Fugle i formidlingen - Naturvejlederforeningen i Danmark

More documents

Recommendations

Info

Du indfanger en ung høne, kapper hovedet af, piller fjerene af, åbner ved kloakken og krænger indvoldene ud. Fødderne klippes af og hønen er parat til suppegryden. Af Ulla Didriksen, leder af skoletjenesten i ZOO København. 16 En hønes død -og hvad heraf følger… Det er enkelt at slagte en høne, hvis man ellers har prøvet det før. Men for en nybegynder opstår der altid en vis usikkerhed og en række spørgsmål. Kan hønen mærke, at den skal slagtes? Får jeg hugget hønens hoved af hurtigt nok, til at den ikke føler smerte? Hvad hvis jeg rammer forkert? Hvordan skal jeg holde den, når blodet pumper ud? Kan den virkelig løbe rundt uden hoved? Og hvordan er det nu med salmonellaen? Etik og natursyn til debat Spørgsmålene er mange, men den arme naturvejleder er bestemt ikke alene, for de mange skolebørn, voksne m.fl. som følger aktiviteten, vil stille de samme spørgsmål. Så selv om målet var, at åbne en høne for at se på anatomi, æg og æganlæg, så bringes man helt sikker ud i debatter om dyreetik og natursyn. Foto: Zoo København Frit valg og god argumentation Så derfor skal man, hvis man vil slagte en høne med tilskuere, være godt forberedt og lade folk vælge, om de vil være med eller ej. Hvis målgruppen er små børn skal der ligge en accept fra pædagogerne/lærerne eller forældrene før man går i gang, hvis de skal se på.. Det er vigtigt at fortælle, hvorfor man slår hønen ihjel. Det skal være meningsfyldt for tilskueren. De skal forstå, at den døde høne skal fortælle historien om, hvordan en fugl ser ud indeni, og at den senere skal bruges eksempelvis som foder til rævene, karakalen i Zoo eller? En enkelt fjer bliver en hel åbenbaring... Det er en god ide, at lade børnene være med til at plukke fjerene af hønen. Det giver mulighed for at sammenligne fjer, dun og vingernes svingfjer. Når fjerdragten er plukket af, lyder der altid den samme kommentar fra deltagerne:: ”Ja NATUR vejleder • 13. årg. • nr. 3 • 2004
NATUR vejleder • 13. årg. • nr. 3 • 2004 17
Page 1 and 2: Oktober 2004, 13. årg, nr. 3 NATUR
Page 3 and 4: Ugler om fugle Midt i punkt 4 blive
Page 5 and 6: KURSUS: Formidling af fugle . . . .
Page 7 and 8: ver et lidt andet udtryk. Men såda
Page 9 and 10: Fuglenes tilbøjelighed til at flyg
Page 11 and 12: Knap så billigt, men spændende fo
Page 13 and 14: første stavelser i anden linje og
Page 15: - og især for risikabelt - at gå
Page 19 and 20: Fugle og flyvning - for børn Flyvn
Page 21 and 22: Jamen fugle kan da ikke flyve! I fo
Page 23 and 24: 4850, og at de seneste forekomste
Page 25 and 26: Hvordan kan en Jagtsti udformes ? S
Page 27 and 28: http://www. En fugl på nettet er..
Page 29 and 30: Regler Det gælder om at komme før
Page 31 and 32: ? ? ?? 1. En odder kommer på tvær
Page 33 and 34: 4. Den turistglade borgmester Byen
Page 35 and 36: Kokken Kokken og madskribenten Katr
Page 37 and 38: Nyt fra bestyrelsen oktober 2004 Si
Page 39 and 40: En kursusdag om Historiefortælling
Page 41 and 42: Nyt fra Fællessekretariatet Intern
Page 43 and 44: Vi skal have folk på receptmotion
Page 45 and 46: Nyt om navne og arbejdspladser Samm
Page 47 and 48: Jeg har fulgt min eventyrlyst ved a
Page 49 and 50: Skovsgaard Naturformidling Skovsgaa
Page 51 and 52: NATURLIGVIS Biologi - Geografi - Na
Page 53 and 54: Vingers form og egenskaber Illustra
Page 55 and 56: NATUR vejleder • 13. årg. • nr

Fugle i formidlingen - Naturvejlederforeningen i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?