vurdering af dansk og udenlandsk praksis - Betonelement-Foreningen

Huldæk og Brand 

- vurdering af dansk og udenlandsk praksis 

Udarbejdet for 

BETONELEMENT-FORENINGEN 

Oktober 2002

Huldæk og Brand 2002-10-23 

- dansk og udenlandsk praksis 

Synopsis 

I Danmark anvendes huldæk i det væsentlige på samme måde som i det øvrige 

Skandinavien. Dette gælder funktionen i det færdige bygværk og indbygningsmetoder/fugearmering 

mv. 

Det har gennem mange år været en udbredt international praksis at anvende 

huldækelementer til etageadskillelser med krav om 60, 90 eller 120 minutters 

brandmodstandsevne, idet designet i kold tilstand alene suppleres med opfyldelse 

af krav vedrørende bøjningsbæreevnen i brandsituationen. 

Der findes ikke nogen prøvningsdokumentation eller beregningsmetode, der kan 

bruges til at fastlægge niveauet for dækkenes forskydningsbæreevne under 

brand. Der er dog udført mange forsøg som bekræfter at huldækelementer kan 

modstå brand i både 60, 90 og 120 minutter når de udsættes for en moderat belastning. 

Det foreslås at dansk praksis på området tilpasses international praksis, frem for 

at forsøge på at foregribe den kommende fælleseuropæiske produktstandard ved 

at udvikle et særligt dansk dokumentationsgrundlag. Tilpasning er nødvendig, 

fordi nugældende danske lastregler kan føre til relativ store forskydningskræfter i 

brandsituationen. 

Dette har normalt kun betydning for byggerier i kategorien tungt erhverv; medens 

øvrige designkrav i forvejen sikrer, at dansk og international praksis er på linie 

i sædvanlige byggerier beregnet for boliger eller let erhverv. 

Rapporten foreslår derfor, at dansk praksis justeres med en begrænsende designregel 

gældende for huldæk med stor fladelast i brandsituationen, med mindre der 

træffes andre foranstaltninger til sikring af forholdene under brand. 

Jesper Frøbert Jensen Erik Steen Pedersen 

Birch & Krogboe A/S Side 2 af 52 

17681-BEF-35610-1.doc



Indholdsfortegnelse 

1.0 Baggrund ..............................................................................5 

2.0 Sammenfatning ................................................................. 6 

3.0 Sammenligning af praksis i forskellige lande ..............10 

3.1 Lastvirkning ..................................................................................................... 10 

3.2 Praksis ved dimensionering i ”kold” tilstand........................................12 

3.3 Praksis vedrørende tvæsnitsudformning og indbygning i de 

nordiske lande ................................................................................................14 

3.4 Praksis ved dimensionering overfor brand i de nordiske lande .....14 

3.4.1 Praksis vedrørende brandforhold i Danmark ................................14 

3.4.2Praksis vedrørende brandforhold i Norge.......................................15 

3.4.3Praksis vedrørende brandforhold i Sverige.....................................15 

3.4.4Praksis vedrørende brandforhold i Finland ....................................15 

4.0 Øvrige internationale tendenser....................................18 

4.1 Praksis i Belgien, Holland, Tyskland og Frankrig..................................18 

4.2 Det europæiske forslag til en produkt-standard 

(prEN 1168-1:2000).........................................................................................18 

4.3 FIB Recommendations – Precast prestressed hollow core floors . 19 

5.0 Prøvningsdokumentation............................................... 20 

5.1 Rapporterede forsøg.....................................................................................20 

5.2 Kommentarer til forsøgsserierne ............................................................ 22 

5.3 Kommentarer vedrørende forsøgsresultater ...................................... 23 

6.0 Betydning for dansk praksis............................................25 

7.0 Litteraturliste .................................................................... 26 


17681-BEF-35610-1.doc



Bilag: 

1 Regningsmæssige fladelaste 

2 Fuge- og tværarmering iht. prEN 1168:2000 

3 Fuge- og tværarmering iht. den norske elementhåndbog 

4 Fuge- og tværarmering iht. den svenske elementhåndbog 

5 Typiske tværsnit fra Danmark, Sverige, Norge og Finland 

6 Typer af prøvningsopstillinger 

7 Detaljer vedr. prøvningsopstilling C, D og E 

8 Fuge- og tværarmering iht. den danske elementhåndbog 

9 Maksimalt forekommende forskydningskræfter i kold og varm tilstand 

10 Maksimalt forekommende forskydningskræfter i kold og varm tilstand med 

foreslået justering af dansk praksis 


17681-BEF-35610-1.doc



1.0 Baggrund 

By- og Boligministeriet har i juni 2001 meddelt ETA-Danmark A/S, at det er ministeriets 

vurdering at de gældende MK-godkendelser for betonhuldækelementer 

kan tilbagekaldes, da godkendelserne ikke længere er nødvendige, idet betonelementernes 

brandmæssige egenskaber kan dokumenteres på baggrund af beregningsreglerne 

i konstruktionsnormerne eventuelt kombineret med prøvning i 

henhold til gældende standarder. By- og Boligministeriet anførte i samme forbindelse, 

at de pågældende godkendelser ikke vil kunne opretholdes på sigt, da de vil 

være i modstrid med Byggevaredirektivet. 

I konsekvens heraf har ETA-Danmark A/S i september 2001 meddelt Betonelement-Foreningen, 

at MK-godkendelsesordningen for betonhuldækelementer ophører 

med udgangen af år 2002. 

Bøjningsbæreevne under brand samt forhold vedr. den kolde tilstand, vurderes 

allerede i dag at kunne dokumenteres vha. beregning iht. konstruktionsnormerne 

og ved løbende produktionsprøvning. 

Der foreligger derimod ikke tilsvarende grundlag for direkte dokumentation vedrørende 

forskydningsbæreevnen under brand. 

Betonelement-Foreningen har i denne anledning bedt Birch & Krogboe A/S om at 

gennemgå indsamlet informationsmateriale mv. om anvendelse af betonhuldækelementer 

i vore nabolande, for nærmere at kunne vurdere om der reelt er 

behov for at ændre gældende dansk praksis – bl.a. set i lyset af, at der alene i de 

nordiske lande årligt anvendes omkring 4 mill. m 2 betonhuldækelementer i byggeriet. 

Rapporten sigter generelt kun på byggerier, hvor kravene til etageadskillelsernes 

brandmodstandsevne er 60 minutter. 


17681-BEF-35610-1.doc



2.0 Sammenfatning 

Det gennemgåede informationsmateriale er anført i litteraturlisten. Kopi af materialet 

beror hos Betonelement-Foreningen. Resultatet af gennemgangen, der er 

beskrevet nærmere i de efterfølgende afsnit, kan kort resummeres således: 

1. I Danmark anvendes huldæk i det væsentlige på samme måde som i det øvrige 

Skandinavien. Dette gælder funktionen i det færdige bygværk og indbygningsmetoder/fugearmering 

mv. 

2. Særskilt gennemregnede eksempler for huldæk indgående i bygninger for 

henholdsvis ”boliger”, ”let erhverv” og ”tungt erhverv”, viser at gængse 

huldæktyper i praksis udnyttes til samme spændvidder i Danmark, Norge og 

Finland, mens Sverige skiller sig ud med lidt kortere spændvidder. 

3. Ved sammenligning skal bemærkes, at lastvirkningen ved ”tungt erhverv” 

under brand i Danmark, er relativt højere i forhold til lastvirkningerne i kold 

tilstand end almindeligt gældende i udlandet. 

4. For sædvanlig brudgrænsetilstand (kold statik) er der i både Danmark og udlandet 

praksis for, at bøjningsbæreevnen bestemmes ved beregning; medens 

forskydningsbæreevnen bestemmes ved funktionsprøvning eller beregning. 

5. Ved design overfor brandsituationen er der både i Danmark og de fleste steder 

i udlandet praksis for, at bøjningsbærevnen bestemmes ved beregning, 

og derudfra stilles konstruktive krav til hovedarmeringens dæklag; medens 

der ikke foretages kontrol af forskydningsbæreevnen i brandsituationen. Årsagen 

hertil kan findes i, at det i alle betragtede kolde situationer (jf. tabel 2) 

aldrig er forskydningsbæreevnen som er dimensionsgivende. 

6. Der findes ingen internationalt anerkendt metode til beregning af huldækelementers 

forskydningskapacitet i brandsituationen. 

7. Der er i udlandet (især Finland) foretaget et betydeligt antal brandprøvninger 

af huldækelementer. Disse prøvninger er gennemført for at bekræfte, at der 

er tilstrækkelig bæreevne mht. forskydning og forankring under brand, for de 

gældende nationale lastforhold. Prøvningsresultaterne er dermed ikke et udtryk 

for huldækkenes reelle bæreevne. 

8. Specielt finske producenter kontrollerer – ved huldæktyper af relevans for 

danske forhold – hovedsageligt for byggerier i klassen ”tungt erhverv”, overholdelsen 

en national regel (jf. pkt.7), vedrørende forskydningskapaciteter 

under brand. 


17681-BEF-35610-1.doc



De mange forsøg med huldæk under brand viser, at huldæk med moderat belastning 

kan modstå brand i både 60, 90 og 120 minutter; men der findes ikke nogen 

dokumentation der kan bruges til at fastlægge niveauet for dækkenes forskydningsbæreevne 

under brand. 

Alligevel har det altså gennem mange år været en udbredt international praksis 

at anvende huldækelementer til etageadskillelser med krav om 60 minutters 

brandmodstandsevne, idet designet i kold tilstand alene suppleres med opfyldelse 

af krav vedrørende bøjningsbæreevnen i brandsituationen. 

En fælleseuropæisk produktstandard for huldæk ventes vedtaget inden for få år. I 

dag foreligger et forslag til standarden, der dog endnu ikke er dækkende for den 

aktuelle problemstilling vedr. huldæks forskydningsbæreevne under brandpåvirkning. 

Der er endnu mulighed for fra dansk side at få indflydelse på udformningen 

af produktstandarden. 

I mellemtiden foreslås det, at dansk praksis på området tilpasses international 

praksis frem for at det forsøges at udvikle et særligt dansk dokumentationsgrundlag. 

Tilpasning er nødvendig fordi danske partialkoefficienter på belastningerne afviger 

fra forholdene i andre lande. 

Normalt bliver dækelementerne i kold tilstand designet for lastvirkninger, der er 

end del større end de regningsmæssige lastvirkninger under brand, og desuden 

begrænses spændvidderne i mange tilfælde af nedbøjningshensyn. Jævnfør bilag 

9 betyder dette, at forskydningskræfterne i brandsituationen almindeligvis bliver 

mindre end ca. 65% af den regningsmæssige forskydningskapacitet i kold tilstand. 

Men netop de danske partialkoefficienter på belastningerne betyder, at dette niveau 

ved gældende dansk praksis kan overskrides en del i byggerier for tungt erhverv 

o.lign. 

For boliger og let erhverv medfører gældende dansk praksis i forvejen, at forskydningskræfterne 

i brandsituationen holder sig inden for det nævnte niveau. Se figur 

1, der viser størrelsen af forskydningskræfterne (Vbrand) i brandsituationen ved 

normalt design af betonhuldæk i Danmark i forhold regningsmæssig forskydningskapacitet 

i kold tilstand (Vud,kold). 


17681-BEF-35610-1.doc



90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

Figur 1 

V_brand / V_ud_kold 

0% 

150 200 250 300 350 400 

Dæktykkelse (mm) 

Tungt erhverv 

Let erhverv 

Boliger 

Der er således behov for en justering af designproceduren med sigte på byggerier 

i kategorien ”tungt erhverv”. Hvis den regningsmæssige belastning i brandtilfældet 

overstiger 

q* = gdæk + 5,0 kN/m 2 

foreslås derfor, at nugældende praksis suppleres med et krav om, at det regningsmæssige 

moment i brandtilfældet ikke må overstige: 

M* = 

(vud) 2 

50 kN/m 2 

hvor vud er den regningsmæssige forskydningskapacitet anvendt i normal brudgrænsetilstand 

( lastkombination 2.1 – 2.3 iht. DS 409 ). 

Med denne model sikres, at udnyttelsen af elementerne under brand i Danmark 

holdes på linie med udnyttelsen i andre lande – også ved belastningskombinationer, 

der afviger fra de normaltilfælde, der er analyseret i nærværende rapport. 


17681-BEF-35610-1.doc



Samtidig arbejder de danske huldækproducenter med at skærpe produktions- og 

kontrolrutiner, så danske huldæk fremover vil blive deklareret med øgede forskydningskapaciteter 

i forhold til nugældende værdier. 

I vedhæftede bilag 10 er vist konsekvensen for dansk praksis ved disse ændringer, 

idet de forventede værdier af fremtidige forskydningskapaciteter er anvendt. 

Ændrede kapaciteter betyder blot, at de maksimalt opnåelige spændvidder ændres 

tilsvarende – udnyttelsesgraden af forskydningskapaciteten i de valgte eksempler 

ændres ikke herved. 


17681-BEF-35610-1.doc



3.0 Sammenligning af praksis i forskellige lande 

3.1 Lastvirkning 

I de enkelte lande opereres med nationale karakteristiske laste og partialkoefficienter. 

Det medfører naturligvis i forskelle i de normgivne regningsmæssige lastvirkninger 

som dækkene skal dimensioneres for. Se bilag 1, hvor lastvirkningerne i 

henholdsvis Danmark, Finland, Sverige og Norge er vist for nogle udvalgte eksempler 

på bygningstyper med tilhørende valg af dæktykkelser. 

De viste eksempler med belastningskategorierne ”boliger”, ”let erhverv” og ”tungt 

erhverv” vurderes at dække en betydelig del af markedet. Af bilaget fremgår også 

hvilke dæktykkelser der typisk vil blive anvendt i den konkrete lastsituation i kombination 

med en spændvidde på 8 meter for boliger og på 12 meter for de øvrige 

lastkategorier. 

Lastvirkningerne for de udvalgte eksempler er fra producenter i Finland, Sverige 

og Norge hentet hjem via spørgeskemaer. 

Det er bemærkelsesværdigt, at lastvirkningen ved brand for tungt erhverv i Danmark 

ligger relativt højt i forhold til lastvirkningen ved brud i kold tilstand, når der 

sammenlignes med de øvrige lande. Jævnfør nedenstående tabel gør noget tilsvarende 

sig gældende, når dansk praksis sammenlignes med anbefalingerne i Eurocode 

1. 

Egenvægte Nyttelast Regningsmæssig last 

(kold tilstand) 

Regningsmæssig last 

(brand) 

Lastkvotient 

(brand/kold tilstand) 

DS 409/410 g_k q_k p_d p_bd p_bd/p_d 

(kN/m^2) (kN/m^2) (kN/m^2) (kN/m^2) 

Bolig 4,65 2,00 7,35 5,65 0,77 

Kontorer 5,65 3,00 9,55 7,15 0,75 

Samlingslokaler 5,65 5,00 12,15 10,65 0,88 

Lager mv. 5,10 6,00 12,90 11,10 0,86 

Eurocode 1 g_k q_k p_d p_bd p_bd/p_d 

(kN/m^2) (kN/m^2) (kN/m^2) (kN/m^2) 

Bolig 4,65 2,00 9,28 5,65 0,61 

Kontorer 5,65 3,00 12,13 7,15 0,59 

Samlingslokaler 5,65 5,00 15,13 8,15 0,54 

Lager mv. 5,10 6,00 15,89 10,50 0,66 

Tabel 1 Fladelaste iht. DS409/410 og Eurocode 1 


17681-BEF-35610-1.doc



Tabellen viser, at med de i Eurocode 1 internationalt anbefalede partialkoefficienter 

og hyppighedsfaktorer udgør den regningsmæssige lastvirkning i brandsituationen 

kun op til 66% af lastvirkningen i sædvanlig brudgrænsetilstand (kold tilstand); 

medens der i Danmark regnes med en relativ, betydelig højere lastvirkning 

i brandsituationen. 


17681-BEF-35610-1.doc



3.2 Praksis ved dimensionering i ”kold” tilstand 

I den behandlede litteratur [1], [2], [3] og [4] er der fundet ”kolde” modstandsevner 

for så vidt angår revnemomenter og brudgrænseværdier for bøjning og forskydning. 

På basis af disse værdier og de nationale fladelaste (bilag 1), kan bestemmes de 

maksimale spændvidder der kan anvendes for typiske dæktykkelser. De respektive 

maksimale spændvidder er angivet i parentes i skemaet. Fra Norge mangler oplysninger 

om revnemomenter. 

Danmark Dæktykkelse Forskydningskap. Momentkapacitet 

Boliger 220 

[mm] [kN/m] [kNm/m] 

Anv. 106 (l=11.3m) 

Brud 68 (l=18.5m) 125 (l=11.7m) 

Let erhverv 270 

Anv. 169(l=12.5m) 

Brud 80 (l=16.8m) 199 (l=12.9m) 

Tungt erhverv 320 

Anv. 252 (l=13.5m) 

Brud 94 (l=14.6m) 330 (l=14.3m) 

Finland Dæktykkelse Forskydningskap. Momentkapacitet 

Boliger 200 


Anv. 73 (l=10.5m) 

Brud 64 (l=18.4m) 115 (l=11.5m) 


Anv. 147 (l=12.9m) 

Brud 89 (l=19.2m) 231 (l=14.1m) 


Anv. 225 (l=13.4m) 

Brud 134(l=19.1m) 364 (l=14.4m) 


17681-BEF-35610-1.doc



Sverige Dæktykkelse Forskydningskap. Momentkapacitet 


Boliger 200 

Anv. 75 (l=9.7m) 

Brud 60 (l=17.1m) 110 (l=11.2m) 


Anv. 130 (l=11.0m) 

Brud 70 (l=14.7m) 190 (l=12.6m) 


Anv. 200 (l=12.0m) 

Brud 80 (l=12.4m) 285 (l=13.3m) 

Norge Dæktykkelse Forskydningskap. Momentkapacitet 


Boliger 

Anv. 

220 

Brud 65 (l=17.7m) 112 (l=11.0m) 

Let erhverv 

Anv. 

265 

Brud 95 (l=16.4m) 225 (l=12.5m) 

Tungt erhverv 

Anv. 

320 

Brud 

Tabel 2: Kapaciteter 

106 (l=14.7m) 300 l=12.9m) 

Hertil kommer, at dækkenes spændvidde i Danmark begrænses for at undgå problemer 

med nedbøjninger og svingninger. Denne grænse ligger generelt ved en 

spændvidde omkring 45 gange dæktykkelsen og det antages at der anvendes en 

tilsvarende regel i de øvrige betragtede lande. 


17681-BEF-35610-1.doc



I praksis bliver de maksimalt forekommende spændvidder under normale forhold 

dermed som følger: 

Bygningstype: Boliger Let erhverv Tungt erhverv 

Dæktykkelse: 200 – 220 mm 265 – 270 mm 320 mm 

Danmark 9,0 m 12,2 m 13,5 m 

Norge 9,0 m 12,2 m 12,9 m 

Sverige 9,0 m 11,0 m 12,0 m 

Finland 9,0 m 12,2 m 13,4 m 

Tabel 3: Maksimale spændvidder 

De gennemregnede eksempler viser, at gængse huldæktyper i praksis udnyttes til 

spændvidder af samme størrelsesorden i Danmark, Norge og Finland, for så vidt 

angår de „kolde“ situationer. Sverige skiller sig ud med op til 1.5 m kortere spændvidder. 

3.3 Praksis vedrørende tvæsnitsudformning og indbygning i de nordiske lande 

I bilag 8 (fra [20]) ses hvorledes fuge- og tværarmering bør anordnes iht. dansk 

praksis. 

I bilag 3 vises hvorledes fuge- og tværarmering bør anordnes iht. norsk praksis. 

I bilag 4 vises hvorledes fuge- og tværarmering bør anordnes iht. svensk praksis. 

I bilag 5 vises tværsnitsgeometrier fra Danmark, Sverige, Norge og Finland. 

Efter disse bilag at dømme, er der i de pågældende lande imellem ikke væsentlig 

forskel på hvorledes huldækelementerne udformes/indbygges. 

3.4 Praksis ved dimensionering overfor brand i de nordiske lande 

3.4.1 Praksis vedrørende brandforhold i Danmark 

I Danmark beskæftiger man sig ikke eksplicit med forskydningsbæreevnen under 

brand. 


17681-BEF-35610-1.doc



Bøjningsbæreevnen baserer sig normalt på en spændingsberegning med reducerede 

styrkeegenskaber under hensyn til øgede temperaturer. En sådan beregning 

kan umiddelbart foretages iht. Betonnormens brandafsnit. 

3.4.2 Praksis vedrørende brandforhold i Norge 

Den norske ”Elementhåndbog” [18] samt diverse korrespondance med BEF´s kontaktperson 

[8] er gennemgået. 

Norge benytter sig af det europæiske ”Beton og brand”-normforslag. Heri angives 

at en 80 mm tyk massiv betonplade med liner placeres i 35 mm’s dybde er BS60. 

Hvis de ikke-massive huldæk omregnes til et ækvivalent (med hensyn til masse) 

massivt dæk, er alle de norske dæktyper umiddelbart BS60. Når et dæk ønskes 

opgraderet f.eks. til BS120 baseres dette på en beregning af bøjningsbæreevnen 

under hensyn til temperaturens indflydelse på betonens og armeringens styrkeegenskaber. 

Iht. dokumentationsmaterialet beskæftiger Norge sig ikke eksplicit med forskydnings-/forankringsbæreevne 

under brand. 

3.4.3 Praksis vedrørende brandforhold i Sverige 

”Elementhåndbogen” [9] fra Sverige samt diverse korrespondance med BEF´s 

kontaktperson [10] er gennemgået. 

Sverige angiver temperaturfordelinger for de forskellige huldæksdimensioner. Baseret 

på disse bestemmes bøjningsbæreevnen under hensyn til temperaturens 

indflydelse på betonens og armeringens styrkeegenskaber. 

Iht. dokumentationsmaterialet beskæftiger Sverige sig ikke eksplicit med forskydnings-/ 

forankringsbæreevne under brand. 

3.4.4 Praksis vedrørende brandforhold i Finland 

Finske huldækproducenter har gennemført et prøvningsprojekt [11] omfattende 

ca. 40 tests. Hietanen [12] har efterfølgende opstillet formler til fastlæggelse af 

forskydningsbæreevnen under brandpåvirkning. I sin generelle form udtrykkes 

bæreevnen som: 

VuT = 0.8 * Vu - VT 

hvor 


17681-BEF-35610-1.doc



VuT er forskydningsbæreevnen under brand 

Vu er den kolde karakteristiske forskydningsbæreevne 

VT udtrykker et "belastnings"-bidrag hidrørende fra forskelle i temperaturbevægelse 

Tankesættet bag formlen er at: 

1. Forskydningskapaciteten er en funktion af betonens trækstyrke og af 

trykspændingen hidrørende fra forspændingen. Der argumenteres herefter 

for at trækstyrken højst falder til 80% og at bidraget fra forspændingen bibeholdes. 

Endvidere antages at forankringen er i orden idet temperaturen omkring 

vederlaget kun er omkring 100 grader. 

2. Effekter fra forskelle i temperaturer "indlejres" i VT som for en række elementtyper 

er bestemt vha. de gennemførte brandprøvninger. 

Hietanen’s arbejde er resulteret i flg. værdier for VT afhængigt af tværsnitstype og 

brandmodstandstid: 

Tværsnitstype Dæktykkelse 

[mm] 

Brandmodstandstid 

[min] 

4 kanaler 400 60 96 


17681-BEF-35610-1.doc 

VT 

[kN/m] 

4 kanaler 400 90 eller 120 100 

5 kanaler 265 60 52 

5 kanaler 265 90 eller 120 65 

Tabel 4 

Fra en finsk producent er oplyst følgende typiske værdier for den karakteristiske 

forskydningsbæreevne: 

- 265 mm tværsnit med 5 kanaler: Vuk = 135 kN/m 

- 400 mm tværsnit med 4 kanaler:Vuk = 259 kN/m 

For disse huldæk udsat for 60 minutters brandtid gælder således iht. Hietanen, at: 

VT = ca. 38% af Vuk 

så forskydningskapaciteten, svarende til Hietanens forslag, ved 60 minutters 

brand bliver af størrelsesordenen:



Vud-brand = 0,8 x Vuk – 0,38 x Vuk = 0,42 x Vuk 

Den finske producent oplyser samtidig, jf. [2], at der er tale om en løbende produktion, 

hvor partialkoefficienten på forskydningsbæreevnen i kold tilstand er 

1,57. Forskydningsbæreevnen (Vud) i kold tilstand er dermed Vuk/1,57, så udtrykket 

for forskydningsbæreevnen ved 60 minutters brand kan omformes til: 

Vud-brand = 0,42 x (Vud x 1,57) = 0,66 x Vud 

Sålænge lastvirkningen ved 60 minutters brand ligger under 66% af lastvirkningen 

i kold tilstand, betyder resultatet at der ikke er behov for særskilt kontrol af 

forskydningskapaciteten i brandtilfældet. 

Svarende til lastvirkningerne anført i bilag 1 konkluderer Hietanen da også, at der 

ved krav om 60 minutters brandmodstandsevne generelt ikke er behov for nærmere 

undersøgelse af forskydningskapaciteten i brandtilfældet, med mindre der 

er tale om etageadskillelser for lagre etc. idet de 66% typisk svarer til det relative 

lastniveau i øvrige byggerier under brand i Finland. 

Hietanen’s ”teori” må dog anvendes med forsigtighed da den tilsyneladende forholder 

sig til en blanding af karakteristiske værdier og prøvningsresultater, ligesom 

den indgående trækstyrke er høj set ift. det europæiske forslag vedr. beton 

og brand. 


17681-BEF-35610-1.doc



4.0 Øvrige internationale tendenser 

4.1 Praksis i Belgien, Holland, Tyskland og Frankrig 

Iht. til [7] producerer Echo NV årligt, 4 mill. m 2 huldæk til Belgien, Holland, Tyskland 

og Frankrig. 

Dækkenes forskydningsbæreevne under brandpåvirkning eftervises ikke. 

Bøjningsbæreevnen under brandpåvirkning eftervises. 

4.2 Det europæiske forslag til en produkt-standard (prEN 1168-1:2000) 

Forslaget [5] indeholder en række krav til geometri, udførelse mm.. 

Mht. de "kolde" modstandsegenskaber refereres til "hoved-betonnormen" (EC-2 

General Rules) som anviser metoder til fastlæggelser af bøjnings-, forskydningsog 

forankringskapacitet. 

Under brandpåvirkning angiver forslaget eftervisning ved en af flg. metoder: 

• Test efter EN 1363 og EN 1365 

• Beregning efter EC2-general rules, branddelen 

• ”Tabulated data” i produktstandarden som angiver at et huldæk skal være 

120mm tykt og have en linedybde på 30 mm for at være BS60. Disse tabeller 

baserer sig angiveligt på tabellerne fra den generelle norm men med 

transformerede tykkelser. I tabellerne er forudsat at lasten i brandsituationen 

er 70% af den kolde last. 

Det er kun det første punkt som inkluderer forskydningsbæreevne; medens den 

anviste beregningsmetode og de tabulerede data omhandler bøjningsbæreevne. 

Der anvises ikke specifikt hvorledes fuge-/tværarmering skal arrangeres, men 

henvises til EC2-hovednormen. 


17681-BEF-35610-1.doc



4.3 FIB Recommendations – Precast prestressed hollow core floors 

I FIB Recommandations [6] nævnes at der generelt kan foretages tests. Derudover 

anvises en metode til bestemmelse af brudmoment under brand, men ingen beregningsmetoder 

til eftervisning af tilsvarende forskydningsbæreevne. 

For at sikre tilstrækkelig forskydningsbæreevne anbefales det at der ilægges supplerende 

armering i niveau med nullinen til optagelse af trækspændinger i ribben. 

Disse trækspændinger opstår pga. underflangens termiske forlængelse. Supplerende 

armering kan opnås ved at længdearmering indstøbes i langsgående dækfuger 

eller ved at 2 åbne kanaler i et element udstøbes med ilagt armering, typisk 

over en strækning på 1200-1500 mm fra vederlag (se bilag 2). 


17681-BEF-35610-1.doc



5.0 Prøvningsdokumentation 

5.1 Rapporterede forsøg 

Der er gennemgået en række forsøgsresultater fra Holland, Finland og Danmark. 

Disse er refereret i henholdsvis, en ikke-publiceret artikel [13] af Van Acker, og i 

prøvningsrapporter [14]-[17], [11] og i [19]. De finske prøvningsresultater er identiske 

med forsøgene der refereres til i afsnittet ”Praksis i Finland”. 

Hollandske forsøg 

I [13] er summarisk refereret 4 forsøg. 

[17] er en detaljeret prøvningsrapport. 

Finske forsøg 

I [11] er en summarisk oversigt over de forsøg som ligger til grund for den finske 

praksis (jf. ovenstående afsnit). 

For 3 af forsøgene foreligger de tilhørende mere detaljerede prøvningsrapporter. 

I de finske forsøg som er refereret i [11], [14], [15] og [16] er anvendt en række forskellige 

udformninger omkring elementernes vederlag. Resultaterne fra de forsøg 

hvor der er foretaget isolering af vederlagszonen og hvor elementenderne er 

fastholdt af stålprofiler, er ikke medtaget i nærværende oversigt. 

Tilbage står 3 typer udførelse, type C, D og E som vist i bilag 6. Detaljerede eksempler 

på type C, D og E fremgår af prøvningsrapporterne [14], [15] og [16] og er 

vist i bilag 7. 

Danske forsøg 

[19] er en detaljeret prøvningsrapport omhandlende forsøg med 3 forskellige dæktykkelser. 


17681-BEF-35610-1.doc



Prøvningsresultater, Hollandske, finske og danske forsøg 

Svigt Kommentar 

Vbrand 

[kN/m] 

BS-tid 

[min.] 

Rand/fugearmering 

Fugt 

% 

Dæklag 

[mm] 

Forspændingsliner 

Dæktykkelse 

[mm] 

Element- 

Bred- 

Spænd- 

Vid- 

Forsøgsid. Reference 

de[mm] 

de[m] 

1 13 3.0 1200 200 7 ½” 48 ? - 93 27.2 Intet a 

2 13 3.0 600 200 4 ½”+2? 45 ? - 123 25.3 Intet a 

3 13 3.0 600 200 4 ½”+2? 45 ? - 125 25.3 Intet a 

4 13 3.0 1200 265 ? ? ? - 124 28.0 Intet a 

4514 17 5.45 1200 265 10 3/8” 35/50 ? - 150 19.5 Intet b 

PAL566a 14, 11 3.23 1200 200 4 ½” 28 1.1-1.8 C 60 21.4 Intet c 

PAL566b 15, 11 5.23 1200 265 10 ½” 31 1.6-2.3 D 60 48.5 Intet d 

PAL360 16, 11 5.2 1200 420 5 ½” 50 2.3-2.7 E 120 38.2 Intet e 

4337/84 11 5.19 1200 265 6 3/8” 28 0.5 C 62 37.3 Intet 

5308/85 11 5.19 2400 265 9 3/8” 26 2.4 D 61 32.7 Intet 

4248/84 11 5.19 2400 265 8 ½” 58 3.4 C 49 37.5 Shear/Spall. 

566d/85 11 5.17 1200 265 6 ½” 51 2.2-2.5 D 77 46.1 Shear 

5327/85 11 5.18 1200 265 10 3/8”+2 ½” 72 2.8 D 66 62.7 Spalling 

90228 11 5.17 1200 265 6 3/8”+4 ½” 57/86 1.0-1.3 E 27 64.8 Shear/Bond 

1126/91 11 5.23 1200 265 10x3/8” 50 1.3 E 157 30.8 Intet 

566c/85 11 5.17 1200 265 6 ½” 30 2.5-3.0 D 39 38.6 Global spall. 

5377/86 11 5.15 1200 265 6 ½” 28 1.9 D 83 38.6 Intet 

X52650d 19 6.2 1200 180 8 x9.3 mm 25 3.8 - 22 36.8 Shear/Bond f 

X52650e 19 6.2 1200 220 8x9.3 mm 25 3.8 - 26 37.8 Shear/Bond f 

X52650f 19 6.2 1200 270 4x(12.5+15.2) 25 3.8 - 22 57.7 Shear/Bond f 

Tabel 5 Eksisterende prøvningsdokumentation 

Birch & Krogboe A/S 21 af 50 

17681-BEF-35610-1.doc



5.2 Kommentarer til forsøgsserierne 

a: Forsøg 1: 

I åbnede kanaler pr. 600 mm er indstøbt Ø12 , L=500mm. Ved langsgående rande 

er Ø40-trækstringer. Al slap armering er forankret i armerede udstøbninger ved 

elementender. 

Forsøg2: 

Elementer er 600mm brede. I langsgående samlinger er ilagt ø12, L= 1500. Ved 

langsgående rande er støbt kantbjælker med 2Ø12 og Ø40-trækstringer. Al slap 

armering er forankret i armerede udstøbninger ved elementender. 

Forsøg 3: 

Som forsøg 2 men kun med 2Ø12 i kantbjælker. 

Forsøg 4: 

Som forsøg 1 men med 265 mm dæktykkelse og kun Ø25-trækstringere. 

Efter afslutningen af brandforløbet blev lasten øget indtil der skete et brud. Den 

herved opnåede bæreevne kan dog ikke anvendes som dokumentation idet der 

ikke herved tages hensyn til krybetøjninger under brandperioden. Bæreevnerne i 

tabellen svarer derfor til den last som er blevet båret i den angivne brandperiode. 

I forsøg 1, 2 og 4 giver tilstedeværelsen af trækbåndene udenfor brandkammeret i 

kombination med den korte spændvidde, mulighed for at lasten kan optages ved 

buevirkning. I forsøg 2 og 3 er den langsgående fugearmering pr. 600 mm ført 

helt ud til fagmidte. Der er altså ingen forskydningspåvirkede tværsnit som ikke er 

fugearmerede. 

b: I åbnede kanaler er indstøbt Ø10, L = 550 mm, pr. 600mm. Elementet er fastspændt 

til armerede tværbjælker med lodrette ankre og ståloverliggere. 

c: Fuge-/randarmering er vist i bilag 7. Arrangementet vurderes at svare til dansk 

praksis 

d: Fuge-/randarmering er vist i bilag 7. Arrangementet vurderes at svare til dansk 

praksis 

e: Fuge-/randarmering er vist i bilag 7. Hele pladefeltet (2.4*5.25 m 2 ) er omkranset af 

en beton-kantbjælke med 3Ø10. Ved langsgående kanter er 1Ø16, l=2500mm, 

fastgjort til stålendeplade udenpå tværbjælke. 


17681-BEF-35610-1.doc



I langsgående fuger er 1Ø16, l=1500mm og 1Ø16, l=2500mm ligeledes fastgjort til 

stålendeplade. De langsgående kantbjælker indeholder hver 3Ø10 og 1Ø16 der kan 

virke som trækbånd ved buevirkning. 

f: Elementerne er lagt ”løst” op uden såvel tværgående som langsgående armering. 

Ingen fuger er udstøbte. Den manglende tværforankring af vederlagzonen kan 

have reduceret linernes forankringsevne. Fugearmering i langsgående fuger kunne 

have bidraget til forskydningskapaciteten. 

Fuge-/randarmering af typen E kan virke som trækbånd ved buevirkning 

5.3 Kommentarer vedrørende forsøgsresultater 

For forsøg som umiddelbart kunne indikere mangel på bæreevne indenfor 60 

minutters brandpåvirkning, kan bemærkes: 

• at forsøget 4248/84 (265mm) kun holder i 49 minutter trods en belastning på 

kun 37.5 kN/m. Svigtet, som betegnes Shear/spalling kan dog skyldes det høje 

fugtindhold 

• at forsøget 566c (265mm) kun holder i 39 minutter trods en belastning på kun 

38.6 kN/m. Svigtet, som betegnes Global spalling kan dog skyldes det høje 

fugtindhold 

• at forsøget 90228 (265mm) kun holder i 27 minutter ved en belastning på 

64.8 kN/m. Tværsnittet er udført med liner placeret i 2 højder, hhv. 57mm og 

86 mm over undersiden. Svigtet, som betegnes Shear/bond kan dog skyldes 

afskalning af de usædvanligt store dæklag 

• at prøvningsemnet i forsøget X52650d er overbelastet. Der er påført last 

svarer til 119% af den kolde karakteristiske bæreevne 

• at forsøgene X52650d, e og f er udført uden nogen form for fugearmering og 

fugeudstøbning, jf. ovenstående kommentar, f. Desuden er fugtindholdet 

højt 

Der er altså en forklaring på at brandmodstandstiderne i disse forsøg er lave. 

For de prøvninger som vurderes at være repræsentative i forhold til dansk praksis 

vedrørende dæklag, hovedarmering og fuge-/randarmering ses af skemaet: 

• for 200 mm dæk, et enkelt resultat på 21.4 kN/m i mindst 60 minutter 

• for 265 mm dæk, en største belastning på 48.5 kN/m i mindst 60 minutter 


17681-BEF-35610-1.doc



I alle de tilfælde hvor der ikke er sket svigt under brandforløbet, fortæller forsøget 

at bæreevnen er større end belastningen, for den valgte brandmodstandstid. 

Bæreevnen er dog ukendt. Det er ikke muligt på det foreliggende talmateriale at 

udregne en karakteristisk bæreevne som kan ligge til grund for en bæreevneeftervisning. 


17681-BEF-35610-1.doc



6.0 Betydning for dansk praksis 

Dimensionsgivende for huldæk er brudmoment og forskydningskapacitet i den 

”kolde” situation og under brand, samt forhold vedr. nedbøjning, revnedannelse 

og komfort (svingning). 

Jævnfør bilag 9 betyder dette med de danske regler for belastninger (DS 409 og 

DS 410), at der for sædvanlige huldæk især synes at være behov for at se nærmere 

på forholdene i byggerier beregnet for tungt erhverv, hvor de danske regler fører 

til en relativ høj last i brandtilfældet i forhold til belastningen i kold tilstand. 


17681-BEF-35610-1.doc



7.0 Litteraturliste 

[1] Bæreevnetabeller dateret 2001-12-09, betonelement a/s, 

[2] Personlig kommunikation mellem Erkki Kaivola, Addtek og Flemming Pedersen, 

betonelement a/s 

[3] Bæreevnetabeller fra spenncoms(Norge) produktkatalog, side nr.: 01 A201 0 

[4] Bjälklag och tak, Betongelementföreningen, Sverige, Publikation nr. 35, 1985 

[5] PrEN 1168-1, Precast concrete products – Hollow core slabs for floors-, Part1 

:Prestressed slabs, Date:2000-12 

[6] FIB Recommandations, Precast prestressed hollow core floors, ISBN 0 7277 

1375 2 

[7] Personlig kommunikation mellem Bart Thijs, Echo NV og Flemming Pedersen, 

betonelement a/s 

[8] Personlig kommunikation mellem Sven Alexander, Spenncon og Flemming 

Pedersen, betonelement a/s 

[9] Brandmodstand, Betongelementföreningen, Sverige, Publikation nr. 45, 

1985 

[10] Personlig kommunikation mellem Thomas Petterson, Strangbetong og 

Flemming Pedersen, betonelement a/s 

[11] Fire tests for finnish hollow core slabs, Rev. November 1992, Associaton of 

the concrete industri of Finland 

[12] The shearing capacity of hollow core slabs in fire dimensioning, Tauno Hietanen, 

The concrete association of Finland 

[13] Shear resistance of prestressed hollow core floors exposed to fire, Arnold 

Van Acker, Chairman fib Commision of Prefabrication – 4 forsøg 


17681-BEF-35610-1.doc



[14] Research report no. PAL 566a, VTT, Technical Research Centre of Finland, Fire 

Technology Laboratory 

[15] Research report no. PAL 566b, VTT, Technical Research Centre of Finland, Fire 

Technology Laboratory 

[16] Research report no. PAL 360/90b, VTT, Technical Research Centre of Finland, 

Fire Technology Laboratory 

[17] Report no. 4514, Fire test on Prestressed Hollow Core Slabs,State University 

Gent, Labo for Application of firing materials and heat transmission 

[18] Betongelementboken, Betongindustriens Landsforening, Norge, 1994 

[19] Hollow Core Concrete Slabs, Report X 52650, Danish Institute of Fire 

Technology, 1999 

[20] Betonelementer, Bind 3, Betonelement-Foreningen, 1991 


17681-BEF-35610-1.doc



Bilag 1 Lastvirkning/Regningsmæssige fladelaste, [2], [8], [10] 

Danmark Finland Sverige Norge 

Regn. 

Regn. 

Regn. 

Regn. 

Last[kN/m2] Last[kN/m2] Last[kN/m2] Last[kN/m2] 

Boliger 

Dæktykkelse 220mm 200mm 200mm 220mm 

Anv. 6.65 5.3 6.4 5.75 

Brud 7.35 6.96 7.0 7.35 

Brand 5.65 4.55 5.65 5.75 

Brand/Brud 

Let erhverv 

77% 65% 81% 78% 


Anv. 8.65 7.05 8.65 8.90 

Brud 9.55 9.26 9.55 11.58 

Brand 7.15 5.80 7.65 8.90 

Brand/Brud 

Tungt erhverv 

75% 63% 80% 77% 


Anv. 11.1 10 11.1 10.8 

Brud 12.9 14 12.9 14.46 

Brand 11.1 10 8.6 10.8 

Brand/Brud 86% 71% 67% 75% 


17681-BEF-35610-1.doc



Bilag 2 Fuge- og tværarmering iht. prEN 1168:2000 


17681-BEF-35610-1.doc




17681-BEF-35610-1.doc



Bilag 3 Fuge- og tværarmering iht. den norske elementhåndbog 


17681-BEF-35610-1.doc




17681-BEF-35610-1.doc



Bilag 4 Fuge- og tværarmering iht. den svenske elementhåndbog 


17681-BEF-35610-1.doc




17681-BEF-35610-1.doc



Bilag 5 Typiske tværsnit fra Danmark, Sverige, Norge og Finland 

Danmark: 


17681-BEF-35610-1.doc




17681-BEF-35610-1.doc




17681-BEF-35610-1.doc




17681-BEF-35610-1.doc




17681-BEF-35610-1.doc




17681-BEF-35610-1.doc




17681-BEF-35610-1.doc



Bilag 6 Typer af prøvningsopstillinger 


17681-BEF-35610-1.doc



Bilag 7 Detaljer vedr. prøvningsopstilling C, D og E 


17681-BEF-35610-1.doc




17681-BEF-35610-1.doc




17681-BEF-35610-1.doc



Bilag 8 Fuge- og tværarmering iht. den danske elementhåndbog 


17681-BEF-35610-1.doc




17681-BEF-35610-1.doc



Bilag 9 Maksimalt forekommende forskydningskræfter i kold og varm tilstand, 

Danmark 

BOLIG 

g_excl dæk 1,5 kN/m^2 Dæktype t (mm) 220,00 270 320 

q_nytte 2,0 kN/m^2 g_dæk (kN/m^2) 3,15 3,65 4,1 

V_ud (kN/m) 68,00 80 94,2 

M_rev (kNm/m) 106,00 169 252 

M_ud (kNm/m) 125,00 199 330 

45 x t (m) 9,60 12 14,4 

Kar last (kN/m^2) 6,65 7,15 7,60 

Brud (kN/m^2) 7,35 7,92 8,44 

Brand (kN/m^2) 5,65 6,15 6,60 

Maks L (m) 9,60 12,00 14,40 

Maks V_brand (kN/m) 27,12 36,90 47,52 

V_brand/V_ud 40% 46% 50% 

LET ERHVERV 



V_ud (kN/m) 68,00 80 94,2 

M_rev (kNm/m) 106,00 169 252 

M_ud (kNm/m) 125,00 199 330 

45 x t (m) 9,60 12,2 14,4 

Kar last (kN/m^2) 8,15 8,65 9,10 

Brud (kN/m^2) 9,05 9,55 10,02 

Brand (kN/m^2) 6,65 7,15 7,60 

Maks L (m) 9,60 12,20 14,40 


V_brand/V_ud 47% 55% 58% 

TUNGT ERHVERV 



V_ud (kN/m) 68,00 80 94,2 

M_rev (kNm/m) 106,00 169 252 

M_ud (kNm/m) 125,00 199 330 

45 x t (m) 9,60 12,2 14,4 

Kar last (kN/m^2) 10,15 10,65 11,10 

Brud (kN/m^2) 11,95 12,45 12,90 

Brand (kN/m^2) 10,15 10,65 11,10 

Maks L (m) 9,14 11,27 13,48 


V_brand/V_ud 68% 75% 79% 

V_brand / V_ud_kold 220 - 270 DANMARK320 

400 

Tungt erhverv 68% 75% 79% 

Let erhverv 

Boliger 100% 

90% 

80% 

70% 

47% 

40% 

55% 

46% 

58% 

50% 

60% 

Tungt erhverv 

50% 

Let erhverv 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

Boliger 

150 200 250 300 350 400 



17681-BEF-35610-1.doc



Maksimalt forekommende forskydningskræfter i kold og varm tilstand, 

Norge 

BOLIG 



V_ud (kN/m) 65,00 95 106 

M_rev (kNm/m) - - - 

M_ud (kNm/m) 112,00 225 300 

45 x t (m) 9,60 12,2 14,4 

Kar last (kN/m^2) 5,75 6,40 6,80 

Brud (kN/m^2) 7,35 8,19 8,73 

Brand (kN/m^2) 5,75 6,40 6,80 

Maks L (m) 9,60 12,20 14,40 


V_brand/V_ud 42% 41% 46% 

LET ERHVERV 



V_ud (kN/m) 65,00 95 106 


M_ud (kNm/m) 112,00 225 300 

45 x t (m) 9,60 12,2 14,4 

Kar last (kN/m^2) 8,25 8,90 9,30 

Brud (kN/m^2) 10,80 11,58 12,06 

Brand (kN/m^2) 8,25 8,90 9,30 

Maks L (m) 9,11 12,20 14,11 


V_brand/V_ud 58% 57% 62% 

TUNGT ERHVERV 



V_ud (kN/m) 65,00 95 106 


M_ud (kNm/m) 112,00 225 300 

45 x t (m) 9,60 12,2 14,4 

Kar last (kN/m^2) 9,75 10,40 10,80 

Brud (kN/m^2) 13,20 13,98 14,46 

Brand (kN/m^2) 9,75 10,40 10,80 

Maks L (m) 8,24 11,35 12,88 


V_brand/V_ud 62% 62% 66% 

V_brand / V_ud_kold 220 270 - NORGE 320 400 


Let erhverv 

Boliger 100% 

90% 

80% 

70% 

58% 

42% 

57% 

41% 

62% 

46% 

60% 

Tungt erhverv 

50% 

Let erhverv 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

Boliger 

150 200 250 300 350 400 



17681-BEF-35610-1.doc




Sverige 

BOLIG 



q_brand_nytte 1,25 kN/m^2 

V_ud (kN/m) 60,00 70 80 

M_rev (kNm/m) 75,00 130 200 

M_ud (kNm/m) 110,00 190 285 

45 x t (m) 9,00 12,2 14,4 

Kar last (kN/m^2) 6,40 7,15 7,60 

Brud (kN/m^2) 7,00 7,75 8,20 

Brand (kN/m^2) 5,65 6,40 6,85 

Maks L (m) 9,00 12,06 14,40 


V_brand/V_ud 42% 55% 62% 

LET ERHVERV 




V_ud (kN/m) 60,00 70 80 

M_rev (kNm/m) 75,00 130 200 

M_ud (kNm/m) 110,00 190 285 

45 x t (m) 9,00 12,2 14,4 

Kar last (kN/m^2) 7,90 8,65 9,10 

Brud (kN/m^2) 8,80 9,55 10,00 

Brand (kN/m^2) 6,90 7,65 8,10 

Maks L (m) 8,71 10,96 13,26 


V_brand/V_ud 50% 60% 67% 

TUNGT ERHVERV 




V_ud (kN/m) 60,00 70 80 

M_rev (kNm/m) 75,00 130 200 

M_ud (kNm/m) 110,00 190 285 

45 x t (m) 9,00 12,2 14,4 

Kar last (kN/m^2) 9,90 10,65 11,10 

Brud (kN/m^2) 11,70 12,45 12,90 

Brand (kN/m^2) 7,40 8,15 8,60 

Maks L (m) 7,78 9,88 12,01 


V_brand/V_ud 48% 58% 65% 

V_brand / V_ud_kold 220 270 - SVERIGE320 

400 


Let erhverv 

Boliger 100% 

90% 

80% 

70% 

50% 

42% 

60% 

55% 

67% 

62% 

60% 

Tungt erhverv 

50% 

Let erhverv 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

Boliger 

150 200 250 300 350 400 



17681-BEF-35610-1.doc




Finland 

BOLIG 


q_nytte 1,5 kN/m^2 g_dæk (kN/m^2) 2,80 3,8 4 

V_ud (kN/m) 64,00 89 134 

M_rev (kNm/m) 73,00 147 225 

M_ud (kNm/m) 115,00 231 364 

45 x t (m) 9,00 12 14,4 

Kar last (kN/m^2) 5,30 6,30 6,50 

Brud (kN/m^2) 6,96 8,16 8,40 

Brand (kN/m^2) 4,55 5,55 5,75 

Maks L (m) 9,00 12,00 14,40 


V_brand/V_ud 32% 37% 31% 

LET ERHVERV 



V_ud (kN/m) 64,00 89 134 

M_rev (kNm/m) 73,00 147 225 

M_ud (kNm/m) 115,00 231 364 

45 x t (m) 9,00 12 14,4 

Kar last (kN/m^2) 6,05 7,05 7,25 

Brud (kN/m^2) 8,06 9,26 9,50 

Brand (kN/m^2) 4,80 5,80 6,00 

Maks L (m) 9,00 12,00 14,40 


V_brand/V_ud 34% 39% 32% 

TUNGT ERHVERV 



V_ud (kN/m) 64,00 89 134 

M_rev (kNm/m) 73,00 147 225 

M_ud (kNm/m) 115,00 231 364 

45 x t (m) 9,00 12 14,4 

Kar last (kN/m^2) 8,80 9,80 10,00 

Brud (kN/m^2) 12,56 13,76 14,00 

Brand (kN/m^2) 8,80 9,80 10,00 

Maks L (m) 8,15 10,95 13,42 


V_brand/V_ud 56% 60% 50% 

V_brand / V_ud_kold 220 270 - FINLAND 320 400 


Let erhverv 

Boliger 100% 

90% 

80% 

70% 

34% 

32% 

39% 

37% 

32% 

31% 

60% 

Tungt erhverv 

50% 

Let erhverv 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

Boliger 

150 200 250 300 350 400 



17681-BEF-35610-1.doc



Bilag 10 Maksimalt forekommende forskydningskræfter i kold og varm tilstand, 

med foreslået justering af dansk praksis 

BOLIG 



V_ud (kN/m) 69,00 92 105 

M_rev (kNm/m) 106,00 169 252 

M_ud (kNm/m) 125,00 199 330 

45 x t (m) 9,60 12 14,4 

Kar last (kN/m^2) 6,65 7,15 7,60 

Brud (kN/m^2) 7,35 7,92 8,44 

Brand (kN/m^2) 5,65 6,15 6,60 

Maks L (m) 9,60 12,00 14,40 


V_brand/V_ud 39% 40% 45% 

LET ERHVERV 



V_ud (kN/m) 69,00 92 105 

M_rev (kNm/m) 106,00 169 252 

M_ud (kNm/m) 125,00 199 330 

45 x t (m) 9,60 12,2 14,4 

Kar last (kN/m^2) 8,15 8,65 9,10 

Brud (kN/m^2) 9,05 9,55 10,02 

Brand (kN/m^2) 6,65 7,15 7,60 

Maks L (m) 9,60 12,20 14,40 


V_brand/V_ud 46% 47% 52% 

TUNGT ERHVERV 



V_ud (kN/m) 69,00 92 105 

M_rev (kNm/m) 106,00 169 252 

M* (kNm/m) 95 169 221 

M_ud (kNm/m) 125 199 330 

45 x t (m) 9,60 12,2 14,4 

Kar last (kN/m^2) 10,15 10,65 11,10 

Brud (kN/m^2) 11,95 12,45 12,90 

Brand (kN/m^2) 10,15 10,65 11,10 

Maks L (m) 8,66 11,27 12,61 


V_brand/V_ud 64% 65% 67% 

V_brand / V_ud_kold 220 - 270 DANMARK320 

400 


Let erhverv 

Boliger 100% 

90% 

80% 

70% 

46% 

39% 

47% 

40% 

52% 

45% 

60% 

Tungt erhverv 

50% 

Let erhverv 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

Boliger 

150 200 250 300 350 400 



17681-BEF-35610-1.doc

vurdering af dansk og udenlandsk praksis - Betonelement-Foreningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?