Fugle i formidlingen - Naturvejlederforeningen i Danmark

Foto: Zoo København
18
men det er jo en kylling”.
En høne gør sig bedst ved at blive åbnet
fra bugen – fra hals til kloak. Så ligger
alle organer anskueligt for beskueren.
Det største kick får de fleste, når de
ser de mange æg i bughulen i forskellige
størrelser. ­ og finder man et ”rigtigt” æg
i æggelederen så er højdepunktet nået.
En af deltagerne skal have lov til at slå
ægget ud – og starten på en kylling,
ubefrugtede og befrugtede æg og så noget
om lys og hormoner, kommer til
diskussion.
Og så starter der for de fleste børn og
unge en fase, hvor de begynder at blive
spørgende og eksperimenterende. Det
er her naturvidenskaben listes ind med
lethed. Iagttageren er nysgerrig og vil
gerne vide mere. Hvor stor er en hønsehjerne?
Kan lungerne pustes op. Hvordan
bevæger hønen sin fod? Og meget
mere. Så det er bare med at sætte dem i
gang med at undersøge ­ med pincet,
saks og kniv.
Husk både æstetik og etik
Hvis man, som formidler har en lille
smule æstetisk sans, så lægger men de
forskellige dele fra hønen pænt på papstykker
eller paptallerkner. – så deltagerne
til sidst for et overblik over hele
aktiviteten.
Hønen kan koges, og knoglerne sies
fra. De lette fugleknogler fortæller historien
om luftens akrobater og kan meget
pædagogisk sammenlignes med de
tungere pattedyrknogler.
Og så er der lige historien om dinosaurne.
Men husk også at bruge tid på at svare
på de mere etiske spørgsmål. Det betyder
meget for børn og unge, at der svares
seriøst på deres spørgsmål. Mange af
dem ser måske for første gang i deres liv
en aflivning eller bare et dyrs indvolde.
De har aldrig før koblet den mad de spiser
med dyret, der måske for 2 min siden
var levende..
Livets store spørgsmål
Et eksempel der vækker til eftertanke
hos en formidler er følgende oplevelse,
som jeg havde på en af de særlige husdyrdage
i Børnezoo.
Jeg havde åbnet en høne og alle havde
set, rørt og undersøgt den døde høne.
Jeg havde fortalt at karalen/ørkenlosen
skulle have den døde høne til eftermiddagsmad.
Ganske tæt ved mig stod der
en pige på omkring 10­11 år. Efter et
stykke tid kikkede hun på mig og spurgte
så, hvad der egentligt bliver at mennesker,
når de dør. Jeg spurgte hende
om hun havde været på en kirkegård, og
det havde hun ikke. Hun havde åbenbart
heller ikke oplevet dødsfald i familien,
som hun kunne huske. Så der var
ikke andet for, end at forklare hende
som det er. Det tog et stykke tid og da
jeg var færdig, var hendes kommentar –
”nå, det er altså sådan, det er”. Og så gik
hun videre ud på sin tur i Zoo.
Husk hygiejnen
Den sidste ting man skal opfordre alle
deltagere til ved sådan et arrangement,
er at vaske hænder efter dissektionen.
Der er salmonella i en høne og man kan
blive smittet. o
NATUR vejleder • 13. årg. • nr. 3 • 2004