ØJE FOR ØJE af Jørn Staus Jacobsen ©, 2006 Fra videoen ... - Hjem

hans forældre og egen familie kunne bo der. Her lærte Hamida
Iachim at kende, når han og hans søskende var hjemme på ferie.
Landsbyen forblev den udvandrede Sefrioui-families rigtige hjem
og Marokko dens fædreland. Når Iachims forældre blev gamle,
ville de vende tilbage og bosætte sig i det store, flotte hus i
landsbyen.
Det var under et af de årlige besøg i landsbyen, at hendes og
Iachims far aftalte deres børns giftermål. Det fandt sted flere år før,
de blev voksne. Sådan som det var skik og brug i Marokko og det
meste af den arabiske verden.
Hamida vidste, at man ikke så med blide øjne på den slags
forbindelser i Europa. I Danmark blev det kaldt tvangsægteskaber.
Men hun forbandt ingen tvang ved sit ægteskab med Iachim. Så
langt, hun huskede tilbage, havde hun beundret og elsket sin blide,
jævnaldrende fætter. Længe før familiens aftale vidste begge, at
det skulle være de to for resten af livet.
Når hun selv fik arbejde, ville hun sende penge hjem til
forældrene, så de ikke var nødt til at arbejde så hårdt. Hvis der blev
råd, skulle hendes små søskende have en ordentlig uddannelse. Så
slap de for at malke geder og slide for føden fra tidlig morgen til
sen aften. Hun håbede, de var lige så heldig som hende og blev gift
med mænd som Iachim.
Hamida var færdig med den sidste ged. Hun rejste sig og gik
hen mod det beskedne hus, der for snart tre år siden havde været
hendes livs omdrejningspunkt. Når hun sammenlignede det med
sin tilværelse i Århus, fattede hun knap sin egen forbindelse til to
32