Projekt Vodkaklovnen - dirac

forholdt sig kritisk til den opstillede model. Vi skulle altså bruge et lidt mere kompliceret problem. Dette blev til at
eleverne efter at have løst opgaven med dåsen, skulle løse en tilsvarende opgave, hvor de skulle finde målene for en
beholder f.eks. en flaske, som bestod af to rumlige figurer og som kunne rumme en halv liter, og som havde det mindst
mulige materialeforbrug for en figur af den pågældende form. Det syntes oplagt at formulere dette, så det blev til at
eleverne skulle finde formen på en sodavandsflaske eller ligende så problemet kom til at fremstå i en umiddelbart
forståelig kontekst. Vi endte med at formulere opgaven, så den omhandlede proportioneringen af en dåse og en flaske til
vodkaklovnen – den berygtede alkohol-sodavand til børn – da dette kunne forventes at fange elevernes interesse
(hvilket det også gjorde). Den endelige opgaveformulering er vedlagt som bilag. Med disse sidste tilføjelser havde vi nu
et ægte modelleringsproblem, som vi forventede ville fange elevernes interesse, og vi havde en kontekst, så vi kunne
formulere problemet uden at træffe nogle af valgene for eleverne. Eleverne skulle selv tolke på problemet, og kunne
selv forsøge at begrunde de valg som de tog.
Rammerne for forløbet var relativt enkle. Der var som sagt sat 4 dobbelttimer af til at eleverne kunne
arbejde med opgaven, og en dobbelttime til mundtlig respons på rapporten. Der blev ikke udleveret materialer ud over
opgaveformuleringen. Vi dannede grupper i fællesskab i klassen og eneste produktkrav var rapporten, og kravene til
denne var beskrevet i opgaveformuleringen. Så forløbet kunne startes ved at udlevere opgaveformuleringen.
Beskrivelse af projektforløbet
- med inddragelse af pædagogiske observationer
Dobbelttime 1: Fra start af virkede eleverne begejstrede over udsigten til noget afveksling i undervisningen, og lige så
snart de fik opgaveformuleringen udleveret var de på. ”Projekt vodkaklovnen” var en overskrift der appellerede til dem
og de gik alle i gang med det samme. Inden for de første 20 minutter kørte diskussionen. Der var fokus på den første af
de to opgaver, og eleverne var med det samme i gang med at fortolke opgaven: ”Hvad er en dåse?”, ”Det en cylinder,
ligesom en dåse cola!”, ”Hvad så med en makreldåse?”, ”Både en cylinder og en kasse er dåser ikke?” osv. Der var
ingen spørgsmål om hvorfor de skulle løse denne opgave. Opgaven blev med det samme accepteret som et problem der
skulle løses, og eleverne syntes at det var spændende. Jeg kunne konstatere, at eleverne havde taget problemet til sig og
accepterede det som et reelt problem. At problemet var blevet deres problem, og ikke et matematiktime-problem kunne
bl.a. ses af at andre fag blev bragt på banen. En elev lavede følgende observation: ”Der skal være plads til kulsyren i
dåsen ellers vil den eksplodere. Det kan man beregne – vi har haft det i kemi.”. I løbet af første dobbelttime fik eleverne
modelleret og metematiseret problemet, og flere grupper havde fundet formler for volumen og overflade af en cylinder
(det fandt de ved eget initiativ på www.formler.dk). En gruppe indså at en kugle måtte være den optimale løsning, og
jeg foreslog så dem, at de også løste problemet med en cylinder, da de ville få svært ved at løse opgave 2 uden først at
have løst et simplere problem med samme struktur. Her kan man diskutere hvor meget læreren skal hjælpe? På dette
sted opstod første krise for de fleste af grupperne. De havde pr. refleks fundet formler for volumen og overflade, men at
udnytte at volumenet var kendt og lave en substitution var ikke noget der sad på rygraden, og jeg lod dem svede lidt! En
1 Vi var 4 personer som udviklede projektforløbet sammen, og der er selvfølgelig små variationer ved disse forløb.
3