Håndværks- og Industriruten - Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter

transporteret væk måtte Rolandsen selv bekoste et
vigespor og et billetsalgssted på jernbanen mellem
Skive og Struer. I 1895 afsendtes 20 godsvogne om
dagen fra Hvidemose. Rolandsen opførte også boliger,
som han solgte til sne arbejdere, og i 1894
oprettede han en privatskole til arbejderbørnene.
Boligerne var imidlertid af meget tvivlsom kvalitet,
og det fortælles, at et af husene på et senere tidspunkt
blev solgt for en flaske brændevin og et par
gamle træskostøvler.
8. Rønbjerg
Også i Rønbjerg blev der gravet tørv. I 1899 grundlagdes
den store Rønbjerg Tørvefabrik af bogtrykker
Jensen fra Skive og gårdejer Andr. Sørensen fra Rønbjerg.
Fabrikken beskæftigede i 1910 50 mand og
150 kvinder og børn. Tørvefabrikationen kulminerede
i årene under og lige efter de to verdenskrige,
hvor kul, olie og benzin var stærkt rationerede.
9. Ramsing mejeri
Ramsing mejeri blev etableret af 12 bønder i 1885,
og i det hele taget spillede Ramsing en central rolle i
andelsbevægelsens pionerår på Skiveegnen. Egnens
første forsamlingshus blev bygget i 1879 i Ramsing,
og egnens første brugsforening åbnede i Ramsing i
1880. Mange år efter starten, nemlig i 1930’erne,
kom Ramsing mejeri til at modtage mælk fra Spøttrup,
og det gik således til: Mælken fra Spøttrups
160 køer blev ellers leveret til mejeriet i Rødding, og
det foregik med egne heste og vogn.
Om sommeren var der så meget mælk, at man også
måtte have en anhænger med mælkespande med
på slæb. Bestyreren var aflønnet med en vis procent
af mælkeleverancen, men da bestyreren på et tidspunkt
skulle på ferie, fandt man ud af, at der ikke
var mere mælk, end at man sagtens kunne klare sig
uden anhængeren. Han havde altså kommet vand
i mælken for at få en større afregning, og mejeriet
i Rødding meddelte, at de ikke ville have den tynde
mælk fra Spøttrup mere. Derfor kom Spøttrup til
at levere mælk til Ramsing mejeri, og da vejen var
temmelig lang, måtte der anskaffes en lastbil til den
formidable pris af 4.000 kr.
10. Oddense
Salling har gennem de sidste 100 år været præget
af en voksende træindustri, og nogle af Danmarks
førende møbelvirksomheder hører stadig hjemme
her. En kreds af folk, der tidligere havde arbejdet
inden for træindustrien, tog i 1994 initiativ til at
danne en forening, der skulle bevare værktøjer og
maskiner helt tilbage fra midten af 1800-tallet. Tre
år senere kunne man flytte ind i det gamle møbelsnedkeri
i Oddense, og Træmuseet var en realitet.
Museet har til formål at fremme forståelsen for de
gamle traditioner inden for træbearbejdning – dels
gennem bevarelse af gamle maskiner og gammelt
håndværktøj, dels ved at fortælle historien bag
genstandene.
11. Glyngøre
Det er ingen overdrivelse, at Glyngøre skylder jernbanen
sin eksistens. Da Sallingbanen blev anlagt i
1884, blev Glyngøre banens endestation, men før
den tid var der ikke meget at komme efter her på
den kolde og sumpede odde midt i Limfjorden. Ingen
havde lyst til at bosætte sig her, men anlægget
af banen skabte et lille ”klondyke” med barakker
til banens og færgeriets ansatte. Snart blev der
imidlertid bygget rigtige, nye huse, og i løbet af de
næste 20 år voksede Glyngøre til at blive en pæn
stor stationsby med 600 sjæle. I 1919 fik Glyngøre
sin egen kirke – en tro kopi af de gamle, hvide
landsbykirker.
Jernbanen fik stor betydning, ikke mindst for Limfjordsfiskeriet.
Med havn og bane var der mulighed
for landing og hurtig transport, og byen blev derfor
attraktiv for fiskerne. Rigtig fart over feltet kom der,
da familien Priess i 1900 grundlagde en lille fiskeeksportforening,
men Priess & Co. begyndte også
at forarbejde fisk, samtidig med at Priess blev medejer
og reder for flere fiskekuttere, der leverede fisk
til fabrikken, samt af fryseriet ”Limfjorden” og det
lokale elektricitetsværk. Glyngøre havn var før 2.
verdenskrig den største fiskerihavn i Limfjorden, og
der var udover Priess & Co. også plads til Glyngøre
Fiskeindustri, der blev startet af en søn i 1940. I dag
er familien Priess ude af alle firmaerne. Priess & Co
flyttede i 1980’erne til en ny fabrik i industrikvarteret,
og firmaet hedder i dag Royal Greenland.
Færgeriet over Sallingsund har eksisteret i århundreder.
Først var det kronens færgeri, men fra slutningen
af 1600-tallet havde ejeren af Højriis på
Mors privilegium på færgefarten mellem Pinen og
Plagen. Imidlertid var godsejeren på Højriis åbenbart
mere interesseret i at inkassere færgeafgifter
end i at vedligeholde rofærgerne. Faktisk kunne det
være ganske farefuldt at begive sig ud på de ramponerede
færger, og der er adskillige fortællinger
om ulykker, som kostede færgepassagererne livet. I
1871 vedtog rigsdagen imidlertid en lov, hvorefter
færgen skulle sejle mellem Glyngøre og Nykøbing
Mors. Der blev bygget færgelejer på begge sider,
men kort efter var det altså, at banen til Skive blev
anlagt, og det førte til, at DSB overtog færgeriet i
1885.
Sidste persontog mellem Skive og Glyngøre kørte i
1971, færgen mellem Glyngøre og Nykøbing Mors
sejlede sidste gang i 1977, og da Sallingsundbroen
åbnede i 1978, nedlagdes også bilfærgerne mellem
Pinen og Plagen.
Sallingsund og Omegns Museum er indrettet i den
gamle jernbanestation fra 1884 i Glyngøre, og der
er naturligt nok en udstilling om Sallingbanen. Derudover
udstillinger om vodbinderi og fiskeri og en
fin samling af fotografiapparater. ”Æ Kassehus” er
fra 1917 og ligger i det autentiske fiskermiljø på
Glyngøre havn. Huset var tidligere fabrikationssted
og magasin for sildekasser, som var vigtige redskaber
for fiskerne. Men i 1980’erne ophørte erhvervsfiskeriet
efter sild, og det før så livlige hus stod
ubrugt hen. For nogle år siden blev det ombygget
til forsamlingshus, og en omfattende istandsættelse
har fundet sted i 2010
12. Fur
Trods sine kun 22 km² rummer Limfjordsøen Fur
et utal af natur- og menneskeskabte seværdigheder.
Hvis man vil være sikker på at komme rundt til
alle øens seværdigheder er det en god idé at følge
stinettet på i alt ca. 12 km, der starter ved Emmelstenshus
på øens nordside. Fur Museum rummer
en enestående samling af 55 mio. år gamle fossiler,
der er i international klasse, og molerlandskaberne
på Fur kandiderer da også til at blive UNESCO
Verdens Naturarv. Gammelhavn er Furs tilsandede
fiskerihavn og fungerer i dag som informationscenter.
Sallingpigen står på Fur ved Fur Kirke.
Omkring år 1900 fandt man ud af, at moleret
kan anvendes til opsugning af væsker – f.eks. i
kattegrus – og til isolation, og i 1919 foretog Fur
Moler Kompagni de første gravninger efter moler.
De viste så store forekomster, at selskabet i 1925
opkøbte ca. 300 tdr. land på den vestlige ende af
Fur. Der blev anlagt tipvognsspor og en skibsbro. I
1928 stiftedes Færker Molerkompagni, som i 1942
blev overtaget af Dansk Moler Industri A/S. Efter 2.
Rute 7 af 8 www.visitskive.dk
Side 2 af 4