Håndværks- og Industriruten - Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter

Håndværks- og Industriruten
Rute 7
Skive blev jernbaneby i 1864, hvor jernbanen
mellem Viborg og Skive åbnede, og i 1865 åbnedes
strækningen fra Skive til Struer. I 1884
fulgte banen til Glyngøre, og den private Vestsallingbane
til Spøttrup åbnede i 1924. Med
jernbanen fi k man langt bedre transportmuligheder,
og takket være en lang fremgangsperiode
i landbruget steg efterspørgslen efter
en lang række varer. Det var udgangspunktet
for den industrialisering, som Skive oplevede i
årene fra 1880-1914, og mange af fabrikkerne
blev placeret ved jernbanestationen, der var
kommet til at ligge på Østerbro ved Viborgvej,
lidt uden for den gamle bykerne. Ude på
landet opstod de første privatejede fællesmejerier;
det allerførste blev oprettet i Lem i 1883,
og året efter fulgte mejeriejer Esper Andersen
efter i Jebjerg. Fællesmejerierne blev dog en
døgnfl ue, der hurtigt blev afl øst af andelsmejerierne.
Det første andelsmejeri i Salling var
det mejeri, som 12 bønder etablerede i Ramsing
i 1885. Opsvinget i 1960’erne dannede
baggrund for en ny ”industrialiseringsperiode”
i Skive, og denne rute fører derfor gennem 150
års håndværks- og industrihistorie i Skive og
Salling. Den begynder i Skive.
1. Skive
De allerførste fabrikker i Skive blev startet i
1850’erne oppe i byen. Skives ældste fabrik var S.
Nielsens Farveri og Spinderi, og nogenlunde samtidig
grundlagde fabrikant Friis både et jernstøberi
og et bryggeri. I 1881 opførtes Skive ny Jernstøberi
som den første industrivirksomhed i industrikvarteret,
der efterhånden opstod ved banegården.
Historien om, hvordan industrialiseringen kom til
Skive, kan imidlertid ikke fortælles uden at omtale
matadoren Per Odgaard (1851-1910). Han var en
af tidens mest markante igangsættere, og der er
ikke noget at sige til, at han fi k tilnavnet Fjends herreds
Tietgen. Han forenede andelstanke, folkeoplysning,
industri, ejendomshandel og landbrug i én
og samme person. I 1874 købte han Tastumgård i
Fjends, hvor Jeppe Aakjær var en fl ittig gæst. Det
var her hos Odgaard, at Jeppe Aakjær mødte sin
mæcen Esper Andersen og sin første hustru Marie
Bregendahl.
Odgaard havde del i fem tørvefabrikker, fl ere store
teglværker, to elektricitetsværker, en tagpapfabrik,
en cementstensfabrik, en motorfabrik, en tekstilfabrik,
en cigarfabrik, et jernstøberi, og helt så
langt tilbage som 1880 et stort fællesmejeri. Han
udstykkede de to herregårde Ny Skivehus og Nør-
gård og satte gang i utallige andelsforetagender; en
overgang drev han oven i det hele en storstilet
studehandel. Ny Skivehus købte Per Odgaard i
1901, og i de følgende år blev området omkring
gården forvandlet til byggegrunde og fabrikker,
som han ofte selv var med til at starte. Fra 1903
til 1907 var han involveret i oprettelsen af seks
fabrikker ved Odgaardsvej (dette navn fi k gaden
allerede i 1905) og Godthåbsvej, nemlig Skivehus
Tobaksfabrik, Jydsk Motor- og Maskinfabrik,
Jydske elektriske Bomulds- og Linnedvæverier,
en børstetræsfabrik, Skivehus Cementstøberi og
Skivehus Asfalt- og Tagpapfabrik.
De nye fabrikker, som kom til Skive i 1960’erne,
kom til at ligge i et nyt industrikvarter syd for byen.
Det gælder Dantherm, Metallic, Bang & Olufsen og
EVA Husholdningsmaskiner.
2. Højslev Teglværk
Højslev Teglværk blev grundlagt i 1879 af teglværksejer
Christian Sørensen og den selvsamme Per Odgaard,
som også var så aktiv i Skive. Teglværket lå
umiddelbart syd for jernbanen (hvor LECA senere
kom til at ligge). Det nuværende teglværk nord for
banen er anlagt i 1898. I dag er Højslev Teglværk
et af Europas mest avancerede tegl-tagstensværker
og producerer årligt 17 mio. tegl-tagsten i forskellige
formater. Teglværket er i dag en del af Randers Tegl.
3. Tastum
Skive-matadoren Per Odgaard købte Tastumgård i
1874. Læs mere under Skive.
4. Sparkjær
Nogle af Danmarks største tørveforekomster fi ndes
på Skiveegnen. Tørveeventyret begyndte i Sparkjær,
hvor ritmester Mathias Rahbek i 1878 overtog Økjær
Mosebrug. I løbet af de næste 10 år udviklede han
en produktionsmetode med brug af dampkraft,
der gjorde det muligt at producere tørv i stor målestok.
Hans eksperimenter med dampkraften var
imidlertid kostbare, og det endte med, at han måtte
sælge mosebruget. Køberne var slagter Hans Nielsen
i Sparkjær og – måske ikke helt overraskende –
gårdejer og industriiværksætter Per Odgaard fra Tastumgård.
Hans Nielsen blev den store tørvebaron i
Sparkjær: I 1905 ejede han fem tørvefabrikker, hvor
150 arbejdere fremstillede 22 mio. tørv om året.
Hans Nielsens store villa i Sparkjær, ”Nordstjernen”,
fungerer i dag som friplejehjem.
5. Mønsted Kalkgruber
Kalkgruberne er huler i et kalklag, som ligger tæt
på jordoverfl aden. I århundreder er der blevet brudt
kalk, som bl.a. brugtes til at fremstille det mørtel,
som munkene havde stort brug for, når de byggede
deres kirker og klostre. Det var til en begyndelse
bønderne, som stod for minevirksomheden, men i
1872 blev rettighederne solgt til Mønsted Kalkværker.
Kalkbrydningen stoppede i 1953. I Mønsted
Kalkgruber lever store mængder af fl agermus, der
overvintrer i hulerne, hvor der er en konstant temperatur
på 8 grader. Det giver også perfekte forhold
for modning af oste, og Arla har lejet et stort areal
til modning af Riberhus grubeoste. Ostene ligger i
gangene i tre uger – og vendes en gang om ugen.
Entré.
6. Daugbjerg Kalkgruber
Daugbjerg Kalkgruber er Danmarks ældste kalkmine.
Kalkformationen blev til for 60 mio. år siden,
og for 1000 år siden begyndte man at bryde kalk
til mørtel, først i åbne brud, senere i form af gruber.
Kalken blev hugget og båret ud ved håndkraft.
I 1600-tallet brugte Jens Langkniv og hans tatere
gruberne som tilholdssted i det mindste ifølge Jeppe
Aakjærs roman og Jens - og der er stadig et sted i
minerne, som fremvises som ”Jens Langknivs hule”.
Minedriften ophørte efter 2. verdenskrig, og i 1951
blev gruberne fredet, bl.a. fordi de er et at Europas
vigtigste overvintringssteder for fl agermus. De
bruges i dag til ostelagring fra Thise Mejeri og som
turistseværdighed. Entré
7. Hvidemose
I det tyndt befolkede område omkring Hvidemose
blev der tidligere gravet tørv i stor stil. Tørvebruget
blev anlagt i 1893 af fabrikant K. Rolandsen,
og straks fra starten nåede man op på en produktion
på 50.000 tørv om dagen. For at få tørvene
Rute 7 af 8 www.visitskive.dk
Side 1 af 4

transporteret væk måtte Rolandsen selv bekoste et
vigespor og et billetsalgssted på jernbanen mellem
Skive og Struer. I 1895 afsendtes 20 godsvogne om
dagen fra Hvidemose. Rolandsen opførte også boliger,
som han solgte til sne arbejdere, og i 1894
oprettede han en privatskole til arbejderbørnene.
Boligerne var imidlertid af meget tvivlsom kvalitet,
og det fortælles, at et af husene på et senere tidspunkt
blev solgt for en flaske brændevin og et par
gamle træskostøvler.
8. Rønbjerg
Også i Rønbjerg blev der gravet tørv. I 1899 grundlagdes
den store Rønbjerg Tørvefabrik af bogtrykker
Jensen fra Skive og gårdejer Andr. Sørensen fra Rønbjerg.
Fabrikken beskæftigede i 1910 50 mand og
150 kvinder og børn. Tørvefabrikationen kulminerede
i årene under og lige efter de to verdenskrige,
hvor kul, olie og benzin var stærkt rationerede.
9. Ramsing mejeri
Ramsing mejeri blev etableret af 12 bønder i 1885,
og i det hele taget spillede Ramsing en central rolle i
andelsbevægelsens pionerår på Skiveegnen. Egnens
første forsamlingshus blev bygget i 1879 i Ramsing,
og egnens første brugsforening åbnede i Ramsing i
1880. Mange år efter starten, nemlig i 1930’erne,
kom Ramsing mejeri til at modtage mælk fra Spøttrup,
og det gik således til: Mælken fra Spøttrups
160 køer blev ellers leveret til mejeriet i Rødding, og
det foregik med egne heste og vogn.
Om sommeren var der så meget mælk, at man også
måtte have en anhænger med mælkespande med
på slæb. Bestyreren var aflønnet med en vis procent
af mælkeleverancen, men da bestyreren på et tidspunkt
skulle på ferie, fandt man ud af, at der ikke
var mere mælk, end at man sagtens kunne klare sig
uden anhængeren. Han havde altså kommet vand
i mælken for at få en større afregning, og mejeriet
i Rødding meddelte, at de ikke ville have den tynde
mælk fra Spøttrup mere. Derfor kom Spøttrup til
at levere mælk til Ramsing mejeri, og da vejen var
temmelig lang, måtte der anskaffes en lastbil til den
formidable pris af 4.000 kr.
10. Oddense
Salling har gennem de sidste 100 år været præget
af en voksende træindustri, og nogle af Danmarks
førende møbelvirksomheder hører stadig hjemme
her. En kreds af folk, der tidligere havde arbejdet
inden for træindustrien, tog i 1994 initiativ til at
danne en forening, der skulle bevare værktøjer og
maskiner helt tilbage fra midten af 1800-tallet. Tre
år senere kunne man flytte ind i det gamle møbelsnedkeri
i Oddense, og Træmuseet var en realitet.
Museet har til formål at fremme forståelsen for de
gamle traditioner inden for træbearbejdning – dels
gennem bevarelse af gamle maskiner og gammelt
håndværktøj, dels ved at fortælle historien bag
genstandene.
11. Glyngøre
Det er ingen overdrivelse, at Glyngøre skylder jernbanen
sin eksistens. Da Sallingbanen blev anlagt i
1884, blev Glyngøre banens endestation, men før
den tid var der ikke meget at komme efter her på
den kolde og sumpede odde midt i Limfjorden. Ingen
havde lyst til at bosætte sig her, men anlægget
af banen skabte et lille ”klondyke” med barakker
til banens og færgeriets ansatte. Snart blev der
imidlertid bygget rigtige, nye huse, og i løbet af de
næste 20 år voksede Glyngøre til at blive en pæn
stor stationsby med 600 sjæle. I 1919 fik Glyngøre
sin egen kirke – en tro kopi af de gamle, hvide
landsbykirker.
Jernbanen fik stor betydning, ikke mindst for Limfjordsfiskeriet.
Med havn og bane var der mulighed
for landing og hurtig transport, og byen blev derfor
attraktiv for fiskerne. Rigtig fart over feltet kom der,
da familien Priess i 1900 grundlagde en lille fiskeeksportforening,
men Priess & Co. begyndte også
at forarbejde fisk, samtidig med at Priess blev medejer
og reder for flere fiskekuttere, der leverede fisk
til fabrikken, samt af fryseriet ”Limfjorden” og det
lokale elektricitetsværk. Glyngøre havn var før 2.
verdenskrig den største fiskerihavn i Limfjorden, og
der var udover Priess & Co. også plads til Glyngøre
Fiskeindustri, der blev startet af en søn i 1940. I dag
er familien Priess ude af alle firmaerne. Priess & Co
flyttede i 1980’erne til en ny fabrik i industrikvarteret,
og firmaet hedder i dag Royal Greenland.
Færgeriet over Sallingsund har eksisteret i århundreder.
Først var det kronens færgeri, men fra slutningen
af 1600-tallet havde ejeren af Højriis på
Mors privilegium på færgefarten mellem Pinen og
Plagen. Imidlertid var godsejeren på Højriis åbenbart
mere interesseret i at inkassere færgeafgifter
end i at vedligeholde rofærgerne. Faktisk kunne det
være ganske farefuldt at begive sig ud på de ramponerede
færger, og der er adskillige fortællinger
om ulykker, som kostede færgepassagererne livet. I
1871 vedtog rigsdagen imidlertid en lov, hvorefter
færgen skulle sejle mellem Glyngøre og Nykøbing
Mors. Der blev bygget færgelejer på begge sider,
men kort efter var det altså, at banen til Skive blev
anlagt, og det førte til, at DSB overtog færgeriet i
1885.
Sidste persontog mellem Skive og Glyngøre kørte i
1971, færgen mellem Glyngøre og Nykøbing Mors
sejlede sidste gang i 1977, og da Sallingsundbroen
åbnede i 1978, nedlagdes også bilfærgerne mellem
Pinen og Plagen.
Sallingsund og Omegns Museum er indrettet i den
gamle jernbanestation fra 1884 i Glyngøre, og der
er naturligt nok en udstilling om Sallingbanen. Derudover
udstillinger om vodbinderi og fiskeri og en
fin samling af fotografiapparater. ”Æ Kassehus” er
fra 1917 og ligger i det autentiske fiskermiljø på
Glyngøre havn. Huset var tidligere fabrikationssted
og magasin for sildekasser, som var vigtige redskaber
for fiskerne. Men i 1980’erne ophørte erhvervsfiskeriet
efter sild, og det før så livlige hus stod
ubrugt hen. For nogle år siden blev det ombygget
til forsamlingshus, og en omfattende istandsættelse
har fundet sted i 2010
12. Fur
Trods sine kun 22 km² rummer Limfjordsøen Fur
et utal af natur- og menneskeskabte seværdigheder.
Hvis man vil være sikker på at komme rundt til
alle øens seværdigheder er det en god idé at følge
stinettet på i alt ca. 12 km, der starter ved Emmelstenshus
på øens nordside. Fur Museum rummer
en enestående samling af 55 mio. år gamle fossiler,
der er i international klasse, og molerlandskaberne
på Fur kandiderer da også til at blive UNESCO
Verdens Naturarv. Gammelhavn er Furs tilsandede
fiskerihavn og fungerer i dag som informationscenter.
Sallingpigen står på Fur ved Fur Kirke.
Omkring år 1900 fandt man ud af, at moleret
kan anvendes til opsugning af væsker – f.eks. i
kattegrus – og til isolation, og i 1919 foretog Fur
Moler Kompagni de første gravninger efter moler.
De viste så store forekomster, at selskabet i 1925
opkøbte ca. 300 tdr. land på den vestlige ende af
Fur. Der blev anlagt tipvognsspor og en skibsbro. I
1928 stiftedes Færker Molerkompagni, som i 1942
blev overtaget af Dansk Moler Industri A/S. Efter 2.
Rute 7 af 8 www.visitskive.dk
Side 2 af 4

verdenskrig blev molerbrydningen mekaniseret, og
tipvognene blev afløst af lastvogne.
Udover naturen og Fur Museum bør man på Fur
besøge Fur Bryghus, Duddines Vævestue samt
FurØ Gårdbutik med bl.a. kød fra eget Hereford
kvæg og lammekød fra egne Merino-får samt garn
og beklædning fra egne får.
Hvis du kommer til Fur om sommeren, vil du lægge
mærke til de små fisk i alle mulige udformninger
og materialer. Fiskene i Fur Fish Parade samles i en
stime på Kirkebakken om efteråret, inden de kommer
til overvintring i hyttefadet. Hvert år kommer
der nye fisk til.
13. Sundsøre
På Sallings østligste punkt ligger Sundsøre Lystbådehavn
som nabo til Hvalpsund-Sundsøre overfartens
færgeleje. Her i den lille og hyggelige havn
finder vi Sallingpige nr. 6.
Der har været færgefart mellem Sundsøre i Salling
og Hvalpsund i Himmerland i århundreder, men det
var lidt af en revolution, da man i 1927 kunne indsætte
jernbanefærgen ”Hvalpsund” på overfarten.
Umiddelbart en lidt overraskende oplysning, eftersom
der kun fandtes jernbane på Himmerlandsiden,
nemlig Aalborg Privatbaner fra Aalborg over
Aars. Men faktisk var der dengang også planer om
at bygge en bane på Sallingsiden fra Fur-færgens
anløbssted i Branden over Sundsøre til Jebjerg, hvor
banen så ramte den allerede eksisterende bane mellem
Glyngøre og Skive. Banen kom imidlertid aldrig
længere end til tegnebrættet – og dog. Der blev
faktisk anlagt en jernbane i Sundsøre, men den var
kun et par hundrede meter lang. Derved fik man
formentlig det eneste jernbaneanlæg i Danmark,
hvor der aldrig har kørt så meget som et eneste
lokomotiv. Sporene blev udelukkende anvendt til
godsvogne, som blev overført med færgen. Når de
skulle i land, brugte man et motordrevet spil nede
ved færgen, og når vognene skulle tilbage på færgen,
gav man dem simpelthen et ordentligt skub.
Der blev også bygget et pakhus i Sundsøre, og det
findes stadigvæk; takket være en ihærdig lokal indsats
er det blevet restaureret og rummer en lille udstilling
om færgefarten i denne del af Limfjorden.
14. Roslev Mølle
I begyndelsen af 1900-tallet havde hvert sogn i
landet sin vindmølle, men Roslev Mølle er den eneste,
der er tilbage i Salling. Der er tale om en såkaldt
hollandsk vindmølle, bygget i 1882 i gedigen
håndværksmæssig udførelse. Møllen var et vigtigt
mødested for bønderne, hvor man kunne udveksle
de sidste lokale nyheder og høre en skrøne eller to
over et krus surt øl og et glas brændevin eller en
kop varm kaffe. Roslev Mølle blev drevet helt op
til 1951, hvor vindkraften blev udkonkurreret af
elektriciteten. Den gamle vindmølle syntes dømt til
døden, men en kreds af byens borgere tog initiativ
til stiftelsen af ”Foreningen til Roslev Mølles Bevarelse”,
og efter en gennemgribende istandsættelse
står møllen igen som et værdigt vartegn for Roslev.
I vore dage har vindkraften for længst vundet nyt
terræn, og Skive Kommune behandler i 2010 en
ansøgning om at opstille fem vindmøller med en
totalhøjde på op til 131 meter i et område ved
Bajlum syd for Roslev.
I Roslev byder Danhostel Roslev Vandrerhjem på
komfortable værelser og mulighed for en runde
minigolf (mod betaling). På Roslev Kro kan der
overnattes i værelser med alle moderne bekvemmeligheder,
og dagens ret kan nydes i kroens hyggelige
restaurant.
15. Jebjerg
Jebjerg er et godt eksempel på, hvor hurtigt en
stationsby kunne vokse sig stor. Banen fra Skive til
Glyngøre åbnede i 1884, og meget hurtigt kom der
både mejeri, gæstgivergård og højskole ved stationen
i Jebjerg. I slutningen af 1890’erne var der to
store købmandsforretninger, en brugs, to mode-
og manufakturforretninger, en skrædder, to store
bagerier, to slagtere, en urmager og guldsmed,
to skomagere, en bog- og papirhandel, adskillige
håndværks- og småindustrivirksomheder samt en
af landets største cykelforretninger. Det var den
gudbenådede iværksætter Esper Andersen, som
havde fingrene med i næsten alting i Jebjerg. Han
oprettede og ejede mejeriet, han var gymnastiklærer
på højskolen, han sørgede for, at Jeppe Aakjær
kunne få fred og ro, når han havde behov for at
komme lidt på afstand af Jenle – og så var han altså
passioneret cykelrytter og åbnede i 1890 egnens
første cykelforretning i Jebjerg.
Rute 7 af 8 www.visitskive.dk
Side 3 af 4

1 Skive
2 Højslev Teglværk
3 Tastum
4 Sparkjær
5 Mønsted Kalkgruber
6 Daugbjerg Kalkgruber
9
7
11
8
10
7 Hvidemose
8 Rønbjerg
9 Ramsing mejeri
10 Oddense
11 Glyngøre
12 Fur
14
Rute 7 af 8 www.visitskive.dk
Side 4 af 4
12
15
1
3
2
6
5
13
13 Sundsøre
14 Roslev Mølle
15 Jebjerg
4