Kloster- og Herregårdsruten

Kloster- og Herregårdsruten
Rute 5
Når Skiveegnen er så rig på herregårde, som
tilfældet er, har det formentlig en sammenhæng
med den fede og gode jord, som gav
gode indtægter. Herregårdene havde før i
tiden stor betydning for lokalsamfundene på
egnen, og mange sallingboer har stadig familiemedlemmer,
som har arbejdet som karle
eller piger på de store gårde. Mange af landets
mægtigste mænd har gennem århundrederne
haft et tilhørsforhold til herregårdene
på Skiveegnen. I tilgift til herregårdene
fi ndes bl.a. et af Danmarks bedst bevarede
middelalderklostre på Skiveegnen.
Denne kloster- og herregårdsrute fører rundt
til ikke færre end 20 store huse – hvoraf langt
de fl este ikke er åbne for offentligheden,
men som man naturligvis har lov at nyde i
forbifarten. Arrangementet ”Herregårdenes
Dag”, som fi nder sted den 2. søndag i juni
måned i lige år, giver dog mulighed for at besøge
nogle af de privatejede herregårde – se
hvilke på visitskive.dk.
Turen starter ved Resenlund i Skive.
1. Resenlund
I slutningen af 1902 fi k husmand Carl Hansen en
god idé, nemlig at opføre et tuberkulosesanatorium
på andelsbasis. Det lykkedes at få medlemmerne
af mejeriforeningerne over hele landet til
at bidrage med en lille skilling, og i 1905 stod
Resenlund færdig som ”andelssanatorium”. Sanatoriet
blev nedlagt i 1958, og efter en periode
under Åndssvageforsorgen blev bygningerne
istandsat og indeholder i dag lejligheder, Musikkens
Hus, selskabslokaler og Jane Helledies
Glaspusteri.
2. Krabbesholm
Krabbesholms historie går tilbage til senmiddelalderen.
Oprindelig har her vistnok været to gårde,
som lensmanden Niels Høeg på Skivehus fi k overdraget
af kong Hans, og som han sammenlagde
til en hovedgård. Nu hjemsted for Krabbesholm
Højskole, der har plads til 90 elever, og som har
specialiseret sig i kunst, design og arkitektur. Der
er ingen adgang til bygningerne, men det er tilladt
at spadsere en tur rundt i parken udenom.
3. Dølbygaard
Hovedbygningen, der er opført 1907, er tegnet
af den store mejeriarkitekt Erik V. Lind fra Skive
og er et fi nt eksempel på ”Bedre Byggeskik” med
sine røde mur- og tagsten og sit halvvalmede tag.
Dølbygaard har været i familien Ladefogeds eje
siden 1720, og den nuværende gård er bygget af
grosserer Chresten M. Ladefoged, der også ejede
nabogården Marienlyst. Ingen adgang.
4. Astrup
Astrup tilhørte i midten af 1400-tallet Juul’erne
og senere Fris’erne. Den fredede hovedbygning er
fra 1773, og den toetages pavillonbygning mod
øst er fra 1786. Ingen adgang.
5. Eskjær Gods
Eskjær omtales første gang allerede i 1328 og ejedes
i middelalderen bl.a. af adelsslægterne Banner
og Høeg. Den nuværende, smukke hovedbygning
er opført 1761 af Mads Hastrup, men kældrene
kan til dels føres tilbage til senmiddelalderen. Gården
har været i slægten Schüttes eje siden 1869.
Der er ingen adgang til bygningen, men det er
tilladt at parkere på gårdspladsen og gå en tur
gennem skoven ned til stranden.
6. Grinderslev Kloster
Grinderslev Klosterkirke er alt, hvad, der i dag er
tilbage af augustinerklostret Grinderslev, som var
det eneste kloster i Salling. Det blev oprettet i
midten af 1100-tallet og omtales første gang i
1176. Det er forklaringen på, at kirken er temmelig
stor og består af såvel romansk apsis, kor
og skib som fi re gotiske tilbygninger: vesttårnet,
to sidekapeller mod nord og sakristiet på nordsiden
af koret. Klostret blev efter reformationen
i 1536 til en herregård, hvis nuværende hovedbygning
er fra 1887.
7. Hessel
Tag færgen Sundsøre-Hvalpsund over til halvøen
Lovns på den anden side af Limfjorden. Her ligger
Danmarks sidste helt stråtækte herregård,
Hessel, som blev grundlagt af vikingerne og senere
overtaget af dronning Margrethe 1. og hendes
stedsøn Erik af Pommern. Frem til 1567 var
herregården i kongehusets eje. I 1966 overtog
Nordjyllands Amt Hessel, og siden har herregården
været drevet som landbrugs- og frilandsmuseum.
Entré.
8. Jungetgård
På et fi rkantet voldsted tæt ved Limfjorden ligger
Jungetgård, hvis fredede hovedbygning er
opført midt i 1500-tallet af Skeel-familien, der
ejede gården fra slutningen af 1400-tallet, men
det stoppede brat, da Albert Skeel i 1609 blev
henrettet, fordi han havde stukket en mand ned
under en retssag i Viborg. Fra begyndelsen af
1600-tallet fulgte en række forskellige ejere, indtil
gården blev solgt til udstykning i 1909. Ingen
adgang.
9. Kjeldgård
Navnet Kjeldgård er afl edt af ”Kildegård” efter en
helligkilde, som befandt sig ved gården. Den eksisterede
i hvert fald i 1500-tallet, men hovedbygningen
er opført i slutningen af 1700-tallet med
sidefl øje i bindingsværk.
Til Kjeldgård knytter der sig en historie om en ung
kvinde, der ved midnatstide besøger det såkaldte
jomfrutræ i parken. Kvinden kommer med et dødt
barn i armene, og hun løber hen til træet, pakker
barnet ud af et tæppe og løfter det op, inden hun
lader det falde ned i et hul i træet. Hvem kvinden
og barnet var, vides ikke.
Rute 5 af 8 Side 1 af 3
www.visitskive.dk

10. Østergård
På en nu forsvunden indskrift på en bjælke i den
store sal stod at læse, at Lucas Krabbe lagde
grundstenen til Østergård i 1516. Det er dog kun
den vestre fløj, der kan være fra den tid. Sydfløjen
er en snes år yngre, og de to øvrige fløje daterer
sig til ca. 1550. Det firfløjede anlæg omslutter en
meget lille borggård på ca. 9 x 9 meter og er et af
vore bedste eksempler på den senmiddelalderlige
borgtype i Danmark.
I løbet af juni og juli måned finder der en del publikumsarrangementer
sted, bl.a. borgfester med
masser af middelalderstemning i og omkring borgen
samt guidede rundvisninger. Herudover er der
ingen adgang til Østergård.
11. Hegnet
Gården siges at have tilhørt Niels Bugges far omkring
1330, og fra midten af 1400-tallet og 300
år frem er den i slægten Skeels besiddelse. Hovedbygningen
er en trefløjet bindingsværksbygning
fra 1752, som dog er ombygget flere gange. Ingen
adgang.
12. Hesthave
Gårdens historie kan føres 400 år tilbage. Oprindelig
var her græsningsjord for Spøttrup Borgs store
hestebestand, og først i 1650 blev her rejst bygninger.
I 1808 blev Hesthave solgt fra Spøttrup og
har siden haft skiftende ejere. Man kan se haven,
noget af stuehuset og festsalen. Hesthavegård er
nu indrettet som feriecenter, og der er også mulighed
for at holde den store fest i herskabelige
omgivelser. Desuden er der værelsesudlejning i
hovedbygningen.
13. Spøttrup Borg
Spøttrup omtales første gang i 1404. Borgen blev
bygget i årene omkring 1500 af Viborg-bispen og
er i dag Danmarks bedst bevarede middelalderborg.
Grundtrækkene er bevaret med den kvadratiske
borgplads, der er omgivet af to voldgrave,
adskilt af en vold på op til 9 meter i højden. Det
var et stærkt forsvarsanlæg, og det stod sin prøve
under Grevens Fejde i 1534, hvor det trods langvarig
belejring ikke lykkedes Skipper Clements oprørshær
at trænge ind på borgen.
Efter reformationen i 1536 kom borgen i kronens
besiddelse, og i 1579 skænkede kongen Spøttrup
til Henrik Below, der ombyggede borgen til
en moderne herregård. Gården var i adelig besiddelse
indtil 1776, hvor den blev solgt på auktion til
en studehandler, hvis søn takket være sin enorme
rigdom blev kaldt ”Studekongen” eller ”Kongen
af Salling”. Borgen var beboet indtil 1937, hvor
den blev overtaget af staten og efter en omfattende
renovering indrettet til borgmuseum.
I foråret 2011 åbnes et helt nyt ankomstcenter,
som vil give mulighed for yderligere kulturformidling
i forbindelse med middelalderborgen og hele
området omkring den. Desuden indrettes der turistinformation
i ankomstcenteret. Entré.
14. Kås Hovedgård
Fra Kås stammede den nu uddøde uradelsslægt
Kaas, og gården kendes helt tilbage til begyndelsen
af 1300-tallet. Hovedbygningen er opført i
1636 og sidefløjen i 1791, efter at den middelalderlige
gård var blevet nedbrændt af Skipper
Clement under Grevens Fejde i 1534. Siden 1954
ejes Kås af familien Færch fra Færchs Fabrikker og
benyttes af koncernen til repræsentative formål,
kurser etc. Ingen adgang.
15. Hostrup Hovedgaard
Hostrup Hovedgaard ejedes i senmiddelalderen af
Krabbeslægten i flere led. Den nuværende hovedbygning
er opført ca. 1742 af Christian 6.s krigsråd
Peder Panderup. Sit nuværende udseende
fik hovedbygningen efter en ombygning i 1881.
Ingen adgang.
16. Bustrup Hovedgård
Gården kendes fra 1454 og ejedes da af Krabbeslægten.
Under Grevens Fejde blev gården afbrændt
af Skipper Clements tropper. Hovedbygningen
er opført 1770 af Peder Skow og er i smuk
symmetri med de anselige avlsbygninger. I dag er
her skole (Skolecentret Bustrup/Skolesamarbejdet
Tvind).
17. Estvadgård
Estvadgård er opført i to omgange i begyndelsen
af 1800-tallet. I den store have øst for hovedbygningen
ses voldstedet, hvor der givetvis har været
en borg i 1500-tallet. Gården overgik i 1745 til
stiftelsen ”Estvadgaards Kloster” som følge af en
donation fra enken efter godsejer Johan Severin
Benzon, der blev kendt som ”Bondeplageren” og
dømtes for at have ladet en ung mand hænge
med hovedet nedad en hel nat. Her skulle være
bolig for 6 adelige enkefruer og 6 jomfruer, men
fundatsen blev ændret i 1804 og klosterdamerne
flyttede. Ingen adgang.
18. Strandet Hovedgård
Strandet Hovedgård nævnes første gang i 1493.
Den oprindelige gård brændte i 1775, og den nuværende
er fra 1790’erne. Den er blevet restaureret
flere gange, senest for en halv snes år siden.
Ingen adgang.
19. Ørslev Kloster
Klostret blev etableret omkring 1200. Efter reformationen
i kronens eje og fra 1584 i privat
eje. I 1800-tallet tiltagende forfald og bortsalg
af jorden. I sommeren 1928 kom komtesse Olga
Sponneck cyklende forbi klostret og forelskede sig
i det. Hun købte det i 1934 for en arv fra faderen,
og en omfattende restaurering blev iværksat.
Istandsættelsesarbejdet er fortsat helt frem til
2009. Siden 1969 har klostret været arbejdsrefugium
for forfattere, komponister, forskere m.m.
Der er normalt ingen adgang, men grupper kan
bestille rundvisning.
Det er tilladt at færdes i området omkring klostret,
og man kan gå ned til skoven gennem den gamle
lindeallé. Alléen menes at være anlagt mellem
1724 og 1747 af Marie de Lasson. En del af de
gamle træer er gået til i årenes løb, men de bliver
nu erstattet af nye.
I gartnerhuset, hvor gartnereleverne holdt til i tidligere
tider, er der nu en lille udstilling med plancher,
der fortæller om Ørslev Klosters historie.
20. Staarup Hovedgaard
Staarup Hovedgaard er Limfjordslandets eneste
privatejede herregård, der er åben for offentligheden.
Den fredede hovedbygning er opført af rigsråd
Bjørn Kaas i 1554 ovenpå de gamle kældre fra
1364. Gården ligger på et stort voldsted med dobbelte,
vandfyldte grave. Efter at huset havde stået
ubeboet i en snes år, var gården i dybt forfald i
1980’erne, men Lis Messmann og hendes nu afdøde
mand Jørgen Kaasfeldt Bram gennemførte
en omfattende restaurering fra kælder til kvist,
og Staarup Hovedgaard fremstår i dag som et
monumentalt bygningsværk, der samtidig er et
smukt privat herregårdshjem med unikke interiører.
Der er adgang mod entré visse dage. I
porthuslængen har Lis Messmann, der medvirker
som ekspert i DR’s ”Hvad er det værd?”,
en af landets største antikvitetshandler med
møbler, kunstgenstande, malerier, gamle ure,
porcelæn, glas, sølv m.m.
I Porthuslængen er der indrettet en lille selvbetjenings-café
med kaffe, the, vin og lækre hjemmebagte
kager fra Savillas Landkøkken. For
grupper er der – mod forudbestilling - mulighed
for buffet og kaffebord i hovedbygningens middelalderkælder.
Rute 5 af 8 Side 2 af 3
www.visitskive.dk

14
1 Resenlund
2 Krabbesholm
3 Dølbygaard
4 Astrup
5 Eskjær Gods
6 Grinderslev Kloster
7 Hessel
15
13
16
12
8 Jungetgård
9 Kjeldgård
17
10 Østergård
11 Hegnet
12 Hesthave
13 Spøttrup Borg
14 Kås Hovedgård
Rute 5 af 8 Side 3 af 3
www.visitskive.dk
10
11
3
1
2
9
6
4
8
5
20
7
19
18
15 Hostrup Hovedgaard
16 Bustrup Hovedgård
17 Estvadgård
18 Strandet Hovedgård
19 Ørslev Kloster
19 Staarup Hovedgaard