SpIllErnyt - Håndbold Spiller Foreningen

kede endnu en stregspiller op. En spiller,
som træneren kendte og havde stor tiltro til.
Herefter brugte Jeannette størstedelen af sin
tid på bænken.
- Jeg fik lov at spille lidt i de første par
kampe, men herefter gik det mere og mere
over til, at jeg kun spillede i forsvaret. Det
var jo ikke derfor, at jeg valgte at flytte til
Norge, og det var frustrerende efter den
gode start. Det betød, at jeg begyndte at
miste troen på egne evner, hvilket også
gjorde, at jeg havde svært ved at gribe
bolden, når jeg så fik muligheden både til
træning og kamp, husker Jeannette.
Men den nye stregspiller var ikke den
eneste konkurrent på pladsen. I truppen
var også to helt unge spillere, som klubben
gerne ville have kørt ind på holdet. Og med
fire på samme plads blev det heller ikke til
megen kvalitetstid på stregen i træningen.
Jeannette var pludselig langt væk fra målet
om at udvikle sig som angrebsstreg. Endnu
længere væk kom hun paradoksalt nok,
da førstevalget på pladsen blev gravid.
Herefter var det nemlig primært de to unge
spillere, der blev brugt offensivt.
- Det var jo ikke det bedste signal om
min situation, og det var absolut ikke det,
jeg havde forventet, siger Jeannette.
SpIllEDE på VrEDE
Jeannette, der er kendt for at være i besiddelse
af en stor fightervilje, bestemte sig for
at kæmpe videre. Men da holdet tabte fire
kampe i træk, voksede presset.
- Det kunne tydeligt mærkes på vores
træner, og der var en meget mere negativ
stemning og masser af skæld ud. Træneren
valgte nogle syndebukke, og jeg blev en af
dem, fortæller Jeannette, og fortsætter:
- Hvis der blev kikset i forsvaret, var det
min fejl lige gyldigt hvad, der var sket. En
dag til træning blev han så gal over en fejl,
at jeg fik besked på at sidde og kigge på
resten af træningen. Men dagen efter til
kamp, startede jeg alligevel inde i forsvaret.
Lige indtil jeg lavede én fejl. Så blev
han rasende igen, og jeg kom ud. Det var
meget hårdt, og det var svært at vide, hvor
man stod. Jeg følte, at der blev stillet større
krav, fordi jeg var udlænding, og at jeg
skulle præstere mere, end jeg kunne.
Den hårde facon fortsatte resten af sæsonen.
Ifølge Jeannette var trænerens nye
strategi nu at presse spillerne med hårdest
mulig kritik, for at se hvem han kunne løfte.
Det var der mange spillere, der reagerede
negativt på. Også Jeannette.
- Det sidste halve år fik jeg stort set
ingen spilletid, men når jeg endelig kom på
banen, var det med en meget negativ fø-
lelse. Jeg var indebrændt, og jeg ville bare
vise træneren, hvad jeg kunne. Men det var
ikke til at leve med, at man skulle præstere
på at være rasende i stedet for at være glad
og motiveret, og glæden og begejstringen
for sporten forsvandt, forklarer hun.
SkuffElSE og yDmygElSE
Og situationen skulle vise sig at blive endnu
mere vanskelig. I december præsenterede
klubben en investor, der skulle tilføre penge
for at skabe et bedre hold. Det medførte
store ændringer i administrationen, og spillerne
vidste ikke, hvad der skulle ske, og
hvad planerne var.
- Der var en meget mærkelig stemning,
og man vidste ikke, hvem man kunne tage
fat i. Og kommunikationen til spillerne var
ikke eksisterende, husker Jeannette.
Selv havde hun tegnet kontrakt for tre
år, men hun kunne selv opsige den efter
ARTIKEL
hver sæson. Hun var indstillet på at blive,
men ville gerne høre, om klubben generelt
var tilfreds. Hun bad derfor om et møde.
- De sagde, at de var godt tilfreds med
min arbejdsvilje og udstråling, og at de
godt vidste, at det tog tid for nye spillere at
falde spilmæssigt ind på holdet, fortæller
Jeannette. Men der kom et stort men.
- Trods de positive udmeldinger, ville de
gerne have, at jeg fandt en ny klub. De ville
satse på de to unge spillere og ikke mindst
Else-Marthe Sørlie, som de havde fået
hentet hjem fra Tyskland til den kommende
sæson. Jeg var dybt chokeret over den
besked, og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre
af mig selv, husker Jeannette. Og for at gøre
ondt værre, blev hun dagen efter sat af til
kampen. Beskeden kom uden forklaring og
foran alle holdkammeraterne. Jeannette
var målløs og gik i bad. Herefter overværede
hun kampen fra tilskuerpladserne.
| SPILLERNYT | DECEMBER 2008 | SIDE 13 |