Et åbent sind? Om Holberg's tænkning. Tekster - BA Forlag

kunde tilegne sig sit Gods; thi Aarsagen, hvorfore de Afdødes Gods falder til andre, er, efterdi
de samme, naar de ere skilte fra Verden, have saadant ikke meere fornøden. Men dersom
een, der lover noget, har været efterladen udi at udforske det, hvorpaa han grunder sit Løfte,
da maa han vederlegge den Skade, som den anden kand lide ved saadant forfængeligt Løfte.
Belangende den Vildfarelse, som skeer ved en Pagt, da maa man giøre Forskiel, om nogen af
Vildfarelse er bleven beveget at indgaae en Pagt, eller om der er Vildfarelse ved en Ting,
hvorom samme Pagt giøres.
Ved det første er at merke, at, dersom jeg af Vildfarelse er beveget til at indgaae en Pagt, og
jeg fornemmer, førend noget efter samme Pagt er beviist paa en eller anden Side, min
Vildfarelse, da er billigt, at jeg maa have Magt at forandre den, besynderlig, om jeg ved samme
Pagts Indgaaelse siger, hvad som har drevet mig til at handle med den anden; men naar jeg
bliver min Vildfarelse vaer, efterat Pagten er sluttet, og efterlevet enten deels eller gandske,
maa jeg staa fast derved, for Exempel: En, der er paa et fremmet Sted, bekommer falske
Tidender, at hans Hæste ere døde hiemme, hvorudover han accorderer med en anden om
andre Hæste, og tilligemed siger, af [135] hvad Aarsag; dersom nu, førend Pengene ere
betalte, eller Hæstene ere bekomne, han faaer Kundskab om, at forrige Tidende var falsk, da
er han ikke forbunden at holde samme Pagt, efterdi han med Sælgerens Videnskab indgik den
udi den Henseende, at hans egne Hæste vare døde; dog er han forbunden at erstatte
Sælgerens Skade, om han haver liidet noget derved; men, om Pengene engang ere betalte,
og Varene overleverede, kand saadan Pagt ikke brydes, uden den er indgaaen med saadanne
Vilkor, at den skal være ugyldig, hvis bedre Underretning bekommes om Sagerne. Thomasius
gaaer her noget fra denne Pufendorfs Meening, og holder for, at omendskiønt Kiøberen,
førend Hæstene ere leverede, siger Sælgeren forud, hvorfor han vil kiøbe andre Hæste, efterdi
hans egne ere døde, saa dog maa han blive ved sit Kiøb, efterdi saadan Forudsigelse, uden
den som en Condition er indført udi Pagten, hører ikke til Sagen.
Men om der er Vildfarelse ved Sagen udi sig selv, hvor om bliver handlet, da bliver Pagten til
intet giort, ikke saa meget formedelst samme Vildfarelse, som fordi at Pagtens Love ikke bleve
fyldestgiorte; saa at derfore enhver, naar han seer Sagens Urigtighed, kand enten vige fra
Contracten, eller tvinge den anden at giøre fyldest, og det ikke alleneste strax, naar Mangelen
bliver befunden, men endogsaa nogen Tid der efter; saaledes, om jeg har accorderet med
nogen om et Guld-Beger, og han af Vildfarelse giver mig et af Sølv forgyldt, bliver saadan
Accord til intet giort,
Angaaende Svig og Bedragerie, som bruges udi Løfter og Pagte, da er derved at merke, at om
en ved Bedragerie har bragt mig til at love ham noget, eller accordere med ham, da er jeg ikke
forbunden at giøre derefter. Iligemaade til intet giøres en Pagt, naar der findes Bedragerie ved
Sagen udi sig selv, hvorom accorderes; men om den tredie har brugt nogen Svig uden deres
Videnskab, som jeg handler med, da maa Pagten staae fast og uryggelig, dog kand jeg søge
Vederlag for min Skade af den, der har [136] brugt saadan Svig; hører hvad vor Danske Lov
siger om Bedragerie udi Handel og Pagt: Selger nogen forfalskede Varer, som han enten selv
har forfalsket, eller vidste, at de vare forfalskede, have sin Boes Lod til Kongen forbrudt og