Download pdf - Experimentarium

Ny særudstilling
4. oktober 2008 - 6. september 2009
To særdeles årvågne elever fra
Brogårdhave Skole afslørede
fredag eftermiddag en industrispion,
der i flere måneder
tilsyneladende havde lækket
hemmelige forskningsresultater
til en konkurrerende
biotek-virksomhed.
De to elever, der havde været i
erhvervspraktik i den
spionage-ramte virksomhed,
var blevet mistænksomme
overfor én af de ansatte i IT
afdelingen, efter de havde
fundet en side i printeren, som
den nu anklagede spion havde
glemt. Den udprintede side var
måske måske måske måske åskke
bare bar ba bbar
bare en
udskrift af et computerprogram,
men da den ansatte
tilsyneladende havde gjort lidt
for store anstrengelser ud af at
finde den manglende side igen,
var de to elever blevet mistænksomme.
De beholdt dokumentet
og forsøgte, egentlig mest for
sjov, at gennemskue programmet,
der ved nærmere eftersyn
skulle vise sig at være en kodet
meddelelse.
De to elever fortæller selv til
Avisen, at de siden et besøg på
Experimentariums SPION
-udstilling nærmest havde fået
hemmelige koder som deres
hobby, og at de synes det falske
computerprogram havde
mindet lidt for meget om en
kode, de netop havde eksperimenteret
med. Efter et par
timers koncentreret arbejde,
havde de formået at knække
koden og fundet ud af, at det
rigtigt nok drejede sig om en
hemmelig meddelelse til en
konkurrende virksomhed.
Industrispionage IIndustrispionage Industrispionage Industrispionage dustri pi pionage iona onn nn naa gge
ggggg
g ee
bliver bliver bliver bliver bliver bliver bliv b vvv
deligt dde ddeligt dde dee
eliigt gg
gt gt gt gt ggt
gtt
I forbindelse med Experimentariums
SPION-udstil–ling, er
der kommet fornyet fokus på
spionage som disciplin.
Spionage trives mindst lige så
godt i dag som i de gode gamle
dage. I dag foregår fx industrispionagen
især via computersystemerne,
og sikkerhedskravene
er store, for at hackere ikke får
adgang til virksomhedens
hemmeligste filer. Den type
spionage er også kendt som
cybotage eller cyberspionage og
kan have forskellige formål, alt
efter om hackeren ønsker at
stjæle oplysninger, blokere
oplysninger eller endda omkode
dem for at forstyrre den udsatte
part. Danske virksomheder er i
højere grad end tidligere
opmærksomme på de risici
nutidens kommunikationsformer
i form af internet, e-mail
og mobil kommunikation byder
på. Flere får derfor hjælp fra
konsulentvirksomheder til at
udarbejde virksomhedens
sikkerhedsplaner.
Find en hemmelig
meddelelse på
forsiden her
Avisen har gemt en hemmelig
meddelelse til sine læsere her på
forsiden. Kan du knække koden
og finde den?

Indhold
» Velkommen til SPION ........................................................ side 3
» Lærerintro .................................................................................... side 4-5
» Elevbrev ......................................................................................... side 6
» Fugleprofessoren ................................................................. side 7-9
» Mata Hari ...................................................................................... side 10-11
» En krig om koder ................................................................ side 12-14
» Grøn mission ............................................................................. side 14-16
» Blå mission ................................................................................. side 17-19
» Pink mission .............................................................................. side 20-22
» Rød mission ............................................................................... side 23-25
» Brun mission ............................................................................. side 26-28
» Gul mission ................................................................................. side 29-31
» Hvid mission ............................................................................. side 32-34
» Spionopgaver til 1. - 4. klassetrin ................... side 35-39
» Udstillingsplan ....................................................................... side 40-41
Copyright: Experimentarium. Fri kopiering til undervisningsbrug.
Tekst: Karina Goyle , Sheena Laursen, Lasse Foghsgaard
og Charlotte Koldbye
Redaktion: Karina Goyle og Sheena Laursen
Grafi k og layout: Gitte Husmer og Christina Maria Fromberg
Fotos: Tomas Bertelsen s. 7, Polfoto s.10, s. 12-13, s. 23, s. 26.
Houlberg Instrumentering s.18, California Institute of Technology s. 20,
GeoEye s. 33.

Velkommen til SPION - træn til at blive spion på Experimentarium
I Experimentariums nye
særudstilling SPION træder du ind i
spionagens forunderlige univers.
Alt ser normalt ud på overfl aden:
En gade, en lufthavn, et kontor, politi og
det hemmelige politi. Men under
overfl aden foregår fordækte ting.
Hvad er sandt, og hvad er falsk?
Hvem og hvad kan man stole på?
Hvor opererer spioner i dag?
SPION udspiller sig i hemmelighedernes
verden. Prøv at løfte sløret for nogle af
hemmelighederne ved at tage på en mission
for Det Hemmelige Politi.
Gennem egne aktiviteter i udstillingen
opdager du, hvordan sikkerhed og overvågning
fungerer i samfundet i dag.
SPION-udstillingen viser spionage som
et bredt emne fra det traditionelle billede
af en spion som international agent til
industriel spionage og hverdagsaspekter
Illustrationer: Christina Maria Fromberg, Jon Fjeldså s. 8-9, Jesper Buus
Nielsen s. 24, Lise Rasted s. 25.
Tryk: Formegon Aps, trykt på Svanemærket papir.
Oplag: 6000 stk.
Undervisningsmaterialet er udarbejdet i 2008 som supplement til
særudstillingen SPION.
som for eksempel overvågningskameraer,
som ’spionerer’ på privatlivet.
I udstillingen træner du til selv at blive en
god spion.
Find de skjulte kameraer.
Få væggene til at tale.
Hvem snakker på båndet?
Bryd låsen til pengeskabet med fortrolige
papirer.
Træd ind i et højt sikret område men
undgå overvågningsudstyret.
Passér laserstråler uden at blive opdaget.
Du arbejder som spion og afprøver de
teknikker og metoder som en spion
bruger.
Udstillingsperiode:
3. oktober 2008 - 6. september 2009
Udstillingens målgruppe:
Primært fra 11 år og opefter, men alle
aldersgrupper kan bruge dele af
udstillingen.
3

Undervisningsmateriale om spioner,
overvågning og sikkerhed
Skolematerialet er et supplement til
udstillingen. Det tager fat i de samme
temaer og giver mulighed for, at klassen
kan arbejde med spiontemaet før og
efter et besøg i udstillingen. Eleverne er
blevet optaget i et spiontræningscenter,
og de er med til at indhente og hemmeligholde
informationer. Eleverne lærer
om de spionage- og overvågningsteknikker,
der stort set alle bruges eller er blevet
brugt i den virkelige verden. Emner,
som inden for de sidste år fylder mere og
mere i medierne og den offentlige debat.
Eleverne lærer at anvende koder. De skal
både skrive kodede beskeder og afkode
hemmelige beskeder. Metoderne bliver
sat i relation til samfundet, blandt andet
når eleverne sendes ud på en hemmelig
mission, der handler om alt fra terrorisme,
industrispionage, politi-efterretningsarbejde
til spionage i forbindelse
med nationens sikkerhed.
Ved at gøre overvågningsarbejdet mere
jordnært og mindre hemmeligt og mystisk
kan eleverne bedre forholde sig til
de metoder, som forsvarets og politiets
efterretningstjeneste anvender i dag.
Materialets målgruppe:
5. – 8. klasse: primær målgruppe
1. – 4. klasse: aktiviteter bagest i hæftet
Fag:
Matematik, samfundsfag, natur/teknik, dansk og historie.
Opgaverne knytter sig hovedsageligt til matematikfaget.
Trinmål
I arbejdet med Spionhæftet kommer
eleverne igennem følgende trinmål i
matematik:
Efter 6. klasse:
Arbejde med tal og algebra
• Arbejde med ”forandringer” og strukturer,
som de indgår i bl.a. talrækker, fi gurrækker
og mønstre
• Kende til koordinatsystemet og herunder
sammenhængen mellem tal og regning
Matematik i anvendelse
• Anvende og forstå enkle informationer,
som indeholder matematikfaglige udtryk
• Anvende faglige redskaber, herunder tal,
grafi sk afbildning og statistik, til løsning af
matematiske problemstillinger fra dagligliv,
familieliv og det nære samfundsliv
• Beskrive og tolke data i tabeller og diagrammer
Kommunikation og problemløsning
• Samarbejde med andre om at anvende
matematik til problemløsning
• Undersøge, systematisere og begrunde
matematisk ud fra arbejde med konkrete
materialer
til læreren
Efter 9. klasse:
Arbejde med tal og algebra
• Arbejde undersøgende, især med systematiske
optællinger og tallenes indbyrdes
størrelse som led i opbygning af en generel
talforståelse
• Undersøge og beskrive ”forandringer” og
strukturer i bl.a. talrækker, fi gurrækker og
mønstre
Matematik i anvendelse
• Vælge regningsarter, benytte procentbegreber
og anvende forholdsregning i
forskellige sammenhænge
• Anvende matematik som værktøj til løsning
af praktiske og teoretiske problemer
på en alsidig måde
Kommunikation og problemløsning
• Forstå og forholde sig til informationer,
som indeholder matematikfaglige udtryk
• Benytte eksperimenterende og undersøgende
arbejdsformer og formulere resultater
af den faglige indsigt, der er opnået
• Samarbejde med andre om at løse problemer
ved hjælp af matematik
Antal lektioner:
Materialet kan minimum bruges i 1-2
lektioner før og efter besøget på Experimentarium,
men kan med fordel udvides
til et tværfagligt tema-forløb på et par
uger. På denne side er der forslag til et
undervisningsforløb, der strækker sig over
8 lektioner.
4

Forslag til undervisningsforløb
1. lektion:
Eleverne skal i lære som spion. Inden et
besøg på udstillingen skal spionemnet
introduceres. Elevbrevet side 6 om elevernes
optagelse på spionskolen kopieres og
uddeles.
'Experimentarium' er skrevet i kode (baglæns)
og eleverne skal afkode, hvor ekskursionen
går til. Der er plads til, at I kan skrive,
hvornår og hvor klassen mødes. Inden
besøget på Experimentarium skal eleverne
deles i hold á 2, så alle har en spionmakker.
2. + 3. lektion:
Læs de 3 spionavisartikler fra hæftet her.
Diskutér spionage, kodning og overvågning.
Der fi ndes et hav af historier og fi lm
om spioner, både sande og fi ktive, som I
også kan inddrage.
4. + 5. lektion:
Ekskursion til Experimentarium, hvor eleverne
skal på mission i udstillingen: Grøn,
rød, blå, hvid, brun, sort eller pink mission.
Eleverne arbejder sammen i hold á 2 elever
og deltager minimum i én mission.
til læreren
6. lektion:
Tilbage på skolen skal eleverne arbejde med
de træningsark, der hører til den mission, de
hver især har været på. Gruppen diskuterer
missionen set i forhold til virkeligheden
samt træner kodeopgaver.
Klassen får hermed et indtryk af spionage og
overvågningens mange facetter i samfundet.
Desuden oplever de forskellige kodningsmetoder,
og hvordan matematiske færdigheder
hertil er en vigtig kunnen.
7. lektion:
Eleverne arbejder videre med træningsarkene.
Grupperne forbereder fremlæggelse af
deres mission for klassen.
En del af samarbejdet skal munde ud i, at
eleverne lærer at kode og afkode beskeder
til og fra hinanden. De skal desuden arbejde
med at formidle den viden, de har opnået.
Eleverne skal sidst i forløbet formidle deres
mission og de teknikker og kodemetoder,
som de har lært i deres træningsforløb, for
resten af klassen.
8. lektion:
Grupperne fremlægger for klassen deres
mission, de samfundsmæssige aspekter,
samt de kodemetoder, som de har lært.
Tjek ind på missionskiosken. Her starter eleverne på
deres mission. Ved at tjekke deres fi ngeraftryk ind får
de kontakt med lederne af det hemmelige politi, der
sender dem på en mission. Fingeraftryk bliver naturligvis
slettet, når dagen er omme.
5

Kære .......... klasse
I er blevet optaget af ”Det Hemmelige Politi” og skal optrænes som spion. I løbet af
jeres træning skal I arbejde med opgaver på skolen og I skal på en særlig ekskursion,
hvor I sendes ud på en hemmelig mission.
Husk at nogle af de vigtigste kompetencer for en spion er:
opmærksomhed, udholdenhed, viden og at kunne skabe tillid.
På ekskursionen sendes I ud på jeres første rigtige mission,
hvor I blandt andet skal:
• fi nde de skjulte kameraer
• få væggene til at tale
• bryde låsen til pengeskabet med fortrolige papirer
• træde ind i et høj-sikret område
• undgå al overvågningsudstyret
• komme forbi laserstråler uden at blive opdaget, og meget mere
Kort fortalt kommer I til at arbejde som spioner og afprøve de teknikker,
som en spion bruger.
I spionagens forunderlige univers ser alt normalt ud på overfl aden: En gade, en lufthavn, et
kontor, politi og det hemmelige politi. Men under overfl aden foregår fordækte ting. Hvad er
sandt, og hvad er falsk? Hvem og hvad kan man stole på?
I kommer til at løfte lidt af sløret for nogle af hemmelighederne.
Jeres missioner begynder d. ............................................. på Muir at nemi rep xe.
Klassen mødes .............................................

Udstyret med en fantastisk k evne til at tegne og lyst til eventyr, blev
norske Jon Fjeldså spion ved ed et tilfælde.
I dag er han fugleprofessor r på Zoologisk Museum i København, men han
bruger stadig de kneb, som m han lærte dengang.
Under det varme smil og det et hvide skæg er han iført en
kortærmet skjorte i vilde kulørte farver – knappet op til midten på brystet
– og et par brune fl øjlsbukser. bukser. Og så i bare tæer. Kan det virkelig være
ham? Jon Fjeldså fra Zoologisk ogisk Museum i København? Fugleprofessor og
spion i en og samme person? on?
Udstoppede fugle og g en brun kuvert
Jon Fjeldsås kontor bugner r med videnskabelige artikler, og her, der og
alle vegne ligger der udstoppede oppede fugle. Fra et sofamiljø i hjørnet hiver
Jon Fjeldså en gammel brun un kuvert frem med påskriften ”Tophemmelige
spionagebilleder”.
Da han lægger kuvertens indhold ndhold ud på kaffebordet, begynder han at
fortælle om sin ungdom i Nordnorge. For tegningerne afslører, hvad Jon
Fjeldså lavede, da han var 19 år gammel. Men først fortæller Jon Fjeldså
om sin tid i gymnasiet.
”Jeg var skoletræt, og jeg synes dybest set, at det vi lærte var uinteressant.
Så i fransktimerne e sad jeg med en russisk lærebog under
pulten og stavede mig igennem. nnem. Når jeg ikke læste russisk,
brugte jeg tiden på at tegne. ne. Gerne billeder af fugle, som altid
har været min store passion”, on”, siger Jon Fjeldså.
Fugleprofessoren
med den
hemmelige fortid
7
7

Jon Fjeldså's spiontegninger af en russisk base
Særlig sans for detaljer
Efter gymnasiet besluttede han sig for at
gøre militærtjeneste, og valgte jægerkorpset
for at få lidt udfordring. Da han
så småt var begyndt at beherske det
russiske sprog, gik der ikke lang tid før,
at han i 1961 - midt under den kolde krig
mellem øst og vest - blev sendt ud på en
kontrolpost klods op af den norsk-russiske
grænse. Midt ude i vildmarken.
Grænsestationen var udstyret med store
tyske kikkerter af mærket ”Luftwaffe”. Jon
Fjeldså var dybt fascineret af kikkertens
styrke og præcision, og kunne ikke lade
være med at rette den mod det interessante
fugleliv på den russiske side. Men
under sin panorering gennem landskabet
fi k han øje på den russiske grænsepost,
der lå en kilometer væk.
Kikkerten virkede så godt, at han for eksempel
kunne se, hvilke medaljer de russiske
soldater bar på deres bryst. Da det
8
var forbudt at fotografere i grænsezonen,
fattede Jon Fjeldså hurtigt en blyant, og på
bagsiden af observationsskemaet tegnede
han det, han så til mindste detalje.
Ud i vildmarken som spion
Da han viste tegningerne frem til sin
overordnede, tog hans liv som almindelig
soldat en helt ny drejning. For rygterne
om den tegneglade soldat kom hurtigt
den norske efterretningstjeneste for syn,
og han blev herefter sendt på særlige
opgaver.
På et tidspunkt sporede det norske militær
en voldsom trafi k af lastbiler, der kørte til
og fra et område midt ude i vildmarken.
Jon Fjeldså fandt hurtigt et skjulested med
god udsigt og opdagede, at en ny kaserne
var skudt op.
På de russiske soldaters bevægelsesmønstre
afl urede han, hvad de forskellige
bygninger blev brugt til. Han tegnede
Fugleprofessoren
med den
hemmelige fortid
kommandocentralen, våbenhuset, hundehuset,
WC´et og skydebanen. Noterede
sig, hvor skydestillingerne lå placeret og
dannede sig et overblik over, hvor telefonlinjen
gik ind.
- Man skal tænke på, at dengang havde
man ikke mobiltelefoner, og derfor var
man meget afhængig af at have en fast og
velfungerende telefonlinje, så soldaterne
hurtigt kunne ringe efter forstærkning,
hvis der var brug for det. Og vigtigt for os
at vide, hvis vi ville sabotere russernes
mulighed for at komme i kontakt med
omverdenen, siger Jon Fjeldså.
Afslører ny model af russisk
maskingevær
En dag fi k han en russisk soldat i
kikkerten, og Jon Fjeldså var ved at falde
bagover, da han spottede det maskingevær,
som han bar i hånden. Det var en
Kalashnikov, men det var ikke det, der

ystede ham. Han kunne med det samme
se, at det var en ny model, som den
vestlige verden aldrig havde været på
sporet af før.
Med blyant tegnede han maskingeværet
til mindste detalje. Han vidste, at han
havde gjort en vigtig opdagelse og fi k
hurtigt afl everet oplysningerne videre til
den norske efterretningstjeneste. Da det
altid er godt at vide, hvordan fjendens
våben virker og eventuelt saboteres, blev
han atter sendt på en ny opgave.
- Jeg kan ikke komme ind på de nærmere
detaljer om, hvor og hvordan jeg kom helt
hen til den russiske base. Men pludselig
fi k jeg en lejlighed til at undersøge et
ubevogtet våben, siger Jon Fjeldså og
smiler som en drillesyg morfar ville gøre
det.
Hurtigt fandt han ud af at skille våbenet
ad og undersøgte skydemekanismen.
Han fandt ud af, at det var nok at fjerne
topstykket og slagstiften for at sabotere
geværet.
Tegninger og oplysninger blev hurtigt –
gennem den norske efterretningstjeneste
– sendt videre til amerikanerne. Jon
Fjeldså har senere set sin tegning gengivet
i det amerikanske tidsskrift ”
Gun Digest”.
Danmarks svar på Indiana Jones
I dag bruger Jon Fjeldså meget af sin tid
på at rejse rundt i verden på udkig efter
nye fuglearter. Altid med en kikkert på
brystet. Han har bl.a. været på mange
ekspeditioner i de konfl iktramte områder
af Peru, hvor den aggressive guerillabevægelse
”Den Lysende Sti” holdt til. De
kneb, han lærte som spion, kommer ham
tit til nytte.
- For eksempel kan jeg godt fi nde på, før
jeg skal ud i et farligt område, at opsøge
det nærmeste værtshus i byen. Her giver
Fugleprofessoren
med den
hemmelige fortid
jeg en øl til alle i baren og fortæller dem,
hvad jeg har på færde i deres område.
Den besked går lynhurtigt videre fra
mund til mund i det lokale samfund, og så
ved alle, at jeg blot er en biolog, der passer
mit arbejde. En gang fi k jeg en besked
fra en budbringer om, at guerillaen havde
accepteret min tilstedeværelse, siger Jon
Fjeldså.
Jon Fjeldså´s internationale kolleger
kender godt til hans nutid og fortid.
Når han bliver kaldt til talerstolen på
videnskabelige møder, kan man forvente
at høre sætningen: Nu vil vi gerne
give ordet til fuglevidenskabens
svar på Indiana Jones.
Måske du skulle spørge din
bedstefar om, hvad hans
fortid rummer.
9

For knap 100 år siden blev en kvindelig
spion dødsdømt og henrettet.
Den kvindelige spions død
Tidligt om morgenen d. 15. oktober 1917
kort før daggry blev den tyske spion Mata
Hari henrettet, efter at hun fl ere måneder
inden var blevet dømt skyldig i spionage
og højforræderi. Den anklagede havde hele
tiden fastholdt, at hun var spion for den
franske stat, og at hun omgikkedes tyskerne
for at skaffe værdifulde
informationer
til den
10
Mata hari
den kvindelige spions død
franske hær. Men hendes forsvar faldt fra
hinanden, og militærdomstolen vurderede,
at hun spionerede både for tyskerne og
franskmændene.
Kvindens plads er i hjemmet
I en tid hvor kvinders plads var i hjemmet,
blev Mata Hari anset for at være et trist
eksempel på, hvor galt det kunne gå, når
kvinder forlod deres naturlige plads og gav
sig i kast med mandearbejde. Mange mente,
at det var en kendsgerning, at kvinder ikke
kunne klare sig selv, fordi de af natur var
svage – og ikke blot fysisk. De skulle have
en ægtemand, der kunne holde dem på
moralens rette vej.
Under retssagen,
der
foregik ved
en militærdomstol
for lukkede
døre, kom
det frem, at
Mata Hari,
som skabte
stort postyr
med sin vovede
nøgendans på
de parisiske
natklubber,
havde
fordrejet
hovederne på mange tyske og franske generaler
og offi cerer.
Tysk spion
På grund af Mata Haris lange ophold i
Tyskland før krigen brød ud, havde rygterne
svirret om, at hun var tysk spion. Det forlød,
at hun havde haft en affære med den tyske
kronprins, samt andre rige og indfl ydelsesrige
tyske mænd. Hun havde hårdnakket
afvist rygterne, men eftersom det var disse
mænd, som betalte for hendes ekstravagante
livsstil, var der ikke mange, der troede
på hende.
Den franske anklager fastholdt, at de havde
stærke beviser for, at Mata Hari var identisk
med den tyske spion Agent H 21. Og at
hun, da hun boede i Tyskland lige efter
krigsudbruddet, gik på en tysk spionskole.
Her lærte hun om koder, spionteknikker,
kemistudier og at huske kort og våben
udenad. De franske styrker havde opsnappet
meddelelser, hvor Agent H 21 viderebragte
meget følsomme oplysninger til det tyske
krigsministerium.
Gavmilde mænd
Mata Hari havde under sit fængselsophold
og ved selve retssagen fastholdt, at hun
var en pensioneret danser, der nu levede af
rige mænds gavmildhed. Hun havde ”gode
mandlige venner”, som tog sig af at betale
hendes regninger. Hun insisterede desuden
på, at det var den franske efterretningstjeneste,
der rekrutterede hende som spion.
Opgaven lød på, at hun skulle benytte sig af
sine gode kontakter til de tyske generaler
for – i intime øjeblikke – at få dem til at
snakke over sig og afsløre militærhemmeligheder.
I et brev, som Mata Hari skrev til forhørslederen Kaptajn Pierre Bourchardon, siger
hun: ”Jeg har allerede lidt alt for meget. Jeg er ved at blive sindssyg. Jeg bønfalder
Dem, sæt en stopper for det. Jeg er en kvinde, dette overgår min styrke.” Og i
parisermorgenens kolde timer blev der sat en stopper for det, da Mata Haris livløse
krop faldt til jorden, efter at soldaterne havde tømt deres rifl er.

I den tidlige morgenstund mødte dobbeltspionen
Mata Hari sin skæbne foran
soldaternes riffelløb.
En falden kvindes historie
I månederne efter dødsdommen spekulerede
hele Europa på, hvordan en kvinde
kunne synke så dybt og med skæbnesvangre
konsekvenser begive sig ind på mændenes
område – krig.
Hvordan kunne Mata Hari havne i en situation,
hvor hun ikke blot levede som det, man
dengang kaldte en falden kvinde, men hvor
hun også havde adskillige brave mænds liv
på samvittigheden? Hendes rigtige navn
var Margaretha MacLeod (født Zelle), og
hun var født i en lille hollandsk by ved navn
Leeuwarden.
Ingen ville gifte sig med hende
Den kønne mørke pige blev af familie og
venner kaldt M’greet. Og hun havde en
uheldig evne til at tiltrække sig mændenes
opmærksomhed. Efter hendes fars bankerot
måtte den unge Mata Hari fl ytte ind hos
slægtninge, mens hun ventede på at blive
gift. Desværre var der ingen mænd, som
meldte sig. Mata Hari var en usædvanlig
køn, ung pige. Men uheldigvis var hun alt
for høj. Hun ragede tit et hoved op over
mændene, og så havde hun meget små
bryster. Hun var ikke én af den slags piger,
som inspirerede til ægteskab.
Hun blev dog gift, pr. annonce med Rudolph
MacLeod, en mand, der var 20 år ældre end
hende selv. Parret fl yttede til den hollandske
koloni Indonesien, hvor de fi k to børn, en
11
Mata hari
En falden kvindes historie
søn og en datter. Desværre blev børnene
forgiftet af en tjener, og sønnen døde. Efter
denne ulyksalige begivenhed faldt familien
fra hinanden, og ægteparret blev skilt. Det
var efter datidens standard skandaløst og fatalt.
Mata Hari fi k ikke lov til at se sin datter,
der var hendes eneste tilbageværende barn.
Job som stripper
Fraskilt, uden sit barn og uden slægtninge,
der ville tage sig af hende, valgte Mata Hari
at tjene penge på, at mænd kastede lange
blikke efter hende. De så på hende med
store, sultne øjne. Nu lod hun mænd se på,
mens hun dansede så godt som nøgen i
lumre natklubber i de syndige kvarterer af
Paris. Her blev hun berømt og berygtet som
danserinden Mata Hari, der på indonesisk
betyder 'solens øje'. Hendes berømmelse
skyldtes ikke kun hendes optræden, men
De sidste billeder af Mata Hari inden hendes død.
også hendes affærer med gifte mænd.
Men skønhed forgår, og Mata Hari kunne
ikke blive ved at tjene penge som eksotisk
danser. Hun begyndte derfor så småt systematisk
at lade rige mænd betale hendes
regninger mod seksuelle tjenester. Og det
var her, at fælden klappede, og hendes
affærer med mænd på tværs af grænserne
mellem to krigsførende nationer fi k
katastrofale følger for hende.
Kilder:
http://www.fi rstworldwar.com/bio/matahari.htm
http://www.crimelibrary.com/terrorists%5Fspies/spies/hari/
http://www.britannica.com/women/article-9051346

XNår man er i krig skal fjenden helst ikke
vide, hvad der snakkes om. Hvor skal
tropper hen? Hvor ligger der ubåde på
lur? Har man lidt et stort tab? Derfor
forsøger man at holde kommunikationen
hemmelig for fjenden.
Under 2. Verdenskrig havde de tyske
enheder en lille smart maskine, som blev
kaldt Enigma, der betyder gåde på latin.
Den lignede en gammeldags skrivemaskine.
Her skrev man sin besked, for eksempel:
fjenden er nær! Enigmamaskinen kodede
så meddelelsen til det rene volapyk, så der
kunne for eksempel stå: 'wqhue djagx'. Disse
meddelelser kunne så sendes over radioen
eller morses. Modtageren tastede derefter
'wqhue djagx' ind i sin Enigmamaskine, der
oversatte koden til: fjenden er nær!
Enigmamaskinen fungerede altså både som
en koder og en afkoder. Men den var slet
ikke udviklet til militærhemmeligheder. Den
var blevet udviklet knap 20 år tidligere til at
udveksle fortrolige bankinformationer med,
og den kunne købes af helt almindelige
mennesker. Men nu var 2. Verdenskrig
i fuld gang, og tyskerne brugte maskinen
til at kommunikere helt uforstyrret, uden at
nogen forstod, hvad de talte om.
12
I SPION kan du se en
Enigmamaskine. Den
er udlånt af Forsvarets
Efterretningstjeneste.
Stor maskine på Bletchley
Park (Station X). Efter
sigende verdens første
computer. Den blev brugt
under 2. Verdenskrig til at
afkode Hiltler-tysklands
hemmelige meddelelser.
en krig
om koder
Station X
Den tyske kode måtte brydes! Englænderne
satte alt ind på at gøre det. Det engelske
krigsministerium indrettede sig på et stort
landsted med tilhørende landsby 80 km.
uden for London. Her på Station X, som
stedet blev kaldt, kunne fl ere end 1000
matematikere og ingeniører arbejde

uforstyrret langt væk fra nysgerrige blikke
og ikke mindst langt væk fra de tyske bomberaids,
der hver nat hærgede London.
Allerede inden 2. Verdenskrig brød ud,
havde Polen formået at bryde en udgave af
den tyske Enigmakode, og de havde bygget
to polske udgaver af Enigmamaskinen. Da
tyskerne invaderede Polen i efteråret 1939,
13
en krig
om koder
blev Enigmakopierne i al hast hemmeligt
bragt til London.
Krigsministeriet satte den brilliante
matematiker Alan Turing til at lede opgaven.
Han anses for at være grundlæggeren af
computervidenskaben. Han konstruerede en
stor maskine, som blev kaldt The Bomb
Machine, som var en slags primitiv computer,
der blev brugt i forsøget på at bryde
koden. I starten af 1940 fi k englænderne fat
på kodebøger og andet materiale. Det var
en stor hjælp til at afkode tyskerne meddelelser.
Med på en lytter
I krigens sidste år kunne englænderne
afkode en meddelelse i løbet af en dag eller
to. Men det vigtigste af alt: tyskerne vidste
ikke, at englænderne havde brudt koden.
Så de udvekslede frejdigt tophemmelige
informationer, i den tro at ingen forstod,
hvad de talte om.
Lige før tyskerne overgav sig i Danmark
i maj 1945, fi k de besked på at ødelægge
deres Enigmamaskiner. Derfor blev en
af dem formentlig kastet overbord i den
sønderjyske bugt 'Vemmingbund'. Den blev
senere fundet af en lokal fi sker, og doneret
til Post- og Telemuseet. Den maskine kan du
se i SPION på Experimentarium.
Uden kodebrydernes store arbejde, ville 2.
Verdenskrig have varet ca. to år længere. Og
så fi k vi jo også lige computerne oveni.
Kilde:
http://www.bletchleypark.org.uk/
http://en.wikipedia.org/wiki/Bletchley_Park
http://www.codesandciphers.org.uk/enigma/index.htm
http://da.wikipedia.org/wiki/Enigma

Hvad skete der på Jeres mission?
Jeres mission var grøn og hed: 'Ny vaccine udraderer kræft'.
I var med til at opspore en kvinde, der giver en hemmelig
opskrift på en ny vaccine videre til et konkurrerende
medicinalfi rma.
Forbered et kort referat af missionen til fremlæggelse for
resten af klassen.
I 2006 kom det frem, at Coca-Cola blandt sine ansatte havde en spion. Coca-
Colas værste konkurrent, Pepsi, fi k tilbudt den hemmelige og dybt fortrolige
opskrift på Coca-Cola. I stedet for at takke ja henvendte Pepsi sig til Coca-Cola
for at fortælle om det ulovlige tilbud. Hemmelige kameraer blev opsat på det
kontor, hvor den fortrolige Coca-Cola opskrift befandt sig. Det hemmelige politi
blev involveret, og en FBI-agent spillede en Pepsi-ansat, der skulle modtage
de hemmelige dokumenter og afl evere 8,3 millioner kr. I stedet for at
modtage pengene klappede fælden for spionerne. I 2007 fi k den ene
otte års fængsel for industrispionage. Opskriften på Coca-Cola har været
en velbevogtet hemmelighed siden 1884. Og er det stadig i dag takket
være Pepsis høje moral.
(Kilder: BT, CNN.com)
Diskutér:
Coca-Cola
spion .....
14
Grøn mission
træningsark 1
1) Kunne historien foregå i virkeligheden?
2) Hvorfor gav kvinden oplysninger videre til konkurrenten?
3) Hvilke andre grunde kan der være til, at nogle giver
oplysninger fra deres eget fi rma videre?
4) Hvorfor vil nogle virksomheder gerne have oplysninger om
produkter fra andre virksomheder?

Træningsopgave
Du skal træne Cæsarkoden, så du er i stand
til at kode beskeder. Det er nødvendigt, for at
fjenden ikke kan følge med i, hvilken information
du giver videre.
Du skal også lære at afkode beskeder fra
Cæsarkoden
Afkod følgende meddelelse ved hjælp af cæsarhjulet
1) Kodenøglen er 'V'. Det vil altså sige, at 'A' bliver kodet til et 'V'.
2) Klip Cæsarhjulene nederst på siden ud.
3) Læg det lille ovenpå det store. Stik en nål igennem midten. Sæt 'A' og 'V' overfor hinanden.
Kode: K Z B Z K H A G F Z J
Besked:
Lav din egen besked ud fra samme kodesystem
1) Skriv den på en lap papir og byt med din spion-makker
2) Kod din besked her:
Besked:
Kode:
Afkod din spion-makkers besked
Kode:
Besked:
✂
nogen, som du samarbejder med.
Cæsarkoden er mere end 2000 år gammel, og
blev brugt til at skrive hemmelige beskeder.
Den var populær, fordi den var nem at lære
og nem at bruge. Idéen med cæsarkoden er,
at man rykker alfabetet. I stedet for at alfabe-
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
15
Grøn mission
træningsark 2
tet starter med A og slutter med Å, lader man
for eksempel alfabetet starte med B og slutte
på A. Når man rykker alfabetet én plads,
bruger man kodenøglen B. Ordet ABE bliver
i kode til BCF. Det er vigtigt, at afsender og
modtager bruger samme kodenøgle.
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
✂
Cæsarhjul

En af jeres forældre har fået nedenstående
mail, som de ikke forstår. Måske er den i
virkeligheden til jer fra en hemmelig kontakt.
I skal knække koden. I skal forsøge at
Cæsar koden
X zæpdtd ytd uæaf eaø ebxaåtd. Hx zaøøtd udp tå upqdxz, std æphtd etyf
gåvsaøe fny. Wpd X ækef fxæ pf ebxaåtdt uad ae, bo tf gståæpåsez fmyuxdøp?
Whxe X uxåstd ftvåxåvtd pu stdte åkt qgzetd, uod X wgåsdtstfgexas zd. X
ezpæ qpdt æmvvt ftvåxåvtdåt pu qgzetdåt bo odwge qpåtvods x qpvpvtqaze
fa. Zaø spvtå tuftd avægz qazetå ab eo æxvvtd wgåsdtstfgexas zd. Td X øts
bo stå? Ehpdtf ezpæ æxvvt bo tå etsstæ x qpvpvatqaze fa x øadvtå. Wgez,
pf stf td gæahæxvf pf ebxaåtdt øas uxdøptd x Spåøpdz.
Find kodenøglen
1) Tabellen til højre viser i procenter,
hvor ofte de forskellige bogstaver i
det danske alfabet forekommer.
2) Vælg det bogstav i den kodede
tekst, der forekommer fl est gange.
Tæl op, hvor mange gange bogstavet
forekommer.
3) Beregn, hvor mange procent
bogstavet udgør i forhold til det
samlede antal bogstaver.
analysere jer frem til den ved at anvende en
såkaldt hyppighedsanalyse. Hyppighedsanalysen
går ud på at tælle sig frem til, hvor
mange procent et bestemt bogstav udgør af
4) Find i skemaet den procentsats, der
kommer nærmest.
5) Hvilket bogstav kommer tæt
på denne procentsats?
Det er formentlig det bogstav, som
det kodede bogstav svarer til.
6) Indstil Cæsarhjulet, så de to bogstav
er står over for hinanden.
7) Afkod resten af teksten.
8) Viser teksten sig at blive noget
vrøvl, må I tælle et nyt bogstav op.
Grøn mission
mailen er her:
16
træningsark 3
det samlede antal bogstaver i en kodet tekst.
Disse procenter skal dernæst sammenlignes
med, hvor hyppigt de forskellige bogstaver
forekommer i en typisk dansk tekst.
Aviser
- bogstavshyppighed
Bogstav
e
r
n
t
a
d
i
s
l
o
g
m
k
f
v
h
b
u
p
å
ø
æ
j
y
c
w
x
z
q
%
15,299
8,620
7,354
6,764
6,219
6,155
5,907
5,860
5,33
4,751
4,441
3,333
3,310
2,686
2,505
1,783
1,685
1,652
1,487
1,204
1,019
0,750
1,750
0,584
0,373
0,053
0,040
0,028
0,000
Her ser I, hvor mange
procent hvert bogstav
typisk udgør i en dansk
tekst i avisen.
Kilde: Hyppige Ord i Danske Aviser,
ugeblade og Fagblade bind 2, af
Bente Maegaard og Hanne Ruus.

Hvad skete der på Jeres mission?
Jeres mission var blå og hed: 'Skjult sprængstof i kuffert'. I
overvågede en mistænkelig mand, der skulle med et fl y. Var
han en terrorist? I skulle kropvisitere ham i metaldetektoren,
fi nde ham på overvågningsfi lm samt tjekke hans taske i
røntgenskanneren. Forbered et kort referat af missionen til
fremlæggelse for resten af klassen.
Diskutér
1) Hvad kan få mennesker til at overveje at sprænge et fl y i
luften?
2) Hvad gør man for at undgå, at nogen sprænger et fl y i
luften?
Fly-katastrofe forhindret
I 2006 forhindrede det engelske hemmelige politi mere end 10 fl y
i at eksplodere i luften på vej til USA. Tusindvis af mennesker ville
være omkommet i sådan en katastrofal terroraktion. D. 8. august 2006
slog det hemmelige politi til og arresterede 24 mennesker i London.
Efter en månedlang efterforskning og overvågning havde det hemmelige
politi mistanke om, at de formodede terrorister ville medbringe
17
blå mission
træningsark 1
sprængfarlige væsker i deres bagage i mindst 10 forskellige fl y.
Alle fl y skulle samtidig over Atlanten til USA. Væskerne skulle
være hældt på almindelige fl asker, så de ikke så mistænkelige ud i
røntgenskannerne. Heldigvis blev ulykken forhindret takket være
grundig overvågning.
Efter denne episode er personalet ved røntgenskannerne i lufthavne
verden over meget opmærksomme på, om folk har for meget
væske i deres håndbagage. I mange lande, herunder Danmark, er
det blevet indført, at man i håndbagagen KUN må have væske med
i max. 100 ml fl asker.
Kilde: Politiken 14. 08.06, TV2 nyhederne Online 10.08.06

Træningsopgave
I skal lære, hvordan et røntgenbillede laves,
for eksempel af en taske . På den måde kan
I bedre vurdere, om en person måske har
fundet på et trick til at gemme ting i tasken,
uden at det bliver opdaget.
Sådan fremkommer et røntgenbillede
Når I skal gennem et sikkerhedstjek i
lufthavnen, køres jeres taske ind i en
boks. Heri sendes røntgenstråling gennem
tasken. Nedenunder tasken er en
plade, der kan opfange røntgenstrålingen.
Pladen er inddelt i mange små
felter, der hver især registrerer, hvor
meget stråling, der er kommet gennem
tasken. Hvor der er kommet meget
Farvelæg hvert felt,
alt efter hvor
meget stråling,
der ramte
På pladen til højre ser I, hvor meget
røntgenstråling, der har ramt hvert
felt på pladen efter at have passeret
en mistænkts taske. Herudfra kan I
selv konstruere et billede.
Farvelæg efter følgende system:
0 = bly = sort
10

Sådan fremkommer et røntgenbillede
En dag var billedprogrammet gået i stykker. Målingerne af røntgenstrålingen kom ud på følgende måde:
B19 = 66,
C5 = 0,
C6 = 0,
C7 = 0,
C18 = 72,
D3 = 0,
D4 = 0,
D5 = 0,
D7 = 0,
D19 = 71,
E2 = 0,
E3 = 0,
E4 = 0,
E5 = 0,
E6 = 0,
E7 = 0,
E20 =69,
E24=66,
E27=74,
F3 = 0,
F4 = 0,
F5 = 0,
F6 = 0,
F7 = 0,
F21= 68
Lav et nyt røntgenbillede
Farvelæg hvert tern efter
farvekoden på forrige side.
Skal personen med denne
taske stoppes?
Hvorfor?
F22 =67,
F23 =68,
F24 =73,
F25 =73,
F26 =73,
F27 = 70,
G4 = 0,
G5 = 0,
G6 = 0,
G7 = 0,
G22 =74,
G27 =71,
H4 = 0,
H5 = 0,
H6 = 0,
H7 = 0,
H8 = 0,
H22 = 67,
H27 = 69,
I4 = 0,
I5= 0,
I6= 0,
I7 = 0,
I8 = 0,
I22 = 70,
Enheden er millivolt (mV)
I27 = 68,
J5 = 0,
J6 = 0,
J7 = 0,
J8 = 0,
J9 = 0,
J22 = 66,
J23 = 72,
J24 = 71,
J25 = 69,
J26 = 69,
J27 = 74,
K5 = 0,
K6 = 0,
K7 = 0,
K8 = 0,
K9 = 0,
K19 = 73,
K25 = 66,
L5 = 0,
L6 = 0,
L7 = 0,
L8 = 0,
L9 = 0,
L18 = 74,
L23 = 73,
L24 = 66,
L25 = 71,
L26 = 69,
L27 = 69,
L28 = 70,
M5 = 0,
M6 = 0,
M7 = 0,
M8 = 0,
M9 = 0,
M10 = 0,
M19 = 67,
M23 = 67,
M28 = 67,
N5 = 0,
N6 = 0,
N7 = 0,
N8 = 0,
N9 = 0,
N10 = 0,
N11 = 0,
N12 = 0,
N13 = 0,
N14 = 0,
19
N20 = 70,
N23 = 68,
N28 = 74,
O6 = 0,
O7 = 0,
O8 = 0,
O9 = 0,
O10 = 0,
O14 = 0,
O21 = 66,
O23 = 70,
O18 = 0,
028=67,
P6 = 0,
P7 = 0,
P8 = 0,
P9 = 0,
P14 = 0,
P22 = 71,
P23 = 74,
P24 = 68,
P25 = 72,
P26 = 72,
P27 = 68,
P28 = 70,
1
2
3 4567
8 9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
Q6 = 0,
Q7 = 0,
Q8 = 0,
Q9 = 0,
Q10 = 0,
Q14 = 0,
R7 = 0,
R8 = 0,
R9 = 0,
R10 = 0,
R11 = 0,
R12 = 0,
R13 = 0,
R14 = 0,
S7 = 0,
S8 = 0,
S9 = 0,
S10 = 0,
S11 = 0,
S12 = 0,
S13 = 0,
S14 = 0,
S15 = 0,
S23 = 0,
T7 = 0,
blå mission
træningsark 3
T8 = 0,
T9 = 0,
T10 = 0,
T11 = 0,
T12 = 0,
T13 = 0,
T14 = 0,
T15 = 0,
T16 = 0,
T17 = 0,
T18 = 0,
T19 = 0,
T20 = 0,
T21 = 0,
T22 = 0,
T23 = 0,
U8 = 0,
U9 = 0,
U10 = 0,
U11 = 0,
U12 = 0,
U13 = 0,
U14 = 0,
U15 = 0,
U16 = 0,
U17 = 0,
U18 = 0,
U19 = 0,
U20 = 0,
U21 = 0,
U22 = 0,
U23 = 0,
V8 = 0,
V9 = 0,
V10 = 0,
V11 = 0,
V12 = 0,
V13 = 0,
V14 = 0,
V15 = 0,
V16 = 0,
V17 = 0,
V18 = 0,
V19 = 0,
V20 = 0,
V21 = 0,
V22 = 0,
V23 = 0,
X8 = 0,
X9 = 0,
X10 = 0,
X11 = 0,
X12 = 0,
X13 = 0,
X14 = 0,
X15 = 0,
X16 = 0,
X17 = 0,
X18 = 0,
X19 = 0,
X20 = 0,
X21 = 0,
X22 = 0,
X23 = 0,
Y9 = 0,
Y10 = 0,
Y11 = 0,
Y12 = 0,
Y13 = 0,
Y14 = 0,
Y15 = 0,
Y16 = 0,
Y17 = 0,
Y18 = 0,
Y19 = 0,
Y20 = 0,
Y21 = 0,
Y22 = 0,
Y23 = 0,
Z9 = 0,
Z10 = 0,
Z11 = 0,
Z12 = 0,
Z13 = 0,
Z14 = 0,
Æ10 = 0,
Æ11 = 0,
Æ12 = 0,
Æ13 = 0,
Æ14 = 0,
Ø10 = 0.
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å

Hvad skete der i Jeres mission?
Jeres mission var pink og hed: 'Bilfabrik eller ...?' I fandt
ud af, hvad der foregik i bilfi rmaet. Der blev vist fremstillet
hemmelige spionfl y. Forbered et kort referat af missionen til
fremlæggelse for resten af klassen.
20
Diskutér
1) Hvorfor kan nogle personer fi nde på at producere spionfl y
eller våben hemmeligt på en virksomhed?
2) Hvad synes I om, at mikrospionfl y fl yver rundt i jeres by? Er
det beroligende? Er det skræmmende?
Nye måder at spionere på
I USA har man udviklet et mini-spionfl y på størrelse med en
lille fugl, netop som det, der var gemt på bilfabrikkens kontor
i SPION. Så vidt vides, er det dog stadig på forskningsplan.
Hensigten er, at fl yet kan sendes med et videokamera ind i
for eksempel byer. Her kan det ubemærket fl yve rundt i gaderne og spionere. Man kan forestille
sig, at det kan bruges til ' vindueskiggeri' hos potentielle terrorister, der kan være i gang med at
fremstille bomber.
Kilde: Zoologisk museum, California Institute of Technology
pink mission
træningsark 1

Træningsopgave
På Jeres pink mission prøvede I at afkode en
nummerkode. I skal øve jer endnu mere i at
kode ved hjælp af tal. I skal være i stand til
Nummerkode
En meddelelse kan kodes med tal,
hvis man stiller alfabetet op på denne måde:
A svarer således til 11 og N til 43.
Ordet ”spion” kodes på denne måde: 44-14-42-53-43
Afkod følgende meddelelse
42 51-34 25-51-41 11-54 21-23-42-25-51 22-53-41-51
44-14-42-53-43-51-34
skriv en hemmelig SMS-besked til din spion-makker
I kan risikere, at jeres mobiltelefoner
bliver stjålet. Hvis
nogen har mistanke om, at I
spionerer, vil de gerne snuse
i, hvad I skriver til hinanden.
Derfor er det nødvendigt,
at I koder jeres beskeder
til hinanden.
at kommunikere hemmeligt med andre. På
den måde opdager fjenden ikke, hvad I er
ude på, eller hvad I har fundet ud af.
42 51-34
25-51-41 11-54
21-23-42-25-51
22-53-41-51
44-14-42-53-43-51-34
21
pink mission
træningsark 2
1
2
3
4
5
6
A
F
K
P
U
Z
1
B
G
L
Q
V
Æ
2
C
H
M
R
W
Ø
3
D
I
N
S
X
Å
4
E
J
O
T
Y
5

En computer fungerer ved en form for nummerkode.
Alle bogstaver og tegn omdannes
Nummerkode
N
11110000101100010001011
11110000101100010001
10101010101010101010100
10101010101010101010
0101010000101101
01010100001 00
Her er ASCII nøglen:
A 1000001
B 1000010
C 1000011
D 1000100
E 1000101
Der er intet hemmeligt i ASCII-tekst. Men så kan man jo kode ASCII-teksten. Man kan
aftale at bytte om på tallene, så 0 erstattes med 1, og 1 erstattes med 0.
Eksempel:
F 1000110
G 1000111
H 1001000
I 1001001
J 1001010
Meddelelse: Fanget
ASCII-tekst: 1000110 1000001 1001110 100 0111 1000101 1010100
Kodet: 0111001 0111110 0110001 0111000 0111010 0101011
Send et ord via SMS til din spionmakker
Skriv ordet i ASCII-tekst:
Kod ASCII- teksten her
1) Kod ASCII- teksten, sådan at 0'ere bliver til 1'ere, og 1'ere bliver til 0'ere:
2) Send SMS’en.
Afkod din makkers kodeord
Skriv her:
til en kode bestående af kun 0'ere og 1'ere.
0'erne og 1'erne står for 'sluk' eller 'tænd'
K 1001011
L 1001100
M 1001101
N 1001110
O 1001111
P 1010000
Q 1010001
R 1010010
S 1010011
T 1010100
pink mission
træningsark 3
U 1010101
V 1010110
W 1010111
X 1011000
Y 1011001
for en lille strøm. ASCII-tekst er et internationalt
kendt computersprog.
Z 1011010
Æ 1011011
Ø 1011100
Å 1011101
1000110 1000001 1001110 100 0111 1000101 1010100
= Fanget
Kodet:
0111001 0111110 0110001 0111000 0111010 0101011
22

Hvad skete der i Jeres mission?
Jeres mission var rød og hed: 'Ost og biologiske våben'. En
spion sendte informationer hjem fra et land, hvor I undersøgte,
om der var tegn på biologiske våben. Forbered et kort
referat af missionen til fremlæggelse for resten af klassen.
Diskutér
rød mission
træningsark 1
1) Hvad er biologiske våben?
2) Hvor har man ledt efter biologiske våben?
3) Fandt man nogle?
4) Hvorfor kan det være svært at vide, om et land har
biolo giske våben eller ej?
Krigen i Irak
Irak var før 2003 et ret lukket
land, hvor udlændinge
konstant blev overvåget af
Iraks hemmelige politi. De informationer,
som USA havde,
stammede hovedsageligt fra
satellitbilleder, afl ytning af
radiosignaler i luftrummet,
overvågning af internettet
samt fra Irakiske fl ygtninge.
Danmark havde begrænsede
informationer. Amerikanerne
sagde, at de blandt andet på
satellitbilleder kunne se noget,
der måtte være fabrikker
til fremstilling af kemiske- og
biologiske våben. På det
tidspunkt påstod Iraks diktator
Saddam Hussein, at han
havde fået ødelagt alle biologiske
våben i sit land. Saddam
Hussein havde tidligere i en
de dødsensfarlige biologiske våben, der kan Der var formentlig ingen. Informationerne
aftale lovet verdenssamfundet at skaffe sprede bakterier eller vira med smitsomme var altså ikke gode nok, og kritikken var stor.
sig af med blandt andet biologiske våben. sygdomme over store arealer? Mistanken Nogle mente, at de vestlige lande skulle
Våben-kontrollørerne skulle ifølge aftalen var stor.
have haft fl ere spioner i Irak, der kunne
tjekke, om det var sandt. Da Danmark gik ind USA, Danmark og fl ere andre lande gik sam- levere informationer om, hvad der foregik i
i Irak-krigen i 2003, var det fordi Saddam men i krig mod Irak i 2003. Det, amerikan- landet.
Hussein ikke ville samarbejde med verdenserne havde set på satellitbillederne, viste sig
samfundet om kontrol af våben. Hvorfor ville dog at være noget uskadeligt. Efter denne Kilde:
han ikke det? Havde Saddam Hussein stadig krig fandt man ingen biologiske våben i Irak.
Seniorforsker, Lars Erslev Andersen, Dansk Institut for Internationale
Studier, specialist i konfl ikter i Mellemøsten.
23

Træningsopgave
I skal træne i at fi nde og gemme meddelelser
i et billede. Spioner har brug for at
videregive de informationer, de opsnuser.
Men det skal gøres, så informationerne kun
kan læses af de ’rigtige mennesker’. En af
måderne er at skjule meddelelser i billeder,
som man for eksempel sender pr. e-mail
Skjulte meddelelser i billeder
Det her er volapyk-billeder. Billederne er fra en spion i udlandet.
Hvad er der på dem?
Afkod billedet og find en meddelelse
1) De kodede billeder kopieres over på en overhead.
2) Klip det venstre billede på overheaden ud. Rammen skal være med.
3) Læg jeres overhead oven på det højre billede her på siden og få en
meddelelse frem.
4) Få rammerne til at ligge præcist oven over hinanden ved små, forsigtige
bevægelser.
Hvad viser disse volapyk-billeder?
rød mission
træningsark 2
– eller endnu bedre – blot lægger på en
hjemmeside på internettet. Det var jo netop
hvad spionen – oste-sælgeren – gjorde i
jeres mission.
24

Skjulte meddelelser i billeder
Skravér felterne i de to rammer, så der fremkommer et 'T'
1) Skravér felterne i hvert skema, så de tilsammen giver et sort 'T', når de lægges ovenpå hinanden.
2) Kopiér de skraverede billeder over på en overhead.
3) Klip det venstre skema ud på overheaden.
3) Læg det præcist oven på papiret og se, om du fi k kodet korrekt.
4) I givet fald vil du kunne få 'T'et frem.
Kod noget, som du selv vælger. Lad din makker afkode din billedbesked
1) Lav selv to skemaer som ovenstående på kvadreret papir.
2) Kod noget du selv vælger.
3) Byt med din spionmakker.
4) Afkod den meddelelse du modtager.
rød mission
træningsark 3
Her ser I, hvordan man koder et
billede. Hvert felt i det oprindelige
billede opsplittes i 4 mindre felter.
25

Hvad skete dér i Jeres mission?
Jeres mission var brun og hed: 'Bliver du overvåget?'. I var ved
at blive afsløret som spioner i udlandet. Ved hjælp af usynlig
skrift fi k I at vide, hvilken ny identitet I skulle bruge, når I
fl ygtede. Forbered et kort referat af missionen til fremlæggelse
for resten af klassen.
brun mission
træningsark 1
Diskutér
1) Tror I, at folk fra Danmark er udsendt som spioner under et
andet navn end deres rigtige?
2) Tror I, at der er udsendt spioner, der lader som om, de skal
noget helt andet i landet?
3) Hvad tror I, der sker, hvis en person bliver opdaget som
spion i et fremmed land?
4) Hvad tror I, der sker, hvis vi i Danmark opdager en
udenlandsk spion i vores land?
Dansk spion taget
i Polen
Jens Ellekær blev taget som spion i Polen under Den Kolde Krig. Han
var ifølge ham selv udsendt af Danmarks hemmelige forsvar for at
fotografere militæranlæg og materiel på for eksempel fl yvestationer.
Han fortæller i et interview i Politikken, at han forsøgte at tage fi lmen
ud af kameraet, da politiet pludselig ankom. Politiet troede, at han
ledte efter våben i sin lomme og trak deres pistoler. Det endte med,
at politiet opdagede, hvad der var på fi lmen, og Jens Ellekær og en
makker blev fængslet. Den daværende danske statsminister sagde,
at det var to uheldige danske turister. Senere endte det med, at Jens
Ellekær blev løsladt og kom hjem. Måske har han fået hjælp fra nogen
i Danmark?
Kilde: Politiken d. 31.08.05, Danmarks Radio, Interview med Jens Ellekær P1, 29.04.06 kl. 14.30.
DDR
Polen
26
Sovjet
Unionen

Træningsopgave
Det er vigtigt, at I som spioner skjuler, hvad
I har fundet ud af. Men det er også vigtigt
at give oplysningerne videre til dem, som
Madpapir kodning
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å
Hvad står der her?
I arbejder sammen med. Det gør I ved at
kode oplysninger og sende dem afsted. Der
er ingen grænser for, hvilke remedier I som
spioner kan bruge. Madpapir har den sær-
brun mission
træningsark 2
lige egenskab at være halvt gennemsigtigt.
Derfor skal det bruges på træningsark 3.
27

Madpapir kodning
Lav en kodenøgle
Lav to ens skemaer på kvadreret papir med alfabetet foroven. Det skal være på
samme måde som skemaet på træningsark 2, men uden kurven. Skemaerne er
kodenøglen. Som ved alle kodesystemer skal afsender og modtager have hvert sit
eksemplar af nøglen.
Kod en meddelelse på madpapir
1) Tag et stykke madpapir og tegn rammen op uden bogstaver.
2) Kod en meddelelse.
3) Giv den til din spionmakker.
Din makker skal lægge rammen på din meddelelse præcist på skemaets ramme
og afkode meddelelsen.
Afkod hinandens meddelelser
Kod en ny meddelelse til din makker
...nu kun med prikker
ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ
1) Lav endnu en meddelelse til hinanden. Lad denne gang kun prikkerne stå uden
streger imellem. Kodningen bliver så til et mærkeligt prik-mønster.
2) Afkod din makkers hemmelige meddelelse til dig.
Hvilken meddelelse indeholder billedet?
brun mission
træningsark 3
Sådan gør I
28

Hvad skete der i Jeres mission?
Jeres mission var gul og hed: 'Brandbombe i ministerbil'. I
skulle opklare, hvem der stod bag attentatet på ministerbilen.
Blandt andet skulle I undersøge, hvem der talte i telefon med
hvem i det område, hvor bomben sprang. Forbered et kort
referat af missionen til fremlæggelse for resten af klassen.
Diskutér
1) Tror I, at der i Danmark var nogen, der kunne fi nde på at
smide en brandbombe ind i en ministerbil?
2) Hvorfor kan nogle mennesker fi nde på at gøre det?
3) Hvad kan man gøre, hvis man ønsker at forandre noget i
samfundet?
4) Tror I, at telefonselskaber optager og gemmer alle telefon-
samtaler?
Telefonmaster sladrer
5. august 2000 antændte en brandbombe Grete Løgstrups bil.
Heldigvis var hun ikke i bilen, og ingen kom til skade. Grete
Løgstrup var på det tidspunkt direktør i Udlændingestyrelsen.
Gerningsmændene blev fældet på oplysninger registreret
af telefonmaster. De skyldige var fi re mænd fra en
gruppe kaldet 'Homoaktion'. De var vrede over, at homoseksuelle
fl ygtninge var blevet sendt tilbage til Irak, hvor det er
strafbart at være homoseksuel. I Danmark er det kun en dommer,
der kan afgøre, om politiet må få telefonselskabernes oplysninger om,
hvem der ringer til hvem og hvornår. Telefonselskaberne har pligt til at
gemme disse oplysninger i et år. Bemærk, at telefonselskaberne ikke
optager samtalerne.
Kilde: Chef for efterforskningen af sagen, Politichef John Øllgaard,
fortæller om sagen i udsendelsen Station 2 på TV2 samt It- og Telestyrelsen.
gul mission
træningsark 1
26 11 11 28
39 25 72 23
29

Træningsopgave
I skal træne i at opstille netværk og fi nde
centrale personer i netværket. Formålet er,
at I skal være i stand til at kunne udpege
Netværk af Personer
Opstil et netværk og find nøglepersonerne
Vi er i Det Hemmelige Politi, og vi er ved at opklare en alvorlig
sag. Vi har fået lov af en dommer til at få en liste fra telefonselskaberne
med, hvem der har ringet fra området, både fra
26 11 11 28.......39 25 72 23
45 81 11 71.......26 11 11 28
39 25 72 23.......45 81 11 71
38 71 76 01.......39 25 72 23
44 11 12 33.......41 10 56 04
21 09 09 09........27 17 17 19
27 17 17 19 ........44 11 12 33
39 25 72 23........44 11 12 33
41 10 56 04........38 71 76 01
38 71 76 01........10 90 45 45
26 12 28 99........21 09 09 09
Liste fra telefonselskaberne over, hvem der ringer til
hvem ..omkring gerningstidspunkt og sted. Her er det
største netværk udvalgt.
Hvilket telefonnummer er det centrale?
1) Klip telefonnumrene ud. Læg dem på et bord.
2) Klip pilene ud. Læg pilene mellem de telefonnumre der
har været i kontakt med hinanden.
centrale personer i en gruppe. Det er en
metode, som Politiets Efterretningstjeneste
og Forsvarets Efterretningstjeneste har
haft held med at bruge fl ere gange. I denne
mobil og fastnet. Vi kan se, at mange personer har lavet tre
opkald. Men er der nogen, der er vigtigere og mere centrale
end andre? Hjælp os med at opstille netværket – ligesom I
gjorde på jeres mission.
39 25 72 23
45 81 11 71
✂
10 90 45 45
30
Gul mission
træningsark 2
opgave er det gennem telefonnumre, men
der er også andre metoder.
21 09 09 09
41 10 56 04
38 71 76 01
27 17 17 19
26 11 11 28
44 11 12 33
✂
26 12 28 99

Netværk af Personer
Tegn netværket på et A3 papir
Vis det til klassen under jeres fremlæggelse. I er gået fra en uoverskuelig
telefonliste til overskueligt billede af netværket. Tak for hjælpen.
Afkod SMS'en
8343 743274 8262313273 2273633262
En dommer har godkendt, at vi i Det Hemmelige Politi afl ytter den
mistænktes telefon. Ovenstående SMS er sendt fra den mistænkte.
Det må være en kodet meddelelse. Vi må prøve os frem for at knække koden.
Måske er den bygget op omkring tastaturet på en mobiltelefon. Prøv at se om to tal
i virkeligheden står for et bogstav.
Det første tal er den tast, hvorpå bogstavet ligger. For eksempel vil bogstaverne D,
E, F have tallet 3.
Det andet tal er det antal gange, der skal trykkes på tasten for at få
bogstavet frem.
Tallet 23 vil altså være bogstavet C.
Lykkedes det at afkode beskeden?
Hvad står der?
Gæt en kodenøgle og afkod beskeden
Den mistænkte har nu modtaget en SMS. Det ligner en anden
kodenøgle. I sms'en står der: 7 666 555 444 8 444 33 8 888 2 777 44 33 777
Gæt en kodenøgle og få en besked frem.
Beskeden er:
Hemmelig udspørge teknik
Apropos telefonsamtaler.
Udvælg en fra klassen og prøv at fi nde ud af, hvem personen har ringet til i
går. Få personen til at fortælle, hvem han/hun har ringet til uden at spørge direkte.
I kan for eksempel spørge:
'Ved I hvad Jette lavede i går? Jeg forsøgte at få fat på hende? Jeg ringede til dig
igår , men der var optaget hver gang'. Kun fantasien sætter grænser.
Hvis I har held med det, bliver I superspioner.
31
Gul mission
træningsark 3

Hvad skete der på jeres mission?
Jeres mission var hvid og hed: 'Terroristlejr i bjergene'. I var
med til at opspore en terroristlejr. Hermed var I med til at
stoppe uddannelsen af nye terrorister. I fandt frem til lejren
via satellitbilleder, afkodning af meddelelser samt hemmelig
afl ytning. Forbered et kort referat af missionen til fremlæggelse
for resten af klassen.
Diskutér
4. april 2001 kolliderede et kinesisk jagerfl y med et
amerikansk spionfl y. To kinesiske jagerfl y havde fulgt efter
det amerikanske spionfl y, som var meget tæt på Kinas territorium.
Efter sammenstødet styrtede det ene af de kinesiske jagerfl y i
havet, og piloten omkom. Det højteknologiske, amerikanske fl y fi k
beskadiget sin ene vinge og måtte uden tilladelse nødlande på en kinesisk,
militær luftbase. Den amerikanske besætning på 24 mænd og kvinder slap godt
fra nødlandingen.
Besætningen i det amerikanske spionfl y blev efter mange dage og længere
tovtrækkeri sendt hjem. Kineserne skilte det amerikanske spionfl y ad og returnerede det i
kasser i et stort russisk transportfl y. Det formodes, at kineserne undersøgte det amerikanske
spionfl ys tekniske udstyr, før det blev returneret til USA. Det vides ikke offi cielt, om det lykkedes
den amerikanske besætning at ødelægge det følsomme og hemmelige udstyr, som var
med ombord.
Kilde: CNN.com
1) Hvorfor vil vi i Danmark undersøge, hvor andre landes
militær bevinder sig?
2) Bruger Danmark satellitbilleder til at spionere over andre
landes militær?
3) Kan man være sikker på, hvad det er, man ser på satellit-
billeder?
Amerikansk spionfly y
holdt tilbage af
kineserne
hvid mission
træningsark 1
32

Træningsopgave
I skal træne i at arbejde med satellitbilleder
og blive i stand til at kunne analysere og
forstå dem. Satellitbilleder kan give vigtige
Et amerikansk spionfl y forsvandt pludselig
over i Kina i 2001. Først troede
amerikanerne, at det måske var skudt
ned. Senere fandt man det på dette satellitbillede
parkeret i en kinesisk lufthavn.
Man fandt ud af, at det var nødlandet,
fordi det var stødt ind i et kinesisk fl y
og havde fået ødelagt en del af sin ene
vinge.
Find det amerikanske
spionfly på satellitbilledet
fra kina
1) Du kan se, hvordan det amerikanske
fl y ser ud på forstørrelsen til højre.
2) Tegn en cirkel om fl yet.
informationer om, hvor der for eksempel er
militært udstyr.
Satellitbilleder og skjulte meddelelser
Hver enkelt fi rkant med samme farve i
et billede kaldes en pixel. Hver enkel
pixel er farvelagt ud fra en gråtone-skala.
I særlige programmer kan man afl æse
gråtone-værdien i hver pixel på billedet.
Værdien fortæller, hvor mørk en pixel er.
Satellitbillede af kinesisk luftbase.
50 41 35 47 68
72 52 28 31 52
94 71 27 11 22
84 82 48 9 4
68 83 67 23 2
Gråtone-skalaen på et udsnit af
satellitbilledet. Enheden er %.
Hvilken farve svarer gråtone-værdien 0 % til ?
Hvilken farve svarer gråtone-værdien 100% til?
hvid mission
træningsark 2
Lille udsnit af
satellitbilledet.
Zoom-billede af det
amerikanske spionfl y
fra satellitbilledet.
33

Satellitbilledet på forrige side indeholder
en kode til jer. Men før I kan tyde den, skal I
høre noget om fi rkantkoder. Firkantkoder er
nemme at arbejde med, og samtidig giver de
I har modtaget en besked på email. Det er en
fi rkantkode. I satellitbilledet på træningsark
2 fi ndes nøglen til, hvilken vej fi rkantkoden
skal læses.
Satellitbilledet på træningsark 2 er nemlig
manipuleret, så alle de ulige tal i gråtoneskalaen
danner en kode.
Dine samarbejdspartnere har lige skruet lidt
op og ned på, hvor mørk hver pixel er.
Det er der ingen, der vil opdage.
Hvad står der i satellit-
billedet?
1) Kig på det lille udsnit med grå
toneskalaen på træningsark 2.
2) Skravér de ulige felter
3) Det er nok et hint til hvilken
fi rkantkode du skal bruge.
Hvad står dér i emailen?
en forholdsvis god sikkerhed mod uvedkommende
tydning. Skal man for eksempel kode
sætningen: 'Flyet der nødlandede i Kinas
land', skriver man det som ét langt ord:
Satellitbilleder og skjulte meddelelser l r
KODE 1
FLYET
DERLA
NDEDE
IKINA
SLAND
34
Linjerne viser den
retning, I skal læse.
Start ved prikken.
KODE 3
S A N A F
L N D L L
A I E R Y
N K D E E
D I E D T
I P I L I
O S V B S
N R E K K
E E S O A
R P U N L
hvid mission
træningsark 3
KODE 2
FLYET
ALRED
NDEDE
ANIKI
SLAND
'FLYETDERLANDEDEIKINASLAND'. Det
gælder så om at sætte disse bogstaver op i
en fi rkant. Der er 25 bogstaver i alt. Det kan
give en fi rkant på 5*5 bogstaver.
Linjerne viser den
retning, I skal læse.
Start ved prikken.
Linjerne viser den
retning, I skal læse.
Start ved prikken.

Til læreren - Spionmateriale 1. -4. klasse
Spionage og spioner er et emne, der
optager alle aldre og bestemt også de
7 – 11-årige. På de næste sider har vi
samlet forslag til aktiviteter, som kan
udføres både før og efter et besøg på
SPION. Sidst i hæftet er der en beskrivelse
af hele udstillingen med et tydeligt
mærke på de opstillinger, der passer
bedst til 1. - 4. klasse.
Inden I planlægger et besøg på SPION
på Experimentarium, er det en god
idé at introducere emnet for eleverne.
Spioner er noget, som eleverne kender
til både fra deres hverdag og fra fi lm og
historier. Der fi ndes et hav af historier,
som I kan tage udgangspunkt i, læse
35
og tale om. Der er også mange fi lm,
der handler om eller har spioner som
centrale fi gurer. Men det at spionere er
også noget, som eleverne selv kender
til og har prøvet. På næste side er der
forslag til nogle diskussioner, I kan tage
både i grupper og med hele klassen, om
det at spionere. Det kan sætte spionage
ind i et dagligdags perspektiv og få eleverne
til at tænke lidt dybere over, hvad
det vil sige at spionere. Der er masser af
muligheder for at arbejde tværfagligt og
projektorienteret med spionage.
Vi har udvalgt aktiviteter, der begge
beskæftiger sig med hemmelig kommunikation.
På siderne 37 - 38 kan elev-
35
erne lære at kode og afkode beskeder.
Hvis I har tid og lyst til at arbejde videre
med kodning for eksempel i matematik
eller dansk, vil det være oplagt at lade
eleverne opfi nde egne koder og sende
hemmelige beskeder til hinanden. På
side 39 kan eleverne lære at skjule
beskeder. Nogle af de øvrige aktiviteter i
materialet vil I også kunne arbejde med,
for eksempel opgaverne på side 15, 18,
19 og 31.
God spionagelyst!
1. - 4. klasse

Kunne du være spion?
Spionage er ikke kun forbeholdt agenter
og hemmelige politifolk. På Experimentarium
kan du besøge Spion-udstillingen
og prøve nogle af de teknikker, som
spioner bruger i det virkelige liv. Du
kan lære at tænke og opføre dig som en
spion.
Mennesker begyndte at spionere for
mange tusinde år siden. Måske ville
man vide, hvor mange fjender der var,
eller hvornår og hvordan fjenden ville
angribe. I dag bruger man stadig spioner
i krigstid, men spioner bruges også til
meget andet. For eksempel til at få fat i
en hemmelig opskrift eller et nyt design
af modetøj. Det kaldes for industrispionage.
Alle har prøvet at spionere på ét eller
andet tidspunkt. Drøft følgende
spørgsmål i klassen inden et besøg på
Experimentarium:
1) Har DU nogensinde udspioneret
nogen? Hvorfor?
2) Hvem ville du GERNE udspionere?
Hvorfor?
3) Hvad kunne du tænke dig AT FINDE
UD af om den person?
4) Hvordan ville du GØRE det? Hvilke
teknikker ville du bruge?
5) Hvordan ville du have det med at
UDSPIONERE nogen?
6) Hvordan ville DU have det, hvis du
fandt ud af, at nogen udspionerede
dig?
7) Kan du komme i TANKE om nogen
personer eller institutioner/virk-
somheder, der kunne have noget
med spionage at gøre?
Formål:
at eleverne øver sig i at observere, fortolke og
analysere information og at kode/afkode
beskeder.
Fag:
Dansk, historie og matematik.
36
1
1.- 4. klasse

Hemmelige koder
En spion skal ofte videregive hemmelige
beskeder til en kontaktperson. En kontaktperson
er én, som bærer informationerne
videre. En gang imellem giver
kontaktpersonen en besked til spionen.
Det er vigtigt for spioner og deres
kontaktpersoner at undgå, at hemmelige
beskeder kommer i de forkerte hænder.
Derfor bruger de ofte hemmelige koder
Prøv at knække denne kode:
IFK OZF TQJPM XFOOFS
Kodenøglen er B. Det betyder, at A = B, B = C, C = D og så videre.
Der er mange måder at lave koder på.
Øv dig på disse koder:
Blandede ord
Her er bogstaverne skrevet i den rigtige rækkefølge, men grupperet på en ny måde,
så ordene ikke hænger sammen.
Eksempel: Hv ors kalv i mød es? = Hvor skal vi mødes?
Hemmelig besked: Vim øde sp åexp er imen tar ium!
Afkodet besked:
Baglæns ord
Her er ordene stavet baglæns.
Eksempel: Iv rah netfi rkspo = Vi har opskriften
Hemmelig besked: Iv sedøm nekkolk it
Afkodet besked:
og skjulte beskeder. I koder er bogstaverne
erstattet af andre bogstaver, tal
eller symboler.
I gamle dage brugte man en Cæsarkode
til at skrive hemmelige beskeder. Den
var populær, fordi den var nem at lære
og nem at bruge. Idéen med Cæsarkoden
er, at man rykker alfabetet. I stedet for
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å
B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å A
Forkert første bogstav
Her er bogstaverne skrevet på samme måde som i 'blandede ord', men der er tilføjet
et nyt bogstav i starten af hvert kodeord.
Eksempel: Wha inhard oruk sket agif uten = Han har drukket giften
Hemmelig besked: Afl syet klan yderi så elbo org
Afkodet besked:
1.-4. klasse
at alfabetet starter med A og slutter
med Å, lader man for eksempel alfabetet
starte med B og slutte på A. Når man
rykker alfabetet en plads, bruger man
kodenøglen B. Ordet ABE bliver i kode
til BCF. Det er vigtigt, at den, der sender,
og den, der modtager, bruger samme
kodenøgle.
37
2

En kodet besked kaldes for et kryptogram.
Ordet 'kryptogram' kommer fra to
græske ord, 'kryptos' der betyder ’skjult’,
og 'gamma' der betyder ’at skrive’. Når
en besked er krypteret, kan den kun
Hemmelige koder
knæk koden og læs beskeden herunder
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
12 18 21 33 8 21 25 16 14 11 22 15 8
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
20 8 21 10 8 21 8 7 4 29 2 21 8 21 8 25
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
33 11 16 16 8 17 11 25 5 10 10 8 12 15 8
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
25 7 10 25 8 22 9 7 17 18 9 8 21
læses, hvis man kender koden og kan
afkode beskeden.
En kryptolog er en person, der forsøger
at knække koder og derved læse hemmelige
beskeder.
lavjeres egne koder og skriv hemmelige beskeder til hinanden.
knæk hinandens koder uden at kende dem
38
En kryptolog ved, hvordan man kan
knække koder som denne, der blev
fundet i en spions jakkelomme.
Kodenøglen
3
1.-4. klasse
A = 18 B = 4 C = 19 D = 33 E = 8 F = 26
G = 10 H = 17 I = 7 J = 14 K = 16 L = 22
M = 12 N = 21 O = 5 P = 20 Q = 3 R = 2
S = 25 T = 15 U = 11 V = 9 X = 32 Y = 13
Z = 1 Æ = 31 Ø = 29 Å = 6

Skjulte beskeder
Når en besked er kodet, er den ikke
skjult. Alle kan se beskeden, men man
kan kun læse og forstå den, hvis man
find den skjulte besked i sms-beskeden herunder
- I skal vælge første og sidste bogstav i hver linie og sætte bogstaverne sammen til en sætning.
Kom til fest klokken to
Der kommer mange
nede fra vores skole
Rasmus medbringer sodavand
Emilie køber ind til maden
Gider du huske musik til
at vi kan danse? Giv lyd
eller skriv til mig. Husk
at lave lektier inden
imorgen og inden
Løsning på sms-beskeden:
Vælg første og sidste bogstav i hver linie og sæt bogstaverne
sammen til en sætning.
find selv på skjulte beskeder
kender koden. Men hemmelige beskeder
kan også skjules. Skjulte beskeder er
altså noget andet end kodede beskeder.
Du kan for eksempel lave en besked ud af det første bogstav efter
et punktum eller det sidste bogstav i hvert andet ord. Beskeder kan
gemmes i alt: madopskrifter, mails, matematikprøver, digte,
Anders And-historier osv. Byt jeres skjulte beskeder med hinanden.
Kunne nogen af jer finde de skjulte beskeder?
Hvem havde gemt deres besked det sjoveste sted?
Kom til fest klokken to
Der kommer mange
nede fra vores skole
Rasmus medbringer sodavand
Emilie køber ind til maden
Gider du huske musik til
at vi kan danse? Giv lyd
eller skriv til mig. Husk
at lave lektier inden
imorgen og inden
Hvem havde fundet på det mest mærkelige sted at gemme en besked?
4
1.-4. klasse
39

spion-udstillingen
Kort og aktiviteter over udstillingen
≤
Det Hemmelige politi
Lufthavnen
Metal-detektoreren ✦
Vær sikkerhedspersonale i en lufthavn. Hvad er det, der bipper? Er
der noget farligt gemt under tøjet?
Bryd ikke laser-strålen ✦
Kan du passere et område uden at blive opdaget af sikkerhedsudstyr?
(Så bliver du en god spion.)
Træd ikke forkert ✦
Tryk-sensorer registrer dine fodtrin. Husk hvor du må træde.
Skan din taske med røntgenstråler ✦
Hvordan virker røntgen-skanneren? Kan du skjule noget i tasken?
Falsk identitet
Kommer du igennem paskontrollen som en opdigtet person?
Gaden
Se om hjørner ✦
- med et periskop
Grund til at fl ygte?
Se billeder af forskellige situationer. Hvornår skal du som spion
undgå at blive optaget eller registret?
Kan du genkendes? ✦
Send et email-postkort af dig selv forklædt som en anden.
Spion-café ✦
Prøv brillerne, hvor du kan se, hvad der sker bag din nakke. Løs en
logistik opgave.
Gode ører overalt
Afl yt hvad folk taler om ved hjælp af skjulte mikrofoner.
politi
Kontoret
Afl ur og husk det
Hvad var der i skuffen? Hvad fortæller det?
Åbn pengeskabet
Prøv alle kombinationsmuligheder på koden.
Beskyt dig mod afl ytning
Metalburet forhindrer elektriske signaler i at komme ind og ud. Spiller
radioen inde i et metalbur?
Spot de skjulte kameraer
Som spion skal du undgå de skjulte kameraer. De kigger på dig! Kan
du fi nde dem?
Skjulte mikrofoner i reolen
Find dem med en detektor. Den registrer de radiobølger mikrofonen
udsender.
Hemmelig skrift ✦
Afslør hemmelige beskeder med Ultra Violet stråling.
Prik eller mikro-tekst? ✦
Hvad står der i prikken?
Afslør beskeder med farvefi ltre
Volapyk – tekst i mange farver. Det giver mening med det rette
farvefi lter.
Skjult billede
Før to abstrakte mønstre over hinanden og få et billede frem.
Udstillingen er velegnet til elever i 5. klasse og opefter
✦ Disse aktiviteter er også velegnet til de yngste elever
40

Kontoret
Missions-kiosker
Politi
Følg kidnapperens bil
Find en kidnappet person ud fra lydbilleder fra bilturen.
Hvad sagde du? ✦
Optag en besked og kod din stemme.
Fingeraftryk
Kan du fi nde gerningsmanden?
Sammenlign pollen
Pollen på dit tøj afslører, hvor du har været. Prøv metoden.
Hvad bildæk fortæller!
Sammenlign bildæk og fi nd en gerningsperson.
Hvem skød?
Find gerningspersonen ved at sammenligne pistolkugler.
Hvem er hvem?
Find forklædte personer.
Lufthavn
Gaden
Missions-kiosker
Det hemmelige politi
Tjek online overvågningsfi lm
Find dine klassekammerater på de mange skærme i vagtrummet.
Strimmelkoder ✦
En lang strimmel med kodet tekst. Bind den om den rigtige cylinder
og en forståelig tekst dukker op.
Uskyldig tekst?
Med det rigtige hulmønster over en uskyldig tekst fremkommer
pludselig en hemmelig meddelelse.
≤ ≤
Nummerkoder
Afkode tallene til en tekst.
Cæsar koden
Afkod en umulig tekst ved at forskubbe alfabetet.
DNA-koden
Knæk en DNA-agtig kode..
Enigma-maskinen
Prøv princippet i Enigma-maskinen. Afkod et ord.
Se originale Enigma´er.
Hvem ringer til hvem?
Find den centrale person i et netværk ud fra telefon-opkald.
Satellitbilleder
Undersøg satellit-billeder fra Afghanistan. Kan du fi nde nogle
terroristlejre?
Missions-kiosker
Her kontakter du det hemmelige politi ved at afgive dit fi ngeraftryk.
Du bliver sendt på din første rigtige mission, hvor du er med til at
opklare mærkelige, fordækte sager Nu skal du virkelig afprøve dine
spion-evner. Hele tiden vender du tilbage til missions-kiosken og
fortæller, hvad du nu har fundet ud af.
41

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
SØGER
EKSTRAORDINÆRE TALENTER
Har du svært ved at se dig selv sidde
fast bag et skrivebord de næste
mange år?
Kan du bedre se dig selv deltage i
diskrete møder på internationalt
forhandlingsniveau, eller samarbejde i
felten med danske styrker i f.eks.
Afghanistan?
Så er jobbet som INDHENTER måske
noget for dig.
Forsvarets Efterretningstjeneste
søger et antal mænd og kvinder af en
helt speciel støbning til Danmarks
måske mest alsidige og interessante
job i en levende organisation under
konstant udvikling.
Jobbet:
Vore kommende kollegaer skal, som
del af FE’s arbejde mod international
terror, planlægge og udføre
indhentning af informationer om
terrorisme,
masseødelæggelsesvåben og andre
trusler mod Danmark og danske
interesser. Denne indhentning vil
blandt andet skulle gennemføres i
udlandet, eventuelt under
risikobetonede forhold.
Vi forventer:
Som INDHENTER er din formelle
baggrund og uddannelse mindre
vigtig. Vi er fokuseret på dine
personlige egenskaber.
Du har en kreativ personlighed,
karakteriseret af selvstændighed,
selvmotivation, energi, initiativ, og
ikke mindst modenhed og
ansvarsfølelse.
Du skal kunne se og undgå unødige
risici, men samtidig være parat til at
tage ansvaret for andres liv.
Du er særdeles udadvendt og social,
og du har nemt ved at tale med alle,
uanset alder, køn, etnisk
tilhørsforhold, eller
uddannelsesbaggrund.
Du har sandsynligvis rejst en del,
måske endda opholdt dig i udlandet i
længere perioder.
Vi forventer, at du er rationel og har
en god analytisk tankegang.
Du skal have en bred generel
baggrundsviden og være interesseret
i international sikkerhedspolitik.
Du skal være indforstået med til tider
at rejse og opholde dig i udlandet
under yderst divergerende forhold.
Hvis opgaven kræver det også i
længere perioder. Derfor kræver vi
psykisk såvel som fysisk robusthed.
Du skal kunne tale og skrive engelsk
på højt niveau.
Du er teamplayer, men kan også
arbejde solo, og du besidder en god
portion selvironi og humor.
Du skal i forbindelse med
ansættelsesprocessen være parat til
at gennemgå en omfattende række
praktiske, teoretiske og psykologiske
tests.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes.
Det vil være en fordel:
Hvis du har kendskab til
mellemøstlige, nordafrikanske og/eller
centralasiatiske forhold.
Hvis du taler og forstår arabisk,
farsi/dari eller pushto.
Løn – og ansættelsesvilkår:
Akademiske medarbejdere ansættes
og aflønnes i henhold til
overenskomst mellem
Finansministeriet og Akademikere i
staten. Stillingerne er ikke omfattet af
Forsvarsministeriets turnusordning.
Øvrige medarbejdere ansættes på
tjenestemandslignende vilkår som
afdelingsleder med en basisløn på
kr. ca. 280.000 årligt.
Ansættelsesområdet omfatter
Forsvarsministeriet med tilhørende
myndigheder og institutioner.
Hvis du i forvejen er ansat på
tjenestemandsvilkår, kan denne
ansættelse bevares.
Tiltrædelse forventes 1. september
2005 eller snarest derefter.
Ansøgning:
Nyt job?
Har været bragt i landets aviser i 2005
Gå ind på www.fe-ddis.dk og klik på
”Job i FE”. Under overskriften
”Indhenter” finder du jobopslag,
ansøgnings-skema (der skal
benyttes) samt supplerende
oplysninger.
Alle interesserede uanset alder, køn
religion eller etnisk baggrund
opfordres til at søge.
Ansøgningen skal være os i hænde
på nedenstående adresse senest 4.
april 2005:
Personelsektionen,
Forsvarets Efterretningstjeneste,
Kastellet 30
2100 København Ø

Tak for
faglig sparring og samarbejde
Forsvarets Efterreningstjeneste
Århus Universitet, Datalogisk Institut, post doc, Ph.d.Jesper Buus Nielsen,
Politiets Efterretningstjeneste
Sikkerhedskonsulent, Hansmorten Svensson
Dansk Institut for Internationale Studier, Senior forsker Jens Erslev Andersen
Houlberg Instrumentering
Post- og Telegrafmuseet
It- og Telestyrelsen
Vitani A/S
Milestone
Houlberg Instrumentering
SPION udstillingen og skolematerialet
er støttet af:
Louis Petersens Legat
Nordea Danmark-fonden
Marie og M.B. Richters fond
Forsknings-og Innovationsstyrelsen
Industriens Realkreditfond

Du kan opleve SPION i perioden
3. oktober 2008 - 6. september 2009.
Husk at booke besøget!
Besøg med skoleklasser og institutioner skal bookes på forhånd. Kl. 9 - 15
mandag, onsdag, torsdag og fredag. Kl. 9-12 tirsdag.
I skoleferier alle hverdage kl. 9 – 13.
Vi anbefaler altid, at du ringer til os for at booke. Hvis du har svært ved at nå det,
så tilbyder vi online booking af dit besøg.
Åbningstider:
Mandag – fredag: 09.30 – 17.00
(tirsdag tillige: 9.30 – 21.00)
Lørdag, søndag og helligdage: 11.00 – 17.00
Skoleferie: Almindelig åbningstid
23 – 25/12, 31/12 og 1/1: Lukket
Experimentarium
Tuborg Havnevej 7, DK-2900 Hellerup
Tlf. +45 3927 3333
www.experimentarium.dk