand 

Syd- og vestsjælland 7+8 

Inga Hansen 

Tlf. 58 52 62 78 

Rolfsvej 13 

4200 Slagelse 


Vi holder kredsgeneralforsamling torsdag 

den 24. februar 2011. Stedet er 

Trafikcenter Stop 39, Trafikcenter Allé 2, 

4200 Slagelse. Vi starter kl. 18.00 med 

smørrebrød, mens selve generalforsamlingen 

starter kl. 19.30 med dagsorden 

ifølge vedtægterne. Spastikerforeningens 

kommunikationschef Frands Havaleschka 

vil desuden holde oplæg om foreningens 

arbejde. Kom og vær med. Hurtig tilmelding 

til Ole Hansen på tlf. 58 52 62 78. 

Bestyrelsen 

Storstrøm 9 

Claus Petersen 

Tlf. 54 43 47 36 

Møllegårdsvej 4 A 

4840 Nørre Alslev 

Mail: clausdelfin@hotmail.com 

Bornholm 10 

Karen Nisbeth 

Tlf. 56 49 69 69 

Kirkebakken 1 

3740 Svaneke 

Mail: karen@nisbeth.dk 

Brev eller mail? 

Portoforhøjelsen truer 

Som bekendt stiger portoen voldsomt 

pr. 1. april. Det kan blive et hårdt slag 

mod kredsens kasse. 

Men heldigvis kan vore medlemmer 

hjælpe et stykke ad vejen. Vi beder 

endnu engang om at få jeres mailadresse, 

så vi kan sende invitationer og 

nyhedsbreve til jer på mail. 

Send venligst besked til karen@ 

nisbeth.dk 

Vi vil gerne have svar fra alle, også 

selv om I tror, vi allerede har jeres mailadresse. 

Den kan være ændret eller måske 

gået tabt, så I er røget ud af listen. 

Husk også, at I kan finde vore arrangementer 

på kredsens site på Spastikerforeningens 

hjemmeside: 

www.spastikerforeningen.dk – under 

menuen kredse. 

På forhånd tak for hjælpen! 

Bestyrelsen 

Svømning i varmt vand 

Varmtvandstræningen med Signe Koe–

foed som instruktør er i fuld gang. Har 

det interesse, så ring og hør, om der er 

ledige pladser på holdet. Henvendelse 

til Mia Rømer, 56 95 76 76, eller e-mail: 

jensmia@email.dk 

Birgit Rasmussen 

Tlf. 66 10 42 95 

Åsumvej 307 

5240 Odense NØ 

Mail: birgit.r@mail.dk 

Fyn 11 

Mail med forældregruppen 

Forældregruppen vil gerne i kontakt med 

forældre fra hele landet. Børn med CP 

har meget forskellige funktionsniveauer, 

hvorfor det er vigtigt at få så mange 

som muligt med. Hvis du er interesseret, 

så kontakt mig på e-mail: 

birgit.r@mail.dk - så får du listen på 

gruppens medlemmer. 

Kig på hjemmesiden 

Vi forsøger at lægge alt nyt af interesse, 

bl.a. kommende arrangementer, referater 

af bestyrelsesmøderne m.m. ud på 

hjemmesiden under kreds Fyn. Så tjek 

en gang imellem hjemmesiden: 

www.spastikerforeningen.dk 

Sønderjylland 12 

Dorte Lorenzen 

Tlf. 74 48 99 30 

Sundgade 18 E 

6400 Sønderborg 

Mail: lorenzen@mail.dk 

Sydvestjylland 13 

Jan Grønbæk Sørensen 

Tlf. 75 17 24 28 

Godthåbparken 58 A 

6740 Bramming 

Mail: j-gronbaek@mail.tele.dk 

Sommersang 

i Mariehaven i Ansager 

Kredsen indbyder til et hyggeligt som- 

merarrangement i Mariehaven i Ansager, 

hvor du bl.a. bliver underholdt af 

Neighbours, Dario Campeotto, Viggo 

Sommer, De gyldne Løver, Trine Gadeberg 

med flere (med forbehold for ret til 

ændringer). 

Gå ikke glip af denne oplevelse, 

som vi tilbyder vore medlemmer til halv 

pris. Arrangementet finder sted søndag 

den 14. august 2011 kl. 12.00-20.00. 

Dørene åbnes kl. 11.00, og vi mødes 

ved indgangen. Da vi skal bestille billetter 

allerede nu, og de i øvrigt plejer at 

blive revet væk, så er tilmeldingsfristen 

allerede onsdag den 23. februar 2011. 

Der serveres en lækker sommerbuffet. 

Prisen for koncert og mad er 

250,- kr. pr. person. Drikkevarer må ikke 

medbringes, men kan købes på stedet. 

Transporten sørger man selv for. 

Sidste bindende tilmelding er som 

nævnt onsdag den 23. februar 2011, og 

den skal ske til Birgit Bossen, tlf. 29 72 

71 33. Beløbet skal indbetales på reg. 

7701 - kontonr. 7701516789. 

Yderligere information kan ses på 

www.mariehaven.dk 

Vi håber at se mange til denne hyggelige 

dag. 

Bestyrelsen 

Så blev det igen 

jul i Danmark! 

Sneen dalede sagte ned og dækkede 

omgivelserne som bestilt til lejligheden 

omkring det stemningsfuldt julebelyste 

Tjæreborg Forsamlingshus, som den 4. 

december lagde lokaler til den årligt tilbagevendende 

populære julefest i vores 

kreds i Sydvestjylland. 

Festklædte og fulde af forventning 

ankom godt 70 gæster til festen, hvor 

vi samledes i foyeren, inden vi endelig 

blev lukket ind til de flot pyntede borde 

med juletræ og den populære kapelmester, 

Michael deLinde slog tonerne an til 

aftenens begivenhed. 

Kredsformanden bød deltagerne 

velkommen, inden værten kom ind og 

fortalte om aftenens menu, som bestod 

af en række af de traditionelle gode 

retter, som hører en rigtig dansk jul til. 

I aftenens løb underholdt Michael med 

kendte toner og akkompagnerede til en 

række af de kendte julesange, som alle 

sang med på. 

Næsten helt ”overraskende” ankom 

den verdenskendte julemand indirekte 

fra Grønland efter først at have været 

omkring Esbjerg Storcenter for at glæde 

en række børn og voksne, inden han 

Glæd dig til en musikalsk sommerfest i 

Mariehaven, men husk at bestille bille terne 

allerede nu! 


45 

>>

Selv julemanden stod i kø. 

lagde turen omkring Tjæreborg for at 

underholde børn og voksne og andre 

barnlige sjæle, hvor han i år gav en 

prøve på sin nye ”rensdyrskole”, inden 

han delte juleposer ud til sukkerkolde 

børn, før han drog videre ud til alle sine 

andre opgaver. 

Også i år var Lisbeth vært ved det 

festlige amerikanske lotteri, hvor Birgit 

havde meldt sig frivilligt som ”opråber”, 

og en lille flok af de fremmødte børn 

hjalp med at dele de festlige gevinster 

ud til de heldige vindere, som fik en ekstra 

julegave med hjem. Som afslutning 

på en hyggelig aften spillede Michael 

op til dans, inden vi godt mætte af den 

gode mad og den gode stemning drog 

hver til sit. 

Jan Grønbæk 

Nyhedsservice på mail 

Hvis du ønsker at modtage vore tilbud 

og informationer pr. mail, så send en 

mail til: 

j-gronbaek@mail.tele.dk - mærk 

den ”medlemsinformation” og dit 

medlemsnummer i emnefeltet (står ved 

modtageradressen på dette blad). Så vil 

vi fremover, nemt og hurtigt, sende vore 

medlemstilbud til dig via mail. 


Sydøstjylland 14 

Jens Peder Roed 

Tlf. 75 55 37 79 

Dalbygade 38 B1 – 101 

6000 Kolding 

Mail: jproed@mail.stofanet.dk 

Middag, 

generalforsamling 

og trylleri 

Generalforsamling – nu for hele familien! 

Vi afholder vores ordinære generalforsamling: 

Lørdag den 19. marts kl. 

12.00 på Hotel Bredehus i Bredsten, 

hvor vi har sammensat et bredt program. 

Dagens program er følgende: 

Først spiser vi en lækker 2-retters 

menu. Derefter afholder vi den ordinære 

generalforsamling med dagsorden ifølge 

foreningens vedtægter. Vores nye landsformand, 

Lone Møller, vil være til stede. 

Hun vil fortælle lidt om Spastikerforeningens 

arbejde og besvare eventuelle 

spørgsmål. 

Herefter får vi besøg af tryllekunstneren 

”MAGISTO”, som vil underholde 

med sit trylleshow, hvorefter dagen 

sluttes af med kaffebord. Under generalforsamlingen 

vil der være en ”legetante” 

til at underholde børnene, så det er en 

aktivitet for hele familien. Der bliver udsendt 

indbydelse til alle medlemmer. 

Bestyrelsen 

Vestjylland 15 

Bent Ole Nielsen 

Tlf. 97 14 24 83 

Rønne Allé 67 

7451 Sunds 

Mail: bon@privat.dk 

Familien Danmarks 

hverdag sat på 

humoristisk spids 

Foredrag med familievejleder og forfatter 

Lola Jensen, onsdag den 2. marts 2011 

kl. 19.00-21.30. Stedet er Herning HF 

og VUC, Brorsonsvej 2, 7400 Herning. 

Du kender situationen. Du havde 

tænkt dig at sige et, men sagde noget 

andet, eller den, du sagde det til, hørte 

noget andet, eller du syntes det var 

perfekte sagt, men det oplevede modtageren 

ikke. 

Lola Jensen kan ramme de ømme 

punkter og samtidig give realistiske bud 

på, hvordan tingene kan ændres til det 

bedre. 

Tænk hvis du kunne være den bedste 

del af dig selv hver dag. Tænk hvis 

du kunne møde det bedste i dine omgivelser 

hver dag, og det samme skete 

den anden vej. Tænk hvis man oftere 

blev forstået end misforstået. Tænk hvis 

det bedst tænkelige kom ud af din mund 

hver dag. Tænk hvis hverdagens mål og 

ønsker stemte overens med handlingerne 

– vejen til at undgå stress. Tænk hvis 

det kunne lykkes med større sammenhæng 

mellem job, familie og børn. Få 

overblik, øget overskud og større familiearbejdsglæde 

og skab en brok-fri zone. 

Det hjælper Lola Jensen dig med. 

Det koster blot kr. 50,- pr. person 

at opleve dette spændende og sjove 

foredrag. Vi glæder os til at se dig! 

En sjov aften på 

Østergaards Hotel 

Fredag den 1. april kl. 18.30 på Østergårds 

Hotel i Herning inviterer vi vores 

medlemmer til en sjov, morsom og hyggelig 

aften i fælles selskab. Kom og oplev 

REVY – SHOW – VARIETE til Schou-Tur

I år tager vi endnu en gang på ”Schou-tur” 

med skuespilleren og komikeren Jan Schou 

og hans varietehold. 

2011, hvor vi starter med en lækker 3 

retters menu, hvor der under middagen 

startes med underholdningen. Efter middagen 

er der forrygende underholdning 

med Jan Schou i spidsen. Aftenen sluttes 

med musik og dans. 

Deltagerprisen for hele herligheden 

er blot kr. 275,- pr. person. Tilmelding 

til Bent Ole på tlf. 97 14 24 83 eller 

mail bon@privat.dk senest mandag den 

28. februar. Vi har et begrænset antal 

pladser, så det er dem, der tilmelder sig 

først, der får pladserne. 

Bestyrelsen 

Midtjylland 16 

Jørgen Knudsen 

Tlf. 97 51 20 60 

Asgårdvej 11 

7800 Skive 

Mail: jk@asgaard-online.dk 

Referat på hjemmesiden 

Hvis alt går vel kan du på kredsens 

hjemmeside læse referatet fra vores generalforsamling, 

som vi afholdt i Viborg 

Bowling Center den 2/2. 

Arrangementskalender 

Når vi igen er kommet lidt på afstand 

af vinterens kulde, vil årets kommende 

arrangementer i Kreds Midtjylland blive 

offentliggjort på hjemmesiden og her 

under Kredsnyt. Bestyrelsen i Kreds 

Midtjylland håber, at alle kommer godt 

igennem vinteren 2010/2011 og siger 

på gensyn i foråret 2011! 

Bestyrelsen 

CP-Forældregruppen 

Husk at Kreds Midtjyllands forældregruppe 

har udsendt foldere. Ønsker man 

at rekvirere sæt af folderne, så er man 

mere end velkommen til at ringe eller 

sende en mail til: 

Jette Thomsen tlf.: 97 58 41 68 – 

e-mail: 2xj@post8.tele.dk 

DEADLINES 

Deadline til Spastikeren nr. 2/2011, 

der udkommer medio april: 

Almindeligt stof 10. marts og kredsnyt 

senest 20. marts – men gerne 

før. Materiale modtages på e-mail: 

fh@spastik.dk 

Østjylland 17 

Peder Stausholm 

Tlf. 86 24 42 01 

Jernaldervænget 25 

8220 Brabrand 

Mail: stavs@stofanet.dk 

Kredsformand Jørgen Knudsen havde kridtet banen op til en ny gang 

bowling og generalforsamling. 

UDGIVELSER I 2011 

Blad Afleveres til Postvæsenet 

Nr.1 14. februar 

Nr.2 18. april 

Nr.3 14. juni 

Nr.4 19. august 

Nr.5 17. oktober 

Nr.6 12. december 

Tilmeldingen til Slap a’ 

weekenden er nu i fuld 

gang 

Så er det ved at være sidste udkald til 

årets fedeste weekend – Slap a weekenden 

på Feriecenter Slette Strand fra 

fredag den 29. april til søndag den 1. 

maj. Det er i år 10. gang, vi holder dette 

arrangement, og programmet byder som 

sædvanlig på: 


47 

>>

• Hygge og socialt samvær med 

familien og de andre er i højsædet. 

• De eneste faste programpunkter er 

spisetiderne. 

• Tiden bruges til det, man har lyst 

til – og der er nok af tilbud! 

• Familier med børn/unge med CP 

møder voksne med CP og omvendt. 

• Hestevognstur lørdag for dem der har 

lyst 

• Festmiddag lørdag aften. 

Sidste år var vi 107 personer, 

fordelt på 32 familier, og vi havde en 

fantastisk god weekend. Du kan se billeder 

fra weekenden på www.spastikerforeningen.dk 

(kreds 17). Ved Feriecenter 

Slette Strand er der rig mulighed 

for ture til Vesterhavet. Der er blot 250 

meter ned til stranden og en 140 meter 

lang strandsti, så man selv i kørestol kan 

komme helt ud til vandet og nyde den 

friske luft. Der er fri adgang til svømmehal, 

sauna, motions- og aktivitetskælder 

samt til at benytte handicapcykler, 

mooncars, legeplads, trampolin, 

bordtennis m.m. Desuden vil der være 

mulighed for rideture i den flotte natur 

både for voksne og børn mod en mindre 

egenbetaling. 

Tilmelding er efter ”først til mølle 

princippet”, og der er allerede mange 

tilmeldte. Så skynd dig at skrive til: 


kimwp@mail.dk - eller ring på tlf. 86 81 

11 18. Husk at oplyse hvis du har brug 

for lift, og hvis du har hund med. 

Kim Winckler Pedersen 

Nordøstjylland 18 

Asger Laustsen 

Tlf. 86 44 32 21 

Tinghøjvej 15, Råsted 

8920 Randers NV 

Mail: il.as.laustsen@fiberflex.dk 


Kredsforeningens generalforsamling 

afholdes mandag den 28. februar 2011. 

Skriftlig indbydelse er udsendt til alle 

kredsmedlemmer. 

Tur til Slette Strand 2011 

Kredsforeningen tur til Slette Strand 

arrangeres i år i weekenden 6. - 8. maj 

2011. Feriecentret ligger i naturskønne 

omgivelser tæt ved Vesterhavet ud for 

Fjerritslev. Det er gode muligheder 

for gå- og køreture til vandet, ligesom 

feriecentret har svømmehal og diverse 

aktiviteter. De sidste 2 år har vi haft stor 

succes med at tiltrække unge familier 

med mindre børn, som har fået meget 

ud af at tale med ligestillede. Skriftlig 

indbydelse udsendes. 

Asger Laustsen 

Feriecenter Sle te Strand byder på mange spændende aktiviteter for hele 

familien. 

Julefest 

Kredsens julefest den 18. december 

havde 137 deltagere, som fik en dejlig 

dag. Som sædvanligt blev julefesten 

påbegyndt med en kort gudstjeneste i 

”Sct. Clemens Kirke”, hvorefter der var 

julehygge i ”Krybten”. 

Nordjylland 19 

Kirsten Hansen 

Tlf. 98 29 62 97 

Stakladen 32 

9380 Vestbjerg 

Mail: kihan@stofanet.dk 


Kredsen afholder sin årlige generalforsamling 

onsdag den 2. marts kl. 19.00 

på Vester Mariendal skole i Aalborg. Der 

er spisning fra kl. 18.00. Efter generalforsamlingen 

vil Spastikerforeningens 

socialrådgiver Jens Tamborg give et 

oplæg om bl.a. tabt arbejdsfortjeneste, 

og hvad der sker lovgivningsmæssigt, 

når du bliver 18 år. Invitation udsendes 

til kredsens medlemmer. 

Husk fastelavnsfesten 

Hvis du ikke allerede har gjort det, så er 

det på høje tid at sætte X i kalenderen 

ud for lørdag den 12. marts. Her afholder 

vi vores store fastelavnsfest. Stedet 

er Vester Mariendal skole. Invitation 

udsendes. 

Kirsten Hansen 

Kredsforeningens 

juletræsfest 

Traditionen tro havde kredsforeningen 

igen indbudt til juletræsfest på Vester 

Mariendal Skole i Triton Hallen. Juletræsfesten 

har gennem mange år været en 

af de sammenkomster, som medlemmerne 

har været glade for. Årsagen skal 

sikkert findes i, at mange her finder et 

fristed, hvor der er gode og rummelige 

forhold med den rigtige julestemning. 

Festen startede kl. 11.30, hvor man 

efter en lille velkomsttale fra formanden, 

var klar til at indtage det store julebord.

Foreningen er så heldig, at cafeteriabestyreren er en meget 

dygtig kok, som kan fremtrylle den lækreste julemad. 

Vores trofaste juleorkester lod julens toner give den rette 

julestemning, og vi sang naturligvis en del af de gode gamle 

julesange – ellers er det jo heller ikke jul. For vore yngste 

og barnlige sjæle havde vi besøg af en tryllekunstner, som 

klarede ventetiden, indtil der skulle danses om juletræet. Lidt 

senere var vi så heldige, at julemanden ankom til Triton Hallen, 

og så blev der danset om det store ægte juletræ – ikke 

noget med kunstige graner her i Nordjylland. Alle havde det 

dejligt i den store hal, hvor der var rigelig plads til alle. En lille 

sidegevinst var, at julemanden havde juleposer med. Herefter 

var der kaffe og sodavand m.m., og for at man delvis kunne 

”finansiere” arrangementet, var der et amerikansk lotteri, 

som var så populært, at lodderne måtte rationeres, men der 

var også flotte Gjøl Trolde og andre gode ting som gevinster. 

Ved 16-tiden var det ved at være slut med julefesten, og vore 

medlemmer udtrykte glæde over en rigtig god juletræsfest. 

Formanden 

Generalforsamling og fest 

Kredsen afholder generalforsamling den 2. marts og fastelavnsfest 

den 12. marts 2011. Der sendes invitation ud til 

kredsens medlemmer. 

Bestyrelsen 

Onsdagsklubben 

Ring og hør lidt om, hvad der sker. Tovholder er Frederik Pedersen, 

tlf. 98 38 25 12, 

e-mail: fip@gvdnet.dk 

Forældregruppen 

Tænker du på et spændende emne, som vi skal have fat i, så 

ring til tovholder Leif Køhne, tlf. 98 28 66 96, 

e-mail: kornelparken270@mail.dk 

Svømning 

Vil du vide mere om svømmeaktiviteterne, så kontakt tovholder: 

Kirsten Hansen, Tlf. 98 29 62 97, 

e-mail: kihan@stofanet.dk 

Voksen-netværk 

Vil du være med i netværket for voksne spastikere? Så kontakt 

tovholder, Jan Bang Madsen, Skovgade 6,1 - 7700 Thisted. 

Tlf. 97 91 28 45, 

e-mail: jbm@dsithisted.dk 

325,- 

430,- 


49

SPAR BÅDE TID OG PENGE PÅ DIT 

FORENINGSBLAD 


Mangler du et foreningsblad, eller har du allerede ansvaret for et, 

kan vi tilbyde at løfte opgaven med produktionen. Et foreningsblad 

er ofte det vigtigste bindeled mellem forening og medlemmer. 

Vi har mange års erfaring i produktion af foreningsblade, og kan 

være behjælpelige med layout, tryk, distribution og eventuelt 

annoncesalg til hel eller delvis finansiering af bladet. 

Vi kan også altid give et godt tilbud på dine øvrige trykopgaver, 

f.eks. programmer, billetter, plakater, flyers og visitkort. 

Kontakt os for en uforpligtende snak, vi deler gerne ud af vores 

erfaring... 

FL REKLAME 

Agerbakken 21 · 8362 Hørning · 7022 1870 

www.flreklame.dk · fl@flreklame.dk

Eektiv 

handicap ridning 

i eget hjem... 

tel: 3325 4002 

www.lemco.dk 

K. Westergaard Automobiler A/S 

Høegh Guldber 

75 62 51 33

Alt henvendelse til: Spastikerforeningen. Flintholm Allé 8. 2000 Frederiksberg 

MMP 

Id-nr. 46276

Sport, sjov og samvær Indenfor i Børneterapien Masser af gode ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?