| SIDE 20 | DECEMBER 2008 | SPILLERNYT |
Af KresTen BlÆsild uDlanDEt IKKE ALTID LYKKEN Martin Hjorth og Casper Bjørnmose spillede sidste år for Odder i 1.division og valgte begge efter færdiggørelse af deres uddannelse at prøve det store udland af. De søgte oplevelser og udfordringer af både håndboldmæssig og personlig art. - Efter en lang skade, som havde holdt mig uden for håndbold i 15 måneder, var jeg meget bevidst om, at det ville tage tid og en masse træning at komme tilbage, så for mig var det vigtigste at finde en klub som havde et passende niveau, samtidig med at det skulle være en klub, som trænede meget og havde de rigtige træningsfaciliteter, fortæller Casper Bjørnmose, og fortsætter: - Jeg snakkede lidt løst med klubber i Danmark, men ingen af dem havde, hvad jeg søgte på dette tidspunkt, og derfor valgte jeg at benytte en agent, som forhåbentlig kunne finde en klub, der levede op til mine ønsker. Martin Hjorth gjorde sig mange af de samme overvejelser, inden han valgte at tage til udlandet. - Efter et par knap så gode sæsoner i Odder <strong>Håndbold</strong>, og færdiggørelse af min butiksuddannelse, stod jeg som 20-årig og tænkte, hvad jeg nu skulle og ville. Enten kunne jeg forsætte der, hvor jeg var udlært og stadig spille håndbold i Odder, eller kunne prøve noget helt andet, og det endte så med håndbold i Norge. Jeg blev enig med mig selv om, at det skulle prøves, inden jeg blev for gammel, fortæller han. De to Odder-drenge tog til prøvetræning i den norske klub Oppsall <strong>Håndbold</strong> og gjorde begge en god figur. Samtidigt passede faciliteterne og niveauet fint til deres ønsker. - Jeg blev vist rundt i arenaen og så deres træningsfaciliteter, og var derefter til møde med klubbens bestyrelse og cheftræner for at evaluere opholdet. Her hørte jeg om ambitionerne i klubben og for holdet. Mit indtryk var, at det var en klub med et super træningsmiljø, og at klubben lød til at have ambitioner om at skabe et 1.divisionshold, som kunne ligge i top seks, og rykke op om få år, fortæller Casper. For Martin var det en smule tilfældigt, at det blev i Norge, han skulle bruge sine talenter. - Snakken gik også om Holland og Island, men jeg var meget glad for, at det blev et skandinavisk land, så man fra starten kunne være med sprogligt, så nogenlunde i hvert fald, griner han. SagaØEnS frIStElSEr Den sidste i udlandstrekløveret er Jesper Sjøgren, der blandt andet har spillet i Fredericia. Efter anbefaling fra en holdkammerat tog han til Island for at få spilletid på et højere niveau, prøve noget nyt og udvikle sig både på og uden for banen. - Desuden ser man jo mange islændinge rundt omkring i Europa, og derfor mente jeg, at det var et godt udstillingsvindue, siger Jesper. Men drømmen fik en brat afslutning, da den økonomiske krise ramte Island meget hårdt. - Det gik stærkt, og hele landet gik jo ned i løbet af en uge. Jeg indkaldte til et møde, men det var svært at komme i gennem med noget, for de er meget optimistiske i forhold til deres eget land, fortæller han. Ved det andet møde var det ved at gå op for hans klubledelse, at krisen ikke ville være overstået på et par uger. - Vi fik snakket om, hvordan vi skulle finde en afslutning på det. Men det var underligt, at jeg, stort set hver dag, i den uge, det stod på, kunne høre radionyheder, der startede med blitzlydene fra endnu et pressemøde, der varslede dårligt nyt. Samtidigt var problemet også, at min kontrakt var i danske kroner, så pludselig skulle jeg have det dobbelte i islandske kroner, i forhold til da kontrakten blev indgået, hvilket klubben ikke havde mulighed for at betale. Og selvfølgelig ville jeg absolut ikke gå over til islandsk valuta, siger Jesper. Hans Islands-eventyr blev afsluttet ved, at der blev indgået en ganske fair ophævelsesaftale, der dog er blevet besværliggjort af, at alt udenlandsk valuta skal igennem den islandske nationalbank først. Vel tilbage i Danmark er Jesper nu i gang med at etablere sig på ny og finde sig en ny klub. langt fra DrØmmEjobbEt For Casper og Martin i Norge var problemerne af en lidt anden art, da de to ARTIKEL De seneste uger har HSFs sekretariat haft tre sager med unge danske spillere, der, i jagten på spilletid på højt niveau og på eventyr, har valgt at skrive kontrakt med klubber i udlandet. Men eventyrerne ender ikke altid lykkeligt, og der er mange faldgruber, man skal være opmærksom på, hvis man overvejer et udlandsophold. butiksuddannede danskere, som en del af kontrakten, også skulle have en job ved siden af for at finansiere deres ophold. Inden kontrakten blev udformet, havde deres agent haft en løbende dialog med klubben om, hvilket arbejde det skulle være, men der var ikke skrevet noget ind i kontrakten. Klubben prøvede at få dem ind i diverse tøj- og sportsbutikker, men det var sværere end forventet, så det blev i stedet til jobs i byggebranchen. Nu bestod hverdagen i at rydde op på en byggeplads, bære jernplader, gipsplader og træplader op og ned af et syvetagers byggeri. – Det var langt fra det, vi havde snakket med agenten om, men da der ikke var skrevet noget specifikt i kontrakten, kunne klubben gøre sådan. Men vi havde selvfølgelig ikke lyst til at arbejde med dette, og vi sagde pænt nej tak til arbejdsgiveren og klubben efter halvanden dags arbejde. Jeg vil meget gerne have et job på 20-25 timer heroppe, men det skulle være noget, jeg har interesse i, og som jeg kan bruge videre i mit liv, fortæller Martin. Kort før redaktionens afslutning hjalp HSFs kontraktforhandler, Thomas Brønd, de to danskere til at blive løst fra deres kontrakter. De bor stadig i Norge og leder nu efter en ny klub i landet. SpIllErnES goDE råD tIl anDrE Sådanne oplevelser kaster naturligvis erfaringer med sig, og disse vil de tre danskere gerne dele med andre. – Man lærer meget af sin første kontrakt. I starten var jeg selvfølgelig bare Jesper Sjøgren (til højre) | SPILLERNYT | DECEMBER 2008 | SIDE 21 |
Change language