LETBETONELEMENTGRUPPEN - BIH

Helvægge og dæk af letbetonLydisoleringHÆFTE NR.3APR. 2008LETBETONELEMENTGRUPPEN - BIH

Indholdsfortegnelse / IndledningIndholdsfortegnelse1. Indledning ........................................................ 31.1 Referencer .......................................................... 32. Lydbestemmelser ........................................ 4-52.1 Boliger o. lign. byggeri benyttet til overnatning ... 42.2 Undervisningsbyggeri ........................................ 42.3 Daginstitutioner .................................................. 52.4 Kontorbyggeri .................................................... 52.5 Hospitaler, lægehuse, klinikker m.v. ................... 53. Hovedprincipper - projektering ................... 6-83.1 Luftlydisolation ................................................ 6-73.2 Trinlydniveau ...................................................... 73.3 Trafikstøj .......................................................... 7-83.4 Støj fra tekniske installationer ............................ 83.5 Sammensatte konstruktioner ............................. 8Letbetonelementgruppen - BIHLetbetonelementgruppen BIH er en produktgruppe underDansk Beton, hvor elementproducenter og materialeleverandørersamarbejder i fælles interesse. Formålet erat udbygge og udnytte den bedste faglige viden om elementeraf letbeton og stille denne ekspertise til rådighedfor såvel projekterende som udførende. Samarbejdethar gennem årene resulteret i forskellige hæfter vedr.bæreevne, stabilitet, lydisolering m.v. I dag er alle disseinformationer tilgængelige på BIH’s hjemmeside, www.bih.dk, hvor også hæfter kan bestilles/downloades.Materialer i helvægge og dæk af letbetonHelvægge og dæk af letbeton fremstilles af letklinker,cement og sand.Letklinker er små kugler af hårdtbrændt ler - lette ogporøse med et utal af små luftfyldte celler.Letklinkerne brændes ved 1100-1200 °C, og resultatetbliver et kemisk neutralt produkt med stor styrke og godvarmeisoleringsevne.KvalitetssikringAlle producenter i BIH har etableret en effektiv kvalitetsstyringaf produktionen af helvægge og dæk og er tilslutteten akkrediteret certificeringsordning.4. Produktoversigt ................................................ 94.1 Helvægge ........................................................... 94.2 Lyddæk .............................................................. 94.3 Letdæk ............................................................... 94.4 Letklinkerblokke ................................................. 9ServiceProducenterne yder en udstrakt service i projekteringsfasen.Udover fyldestgørende kataloger og brochuremateriale,står producenternes byggetekniske konsulentertil rådighed med vejledning i hele byggeforløbet.5. Typiske løsninger ved givne lydkrav ............. 105.1 Vægge ......................................................... 10-125.2 Etageadskillelser ......................................... 13-165.3 Terrændæk og fundamenter............................. 175.4 Trafikstøj ........................................................... 186. Virksomhederne bag BIH .............................. 19Hæftets anvendelseDe forskellige anvisninger i hæftet er primært udarbejdetsom vejledende information til arkitekter og ingeniøreri forbindelse med projektering af byggeri, hvor deranvendes dækelementer og helvægge af letbeton, oghvor der stilles krav til lydisolering. Ansvaret for denkonkrete projektering ligger hos den projekterende. BIHog medlemsvirksomhederne påtager sig således ikkenoget juridisk ansvar i forbindelse med denne anvisningsinformation.2

Indledning1. IndledningDenne anvisning beskriver, hvordan byggeri af letbetonkan projekteres, således at krav til lydisolation ogstøjniveau i overensstemmelse med bygningsreglementet2008 (som anført på side 4-5) kan forventes at væreopfyldt.I anvisningen er elementer af letbeton i et vist omfangkombineret med andre konstruktioner (forskellige formerfor overgulve, lette loftkonstruktioner, facader m.v.).Byggeri af letbeton suppleret med andre konstruktionstyper,som ikke er nævnt i anvisningen, kan f.eks.projekteres med udgangspunkt i beregningsstandardenDS/EN 12354 og/eller med assistance fra bygningsakustiskespecialister.Beregningsstandarden vedrørende lydforhold i bygninger,DS/EN 12354, forventes at få stadig større betydningi både Danmark og vore nabolande. Anvisningenindeholder derfor en kortfattet beskrivelse af standardensvigtigste principper og er udarbejdet på grundlagaf beregninger efter standarden samt erfaringer fraeksisterende byggeri.For byggeri med særlige bygherrekrav kan der f.eks.udføres beregninger efter ovennævnte standard DS/EN12354. Særlige krav kan bl.a. forekomme i boligbyggeri,som ønskes lydklassificeret i klasse A eller B efterstandarden DS 490.I bygninger med særlig/strengere lydkrav (d.v.s. luftlydisolationR’ w væsentlig højere end 60 dB og/eller trinlydniveauL’ n,w væsentlig lavere end 48 dB) skal detaljerneofte udformes efter specielle retningslinjer, som ikke erbeskrevet i denne anvisning.Referencer til standarder m.v. er anført i det grå felt hernederst på siden.Denne anvisning er udarbejdeti samarbejde med:DB AkustikIldervej 48270 HøjbjergTelefon: 8627 5905www.db-a.dk1.1 ReferencerBygningsreglement 2008.SBi-anvisning 216 - Anvisning om Bygningsreglement2008.DS 490:2007 - Lydklassifikation af boliger, 2. udgave.SBi-anvisning 218 om lydforhold i undervisnings- ogdaginstitutionsbygninger (Hoffmeyer, 2007).DS/EN 12354-3:2000 - Bygningsakustik. Beregningaf bygningers akustiske egenskaber ud fra bygningselementersegenskaber. Del 3: Luftlydisolationmod udefra kommende støj.BASTIAN® 2.3 - Software til beregning af lydforholdi bygninger efter DS/EN 12354. DataKustik, 2007(distribueres i Danmark af DB Akustik).Indeklimahåndbogen - SBi-anvisning 196, 2. udgave.By og Byg, 2000.Miljøstyrelsens Vejledning nr. 5/1984. Ekstern støj fravirksomheder.Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997. Lavfrekventstøj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø.DS/EN 12354-1:2000 - Bygningsakustik. Beregningaf bygningers akustiske egenskaber ud fra bygningselementersegenskaber. Del 1: Luftlydisolationmellem rum.DS/EN 12354-2:2000 - Bygningsakustik. Beregningaf bygningers akustiske egenskaber ud fra bygningselementersegenskaber. Del 2: Trinlydisolationmellem rum.3

Lydbestemmelser2. LydbestemelserUd over nedenstående værdier er der for boliger, undervisningsrum, daginstitutioner, kontorer m.v. desuden opstillet vejledendegrænseværdier vedr. støj fra erhverv samt forslag til grænseværdier for lavfrekvent støj (se Miljøstyrelsens Vejledningnr. 5/1984 og Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997).2.1. Boliger og lignende bygninger benyttet til overnatning.Grænseværdier for lydklasse C i DS 490 med tilføjelser i Bygningsreglement 2008Luftlydisolation R’ wMellem en bolig og andre rum uden for boligen samt mellem fælles opholdsrum indbyrdesDør mellem bolig og fællesrumMellem en bolig og lokaler for erhverv eller fællesrum med støjende aktiviteter> 55 dB> 32 dB> 60 dBTrinlydniveau L’ n,wI beboelsesrum og køkkener fra andre boliger og fælles rumI beboelsesrum og køkkener fra fælles trapperum og gange, fra altaner eller tilsvarende samt fratoilet- og baderum i andre boliger 1)I fælles opholdsrum fra beboelsesrum, andre fællesrum, trapperum, gange, altaner eller tilsvarendesamt fra toilet- og baderum 1)I beboelsesrum og køkkener samt i fælles opholdsrum fra lokaler for erhverv eller fra fællesrummed støjende aktiviteterStøjniveau L den i møblerede beboelsesrum og fælles opholdsrum fra vejtrafik og jernbaner,såfremt niveauet udendørs er højere end 58/64 dBStøjniveau L Aeq,T i umøblerede beboelsesrum, fælles opholdsrum og køkkener fra tekniskeinstallationer< 53 dB< 58 dB< 58 dB< 48 dB< 33 dB< 30 dB1) Gælder ikke fra altaner samt toilet- og baderum med gulvareal under 2,5 m²2.2. Undervisningsbyggeri. Grænseværdier ifølge Bygningsreglement 2008Luftlydisolation R’ wMellem undervisningsrum samt mellem undervisningsrum og fællesrumMellem undervisningsrum med dørforbindelse 2)Mellem undervisningsrum og fællesrum med dørforbindelse 2)For fleksible rumadskillelser i åbne undervisningsområderMellem undervisningsrum til sløjd og andre undervisningsrum eller fællesrumMellem undervisningsrum til sløjd og fællesrum med dørforbindelse 2)Mellem undervisningsrum til sang og musik samt mellem undervisningsrum til sang og musik ogandre undervisningsrum eller fællesrumMellem undervisningsrum til sang og musik med dørforbindelse 2)Mellem undervisningsrum til sang og musik og fællesrum med dørforbindelse 2)Mellem undervisningsrum og erhvervsenheder eller andre institutioner med støjende aktiviteterVandret: > 48 dBLodret: > 51 dB> 44 dB> 36 dB> 20 dB> 60 dB> 44 dB> 65 dB> 55 dB> 50 dB> 60 dBTrinlydniveau L’ n,wI undervisningsrumI undervisningsrum fra undervisningsrum til sløjd eller sang og musikI undervisningsrum fra erhvervsenheder eller andre institutioner med støjende aktiviteterStøjniveau L den i møblerede undervisningsrum fra vejtrafik og jernbanerStøjniveau L Aeq,T i møblerede undervisningsrum fra tekniske installationer< 58 dB< 53 dB< 48 dB< 33 dB< 30 dB2) Samlet lydisolation for væg med dør, folde- og mobilvægge, glaspartier m.v.4

Lydbestemmelser2.3. Daginstitutioner. Grænseværdier ifølge Bygningsreglement 2008Luftlydisolation R’ wMellem opholdsrum for stille og/eller støjende aktiviteter samt mellem disse rum og øvrige rumMellem opholdsrum for stille og/eller støjende aktiviteter og øvrige rum med dørforbindelse 3)Mellem opholdsrum samt mellem opholdsrum og øvrige rumMellem opholdsrum med dørforbindelse samt mellem opholdsrum og øvrige rum med dørforbindelse3)Mellem opholdsrum og erhvervsenheder eller andre institutioner med støjende aktiviteterTrinlydniveau L’ n,wI opholdsrum (fra overliggende rum) og i opholdsrum for stille aktiviteter (fra alle rum)I opholdsrum (fra rum på samme etage)I opholdsrum fra erhvervsenheder eller andre institutioner med støjende aktiviteterStøjniveau L den i møblerede opholdsrum fra vejtrafik og jernbanerStøjniveau L Aeq,T i møblerede rum fra tekniske installationer3) Samlet lydisolation for væg med dør m.v.> 48 dB> 40 dB> 40 dB> 30 dB> 60 dB< 58 dB< 63 dB< 48 dB< 33 dB< 30 dB2.4. Kontorbyggeri. Vejledende projekteringsværdier ifølge SBi-anvisning 216Luftlydisolation R’ wMellem kontorerMellem møderum og andre rumDer kan være behov for strengere krav ved rum, hvor der kræves fortrolighed.Mellem rum med dørforbindelse bør der opstilles supplerende bestemmelser.Trinlydniveau L’ n,wI kontorer og møderum fra gangeI kontorer og møderum fra øvrige rumStøjniveau L den i møblerede kontorer fra vejtrafik og jernbanerStøjniveau L Aeq,2min i møblerede kontorer fra tekniske installationer> 40 dB> 48 dB< 58 dB< 63 dB< 38 dB< 35 dB2.5. Hospitaler, lægehuse, klinikker m.v.Forslag til projekteringsværdier ifølge SBi-anvisning 216Luftlydisolation R’ wMellem undersøgelsesrum, behandlingsrum m.v.Mellem sengestuerDer kan være behov for strengere krav ved rum, hvor der kræves fortrolighed.Mellem rum med dørforbindelse bør der opstilles supplerende bestemmelser.Trinlydniveau L’ n,wI sengestuer, undersøgelsesrum, behandlingsrum mv. fra andre rumStøjniveau L den i møblerede sengestuer, undersøgelsesrum, behandlingsrum m.v. fra vejtrafikog jernbanerStøjniveau L Aeq,2min i møblerede sengestuer, undersøgelsesrum, behandlingsrum m.v.fra tekniske installationer> 44 dB> 48 dB< 58 dB< 33 dB< 30 dB5

Hovedprincipper - projektering3.1. LuftlydisolationLydtransmissionen mellem to rum sker dels direktegennem den ad skillende konstruktion, dels som flanketransmission.Hertil kommer evt. transmission gennemutætheder, ventilationskanaler, tagrum m.v.Flanketransmissionen i elementer af letklinkerbetonafhænger først og fremmest af elementernes vægt pr.arealenhed og af samlingen med den adskillende konstruktion.I denne anvisning regnes der med stive samlingermellem letbetonelementer.BeregningsprincipDS/EN 12354-1 beskriver, hvorledes luftlydisolationeni bygninger kan be regnes ved addition for alle lydenstransmissionsveje. Det centrale i be regningerne er transmissionsvejenevist i figur 3.1 for enkeltkonstruktioner.I den typiske situation med fire flankerende konstruktionerer der i alt 12 indirekte transmissionsveje. For hverenkelt transmissionsvej afhænger lydtransmissionen affladernes konstruktion og af samlingstypen. Akustiskedata for flader og samlinger – f.eks. i form af resultaterfra laboratoriemålinger – benyttes derfor ved beregningerne.Desuden tages der hensyn til de geometriskeforhold samt eventuelle lydisolerende afdækninger afgrundkonstruktionerne (forsatsvægge, svømmendegulve m.v.).Figur 3.1. Transmission af luftlyd gennem bygningsstrukturer(enkeltkonstruktioner)Samme type beregninger kan gennemføres for dobbeltkonstruktioner.Her er ubestemtheden imidlertid større,og lydisolationen afhænger i højere grad af udførelsen,idet koblinger i f.eks. dobbeltvægge kan forringe lydisolationenbetydeligt.Specielt for lejlighedsskel opført som dobbeltvæggeDobbeltvægge skal udføres med helt adskilte vægdele.Der må ikke være bindere, ledere, styreskinner, bygningsaffaldeller andre stive forbindelser mellem vægdelene.Hulrummet mellem vægdelene isoleres med mineraluld.Der kan f.eks. benyttes batts med en luftgennemstrømningsmodstandpå 7-10 kPa s/m 2. Man skalundgå, at stive batts sidder i spænd mellem vægdelene,og det anbefales at benytte batts, som er 10 mm tyndereend afstanden mellem vægelementerne.Andre bygningsdele – f.eks. fundamenter, ydervægge,murkroner og etageadskillelser – må ikke sammenkoblevægdelene. Fundamentet udføres af blokke, som eradskilt i en dybde på mindst 200 mm under terrændækketsoverside. Mellemrummet i fundamentet børvære på mindst 40 mm og skal være fri for mørtelbroereller andre stive forbindelser. Der anvendes trykfastmineraluld i fundament og ud for understopning samtved samlinger mellem dobbeltvæggen og tilstødendebygningsdele. Hårdere isoleringsmaterialer som f.eks.polystyren må ikke anvendes. Ydervæggens indvendigedel skal altid være afbrudt ved lejlighedsskel. Overliggereog remme må ikke være gennemgående fra hus tilhus. Såfremt begge dele af dobbeltvæggen føres op tiltaget, må en eventuel mørtelstopning mod tagbelægningenkun udføres ved den ene vægdel, og lægter m.v. måikke forbinde de to vægdele.Installationer - f.eks. varme-, vand- og el-rør - må ikkeføres gennem dobbeltvægge på grund af risikoen forutætheder og sammenkobling af de to vægdele.Den nødvendige, fuldstændige adskillelse mellem dobbeltvæggesto vægdele – også ved samlinger medflankerende bygningsdele – medfører, at de statiskebetingelser for stabilitet skal være opfyldt for hver enkeltbolig.Valg af vægkonstruktionMed en korrekt projekteret og udført dobbeltvæg kanman opnå en langt bedre lydisolation end med en enkeltvægopført med det samme materialeforbrug. Ietagebyggeri kan det imidlertid være fordelagtigt at anvendeenkeltvægge, fordi tunge enkeltvægge begrænserlodret flanketransmission betydeligt bedre end detyndere elementer, som anvendes i dobbeltvægge.Transmission i facader,tagkonstruktioner og tagrumVed krav om en luftlydisolation R’ w vandret på mindst55 dB skal lydtransmissionen i formure af teglsten begrænsesved at undlade at placere bindere på hver sideaf lejlighedsskel med en indbyrdes afstand på mindreend 800 mm. Denne minimumsafstand gælder også fordøre og vinduer, hvor der er faste forbindelser mellemfor- og bagmur. Alternativt kan der udføres en elastiskfuge i formuren ud for lejlighedsskel. Såfremt der er kravom en luftlydisolation R’ w på mindst 60 dB, skal der altidetableres en elastisk fuge. Afhængigt af dimensioneringenaf lejlighedsskel og bagmur samt af kravniveauet,kan der i visse tilfælde ses bort fra specifikationerne idette afsnit. For eksempel er det ofte muligt at placere todøre tæt på et lejlighedsskel udført som en enkeltvæg.6

Hovedprincipper - projekteringAfvigelser fra specifikationerne må dog ikke finde steduden særskilt vurdering i hvert enkelt tilfælde.Udformningen af lette facader skal ligeledes vurderes ihvert enkelt tilfælde. Lette udvendige beklædninger påbagvægge af letbeton medfører i reglen ikke væsentligflanketransmission.Loft- og tagkonstruktion skal afbrydes ved lejlighedsskel.Spærretningen i lette tagkonstruktioner skal såledesvære parallel med lejlighedsskel, med mindre derbenyttes specielle elastiske loftophæng. Tagbelægningenkan altid være ubrudt, og i uudnyttede tagrum kanlægter og undertag være gennemgående.Lydtransmission via tagrum forhindres mest effektivtved at føre lejlighedsskel helt op i kippen og tætnemellem væg og tag. Væggen i tag rummet kan være enanden konstruktion end i de udnyttede etager. Det erkun nødvendigt at føre den ene del af en dobbeltvæg opi tagrummet. I stedet for at føre lejlighedsskel op i kippenkan man ud føre lofterne med en lydisolation, somi sig selv er tilstrækkelig til at forhindre lydtransmissionvia tag rummet. Lofterne skal da udføres af mindst etlag 13 mm gipsplade med 200 mm mineraluld og værehelt tætte. Langs vægge fuges med elastisk fugemasse.Projektering af lofter samt af lejlighedsskel i tagrum foretagesi øvrigt ud fra brandkrav og krav til varmeisolering.Lejlighedsskel skal altid føres mindst 150 mm op i isoleringen.UtæthederVægge og dæk skal være tætte (både overflader, samlingerog gennemføringer). Lette elementer skal overfladetætnesmed puds, svumning, filtsning, spartling ellertilsvarende. Elementer med en middeldensitet på mindst1500 kg/m 3 skal ikke overfladetætnes.Utætheder kan f.eks. opstå ved rørgennemføringer ogunderstopninger. Tætning udføres med mørtel ellermineraluldsstopning, eventuelt suppleret med elastiskfugemasse. Udtag for el-installationer m.v. fødes frahver sin side. Udtagene kan placeres ens på hver sideaf væggen, såfremt der ikke forekommer nogen form forutæthed i elementerne, herunder at effekten af en eventueloverfladetætning bibeholdes.Udfræsninger begrænses mest muligt og fyldes med entæt mørtel efter udførelse af installationen.Ved rørføringer skal der i øvrigt tages hensyn til, at radiatorerkan transmittere luftlyd mellem rum, såfremt deforbindes med ubrudte, korte varmerør.Lydtransmission gennem ventilationskanaler eller udeluftventileruden passende lyddæmpning kan forringelydisolationen betydeligt. Risikoen er størst mellem armaturertilsluttet samme lodrette streng og mellem udeluftventilermed en indbyrdes afstand på mindre end 2 m.3.2. TrinlydniveauTrinlydniveau kan beregnes efter DS/EN 12354-2 eftersamme principper som nævnt i afsnit 3.1 for luftlyd,idet trinlyden dog beregnes for færre transmissionsveje.Des uden indgår trinlyddæmpningen for overgulvet, somkan være en svømmende konstruktion eller en trinlyddæmpendegulvbelægning. En svømmende konstruktionkan f.eks. udføres som et betongulv på mineraluld,et let gulv på trinlyddæmpende underlag eller et trægulvpå strøer.Et trinlyddæmpende svømmende gulv skal adskilles fraalle vægge, evt. med en blød fuge. Udførelse og materialeegenskaber(f.eks. for bløde brikker under strøer) harafgørende indflydelse på trinlyddæmpningen.Det er som hovedregel nødvendigt at benytte trinlyddæmpendeovergulve for at dæmpe trinlyden. Trinlyd fraet terrændæk uden dæmpende overgulv kan dog ogsådæmpes ved at etablere fuger gennem hele be ton lagetmellem dæk og vægge samt fundamenter.Trinlyd fra trappeløb, reposer, altaner og altangange skaldæmpes med en blød belægning eller ved kun at fastgørekonstruktionen elastisk i de om givende bygningsdele,f.eks. med dorne i neoprenhylse. Interne trapperi enfamiliehuse kan dog fastgøres stift i lejlighedsskeludført som dobbeltvægge.3.3. TrafikstøjStøj udefra transmitteres hovedsagelig ind i bygningergennem vinduer og udeluftventiler. Ved højetrafik støjniveauer er det dog også nødvendigt at sikretilstrækkelig høj lyd isolation for væg- og tagkonstruktioner.Der kan evt. udføres beregninger efter DS/EN12354-3 af den samlede facades eller tagkonstruk tionslydisolation.Sammen med den traditionelle enkelttalsværdi R’ w kanman med fordel beregne de nye spektrale tilpasningsledC og C tr, som er beregnet til at karakterisere facadenseller tagkonstruktionens lydisolation mod forskellige formerfor støj. For almindelig vejtrafik kan man f.eks. medR’ w + C tr - samt oplysninger om de geometriske forholdog rummets efterklangstid - direkte beregne forskellen7

Hovedprincipper - projekteringmellem støjniveauet udendørs og indendørs (se f.eks.Indeklimahåndbogen).3.4. Støj fra tekniske installationerStøj fra vandinstallationer dæmpes primært ved udførelseaf svømmende gulve i badeværelser, anvendelseaf VA-godkendte armaturer i gruppe 1, begrænsning afrørføringer i vægge samt indbygning af faldstammer ilydisolerende installationsskakte.Ventilatorer i tagrum skal altid opstilles svingningsdæmpet.Elevatorer bør placeres i trappetårne eller midt i trapperumfor at undgå støj i boliger m.v.3.5. Sammensatte konstruktionerDer kan være opstillet krav til den samlede lydisolationfor en væg med dør, folde- og mobilvægge, glaspartiermv. Den samlede lydisolation beregnes efter DS/EN12354-1 ved addition af lydtransmissionen gennem alledelkomponenter. Både komponenternes lydisolation R’ wog andel af det samlede areal har betydning.I figuren nedenfor findes beregningseksempler på densamlede lydisolation for en vægkonstruktion med lydisolationenR’ w = 48 dB med et indsat element medlydisolationen R’ w = 37 dB eller 27 dB, som svarer tildøre i lydklasse 40 dB eller 30 dB.5045Samlet luftlydisolation R’w, dB40353037 dB27 dB250 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100Areal for indsat element i % af samlet arealFigur 3.28

Produktoversigt4.1. HelvæggeHelvægge fremstilles af letbeton og leveresmed indstøbt netarmering.I de efterfølgende afsnit betegnes et helvægselementaf letbeton med en middeldensitetpå f.eks. 1500 kg/m 3 som helvæg1500.Helvægge anvendes normalt som bagmureog skillevægge, herunder boligadskillendevægge.Middeldensitetfra 1200 - 2000 kg/m 3Elementhøjdeop til 3000 mmElementlængdeop til 7500 mmElementtykkelsefra 100 - 240 mm4.2. LyddækLyddæk er homogene dæk, der er fremstilletaf samme letbetontype i hele tværsnittet.I de efterfølgende afsnit betegnes et lyddækmed fx en middeldensitet på 2000kg/m³ som lyddæk 2000.Lyddæk anvendes normalt som etageadskillelse,hvor der stilles særlige lydkrav.Middeldensitet1750 - 2000 kg/m 3Standardbredde600 mm og 1200 mmPaselementer kan udføresDæktykkelseFra 180 - 280 mmmed 20 mm springLængdeOp til 7200 mm med10 mm springVægtVarierer fra 315 - 560 kg/m 24.3. LetdækLetdæk er sandwichdæk, der er fremstilletved lagvis udstøb ning af 3 lag letbeton.Et toplag på ca. 20 mm til optagelse aftrykspændinger, et mellemlag som detporøse og varmeisolerende lag og et armeretbundlag på ca. 30 mm til optagelseaf trækspændinger.Letdæk anvendes normalt som etageadskillelsehvor der ikke stilles særligelydkrav. Endvidere kan letdæk anvendessom tagdæk.Middeldensitet:Mellemlag: 600 kg/m 3Top-/bundlag: 1700 kg/m 3Standardbredde600 mm og 1200 mmPaselementer kan udføresDæktykkelseFra 100 - 280 mmmed 20 mm springLængdeFor 600 mm dækbredde op til6450 mm og for 1200 mm dækbreddeop til 7200 mm.Begge med 10 mm springVægtVarierer fra 120 - 250 kg/m 24.4. LetklinkerblokkeLetklinkerblokke er blokke fremstillet afletbeton.Letklinkerblokke anvendes normalt i yder-,skille- og kældervægge samt fundamenter.I denne anvisning er blokkene alene omtaltanvendt i fundamenter.Middeldensitet600 kg/m 3Standardhøjde190 mmStandardlængde490 mmBlokbredde100, 120, 150, 190, 230,290, 330, 350 og 390 mm9

Typiske løsninger - vægge5. Typiske løsninger ved givne lydkravOversigterne i det følgende er opstillet i overensstemmelse med bygningsreglementet. I boligbyggeri regnesder med gulvarealer i opholdsrum på ca. 10-40 m² og rumhøjder på ca. 2,4-3,0 m.Elementsamlingerne forudsættes stive, dvs.: Samlinger mellem vægelementer udføres som støbesamlinger medbøjler og låsejern eller som limsamlinger med mekanisk fastgørelse. Samlinger mellem væg- og dækelementer udføressom lejefuger med fuldt vederlag på væggen eller som kombination af vederlag og kantstøbning.5.1 VæggeBoliger og lignende bygningerbenyttet til overnatningKrav til luftlydisolationvandret: R’ w> 55 dB1220 mm enkeltvæg1. 220 mm helvæg 2000Kan også være 240 mm helvæg 1800121260 mm dobbeltvæg1. 100 mm helvæg 15002. 50 mm mineraluldI etagehuse skal der benyttes min.100 mm helvæg 1850Flankerende konstruktioner i rækkehuse:For en 220-240 mm enkeltvæg kan følgende konstruktioner benyttes:Flankerende bagvæg: . . . . . . . . . . . . 100 mm helvæg 1500Flankerende skillevæg: . . . . . . . . . . . . 100 mm helvæg 1200Flankerende etageadskillelse: . . . . . . 180 mm lyddæk 1750 med gulve udført som i afsnit 5.2 for boligerFor en 260 mm dobbeltvæg skal bagvæggen som minimum være 100 mm helvæg 1500, såfremt facadenopføres med gennemgående formur.Flankerende konstruktioner i etagehuse: Se afsnit 5.2Undervisningsbyggeri excl. rumtil sang, musik og sløjdDaginstitutioner, opholdsrum forstille og/eller støjende aktiviteterKrav til luftlydisolationvandret: R’ w> 48 dB1150 mm enkeltvæg1. 150 mm helvæg 1800Flankerende konstruktioner:Flankerende bagvæg: . . . . . . . . . . . . 100 mm helvæg 1500Flankerende skillevæg: . . . . . . . . . . . . 100 mm helvæg 1200Flankerende etageadskillelse: . . . . . . . 180 mm lyddæk 175010

Typiske løsninger - væggeDaginstitutioner, opholdsrumexcl. rum for stille og/eller støjendeaktiviteterKrav til luftlydisolationvandret: R’ w> 40 dB1100 mm enkeltvæg1. 100 mm helvæg 1350Flankerende konstruktioner:Flankerende bagvæg: . . . . . . . . . . . . 100 mm helvæg 1200Flankerende skillevæg: . . . . . . . . . . . . 100 mm helvæg 1200Flankerende etageadskillelse: . . . . . . . 180 mm lyddæk 1750Rum med støjende aktiviteterincl. undervisningsrum til sløjdKrav til luftlydisolationvandret: R’ w> 60 dB1324220 mm enkeltvægmed fortsatsvæg1. 220 mm helvæg 20002. 50 mm mineraluld3. Stålskelet friholdt af væg (ca. 20 mm luft)4. 2 × 13 mm gipsplader1 kan også være 240 mm helvæg 1800121310 mm dobbeltvæg1. 100 mm helvæg 18002. 100 mm mineraluldFlankerende konstruktioner:For en 220-240 mm enkeltvæg med forsatsvæg kan følgende konstruktioner benyttes:Flankerende bagvæg: . . . . . . . . . . . . 150 mm helvæg 1800Flankerende skillevæg: . . . . . . . . . . . . 150 mm helvæg 1800Flankerende etageadskillelse: . . . . . . 220 mm lyddæk 2000 med svømmende trægulv eller svømmende betongulvI facader opført som hulmur skal formuren altid afbrydes af en elastisk fuge.11

Typiske løsninger - væggeUndervisningsrum til sangog musikKrav til luftlydisolationvandret: R’ w> 65 dB1324220 mm enkeltvægmed fortsatsvæg1. 220 mm helvæg 20002. 100 mm mineraluld3. Stålskelet friholdt af væg (ca. 20 mm luftmellem isolering og vægelement)4. 2 × 13 mm gipsplader1 kan også være 240 mm helvæg 1800Flankerende konstruktioner:Flankerende bagvæg: . . . . . . . . . . . . 150 mm helvæg 1800 med forsatsvægFlankerende skillevæg: . . . . . . . . . . . . 150 mm helvæg 1800 med forsatsvægFlankerende etageadskillelse: . . . . . . 220 mm lyddæk 2000 med svømmende trægulv eller svømmende betongulvog lydisolerende loftLoft og forsatsvægge udføres efter ”rum i rummet” princippet med specielle svingningsdæmpende loft- og vægbeslag.Detaljer kræver særlig projektering.Kontorer, hospitaler, internt iboliger m.v.Udgangspunkt for projekteringaf enkeltvægge5048Luftlydisolation R’w, dB46444240120 140 160 180 200 220 240 260 280 300Væggens fladevægt, kg/m²Eksempler på flankerende konstruktioner:Se side 10 og 11 for krav henholdsvis R’ w> 40 dB og R’ w> 48 dB.12

Typiske løsninger - etageadskillelser5.2 EtageadskillelserBoliger og lignende bygningerbenyttet til overnatningKrav til luftlydisolationlodret: R’ w> 55 dBKrav til trinlydniveau:L’ n,w< 53 dB12123Med svømmende trægulv1. Trægulv på strøer påKnudsen Kombi Max kiler eller tilsvarende2. 220 mm lyddæk 2000Med afretning oggulvbelægning1. Trinlyddæmp. gulvbelægn. ΔLw > 18 dB2. 40 mm betonafretning3. 220 mm lyddæk 2000123Med flydemørtel oggulvbelægning1. Trinlyddæmp. gulvbelægn. ΔLw > 20 dB2. 10 mm flydemørtel3. 220 mm lyddæk 20001234Med svømmendeklinkegulvAnvendelse: Entre, bryggers, køkken, fællesopholdsrum o.lign.1. Klinker2. 50 mm beton3. 30 mm trykfast mineraluld4. 200 mm lyddæk 2000Flankerende konstruktioner i etagehuse:Flankerende lejlighedsskel: . . . . . . . . 220 mm helvæg 2000 eller 240 mm helvæg 1800 eller 260 mm dobbeltvægaf 2 × 100 mm helvæg 1850Flankerende bagvæg: . . . . . . . . . . . . 100 mm helvæg 1850Flankerende skillevæg: . . . . . . . . . . . . 100 mm helvæg 1350Eventuel anvendelse af polystyren i stedet for trykfast mineraluld kræver særskilt vurdering af etageadskillelsensluftlydisolation og trinlydniveau, bl.a. ud fra laboratoriemålinger af trinlyddæmpningen for den svømmende gulvkonstruktionefter DS EN/ISO 140-6.13

Typiske løsninger - etageadskillelserBoliger og lignende bygningerbenyttet til overnatningKrav til luftlydisolationlodret: R’ w> 55 dBKrav til trinlydniveau:L’ n,w< 58 dB1234Med svømmendeklinkegulvAnvendelse: Badeværelser, trapperumog fælles gange1. Klinker2. 50 mm beton3. 2 × 4 mm uorganisk nålefilt4. 200 mm lyddæk 20001234Med svømmendeklinkegulvAnvendelse: Badeværelser, trapperumog fælles gange.1. Klinker2. 50 mm beton3. Min. 30 mm trykfast mineraluld4. 180 mm lyddæk 2000Isoleringslagets tykkelse kan øges for at giveplads til installationer. Et lag på 30 mm skaldog være gennemgående.Dækket kan reduceres til 140 mm letklinkerdæk2000 over badeværelser og fælles rum.Flankerende konstruktioner i etagehuse:Flankerende lejlighedsskel: . . . . . . . . 220 mm helvæg 2000 eller 240 mm helvæg 1800 eller 260 mm dobbeltvægaf 2 × 100 mm helvæg 1850Flankerende bagvæg: . . . . . . . . . . . . 100 mm helvæg 1850Flankerende skillevæg: . . . . . . . . . . . . 100 mm helvæg 1350Eventuel anvendelse af polystyren i stedet for trykfast mineraluld kræver særskilt vurdering af etageadskillelsensluftlydisolation og trinlydniveau, bl.a. ud fra laboratoriemålinger af trinlyddæmpningen for den svømmende gulvkonstruktionefter DS EN/ISO 140-6.RækkehuseKrav til trinlydniveau:L’ n,w< 53 dB(dog 58 dB fra badeværelser)Der er ikke krav til lydisolationen internt i hver bolig. Kravene vedrører derfori praksis udbredelse af trinlyd vandret eller diagonalt nedad.Med en boligadskillende dobbeltvæg er der ikke krav til etageadskillelserne.Med en boligadskillende enkeltvæg kan der benyttes samme etageadskillelsersom i etagehuse (se side 13), idet dog dækket kan reduceres til180 mm letklinkerdæk 1750.14

Typiske løsninger - etageadskillelserUndervisningsbyggeri excl. rumtil sang, musik og sløjdDaginstitutioner, opholdsrum forstille og/eller støjende aktiviteterKrav til luftlydisolationlodret:R’ w> 51 dB i skolerR’ w> 48 dB i daginstitutionerKrav til trinlydniveau:L’ n,w< 58 dB12123Med svømmende trægulv1. Trægulv på strøer påKnudsen Kombi Max kiler eller tilsvarende2. 180 mm lyddæk 1750Med afretning oggulvbelægning1. Trinlyddæmp. gulvbelægn. ΔLw > 17 dB2. 40 mm betonafretning3. 180 mm lyddæk 17501234Med svømmende betongulv1. Gulvbelægning2. 50 mm beton3. 30 mm trykfast mineraluld4. 180 mm lyddæk 17501234Med svømmende betongulv1. Gulvbelægning2. 50 mm beton3. 2 × 4 mm uorganisk nålefilt4. 180 mm lyddæk 1750Flankerende konstruktioner:Flankerende lejlighedsskel: . . . . . . . . . 150 mm helvæg 1800Flankerende bagvæg: . . . . . . . . . . . . . 100 mm helvæg 1500Flankerende skillevæg: . . . . . . . . . . . . 100 mm helvæg 1200Eventuel anvendelse af polystyren i stedet for trykfast mineraluld kræver særskilt vurdering af etageadskillelsensluftlydisolation og trinlydniveau, bl.a. ud fra laboratoriemålinger af trinlyddæmpningen for den svømmende gulvkonstruktionefter DS EN/ISO 140-6.Undervisningsrum til sløjdKrav til luftlydisolationlodret: R’ w> 60 dBKrav til trinlydniveau:L’ n,w< 53 dB123Med svømmende trægulv ogindlæg af mineraluld1. Trægulv på strøer opklodset med blødtmellemlag af f.eks. sylomer2. 50 mm mineraluld3. 220 mm lyddæk 2000Flankerende konstruktioner:Flankerende lejlighedsskel: . . . . . . . . . 220 mm helvæg 2000 eller 240 mm helvæg 1800Flankerende bagvæg: . . . . . . . . . . . . . 200 mm helvæg 1800Flankerende skillevæg: . . . . . . . . . . . . 200 mm helvæg 120015

Typiske løsninger - etageadskillelserUndervisningsrum til sangog musikKrav til luftlydisolationlodret: R’ w> 65 dBKrav til trinlydniveau:L’ n,w< 53 dB12435Med svømmende trægulvog lydisolerende loft1. Trægulv på strøer på Knudsen KombiMax kiler eller tilsvarende2. 220 mm lyddæk 2000Elastisk ophængt underloft:3. Vikas loftophæng eller tilsvarende4. 100 mm mineraluld (ca. 20 mm luft mellemisolering og dækelement)5. 2 × 13 mm gipspladeFlankerende konstruktioner:Flankerende lejlighedsskel: . . . . . . . . . 220 mm helvæg 2000 eller 240 mm helvæg 1800 med forsatsvægFlankerende bagvæg: . . . . . . . . . . . . . 150 mm helvæg 1800 med forsatsvægFlankerende skillevæg: . . . . . . . . . . . . 150 mm helvæg 1800 med forsatsvægLoft og forsatsvægge udføres efter ”rum i rummet” princippet med specielle svingningsdæmpende loft- ogvægbeslag. Detaljer kræver særlig projektering.Rum med støjende aktiviteterKrav til luftlydisolationlodret: R’ w> 60 dBKrav til trinlydniveau:L’ n,w< 48 dB12435Med svømmende trægulvog underloft1. Trægulv på strøer på Knudsen KombiMax kiler eller tilsvarende2. 220 mm lyddæk 2000Elastisk ophængt underloft:3. Danogips lydbøjle4. 50 mm mineraluld (ca. 20 mm luft mellemisolering og dækelement)5. 2 × 13 mm gipsplade1234Med svømmende klinkegulv1. Klinker2. 50 mm beton3. 2 × 25 mm trykfast mineraluld4. 220 mm lyddæk 2000Overgulvet skal udføres sådan, at der opnåsen trinlyddæmpning på ΔLw > 25 dB.Flankerende konstruktioner:Flankerende lejlighedsskel: . . . . . . . . . . . 220 mm helvæg 2000 eller 240 mm helvæg 1800Flankerende bagvæg: . . . . . . . . . . . . . . . .200 mm helvæg 1800Flankerende skillevæg: . . . . . . . . . . . . . . .200 mm helvæg 120016

Typiske løsninger - terrændæk og fundamenter5.3 Terrændæk og fundamenterDer benyttes samme trinlyddæmpende gulvkonstruktionereller belægninger som anført i afsnit 5.2 for etagedæk.Trinlyd fra et terrændæk kan dog også dæmpesved konsekvent friholdelse af dækket inkl. gulv fraomgivende bygningsdele (fundamenter, vægge m.v.).Desuden vil dobbelte boligadskillende vægge medvirketil at dæmpe trinlyden.Fundamentet under en lydisolerende dobbeltvæg skalvære adskilt i en dybde, som mindst svarer til undersidenaf terrændækkets varmeisolering. Det fællesfundament er således udelukkende omgivet af tungtmateriale.1. 100 mm boligadskillende db.væg (1500 kg/m³) + 60 mm mineraluld2. Trykfast mineraluld 150 mm over betonlag3. Fugtspærre/radonsikring4. Elastisk fuge5. Betonplade6. Kantisolering7. Trykfast mineraluld8. Letklinkerblokke9. Letklinker10. Betonfundament5.3 Terrændæk og fundamenterEksempel: Dobbeltvæg ved fundamentLuftlydisolation: R’ w> 55 dB12345678910Der benyttes samme trinlyddæmpende gulvkonstruktionereller belægninger som anført i afsnit 5.2 for etagedæk.Trinlyd fra et terrændæk kan dog også dæmpesved konsekvent friholdelse af dækket inkl. gulv fraomgivende bygningsdele (fundamenter, vægge m.v.).11. 220 mm boligadskillende enkeltvæg (2000 kg/m³)(Kan også være 240 mm helvæg 1800)2. Fugtspærre/radonsikring3. Elastisk fuge4. Betonplade5. Kantisolering6. Trykfast mineraluld7. Letklinkerblokke8. Letklinker9. BetonfundamentEksempel: Enkeltvæg ved fundamentLuftlydisolation: R’ w> 55 dB2345678917

Typiske løsninger - trafikstøj5.4 TrafikstøjBeboelsesrumFælles opholdsrumUndervisningsrumOpholdsrum i daginstitutionerUdendørs støjniveauL den < 73 dBYdervægskonstruktion100 mm helvæg 1500 med mineraluldsisoleringog let udvendig beklædning.Krav til støjniveau:L den < 33 dBL den < 78 dB Hulmur med bagmur af 100 mm helvæg 1500og formur af teglsten.Udendørs støjniveauL den < 68 dBL den < 73 dBL den < 73 dBL den < 78 dBTagkonstruktionLet tagkonstruktion med mineraluldsisoleringog tagbelægning.Let tagkonstruktion med gipspladeloft påunderside af spær og mineraluldsisoleringmod tagrum.100 mm letdæk 600 med mineraluldsisoleringog tagbelægning.180 mm letdæk 600 med mineraluldsisoleringog tagbelægning.Projektering af vinduer, udeluftventiler m.v. udføres særskilt.18

Virksomhederne bag BIHSEKRETARIATDansk BetonLetbetonelementgruppen - BIHPostboks 21251015 København KTelefon: 72 16 00 00Telefax: 72 16 00 38sekretariatet@bih.dkwww.bih.dkInfo om BIH - se side 2.ELEMENTPRODUCENTERBetonelement A/SVestergade 25, Postboks 104130 Viby Sj.Telefon: 7010 3510Telefax: 7216 6299betonelement@betonelement.dkwww.betonelement.dkEXPAN A/SSkomagervej 11 C7100 VejleTelefon: 7637 7000Telefax: 7637 7001post@expan.dkwww.expan.dkEXPAN A/SRibevej 456650 BrørupTelefon: 7637 7000Telefax: 7637 7301post@expan.dkwww.expan.dkEXPAN A/SAskhøjvej 6, Linå8600 SilkeborgTelefon: 7637 7000Telefax: 7637 7201post@expan.dkwww.expan.dkEXPAN A/SFiskbækvej 1, Fiskbæk,6920 VidebækTelefon: 7637 7000Telefax: 7637 7101post@expan.dkwww.expan.dkEXPAN A/SSnavevej 235471 SøndersøTelefon: 7637 7000Telefax: 7637 7501post@expan.dkwww.expan.dkFårup Betonindustri A/SKærvej 18990 FårupTelefon: 8645 2088Telefax: 8645 2004info@faarup-beton.dkwww.faarup-beton.dkGandrup Element A/STeglværksvej 359362 GandrupTelefon: 9654 3800Telefax: 9654 3810ge@gandrupelement.dkwww.gandrupelement.dkGandrup Element A/SKærmindevej 3-56580 VamdrupTelefon: 7693 9000Telefax: 7693 9019ge@gandrupelement.dkwww.gandrupelement.dkGive Element A/SHjortsvangen 197323 GiveTelefon: 7670 1540Telefax: 7573 2503give@elementer.dkwww.elementer.dkLeth Beton A/SRishøjvej 267755 Bedsted ThyTelefon: 9794 5511Telefax: 9794 5757post@lethbeton.dkPræfa-Bygv/O.J. Beton A/SHøngårdsvej 309750 ØstervråTelefon: 9895 1300Telefax: 9895 1725praefa@praefa.dkwww.praefa.dkNiss Sørensen & Søn A/SDrosselvej 9, Postboks 197860 SpøttrupTelefon: 9756 4222Telefax: 9756 4614nsa@nssas.dkwww.nssas.dkTinglev Elementfabrik A/SMads Clausensvej 586360 TinglevTelefon: 7217 1000Telefax: 7217 1001tinglev@te.dkwww.te.dkSAMARBEJDSPARTNEREmaxit a.s.Børglumvej 138240 RisskovTelefon: 7010 1025Telefax: 8742 7205maxit@maxit.dkwww.maxit.dkAalborg PortlandRørdalsvej 44, Postboks 1659100 AalborgTelefon: 9816 7777Telefax: 9810 1186sales@aalborg-portland.dkwww.aalborg-portland.dkINTERESSEMEDLEMMERfibo intercon A/SHerningvej 46920 VidebækTelefon: 9717 1666Telefax: 9717 1175info@fibointercon.comwww.fibointercon.dkAalborg PortlandRørdalsvej 44, Postboks 1659100 AalborgTelefon: 9816 7777Telefax: 9810 1186sales@aalborg-portland.dkwww.aalborg-portland.dkConvi ApSLouisevænget 75270 Odense NTelefon: 6618 2026Telefax: 6618 2043convi@convi.dkwww.convi.dk19

Et komplet byggesystemtil hele råhusetHelvægge og dæk af letbeton giver arkitektoniskfrihed til at skabe spændende ogsundt byggeri med kort byggetid og godøkonomi. Skræddersyet efter individuelleønsker og ideer og med mulighed for valgfritfacadeudtryk.Med et rationelt byggesystem opbyggesdet råhus, som danner den miljørigtige ogstabile kerne i byggeriet.Du kan få leveret helvægge af letbeton tilbåde bagmure, skillevægge, lejlighedsskelog kældervægge. Som bærende væggekan helvægge af letbeton anvendes i allesikkerhedsklasser - også over 5 etager.Letbetondæk fremstilles til både tagdækog etageadskillelse - og i forskellige typerafhængig af lydkrav, spændvidde ogbæreevne.Få råd og vejledningMange byggeprojekter kan med fordelrealiseres med elementer af letbeton.Kontakt derfor en af producenterne forråd og vejledning på et tidligt stadie iprojektet, så du får den bedste løsningtil dit byggeri.Dansk BetonLetbetonelementgruppen - BIHPostboks 21251015 København KTlf.: 7216 0000www.bih.dk