ØJE FOR ØJE af Jørn Staus Jacobsen ©, 2006 Fra videoen ... - Hjem

- Købt den på favorable betingelser, sagde han i et beroligende
tonefald. - Chefen tilbød mig et lån. Vi kommer ikke til at mærke
det.
Siden anskaffelsen af bilen skete det ofte, at Iachim ringede og
sagde, han blev forsinket. Når hun spurgte, fortalte han, at det var
på grund af overarbejde, eller fordi han var sammen med
vennerne.
For nogle måneder siden var han begyndt at tage til Odense,
hvor han havde boet de første 14 år. Først ville han ikke sige, hvor
han havde tilbragt sine fridage og ofte det meste af natten. Men da
hun blev ved, sagde han, at han havde besøgt nogle venner på Fyn.
Derefter meddelte han blot, at han kørte til Odense. Det blev sagt
på en måde, der lod hende forstå, at hun ikke skulle stille
spørgsmål.
En gang havde hun foreslået at tage hende med for at lære hans
venners familier at kende. Tydeligt irritabel afviste han det med, at
der kun var mænd til stede. Siden havde hun ikke spurgt.
Aller mest var hun bange for, at han havde rodet sig ind i noget
kriminelt. Veninderne fortalte så meget. De var selv nervøse for, at
deres mænd, brødre og sønner skulle blive indblandet i noget på
grund af den udbredte arbejdsløshed og lediggang. Ofte snakkede
de om det dårlige rygte, indvandremænd havde blandt danskerne.
Selv om der måske var noget om snakken, overdrev man det.
Danskerne forvekslede mediernes sensationslyst med sandheden.
- Sabaha-lkher! Hvornår kommer Iachim, lød en mandsstemme
bag hende.
37