Magasinet i Mjølnerparken: “MM Palæstina 11

More documents

Recommendations

Info

Historien om Ghabsiye Khalil Mohamad El Jalil er en mand, som blev født i 1937 i Ghabsiye. Khalil er øjenvidne, og har oplevet alt fra det gode til det dårlige i <strong>Palæstina</strong>. ”Hvad skete der i Ghabsiye, siden min farfar blev nødt til at flygte ud at landsbyen?” spørger Fatema. ”Nu skal du høre alt hvad der skete denne dag”, siger Khalil til Fatema, og starter: ”Den gang havde man en leder i Ghabsiye ved navn Rabah El-Awad. Rabah havde lavet en aftale med tre fra Haganah (jødisk paramilitær gruppe). Aftalen gik ud på at israelerne ikke måtte erobre Ghabsiye, og at de skulle lade dem være i fred. På denne måde lavede de en fredsaftale. Men aftalen holdt ikke længe, for fredag den 21. maj 1948 angreb det israelske militær Ghabsiye. Det var frygtligt. Alle beboerne i landsbyen blev dybt chokerede over det de gik igennem. Mange af beboerne besluttede sig for at lave et fælles møde nede ved en moske. De ville slutte fred. En mand ved navn Dawood El-Zene tog op til toppen af moskeen, hvor han stillede sig med et hvidt flag i hånden, som han viftede fred med. Men der var intet håb, for israelerne skød ham og elleve andre med. Beboerne i landsbyen følte sig ikke trygge ved at blive i Ghabsiye, så de valgte at flygte væk. Dernæst tog lederen Rabah hen til de israelske ledere, som han havde indgået en fredsaftale med. ”Vi havde en aftale, som i brød! Det israelske militær angreb min landsby”, sagde Rabah. ”Vi brød ikke nogen aftale. Det israelske militær kendte ikke til vores aftale. Vi beklager meget og undskylder,” sagde israelerne. I slutningen af 1948 og omkring starten af 1949 begynder folk at vende hjem til landsbyen, Ghabsiye. Men over halvdelen var allerede flygtet til Libanon, Syrien eller Jordan.” ”Israelerne lod os ikke være i fred”, siger Khalil. Han fortsætter: ”For den 24-25. januar 1950 kom det israelske militær igen til landsbyen. De beordrede os til at tage ud af landsbyen inden for 2 døgn. Beboerne var så bange, at de skyndte sig ud fra Ghabsiye. De søgte tilflugt i andre landsbyer ved siden af Ghabsiye. Men ikke alle glemte deres landsby, og derfor prøvede de flere gange at vende tilbage igen men uden held. I september 1951 prøvede de endnu engang at vende tilbage til hjemmet i Ghabsiye, men denne gang var det ikke alle, der blev smidt ud. For 14 af dem blev taget med for at møde de israelske officerer. Nogen blev så fængslet, og andre skulle betale højere skatter. Den 30. november 1951 tog retssalen en beslutning om, at folket gerne måtte vende tilbage til deres hjem i Ghabsiye. Folk var lykkelige, og begyndte så den 8. december 1951 at flytte hjem til landsbyen. Igen ville det israelske militær smide dem ud, selvom palæstinenserne havde vist dem et papir, hvor regeringen havde underskrevet på, at de gerne måtte blive i landsbyen. Soldaterne var ligeglade med denne afgørelse og deres aftale, for den israelske hær havde besluttet at Ghabsiye skulle være et lukket militært sted, hvor ingen måtte bo. Det var sidste gang man blev smidt ud af Ghabsiye. Husene i Ghabsiye var små, og lå tæt op ad hinanden. Der var en skole og ved siden af en moske. I 1957 valgte israelerne at bombe hele Ghabsiye, så de kunne plante en masse træer. De ville have, at det skulle ligne en skov, så ingen kunne vende tilbage igen.”
Historien om Al–Kabri Marei Mohamad Hamad er også fra Ghabsiye. Han er født i 1940, og har dermed også oplevet alt det gode og det dårlige i <strong>Palæstina</strong>. ”Kan du fortælle mig, hvad grunden til, at jeg ikke er født her er?”, spørger Duaa El-Khatib, som får et hurtigt svar: ”Ja det kan jeg sagtens”, svarer Marei: ”Det var to forfærdelige dage og to historier, som man stadig snakker en del om. Lørdag Mellem Al-Kabri og Al-Ghabsiye er der en lille å der adskiller disse to landsbyer fra hinanden, en lille del af denne å ses på billedet. den 27. marts 1948 kl. 14.00 var der en anden gruppe israelere, som var på vej for at ophæve belejringen af en gruppe israelere, som var belejret hos palæstinenserne. På vejen standsede de ved Al-Kabris begravelses plads. Her kom en stor gruppe palæstinenserne med våben og ild som endte op i en massakre, der medførte, at 47 israelere døde. Det hele brændte, selv israelernes kampvogne, som stadig ligger i Al-Kabri. Israelerne fik dernæst lavet en stor statue, hvor der står alle de 47 døde israeleres navne på. Den 20. maj 1948 erklærede den israelske militærleder, at alle beboerne i Al- Kabri skullel forlade stedet omgående. Israelerne ville overtage Al-Kabri efter den store massakre. Imens beboerne gav sig til at flygte, blev de undervejs skudt af det israelske militær. Flere af palæstinenserne mistede livet, mens andre nåede at flygte væk, og søge tilflugt i Libanon, Syrien eller Jordan. Dernæst brændte det israelske militær alle huse og træer.” Sådan fortæller Hamad om, hvordan han husker årene omkring 1948. Den dag i dag er Al – Kabri delt op i to dele. Den ene del er der, hvor vandkilden, ’Ayn Alasal’ er. Ayn Alasal er den største vandkilde i Akka, som leverer vand til alle beboerne i Akka. Den anden del er der, hvor man som turist kan tage hen for at se, hvor massakren fandt sted. Der kan man så se den store statue, og israelernes kampvogne.” Mindesmærket i Al-Kabri for ofrene under massakren den 27. marts 1948 36-37
Page 1 and 2: M A G A S I N E T 11. UDGAVE - JUNI
Page 3: Indholdsfortegnelse: Magasinet Mjø
Page 6 and 7: Starter ens rejse altid dårligt? D
Page 8 and 9: en ven i verdens brændpunkt Redakt
Page 10 and 11: I dag har Jacob planlagt en tur til
Page 12 and 13: Det danske repræsentationskontor i
Page 14 and 15: Jesu by I Betlehem ligger der en ki
Page 16 and 17: Historien bag Dheisheh Dheisheh Cam
Page 18 and 19: Casting til foto projekt - Vil du V
Page 20 and 21: Det religiøse Der har i årtusinde
Page 22 and 23: Vejen til Jerusalem Fra olivenbjerg
Page 24 and 25: Jerusalems kvarterer Fra tempelplad
Page 26 and 27: Elleve tusind Jeriko, eller Iriha s
Page 28 and 29: ABRAHAMS BY Byen Hebron også kendt
Page 30 and 31: Organisationen THIP Skevet af Fatem
Page 32 and 33: En tragisk historie Besøget hos Sa
Page 34 and 35: Landsbyerne omkring Akka I 1948 ero
Page 38 and 39: Frihed eller død Af hensyn til int
Page 40: Den boligsociale helhedsplan er uda

Magasinet i Mjølnerparken: “MM Palæstina 11

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?