Geologiruten

Geologiruten
Rute 8
Under og på overfl aden gemmer Skiveegnen på
en fantastisk beretning om en tid, der strakte sig
over 65 mio. år. Gennem disse mange millioner
af år afsattes vekslende jordlag, der beretter
om tidernes og dyrelivets foranderlighed. På
udvalgte steder fi ndes rigtig gamle jordlag, der
vidner om, at Skiveegnen for 65 mio. år siden
var et kalkhav, der over tid blev til et lerhav, for
så 20 mio. år senere at blive til et stormombrust
vadehav. Havet blev stedse lavere, mens landet
hævede sig, og Skiveegnen og Salling blev skabt
for 22½ mio. år siden. Naturens virke har forstenet
det geologiske splitsekund, hvor vand blev
til land – og ingen anden egn i Danmark kan
frembyde tilsvarende tonstunge fødselsattester.
Efter hævningerne satte lange perioder med istid
ind. Sidste istid, der startede for 100.000 år
siden og sluttede for 10.000 år siden, formede
Salling med stor kraft, hvad der tydeligt ses i de
fl otte istidsformer og i folderne langs Sallings
kyster. Geologiruten er således – de forholdsvis
få kilometer til trods – en enestående tur gennem
ikke mindre end 65 mio. års historie. Turen
starter ved Flyndersø og fører bl.a. forbi Kås Hoved
og Fur. Alle tre steder er udpeget som besøgsværdige
kyster.
1. Flyndersø
Efter skabelsen af de gamle jordlag fulgte istiderne.
Der, hvor den tunge is dækkede fuldstændig, blev
landskabet bakket og beriget med fed muld. Længere
mod syd, hvor isen ikke dækkede, herskede
dødisen og smeltevandet. Her skabtes de sandede
Hjerl og Hjelms heder sammen med Flyndersøs imponerende
dødislandskab. Dødishullerne blev skabt
af kæmpe isklumper, der lå tilbage i landskabet –
adskilt fra ismasserne. Hullet opstod, når smeltevandet
afsatte enorme mængder af sand omkring
isklumpen.
2. Lihme
I Lihme ved Sparekassen kan man se Lihme-samlingen
med lokale fossil- og istidsfund fra strandene
ved Gyldendal, Kås Hoved, Vadum og Knud Strand.
3. Gyldendal
Blandt de fi ne istidsformede sandrelieffer ved Gyldendal
fi ndes også fossiler af snegle og muslinger
fra de 20 mio. år gamle, tonstunge Brøndumblokke.
Brøndumblokkene beretter om intet mindre end Sallings
fødsel. De repræsenterer forstenet vadehav og
har derved fastfrosset det tidspunkt, hvor naturens
mægtige kræfter hævede Salling op fra havet. I sandet
ser man fl otte relieffer, nærmest kunstnerisk formet
sand i pæne folder. Kunsten er dog ikke udført
af et menneske, men skyldes ren naturkraft. Istidens
kræfter har simpelthen formet sandet som en slags
”naturens åbne bog”.
Baggrunden er, at istiderne vekslede ganske voldsomt
i temperatur. Når det var lidt varmere, smel-
tede isen, og smeltevandet skyllede ud i landskabet,
hvor sten, sand og ler blev afsat. Når det så igen blev
koldere, kom ismasserne væltende som en bulldozer
og skubbede de halvfrosne jordlag op i bakker og
former.
4. Kås Hoved
Der hvor smeltevandet løb hurtigt af sted, var det
kun sten, der blev liggende tilbage som afl ejringer.
Når fjorden slider ubønhørligt på kysten, frigøres disse
istidsafl ejringer tusinder af år senere, og man får
fl otte stenkyster som ved Kås Hoved. Det interessante
ved stenkyster er, at selvom stenblokkene stammer
fra Danmarks undergrund og de skandinaviske
fjelde, kan de alligevel let sorteres efter oprindelse,
fordi man kan genkende dem på sammensætningen,
formen og farverne. Selvfølgelig er der mange
sten, der ikke lader sig bestemme, men de fl este
sten kan placeres i fi re bunker efter skabelsessted.
For det første er der de sten, som blev mast, hvor der
skabtes bjerge. De består af mineraler, som ligger i
folder og bånd som f.eks. gnejs. Andre sten størknede
dybt ned i bjergenes rødder. De minder lidt om et
puslespil af små og store mineraler, f.eks. granit eller
larvikit. Atter andre sten stammer fra lavaen, der fl ød
ud, når jordskorpen revnede. Størknet lava har bl.a.
dannet de fi ne porfyrer fra Norge, der genkendes på
de kantede korn, der ligger i en ensartet brun, blå eller
rød grundmasse. Resten af alverdens sten består
af bjergsmulder og døde alger, som naturen kemisk
har hærdet til stenmateriale, f.eks. til sandsten, fl int
eller den forstenede moler.
5. Knud Strand
Ved Knud Strand er selve klinten delt i to lag på
midten. Det er skiftende istider, mammutsteppen og
ishavet, der her på skift kommer frem. Fra det gamle
ishav stammer det hvide sand, der i 1930’erne og
1940’erne gav Knud Strand den fi ne strand med
op til syv revler. Siden den tid har strømmen ændret
sig, og ishavssandlaget er blevet tyndere, så i dag
er det grove moræneskrænter med sten, der ender
i havet.
6. Harrevig og Sester Odde
Ved Harrevig fi ndes det 27-24 mio. år gamle, mørke
glimmerler. Leret repræsenterer en spændende tid,
hvor Danmark stadigvæk var havbund – meget som
den Nordsø, vi kender i dag. Leret fører os tilbage
til en tid, hvor verden ændrede sig. Isen smeltede
af sydpolen, og fossilerne fortæller om dette forløb.
Af særlig interesse er de unikke fund af hvalknogler
og kranier. Disse urhvaler er Danmarks første havpattedyr.
Rute 8 af 8 Side 1 af 3
www.visitskive.dk

Her ved Sesterodde er der også mulighed for at
finde krabbeboller i glimmerleret, som også kaldes
”Skive-leret”. Krabbeboller er runde lerkugler, der
kan indeholde fossiler. På grund af farven er de lette
at kende fra de andre sten på stranden, og desuden
er som regel kuglerunde. Er man er i tvivl, om man
har fundet en krabbebolle, kan man bare skylle den
i vandet. Hvis den bliver sort og glat, har man haft
heldet med sig.
Det er tilladt for alle at samle de krabbeboller, der
ligger løst på stranden. Det eneste sted i verden, der
findes krabbeboller er her ved Sester Odde og så på
Sallings østkyst ved Lyby Strand helt op til Mogenstrup
Strand.
7. Åsted
Her er Åsted stenalderhvalen fundet, som i dag kan
ses på Fur Museum. Hvalens samlede længde er ca.
14 m, og ryghvirvlerne 7 m. Hvalen strandede her i
stenalderen, da der var en snæver fjord ved Åsted. Siden
har landet hævet sig, og fjorden er tørret ud. Hvalen
blev fundet i 1987 under arbejde med dræning.
8. Batum grav
På Sallings strande er der masser af flint fra kridttiden.
65 mio. år gammelt, ren kalk ses dog kun blottet
ved Batum Kalkgrav, hvor den fossilfattige kalk
brydes til industri og landbrug. Kalken kommer frem
her, fordi undergrunden arbejder.
Et mægtigt underjordisk saltbjerg skyder op fra 4 kilometers
dybde og presser kalk op til overfladen. Den
danske kalk er internationalt kendt, fordi den rummer
den geologiske grænse, som markerer dinosaurernes
fald og dermed afslutningen på klodens geologiske
middelalder. Grænsen ses dog ikke, da den ligger et
par hundrede meter nede i undergrunden.
9. Fur
På Fur er det 55-53 mio. år gamle moler synligt i
et lag på knap 60 meter. Det brydes kommercielt til
kattegrus og isolerende mursten. Moler er gammel
havbund, der er skabt af kiselalger og ler, afsat på
dybt vand sammen med lag af vulkansk aske. Moleret
er berømt for sine fine forsteninger, der beretter
om datidens dyreliv. Blandt disse fossiler er det
specielt fuglene, som har international bevågenhed.
Moleret er den eneste lokalitet i verden, der giver
næsten hele fuglefossiler fra sig, som ikke er trykket
flade af pres fra andre jordlag. I dag kender vi 30 forskellige
fugle fra moleret, herunder verdens ældste
papegøje. Udover fugle er der fisk, insekter, krybdyr
og masser af planter. På Fur Museum ses Åstedhvalen
samt en stor udstilling om molerets skabelse og
de fossiler, som er fundet i moleret. Furs kyst og moleret
er et internationalt geosite og kandiderer til at
blive optaget på UNESCO’s Natur Verdensarvliste.
Undervejs til og fra Knudeklinterne på øens nordside
lønner det sig at slå et slag forbi Rødstenen, Bette
Jenses Hyw og Bispehuen. Rødstenens overflade
er dækket af sjældne lavarter og består af smeltevandssand
og grus, som er bundet sammen af jernforbindelser,
der er vasket ud af moleret. Rødsten
er bl.a. brugt ved opførelsen af Fur Kirke og Viborg
Domkirke. Fra Bette Jenses Hyw er der en fantastisk
udsigt over næsten hele Fur til Nordsalling og Livø.
Bispehuen er en af Furs mest besøgte seværdigheder,
som står i Stendal Graven, og her ses tydeligt de
foldede lag af moler og vulkansk aske.
10. Sundsøre
Til beretningen om kysternes form rundt om Salling
hører stenalderkysterne og –fjordene som ved
Sundsøre. Men der er mange steder, hvor der lidt
inde i landet står en stejl skrænt, eller der ligger en
flad ådal med stejle skrænter. Der er tale om lokal
landhævning, der siden istidernes afslutning har
løftet Salling mange meter.
11. Mogenstrup
Ved Mogenstrup findes den største forekomst af
glimmerler i hele Limfjorden. Fra parkeringspladsen
går der en grusvej gennem skoven (ca. 100 m)
ned til stranden til de interimistiske fiskehytter. Hvis
man går lidt mod nord kommer man til de sorte/
brunlige klinter med glimmerleret, hvor der er mu-
lighed for at finde de såkaldte krabbeboller – runde
lerkugler, der kan indeholde fossiler. Hvis det blæser
kraftigt, kan det være vanskeligt at færdes på
stranden på grund af højvande, så de bedste fund
gør man lige efter længerevarende højvande.
12. Resen
Fine stenalderkyster. Læs mere under Sundsøre.
Rute 8 af 8 Side 2 af 3
www.visitskive.dk

4
3
1 Flyndersø
2 Lihme
3 Gyldendal
4 Kås Hoved
5 Knud Strand
2
6 Harrevig og Sester Odde
5
6
7 Åsted
8 Batum grav
9 Fur
10 Sundsøre
11 Mogenstrup
12 Resen
1
7 8
Rute 8 af 8 Side 3 af 3
www.visitskive.dk
9
12
11
10