24.07.2013 Views

• Forandringer - hvorfor nu det? • Gildernes Højskole ... - Sct. Gilderne

• Forandringer - hvorfor nu det? • Gildernes Højskole ... - Sct. Gilderne

• Forandringer - hvorfor nu det? • Gildernes Højskole ... - Sct. Gilderne

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

SFO i Kompedal<br />

Af Niels Rosenbom, Hjørring GIlde<br />

Nu regner <strong>det</strong>, så <strong>det</strong> var da heldigt, at vi<br />

tændte op inde i den fine bålhytte. Bagekartoflerne<br />

og majsen er lagt i gløderne. Det har<br />

været noget af et job både at vende majsen<br />

og samtidig besvare alle spørgsmålene fra de<br />

nysgerrige unger.<br />

Men lige <strong>nu</strong> er de fleste udenfor og leger i en<br />

vandpyt, vi er kun fire tilbage. Så siger Daniel<br />

pludselig med bitter stemme: ”Jeg får ikke noget<br />

diplom – for der er ikke noget, jeg er god<br />

til!” Ups! Inden jeg får mig samlet til at sige<br />

noget, lyder <strong>det</strong> fra en af de andre – måske var<br />

<strong>det</strong> Jason: ”Nåh – måske får du et for at være<br />

en god kammerat.” Daniel ser lidt skeptisk<br />

ud, men er der ikke en lille gnist af håb i hans<br />

øjne? Så fik jeg mumlet noget om, at nogen<br />

kan skyde med bue og pil, andre kan synge,<br />

nogen er gode til regning, og nogen kan løbe<br />

hurtigt. Og så var <strong>det</strong> at Daniel sagde, at han<br />

skam godt kunne løbe. Det beviste han ved<br />

at spurte rundt om hovedbygningen hele tre<br />

gange i sine lidt for store gummistøvler – og<br />

jeg tog naturligvis tid. Hurtigste runde var 41<br />

sekunder. Nu skinnede solen igen – og Daniel<br />

fik selvfølgelig sit diplom på afrejsedagen.<br />

Det var bare en af mange stjernestunder, som<br />

jeg sammen med pædagoger, spejder- og gildefolk<br />

oplevede, da vi havde 37 børn fra SFO<br />

Søndermarken i Horsens på spejderfritidsordning<br />

fra 8. til 11. juli i den gamle militærnægterlejr<br />

i Kompedal Plantage. Ste<strong>det</strong> blev overtaget<br />

af Kjellerup og <strong>nu</strong> Silkeborg kommunes<br />

og anvendes som lejrskole. Ungerne fik masser<br />

af frisk luft, legede, havde vandkampe, prøvede<br />

at skyde med bue og pil, bygge drager, var<br />

på naturopdagelse med naturvejledere, snittede<br />

med kniv og lavede bålmad. Vi var også<br />

på bustur ind til Aqua i Silkeborg.<br />

Der skulle egentlig have været ca. 50 børn,<br />

men der kom en del sidste øjebliks afbud.<br />

Søndermarkskolen ligger i et indvandrertungt<br />

område, og mange børn kommer ikke ud i naturen<br />

– endsige på sommerferie. Men med en<br />

positiv og iderig skoleleder og SFO-leder blev<br />

der rå<strong>det</strong> bod på <strong>det</strong>. De kontaktede fonde<br />

(og har faktisk allerede fået garanteret midler<br />

til at gentage lejren de to næste år.<br />

12<br />

Den lokale spejderleder blev også kontaktet,<br />

og hun kendte nogle gildemedlemmer, og informerede<br />

også korpset og de blå <strong>nu</strong>ancer. Så<br />

blev der nedsat køkkenhold og aktivitetshold,<br />

og lejren blev en realitet. Vi var meget heldige<br />

med sammensætningen af deltagere. De 37<br />

deltagende børn dækkede stort set hele spektret,<br />

både aldersmæssigt, etnisk og socialt. Vi<br />

voksne kunne nok sætte flere af dem i en eller<br />

anden bås, men <strong>det</strong> superfine var, at der ingen<br />

båse var! Uanset alder og baggrund kunne alle<br />

lege, skændes eller hygge med alle andre.<br />

I køkkenet var <strong>det</strong> en fornøjelse at se selv nogle<br />

af ’rødderne’ komme og ligefrem insistere på<br />

at hjælpe til. Alle voksne har oplevet mange<br />

stjernestunder med disse herlige unger. Vi har<br />

nok ikke ’frelst’ dem, og <strong>nu</strong> er de hjemme i<br />

hverdagen med mange lurende farer. Men<br />

vi ved, at de har fået nogle gode oplevelser,<br />

og håber, at en lille del sætter sig varige spor.<br />

Måske bliver Daniel lidt mere selvsikker, og<br />

måske bliver Dunia, Nicoline, Emil og Jason<br />

spejdere. Måske får Nur og Riana lyst til at<br />

udnytte deres evner som spejderledere?<br />

Da bussen kørte, og vi på køkkenhol<strong>det</strong> sagde<br />

farvel til hinanden, nød vi stilheden og glædede<br />

os til at komme hjem og slappe af – men<br />

vi savnede også allerede ungerne. Så vi skiltes<br />

med et ’på gensyn næste år!’

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!