Håndværks- og Industriruten - Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter

More documents

Recommendations

Info

transporteret væk måtte Rolandsen selv bekoste et vigespor og et billetsalgssted på jernbanen mellem Skive og Struer. I 1895 afsendtes 20 godsvogne om dagen fra Hvidemose. Rolandsen opførte også boliger, som han solgte til sne arbejdere, og i 1894 oprettede han en privatskole til arbejderbørnene. Boligerne var imidlertid af meget tvivlsom kvalitet, og det fortælles, at et af husene på et senere tidspunkt blev solgt for en flaske brændevin og et par gamle træskostøvler. 8. Rønbjerg Også i Rønbjerg blev der gravet tørv. I 1899 grundlagdes den store Rønbjerg Tørvefabrik af bogtrykker Jensen fra Skive og gårdejer Andr. Sørensen fra Rønbjerg. Fabrikken beskæftigede i 1910 50 mand og 150 kvinder og børn. Tørvefabrikationen kulminerede i årene under og lige efter de to verdenskrige, hvor kul, olie og benzin var stærkt rationerede. 9. Ramsing mejeri Ramsing mejeri blev etableret af 12 bønder i 1885, og i det hele taget spillede Ramsing en central rolle i andelsbevægelsens pionerår på Skiveegnen. Egnens første forsamlingshus blev bygget i 1879 i Ramsing, og egnens første brugsforening åbnede i Ramsing i 1880. Mange år efter starten, nemlig i 1930’erne, kom Ramsing mejeri til at modtage mælk fra Spøttrup, og det gik således til: Mælken fra Spøttrups 160 køer blev ellers leveret til mejeriet i Rødding, og det foregik med egne heste og vogn. Om sommeren var der så meget mælk, at man også måtte have en anhænger med mælkespande med på slæb. Bestyreren var aflønnet med en vis procent af mælkeleverancen, men da bestyreren på et tidspunkt skulle på ferie, fandt man ud af, at der ikke var mere mælk, end at man sagtens kunne klare sig uden anhængeren. Han havde altså kommet vand i mælken for at få en større afregning, og mejeriet i Rødding meddelte, at de ikke ville have den tynde mælk fra Spøttrup mere. Derfor kom Spøttrup til at levere mælk til Ramsing mejeri, og da vejen var temmelig lang, måtte der anskaffes en lastbil til den formidable pris af 4.000 kr. 10. Oddense Salling har gennem de sidste 100 år været præget af en voksende træindustri, og nogle af Danmarks førende møbelvirksomheder hører stadig hjemme her. En kreds af folk, der tidligere havde arbejdet inden for træindustrien, tog i 1994 initiativ til at danne en forening, der skulle bevare værktøjer og maskiner helt tilbage fra midten af 1800-tallet. Tre år senere kunne man flytte ind i det gamle møbelsnedkeri i Oddense, og Træmuseet var en realitet. Museet har til formål at fremme forståelsen for de gamle traditioner inden for træbearbejdning – dels gennem bevarelse af gamle maskiner og gammelt håndværktøj, dels ved at fortælle historien bag genstandene. 11. Glyngøre Det er ingen overdrivelse, at Glyngøre skylder jernbanen sin eksistens. Da Sallingbanen blev anlagt i 1884, blev Glyngøre banens endestation, men før den tid var der ikke meget at komme efter her på den kolde og sumpede odde midt i Limfjorden. Ingen havde lyst til at bosætte sig her, men anlægget af banen skabte et lille ”klondyke” med barakker til banens og færgeriets ansatte. Snart blev der imidlertid bygget rigtige, nye huse, og i løbet af de næste 20 år voksede Glyngøre til at blive en pæn stor stationsby med 600 sjæle. I 1919 fik Glyngøre sin egen kirke – en tro kopi af de gamle, hvide landsbykirker. Jernbanen fik stor betydning, ikke mindst for Limfjordsfiskeriet. Med havn og bane var der mulighed for landing og hurtig transport, og byen blev derfor attraktiv for fiskerne. Rigtig fart over feltet kom der, da familien Priess i 1900 grundlagde en lille fiskeeksportforening, men Priess & Co. begyndte også at forarbejde fisk, samtidig med at Priess blev medejer og reder for flere fiskekuttere, der leverede fisk til fabrikken, samt af fryseriet ”Limfjorden” og det lokale elektricitetsværk. Glyngøre havn var før 2. verdenskrig den største fiskerihavn i Limfjorden, og der var udover Priess & Co. også plads til Glyngøre Fiskeindustri, der blev startet af en søn i 1940. I dag er familien Priess ude af alle firmaerne. Priess & Co flyttede i 1980’erne til en ny fabrik i industrikvarteret, og firmaet hedder i dag Royal Greenland. Færgeriet over Sallingsund har eksisteret i århundreder. Først var det kronens færgeri, men fra slutningen af 1600-tallet havde ejeren af Højriis på Mors privilegium på færgefarten mellem Pinen og Plagen. Imidlertid var godsejeren på Højriis åbenbart mere interesseret i at inkassere færgeafgifter end i at vedligeholde rofærgerne. Faktisk kunne det være ganske farefuldt at begive sig ud på de ramponerede færger, og der er adskillige fortællinger om ulykker, som kostede færgepassagererne livet. I 1871 vedtog rigsdagen imidlertid en lov, hvorefter færgen skulle sejle mellem Glyngøre og Nykøbing Mors. Der blev bygget færgelejer på begge sider, men kort efter var det altså, at banen til Skive blev anlagt, og det førte til, at DSB overtog færgeriet i 1885. Sidste persontog mellem Skive og Glyngøre kørte i 1971, færgen mellem Glyngøre og Nykøbing Mors sejlede sidste gang i 1977, og da Sallingsundbroen åbnede i 1978, nedlagdes også bilfærgerne mellem Pinen og Plagen. Sallingsund og Omegns Museum er indrettet i den gamle jernbanestation fra 1884 i Glyngøre, og der er naturligt nok en udstilling om Sallingbanen. Derudover udstillinger om vodbinderi og fiskeri og en fin samling af fotografiapparater. ”Æ Kassehus” er fra 1917 og ligger i det autentiske fiskermiljø på Glyngøre havn. Huset var tidligere fabrikationssted og magasin for sildekasser, som var vigtige redskaber for fiskerne. Men i 1980’erne ophørte erhvervsfiskeriet efter sild, og det før så livlige hus stod ubrugt hen. For nogle år siden blev det ombygget til forsamlingshus, og en omfattende istandsættelse har fundet sted i 2010 12. Fur Trods sine kun 22 km² rummer Limfjordsøen Fur et utal af natur- og menneskeskabte seværdigheder. Hvis man vil være sikker på at komme rundt til alle øens seværdigheder er det en god idé at følge stinettet på i alt ca. 12 km, der starter ved Emmelstenshus på øens nordside. Fur Museum rummer en enestående samling af 55 mio. år gamle fossiler, der er i international klasse, og molerlandskaberne på Fur kandiderer da også til at blive UNESCO Verdens Naturarv. Gammelhavn er Furs tilsandede fiskerihavn og fungerer i dag som informationscenter. Sallingpigen står på Fur ved Fur Kirke. Omkring år 1900 fandt man ud af, at moleret kan anvendes til opsugning af væsker – f.eks. i kattegrus – og til isolation, og i 1919 foretog Fur Moler Kompagni de første gravninger efter moler. De viste så store forekomster, at selskabet i 1925 opkøbte ca. 300 tdr. land på den vestlige ende af Fur. Der blev anlagt tipvognsspor og en skibsbro. I 1928 stiftedes Færker Molerkompagni, som i 1942 blev overtaget af Dansk Moler Industri A/S. Efter 2. Rute 7 af 8 www.visitskive.dk Side 2 af 4
verdenskrig blev molerbrydningen mekaniseret, og tipvognene blev afløst af lastvogne. Udover naturen og Fur Museum bør man på Fur besøge Fur Bryghus, Duddines Vævestue samt FurØ Gårdbutik med bl.a. kød fra eget Hereford kvæg og lammekød fra egne Merino-får samt garn og beklædning fra egne får. Hvis du kommer til Fur om sommeren, vil du lægge mærke til de små fisk i alle mulige udformninger og materialer. Fiskene i Fur Fish Parade samles i en stime på Kirkebakken om efteråret, inden de kommer til overvintring i hyttefadet. Hvert år kommer der nye fisk til. 13. Sundsøre På Sallings østligste punkt ligger Sundsøre Lystbådehavn som nabo til Hvalpsund-Sundsøre overfartens færgeleje. Her i den lille og hyggelige havn finder vi Sallingpige nr. 6. Der har været færgefart mellem Sundsøre i Salling og Hvalpsund i Himmerland i århundreder, men det var lidt af en revolution, da man i 1927 kunne indsætte jernbanefærgen ”Hvalpsund” på overfarten. Umiddelbart en lidt overraskende oplysning, eftersom der kun fandtes jernbane på Himmerlandsiden, nemlig Aalborg Privatbaner fra Aalborg over Aars. Men faktisk var der dengang også planer om at bygge en bane på Sallingsiden fra Fur-færgens anløbssted i Branden over Sundsøre til Jebjerg, hvor banen så ramte den allerede eksisterende bane mellem Glyngøre og Skive. Banen kom imidlertid aldrig længere end til tegnebrættet – og dog. Der blev faktisk anlagt en jernbane i Sundsøre, men den var kun et par hundrede meter lang. Derved fik man formentlig det eneste jernbaneanlæg i Danmark, hvor der aldrig har kørt så meget som et eneste lokomotiv. Sporene blev udelukkende anvendt til godsvogne, som blev overført med færgen. Når de skulle i land, brugte man et motordrevet spil nede ved færgen, og når vognene skulle tilbage på færgen, gav man dem simpelthen et ordentligt skub. Der blev også bygget et pakhus i Sundsøre, og det findes stadigvæk; takket være en ihærdig lokal indsats er det blevet restaureret og rummer en lille udstilling om færgefarten i denne del af Limfjorden. 14. Roslev Mølle I begyndelsen af 1900-tallet havde hvert sogn i landet sin vindmølle, men Roslev Mølle er den eneste, der er tilbage i Salling. Der er tale om en såkaldt hollandsk vindmølle, bygget i 1882 i gedigen håndværksmæssig udførelse. Møllen var et vigtigt mødested for bønderne, hvor man kunne udveksle de sidste lokale nyheder og høre en skrøne eller to over et krus surt øl og et glas brændevin eller en kop varm kaffe. Roslev Mølle blev drevet helt op til 1951, hvor vindkraften blev udkonkurreret af elektriciteten. Den gamle vindmølle syntes dømt til døden, men en kreds af byens borgere tog initiativ til stiftelsen af ”Foreningen til Roslev Mølles Bevarelse”, og efter en gennemgribende istandsættelse står møllen igen som et værdigt vartegn for Roslev. I vore dage har vindkraften for længst vundet nyt terræn, og Skive Kommune behandler i 2010 en ansøgning om at opstille fem vindmøller med en totalhøjde på op til 131 meter i et område ved Bajlum syd for Roslev. I Roslev byder Danhostel Roslev Vandrerhjem på komfortable værelser og mulighed for en runde minigolf (mod betaling). På Roslev Kro kan der overnattes i værelser med alle moderne bekvemmeligheder, og dagens ret kan nydes i kroens hyggelige restaurant. 15. Jebjerg Jebjerg er et godt eksempel på, hvor hurtigt en stationsby kunne vokse sig stor. Banen fra Skive til Glyngøre åbnede i 1884, og meget hurtigt kom der både mejeri, gæstgivergård og højskole ved stationen i Jebjerg. I slutningen af 1890’erne var der to store købmandsforretninger, en brugs, to mode- og manufakturforretninger, en skrædder, to store bagerier, to slagtere, en urmager og guldsmed, to skomagere, en bog- og papirhandel, adskillige håndværks- og småindustrivirksomheder samt en af landets største cykelforretninger. Det var den gudbenådede iværksætter Esper Andersen, som havde fingrene med i næsten alting i Jebjerg. Han oprettede og ejede mejeriet, han var gymnastiklærer på højskolen, han sørgede for, at Jeppe Aakjær kunne få fred og ro, når han havde behov for at komme lidt på afstand af Jenle – og så var han altså passioneret cykelrytter og åbnede i 1890 egnens første cykelforretning i Jebjerg. Rute 7 af 8 www.visitskive.dk Side 3 af 4
Page 1: Håndværks- og Industriruten Rute

Håndværks- og Industriruten - Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?