Partikelfysik- ved Esben Klinkby - Experimentarium

eksperimenter langs ringen. Det er så de
enkelte detektorers job at ”lede” efter
interessante begivenheder ved hjælp af
hardware og lynhurtig software, og så
Ovenfor er argumenteret for, at det
menneskelige øje ikke egner sig til
måleudstyr i partikelfysik. Men hvad
gør man så? I dette afsnit ser vi på,
hvorledes forskellige partikler skabt
ved en kollision bevæger sig, og
hvordan de vekselvirker med
forskellige materialer – for når øjet ikke
kan bruges som måleudstyr, så må vi jo
bygge noget, der kan, og dette må
nødvendigvis fremstilles af materialer,
som partiklerne vekselvirker med:
hvordan skulle vi ellers kunne registrere
partiklerne?
For i detaljer at forstå hvad der skete
under en kollision, er det nødvendigt
2.3 Detektorer
hurtigt som muligt smide uinteressante
begivenheder ud, idet det langt fra er
muligt at gemme data'ene fra alle
begivenhederne.
Illustration 22: Detektoren på skitsen er fysikerens moderne lup. Til trods for at skitsen er en grov
simplificering, så fremgår det, at detektorern er en kompliceret størrelse, og man kan se på
illustrationerne, hvorledes forskellige partikeltyper giver forskellige signaturer i detektoren.
Når partikler passerer stof
for hver dannet partikel at måle:
→ Position
→ Energi
→ Impuls
→Partikeltype
( ækvivalent: partikelmasse+ladning )
Ultimativt skal al denne information
udledes ud fra energiafsætninger i de
medier som partiklen passerer – dvs ud
fra energien afsat via excitation eller
ionisation af måleudstyrets atomer.
Energiafsætningen kan foregå på et
væld af forskellige måder, ligesom også
målingen af den afsatte energi kan
gøres på mange måder.
Da det kun er sjældent, at partiklen
30