Magasinet i Mjølnerparken: “MM Palæstina 11

More documents

Recommendations

Info

Frihed eller død Af hensyn til interviewpersonens sikkerhed har redaktionen valgt ikke at bringe hans navn i magsinet. ”Født under den første intifada. Kæmpede i den anden Intifada. Den tredje gang er lykkens gang. Enten lykkedes det, eller også dør jeg i kampen. <strong>Palæstina</strong> er ét land, mit land. Jeg opgiver aldrig kampen. Jeg kæmper til jeg opnår frihed, og jeg kæmper til min død” Skrevet af Duaa El-Khatib og Jawad Ahmad Zahid Midt i 20’erne. Født under den første intifada (red.: palæstinensisk oprør i 1987-1993). I aften sidder han på en bakketop i Ramallah, og tænder et bål af grene, som han tidligere på dagen har hugget. Mørket er for længe siden faldet på i byen, og klokken nærmer sig midnat. ”Har du brug for en lighter?”, spørger vi ham. Han ryster på hovedet, og han hiver en lighter op af baglommen, og kører dens gnister op over de tynde brune pillede grene. ”Så er der bål” siger han og smiler, ”som i ønskede”. Han har bekendtskaber i nærområdet, og overnatter hos dem i sin ferie. Som enhver anden stopper han redaktionen op en af de første nætter i Ramallah. Hurtigt tilbyder han at vise byen frem med lokale øjne. I formiddags fulgte han os med på vores fridag til byen Nablus, og fik de lokale der til at vise os rundt. På vej hjem tilbyder han at tage til udkanten af byen på en bakketop og tænde bål. ”Så kan vi også tale om alt”, fortæller han, da ”ikke alt kan tales højt om på gader og stæder”. Kampen løber i mine årer ”Okay, er det sikkert at tale åbent nu?” spørger vi ham, men han sætter nye udtørrede grene på det lille bål. Han nikker og sætter sig til rette på stenen. ”Du spurg- te mig, hvilket palæstinensisk politisk parti jeg støtter? Jeg støtter ingen af dem. De er ikke til gavn for palæstinenserne, de skaber splid mellem os”. Han rejser sig og tager nogle korte skridt og sætter sig et nyt sted. ”Vi skal stå sammen. Israelerne står sammen mod mig. Israelske socialister og israelske konservative står alle sammen om bosættelser i vores land. Hvad med os palæstinensere? Vi er enten med Fatah, eller os er vi med Hamas? Vi står ikke sammen mod jøderne. Vi er oppe mod hinanden”. Fra bakketoppen kan man se udover Ramallahs skyline, hvor der i aften er lys i de forskellige moskeers minareter og i de moderne bygningers neonskilte. ”Vi, palæstinensere, skal stå sammen. Ligesom vi gjorde til Intifadaen. Kampen løber gennem mine årer. I vores alles årer”. Kun én løsning Stilheden breder sig et øjeblik. ”Hvad skal palæstinenserne så gøre?” spørger vi ham. Han holder en tænkepause. ”Det her politiske spil, der foregår i landet iblandt os arabere, det er kun for at behage omverdenen og jøderne”. Frustrationen blusser op i ham, og vi ser en helt anden siden af ham. I flere dage har vi oplevet Ramallah med ham. Man har ikke mærket, at de daglige problemer berører ham. Han har åbenbart været god til at gemme problemerne under huden, og i aften er vi vist kommet under huden på ham. ”Der er kun én vej, mine venner” siger han, og kigger os i dybt i øjnene. Han rejser sig og går ned af bakken, slæber flere grene op og sætter sig et nyt sted. Knækker en gren og kaster den i det lille bål. Han fortsætter: ”Der er kun én vej, og der er friheden. Der er ikke nogen tostatsløsning. Forestil jer, at nogle
kommer hjem til jer, og tager halvdelen af hjemmet. Vil i så efter nogle tid bare indfinde jer med det? Vil i opgive halvdelen af jeres hjem? Vil i ikke råbe op omkring det? Det vil palæstinenserne heller ikke acceptere. Aldrig!” Saddam, Gadaffi og frihedskæmpere Han er folkedanser, professionel dabkedanser. ”Jeg har besøgt forskellige dele af den arabiske verden. Mit dabkehold har været inviteret til at danse for den arabiske union. Jeg har været i Libyen og danset for Gadaffistyret”. ”Hvad synes du egentlig om Gadaffi og det der sker i Syrien?”, spørger vi, interesserede i at høre palæstinensernes holdning. Han rejser sig brat op og sætter sig på stenen ved siden af lige overfor os: ”Gadaffi var faktisk en fin gut. Han gjorde meget for sin befolkning, han lod dem mangle noget”. Forbavsede som vi er, spørger vi dybere ind til emnet: ”Hvordan kan du påstå, at han har gjort meget for befolkningen. Han har jo slaget mange civile fra egen befolkning?”. Inden han når at svare, hører vi en bil nærme sig bakketoppen. Han rejser sig og går ned til sin egen bil, og slukker den helt. Vi venter helt stille på at den anden bil vender om. Han kommer op igen til bålet, og har tænkt over sit svar, og begynder i en lind talestrøm: ”Alt det i ser på tv, hører i radioen og læser i avisen er propaganda! Førsteklasses propaganda. Vesten har aldrig brudt sig om Gadaffi. Manden havde magt over sit folk og over et stort stykke jord, hvor undergrunden flød med olie. Det var det samme, de gjorde i Irak. Hvorfor er de så interesserede i de arabiske lande? Se Khaleeji’erne (red.: de arabiske gulflande) dem er Vesten gode venner med, og olien, den får de uden komplikationer. Når Saddam eller Gadaffi ikke vil give dem olie, og araberne kræver et frit <strong>Palæstina</strong>, når de kræver et samlet arabisk folk, ja så er de terrorister, bødler, vandaler”. Han standser. Trækker vejret dybt. Inden han når at sige mere bliver der fra den redaktionelle tilskuerrække spurgt: ”Hvad med Syriens præsident Bashar Al-Assad?”. ”Ham kan jeg ikke sige noget om. Jeg kender ikke til situationen. Men må retfærdigheden ske fyldest”. Han havde os med rundt i byen Nablus tidligere på dagen, og i byen hang der flere plakater med Saddam Hussein. Han har selv nævn Saddam. Vi tager hul på et emotionelt emne. ”Vi, palæstinensere, elsker Saddam”, fortæller han, mens han roder rundt i sin lomme efter sin telefon. ”Lyt”. Han afspiller en kortere del af en af Saddams taler. Den handler om palæstinenserne. ”Saddam hjalp palæstinenserne. Han afslog venskab med Israel. Han åbnede sine døre for palæstinenserne i Irak. Han kunne ikke købes af USA og Israel. Han sagde sandheden og var ikke bange for konsekvenserne”. Nye spillere i Mellemøsten Han lukker øjnene, og begynder at synge en arabisk sang, som er skrevet af den kendte arabiske sanger George Wassouf. Han fortæller os, at han ofte sidder med vennerne på bakketoppen og synger. Det er deres fristed, hvor de kan være alene og sig selv. Vi vil dog hellere høre, hvorvidt han mener de andre lande i Mellemøsten klarer sig, og vi får ham op i gear. ”Vi, palæstinensere, synes meget godt om tyrkerne. De prøver at hjælpe os. Kan i ikke huske nødhjælpsskibet til Gaza”, fortæller han, og fortsætter med gejst i stemmen. ”Endelig bliver den venlige tone til israelerne erstattet af en mere tro holdning. Egypterne har oplevet revolution, og nu er det folket, der bestemmer. Og som en overraskelse er Egypten nu mere pro-palæstinensiske. Det er blevet sådan, at den almene israeler nu føler sig utryg i forhold til sin sikkerhed. Så kan de lære det”. Ilden begynder så småt at slukke. Det er køligt, og der ikke lang tid til solopgang. Så her slutter vores chat på bakketoppen. Vi tager ned til bilen og kører hjem. Han stopper op midt i det hele. Han peger på en port. ”Det var her de kom under den anden intifida og likviderede min fætter. To pansrede militærvogne samt en håndfuld civilpoliti. Han kæmpede til det sidste. Det var den eneste måde de kunne få fat i ham. Jeg og mange andre ser op til ham. Vi vil leve videre med hans mål. Vi kæmper. Det er hans motto, jeg har tatoveret på ryggen: >>freedom or death
Page 1 and 2: M A G A S I N E T 11. UDGAVE - JUNI
Page 3: Indholdsfortegnelse: Magasinet Mjø
Page 6 and 7: Starter ens rejse altid dårligt? D
Page 8 and 9: en ven i verdens brændpunkt Redakt
Page 10 and 11: I dag har Jacob planlagt en tur til
Page 12 and 13: Det danske repræsentationskontor i
Page 14 and 15: Jesu by I Betlehem ligger der en ki
Page 16 and 17: Historien bag Dheisheh Dheisheh Cam
Page 18 and 19: Casting til foto projekt - Vil du V
Page 20 and 21: Det religiøse Der har i årtusinde
Page 22 and 23: Vejen til Jerusalem Fra olivenbjerg
Page 24 and 25: Jerusalems kvarterer Fra tempelplad
Page 26 and 27: Elleve tusind Jeriko, eller Iriha s
Page 28 and 29: ABRAHAMS BY Byen Hebron også kendt
Page 30 and 31: Organisationen THIP Skevet af Fatem
Page 32 and 33: En tragisk historie Besøget hos Sa
Page 34 and 35: Landsbyerne omkring Akka I 1948 ero
Page 36 and 37: Historien om Ghabsiye Khalil Mohama
Page 40: Den boligsociale helhedsplan er uda

Magasinet i Mjølnerparken: “MM Palæstina 11

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?