ØJE FOR ØJE af Jørn Staus Jacobsen ©, 2006 Fra videoen ... - Hjem

Efterhånden som der kom orden i tingene, følte han sig i bedre
humør. Det havde han ventet på længe. Nu skulle alt blive normalt
igen.
Lyset fra en bils forlygter flakkede hen over rækken af
købmandsvarer. Han standsede trucken. Det måtte være Manadel,
der allerede var tilbage. Godt, at han næsten var færdig.
Han så først det blå armatur på bilens tag, da den holdt helt
stille. Det var en patruljevogn. Kemals hjerte slog en koldbøtte.
Han gjorde sit yderste for at virke rolig.
En betjent steg ud og slentrede hen mod hallen. Døren i
skydeporten blev åbnet.
- Hallo, råbte han. Vi undrede os over, at der var lys så sent.
- Vi er bagud med varerne til i morgen, sagde Kemal så
uanfægtet som muligt. - For at undgå, at kioskerne ringer os sønder
og sammen.
Han mærkede sveden klæbe til skjorten. Betjenten gik rundt
mellem pallerne med flasker og kartonner og undersøgte alt med et
nysgerrigt blik.
- Alt i orden, kammerat. Man ved jo aldrig.
- O.k., svarede Kemal.
Han var så lettet, at han havde lyst til at omfavne strømeren.
Denne slog ud med armen og ønskede god nat.
Da patruljevognen var kørt, begyndte han at sitre over hele
kroppen. Der gik flere minutter, inden han faldt så meget til ro, at
han var i stand til at fortsætte arbejdet.
140