Et åbent sind? Om Holberg's tænkning. Tekster - BA Forlag

More documents

Recommendations

Info

Bjørn Andersen Et åbent sind? Om Holberg's tænkning SCEN. 23 Mester Gert. GERT: alleene. Nu staaer det paa, Mester Gert, om du kand giøre Prøve, eller blive en Slyngel all din Livs Tid. Jeg veed, at jeg jo sagte kand holde mig fra at snakke om lærde Sager en Times Tid. Knytter Næven mod sin Mund. Hør, Monsieur Mund! Du skal faae en Verdsens Ulykke, hvis du taler andet end kortelig om Kierlighed i Aften. Naar jeg betænker dette alligevel, saa er det forskrækkeligt, at een skal blive hadet alleene fordi man fører lærde Discourser. Men jeg maa lade det fare, thi all min Lykke dependerer deraf. Jeg haaber nok at skal staae Karl, undtagen nogen fører mig selv paa Snak; thi jeg kand ikke negte det, at, naar nogen spør mig om de Materier, som jeg er dreven udi, at det jo er min Verdsens Vellyst at forklare dem saadant. Men jeg maa øve mig lidt for desbedre at modstaae saadan Fristelse. Men der seer jeg Notarius kommer. Nu er det Tid. SCEN. 24 Notarius. Mester Gert. NOTARIUS: Serviteur, Mester Gert! Jeg er hidkalden i Dag for jer skyld. GERT: Jeg veed det nok Hr. Notarius! Jeg har været her nogle gange tilforn, men har maat gaaed bort med uforrettet Sag. NOTARIUS: Hvi saa? GERT: I veed, Hr. Notarius, at jeg læser curieuse Bøger iblant, og at jeg gierne vil lade høre i Selskabe, hvad jeg har læset. Jeg er nogle gange her udi Huset ved Anledning forfaldet udi saadanne Materier, da jeg dog alleene burte tale om Kierlighed. Jeg vil dog haabe, at jeg skal skikke mig bedre denne gang. 44
Bjørn Andersen Et åbent sind? Om Holberg's tænkning NOTARIUS: Jeg veed, I kand jo tvinge jer en Times Tid. GERT: Hr. Notarius! vil han ikke være af den Godhed at exercere mig lidt, stille sig an som han er Jomfruen, og spørge mig om en og anden curieuse Materie, for at see, om jeg kand holde Stand? Det er saa vanskeligt for mig at skiule mit Pund, heldst naar nogen gir mig Anledning at tale. NOTARIUS: Hiertelig gierne. See nu er jeg Jomfruen. GERT: Ydmygste Tienner min hierte Jomfruel NOTARIUS: Tiennerinde, Mester Gert. GERT: Jeg kommer skielvende til hende denne gang. NOTARIUS: Hvorfor det? GERT: Fordi jeg fortørnede hende sidst med min lange Tale. NOTARIUS: Ej det vil ikke sige. Han taler jo altid vel. Men hvad got nyt Mester Gert? GERT: Ingen Ting hierte Jomfru! 45
Page 1 and 2: Bjørn Andersen Et åbent sind? Om
Page 43: Bjørn Andersen Et åbent sind? Om
Page 95 and 96:
Bjørn Andersen Et åbent sind? Om
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193 and 194:
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
Page 199 and 200:
Page 201 and 202:
NATURENS OG FOLKERETTENS KUNDSKAB B
Page 203 and 204:
II, I Om Ægteskab 249 II, II Om Fo
Page 205 and 206:
Comparaison med de første. Vel er
Page 207 and 208:
List, undløb, og søgte sin Tilflu
Page 209 and 210:
hvilket skal forrettes; Item overve
Page 211 and 212:
Men den tvivlraadige Samvittighed e
Page 213 and 214:
Huus, saa kand ey heller nogen bekl
Page 215 and 216:
ikke beskyldes for Ladhed, naar der
Page 217 and 218:
Guddommelige; Heraf kand sees, at i
Page 219 and 220:
formedelst hans onde Forsæt, saaso
Page 221 and 222:
alt, hvad som ophidser Bæsterne, e
Page 223 and 224:
Og, saa som saadan Troe maa indplan
Page 225 and 226:
slaae sig til Ørkesløshed og gode
Page 227 and 228:
derudover blive arrige Skalke til R
Page 229 and 230:
eller mine Medborgeres Hielp, og je
Page 231 and 232:
Dyne og Blee blodige, som han, neml
Page 233 and 234:
han ikke paa anden Maade kand komme
Page 235 and 236:
men endogsaa erstatte mig de Pensio
Page 237 and 238:
giør Skandskriftet, og den anden s
Page 239 and 240:
erstatte, da er saadan Erstatning v
Page 241 and 242:
Om den naturlige Lighed imellem all
Page 243 and 244:
Trælle, nemlig giorte Trælle og f
Page 245 and 246:
at forbinde os til at lade saadanne
Page 247 and 248:
paa Land, for at vederqvæge sig, e
Page 249 and 250:
aade en Dommers og en Vens Pligt. M
Page 251 and 252:
ligesom naar han ryster med Hovedet
Page 253 and 254:
Og, eftersom nu Mindre-Aarige ere e
Page 255 and 256:
dobbelt saa meget til den Kiobende,
Page 257 and 258:
anvendes, at den anden ingen Skade
Page 259 and 260:
Herved er at merke, at vi skikke en
Page 261 and 262:
ikke overtrædes, saaledes indrette
Page 263 and 264:
ved Jerusalem, Templet og Templets
Page 265 and 266:
Ydermeere holdes saadan Eed ugyldig
Page 267 and 268:
Personalis, og døer med den Forpli
Page 269 and 270:
Der findes ellers de, som gaae en M
Page 271 and 272:
mellem Mennesker for Ejendoms Sikke
Page 273 and 274:
adskillige Aar- [166] sager {Aarsag
Page 275 and 276:
leylighed, besynderlig, om det Fund
Page 277 and 278:
man overlader det til den, der eyer
Page 279 and 280:
tilkommende, saa derfor udi den Fal
Page 281 and 282:
Juridiske Bog. Endelig ere der nogl
Page 283 and 284:
saa længe havde været ubrugt; eft
Page 285 and 286:
Billighed, hvorvel man kand sige, a
Page 287 and 288:
Maade faaet en Mævio tilhørende J
Page 289 and 290:
Plimus: Det hører til skatbar Jord
Page 291 and 292:
nogle par Skoe, kand ikke svare til
Page 293 and 294:
komme, blive ved det, som foreskrev
Page 295 and 296:
har jeg ikke fornøden at føye ham
Page 298 and 299:
Et Kiøb bør staae fast og holdes
Page 300 and 301:
Hændelse, hvis Skade det da maa v
Page 302 and 303:
fornumme, hvor liden Virkning de Ca
Page 304 and 305:
vis Udgang, saasom Veddemaal, Spil,
Page 306 and 307:
og ingen Penge har til sit Skibs La
Page 308 and 309:
alle de Bøder hin giør, den han v
Page 310 and 311:
(4.) Dersom en af Vildfarelse har b
Page 312 and 313:
Karlen siger: Jeg vil ikke ægte he
Page 314 and 315:
etteligen derpaa, at Kæyseren kund
Page 316 and 317:
Formænd havde mist i forrige Dansk
Page 319 and 320:
Omstændigheder ikke udi agt tages
Page 321 and 322:
voldgiven Sag for ingen Ret til Und
Page 323 and 324:
ikke kunne håndhæve retten.] Her
Page 325 and 326:
Legeme. Dersom derfor saadan Frihed
Page 327 and 328:
Ære berøven, der frivilligen sæt
Page 329:
Skulde af et Kiøns Herlighed og na
Page 332 and 333:
udfordrer, at man skal begive sig i
Page 334 and 335:
Mennesker have at blotte deres natu
Page 336 and 337:
de, af hvilke Mord, Rov, Sodomie og
Page 338 and 339:
Lov, der atten Vintre gamle ere, og
Page 340 and 341:
Børnene forsee dem, kunne Forældr
Page 342 and 343:
haver drevet nogle til frivilligen
Page 344 and 345:
kand klarligen sees, naar vi overve
Page 346 and 347:
Middel at forskaffe sig Sikkerhed i
Page 348 and 349:
det Mildeste, nemlig, at halshugges
Page 350 and 351:
saadan Stad indførde en Eenevolds
Page 352 and 353:
foreened udi en Person, da maa Rege
Page 354 and 355:
ham, som imod sin Medborger, eller
Page 356 and 357:
Her kand spørges, om en Konge kand
Page 358 and 359:
Folk haver Veneration for; derfor r
Page 360 and 361:
men den Romerske Ret giør Forskiæ
Page 362 and 363:
Regieringens rette Forestaaelse, og
Page 364 and 365:
Budord, saa er dog Menneskernes Ond
Page 366 and 367:
dens Haardhed. Dersom nogen for at
Page 368 and 369:
[322] Alle Synder kunde for den ver
Page 370 and 371:
af Solon [jf. udtrykket drakoniske
Page 372 and 373:
skille os ved Alting, naar ham lyst
Page 374 and 375:
Existimatio simplex udi den naturli
Page 376 and 377:
vi ogsaa tale noget om Existimation
Page 378 and 379:
er bygd, da pleyer fornemmeligen ef
Page 380 and 381:
Ikke desmindre mager en forsigtig R
Page 382 and 383:
undertiden være offensive, som ere
Page 384 and 385:
Medborgere, som ere de rette Skyldn
Page 386 and 387:
hvorsomhelst de findes, undtagen ud
Page 388 and 389:
det tilforn, efterdi Fienden først
Page 390 and 391:
sig ned paa et andet Stæd, hvor de
Page 393 and 394:
men dog afsondrede sig fra deres Or
Page 395 and 396:
deputeret [= Vi har udsendt - eller
Page 397 and 398:
imod Folke-Retten, og kand deraf se
Page 399:
paa mange Steder i Indien. Videre d
show all

Et åbent sind? Om Holberg's tænkning. Tekster - BA Forlag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?