Et åbent sind? Om Holberg's tænkning. Tekster - BA Forlag

saadan Stad indførde en Eenevolds Regiering, maatte han bruge adskillige haarde Midler til at
forsvare den samme, efterdi det ellers ikke kunde have nogen Bestandighed, hvorfore de med
Billighed bleve saa meget lastede, der tragtede efter saadant Herredømme, som ikke kunde
holdes ved lige uden ved største Haardhed og Tyrannie: thi det er ligesaa ubeleyligt at indstifte
et Monarchie udi en Republiqve, som bestaaer ikkun af en Stad, som Democratie udi et stort
og vidtløftigt Land. Saasom derfor udi de Monarchier, der befatte store og vidtløftige Lande,
man ikke haver fornøden at bruge saadanne haarde Midler til deres Vedligeholdelse, saa ere
de meget ubillige, der ligne saadanne Monarchier ved de gamle Græske.
[293] Riger og Republiqver have mange Feyl og Skrøbeligheder; nogle findes udi de
regierende Personer, andre udi Regieringer i sig selv. Angaaende de første slags
Skrøbeligheder, da ere de, som findes udi et Monarchie saadanne, naar den, som sidder paa
Thronen, er udygtig, forsømmelig, overdaadig, forvoven, grum etc. Dog er herved at merke, at
hverken disse, eller andre Laster ere tilstrækkelige, at Undersaatterne derudover kunde holde
deres Regentere for Tyranner, eller opsige dem Troeskab og Lydighed: thi man maa alle Tider
holde en Regent for saadan en, som han bør at være, og siger derfor Grotius, at der er intet
Menneskeligt Middel imod Kongers og Førsters Uret, og var det dem fordum Antonini
Philosophi Mundheld: Ingen uden GUD er en Førstes Dommer. Hid henhører det, som
Sverriges Riges Raad fordum svarede Engelbrecht, da han raadede dem til at rebellere imod
Kong Erik: Det var ikke lovligt at sætte dem op imod deres Herre og Konge, omendskiønt han i
nogen Maade forsaae sig [formentlig = gik for vidt]; thi ellers kunde intet Herskab blive
bestandig, ey heller (sagde de videre) ere Undersaattere skikkede til at være Kongers
Dommere, Menneskerne kunde ikke leve udi Omgængelse med hinanden, med mindre det
eene vil lide noget af det andet. Maa man nu lide meget af sin Jevnlige, saa fremt man vil leve
udi Omgængelse med ham, saa maa man meget meere lide af sin Konge, saa fremt man vil
have et stadigt Regimente. Saaledes holdt ogsaa Dannemarkes Riges Raad det usømmeligt
at dømme Kong Knud den Store, hvorvel han af en særdeles Ydmyghed havde undergivet sig
deres Dom.
De Feyl, som findes hos dem, der regiere udi et Aristocratie, ere, naar slemme og vanartige
Mennesker blive antagne til Raadsherrer, og andre brave Mænd blive udelukte. (2.) Naar de
store regierende Herrer ere usamdrægtige, (3.) omgaaes med gemeene Folk som Slaver, og
(4.) naar de see formeget paa deres egen Nytte, og forsømme derudover det gemeene Beste.
De Skrøbeligheder, som findes hos dem, der regiere [294] udi et Democratie, ere, naar
ubeqvemme og oprørske Mennesker med Haardnakkenhed forsvare deres skadelige
Meeninger og Slutninger, saasom fordum de Demagogi hos de Græker og de Tribuni plebis
hos de Romere. (2.) Naar Dyd og Skikkelighed bliver undertrykket. (3.) Naar Republiqvens
Love ofte af Lætsindighed blive forandrede.
Ellers er at merke hos de saa kaldte Republiqver, at de ikke ere af den Bestandighed, som
Monarchier, saa at derfore den Venetianske Republiks Langvarighed er et rart Exempel udi
Historien; men derhos er igien at merke, at Regieringen i Venedig maa i visse Maader øve
større Haardhed end som øves udi Monarchier; derfor er Staden opfyldt med Speidere, kalded