Et åbent sind? Om Holberg's tænkning. Tekster - BA Forlag

alle de Bøder hin giør, den han var Borgen for, og dertil 40 Mark til Bonden, saa og Kongen,
fordi han ey leverede Manden igien.
Det er ogsaa meget brugeligt, at Creditoren bekommer til Forsikkring for sine udlaante Penge
visse Pant, indtil Gielden bliver betalt; og om den ikke bliver betalt, han da kand søge Vederlag
deraf; hvorfore all Pant plejer gemeenligen at opnaae og overgaae Gieldens Værdie, og
saasom saadanne Pante ere opfundne for Gields Sikkerhed, saa er billigt, at de have samme
Natur med Gielden, som bestaaer udi Penge, hvorfor med Billighed lastes de Ægyptiers
Sædvane, i det de satte deres Forældres døde Legemer udi Pant, Item Indbyggernes udi
Pegu, der pantsætte deres Hustruer og Børn.
De Ting, som sættes til Pant, ere enten frugtbare eller ufrugtbare, angaaende de frugtbare
Pant, da plejer derved at giøres saadan Contract, at Creditoren skal i Steden for Renten tage
Frugten deraf, saa meget som kand svare til Gielden, og give Skyldneren, der ejer Pantet,
hvad som løber til overs; tager nogen Pant til brugeligt, siger vor Danske Lov, og deraf
Aarligen meere opbærer, end som den billige Rente af hans Hovedstoel og Tynge, som paa
Pantet hænger, og dets fornøden Vedligeholdelse beløber sig, da bør han det øvrige at
afskrive paa Hovedstolen, eller, om han saa synes, levere det til den Pantsættende; [224] til
de ufrugtbare Pant plejer gemeenlig at legges den saa kaldte Lex Commissoria, at dersom
Gielden ikke betales inden vis Tid, da Pantet at tilhøre Skyldneren, hvilket ikke er ubilligt,
besynderlig om Pantet er ikke af større Priis end Gielden, eller om Herren bekommer Penge
for det, som Pantet er høyere; den gamle Norske Lov holder for, at dersom ingen forsagt Dag
sat er, da skal Pantet løses inden 12 Maaneder, eller dermed at handles, som sagt er.
De Romerske Love giøre Forskiel imellem de Pant, som bestaae udi bevægelige og løse
Sager, og det Pant, som bestaaer udi fast Gods, hvilket ikke bliver overleveret Creditoren, men
han bekommer alleene blot Assignation derpaa, saa at, dersom Skyldneren ikke vil betale, den
anden da kand have sin Tilflugt til samme faste Gods, og søge sin Betalning deraf; det første
slags Pant kaldes Pignus, det sidste Hypotheca.
Der ere foruden disse Contracter nogle, som udi den Romerske Ret kaldes Contractus
nonnominati, eller Contracter uden Navn, efterdi de ikke kand henføres til nogle af de andre,
som nævnes, saasom Kiøb og Sall, Leje, brugeligt Laan (Commodatum) Laan til at fortære
(Mutuum) etc. som, for Exempel, naar en flyer en anden noget at sælge med de Vilkor, at,
hvad han bekommer derfor over en sat Priis, det maa han beholde. Saadan Contract kand ikke
egentlig kaldes Mandatum eller Commission; thi en Commissionarius maa redelig giøre
Regnskab til Principalen for alt det, han har bekommet for de betroede Varer, og, naar han
dølger noget deraf, har Principalen eller Mandans Actionem Mandati imod ham, det er Ret at
stævne ham for Mishandling udi hans Commission, hvilket her ikke kand skee, saasom her er
noget andet end en simpel Commission. Det er ellers at merke, at naar en, der har faaet noget
til brugeligt Laan (Commodatum) til Laan, som fortæres (Mutuum) Item naar en negter [at
udrede] et Depositum, naar en, der har noget til leje, svarer ikke til Lejen, naar udi Kiøb og Sall
en bliver besnæret etc. da kaldes [225] den Tiltale, man har imod dem, udi Juridisk Maal, Actio
Commodati, Actio Mutui, Actio Depositi, Actio Locati, Conducti, empti, venditi etc. Disse