Læs den her (pdf-format) - Miljøstyrelsen

! 

risikokommunikation 

gode råd om 

Er det farligt? 

Miljøstyrelsens guide 

til god risikokommunikation

Indhold 

Forord af direktør Ole Christiansen 3 

Om risiko 

Hvad er en risikosag? 4 

Hvorfor bekymre sig om risikosager? 5 

Risiko opleves anderledes af borgerne 6 

Interesser på spil 

Miljøstyrelsen skal skabe tillid 8 

Borgerne ønsker tryghed 10 

Journalisten vil have en god historie 12 

Fokus på den typiske mediesag 14 

Gode råd 

Hvad gør jeg? 16 

Her kan du læse mere om risikokommunikation 18 

2 Risikokommunikation

Pas på risikosagerne! 

Forord 

Miljøstyrelsen håndterer hver dag året rundt 

sager, hvor miljøfaktorer eller produkter rejser 

spørgsmål om vor sundhed eller miljøet. Det kan 

være en journalist, der spørger om forurenede 

grunde, et folketingsspørgsmål om badevand, en 

udmelding fra ministeren om skadelige kemikalier 

i legetøj. Eller et foredrag om farligt affald. 

Uanset form eller emne – så er det ekstremt vigtigt, 

at vi tackler kommunikationen om sådanne 

følsomme spørgsmål professionelt. Dels handler 

det om borgernes helbred og livskvalitet, dels 

bliver vi i styrelsen i høj grad målt på, hvordan vi 

håndterer sagerne. 

Derfor iværksatte vi i 2004 en langsigtet, strategisk 

satsning på risikokommunikation. Målet var 

at øge vores viden om risikosager samt at udvikle 

nogle værktøjer til medarbejderne. 

I denne pjece har vi samlet resultaterne i kort og 

konkret form, så du hurtigt og nemt kan danne 

dig et overblik. Til her-og-nu-brug har vi opsummeret 

vores viden i ”8 gode råd om risikokommunikation”, 

og på intranettet ligger ”Vejledning 

i Risikokommunikation”. 

God risikokommunikation er snævert forbundet 

med Miljøstyrelsens værdier om åbenhed og 

troværdighed. Og de fl este sager handler også 

om service og dialog med omverdenen. Samtidig 

ved vi, at risikosager fylder mere og mere. Der er 

f.eks. ca. 2.000 risikoartikler om miljøet hvert år 

alene i de største trykte medier. Og omfanget er 

steget markant de sidste 4-5 år. 

Risikosager bekymrer danskerne, viser vores 

analyser. Flertallet tager dem alvorligt og husker 

dem – og bliver frustrerede, når meldingerne fra 

eksperterne er uklare eller modstridende. Men 

(!) – de lytter også, når myndighederne melder 

ud – og næsten halvdelen af danskerne ændrer 

adfærd. 

Miljøstyrelsen kan aldrig alene sikre, at risikokommunikation 

om miljøet forløber problemfrit. 

Dertil er der alt for mange aktører med modstridende 

interesser. Men vi kan sørge for, at vi 

i hvert fald trækker i den rigtige retning. Derfor 

deler vi også gerne vores viden bl.a. med andre 

myndigheder. 

Ole Christiansen 

Risikokommunikation 

3

Om risiko 

Hvad er en risikosag? 

Når vi i dette hæfte bruger begrebet “risikokommunikation” 

eller “risikosag”, så er der tale om et 

produkt eller et forhold, hvor Miljøstyrelsen er ansvarlig 

myndighed, og hvor der kan være en risiko 

for menneskers sundhed eller miljøet. I de fl este 

risikosager vil der især være fokus på miljøfaktorers 

eller produkters påvirkning af menneskers sundhed 

– især når det er sager, der direkte kan relateres til 

mulige konsekvenser for ”min krop”, ”mine børn” 

eller ”min hverdag”. 

Typiske eksempler på risikosager fra Miljøstyrelsens 

verden: 

Hvad gør vi med tungmetaller i telefonmaster? 

Afgiver plastrør phenoler til drikkevandet? 

Hvor meget tjæreforurening må der være i 

baghaven? 

Kan man trygt bruge hårfjerningsmidler? 

Gør partiklerne fra bilerne det farligt at cykle i 

København? 

4 Risikokommunikation 

4 

Risikokommunikation handler om, hvordan viden 

om risikosagen formidles. 

En vurdering af risikoens størrelse, af handlemulighederne 

og af aktørernes interesser er fundamentet 

for god risikokommunikation. 

Mange defi nitioner på risikokommunikation 

Der fi ndes ikke én defi nition på risikokommunikation, 

men mange. FAO/WHO* har defi neret risikokommunikation 

således: “Risikokommunikation er udveksling af 

information og holdninger vedrørende risiko og risikorelaterede 

spørgsmål mellem personer og institutioner, 

der beskæftiger sig med risikovurdering og risikohåndtering, 

samt forbrugere og andre interesserede grupper”. 

Kilde: FAO/WHO Expert Consultation on the Application 

of Risk Communication to Food Standards and Safety 

Matters, 1998. 

*Food and Agriculture Organization of the United 

Nations (FAO) og World Health Organization (WHO).

Hvorfor bekymre sig om risikosager? 

Kommunikation om risiko og miljøpolitik er to uløseligt 

forbundne størrelser. Risikosager i medierne 

har ofte været med til at defi nere den miljøpolitiske 

dagsorden. Det klassiske eksempel er Danmarks 

første vandmiljøplan til 12 mia. kr. i 1986, som 

blev til i direkte forlængelse af, at TV-Avisen viste 

et indslag, hvor forureningen fi k skylden for, at 

lokale fi skere fra Gilleleje hev døde hummere op af 

vandet. 

Din næste risikosag handler måske om sundhedsfaren 

ved nogle stoffer i cremer, der bruges til børn. 

Eller de miljø- og sundhedsproblemer, der kan 

være ved en forurening, som truer grundvandet 

under byen. Det er typisk sager, som vil bekymre 

borgerne og påvirke de politiske beslutninger. I den 

situation er god risikokommunikation fra Miljøstyrelsens 

side afgørende for, om der opstår unødvendig 

utryghed blandt borgerne, samt hvad politikerne 

fokuserer på, når de skal træffe beslutninger. 

Sådan starter en risikosag 

Ofte vil du som medarbejder være den første, som 

opdager, at en sag er under opsejling. Du bliver 

måske ringet op af en journalist, som vil have en 

udtalelse om en aktuel sag, eller af en interesseor- 

ganisation eller en udenlandsk kollega, som har ny 

viden om risiko ved et produkt eller en produktgruppe. 

Eller Miljøstyrelsen har lavet en undersøgelse, 

som vækker bekymring. 

Som medarbejder er du styrelsens ansigt udadtil. 

Og det er derfor dig, som hurtigt skal træffe en 

række afgørende valg om, hvordan den nye viden 

skal kommunikeres til medierne, borgerne, politikerne 

og fagfolk. 

Derfor skal du som medarbejder 

i Miljøstyrelsen 

bekymre dig om de ting, 

som bekymrer andre. 


5 

Om risiko

Om risiko 

Risiko opleves anderledes af borgerne 

Når miljøfaktorer truer menneskers sundhed, siger 

vi, at der er tale om en risikosag. Men hvornår er 

der risiko for menneskers sundhed? Og hvad er 

risiko? 

Meget miljøpolitik handler om, på et usikkert 

videngrundlag, at beslutte, hvor stor en risiko vi 

som samfund vil acceptere. Det er spørgsmålet, når 

politikerne skal fastsætte grænseværdier. Det acceptable 

risikoniveau er med andre ord en politisk 

diskussion. 

I diskussionerne spiller eksperterne – det vil bl.a. 

sige dig og dine kolleger i Miljøstyrelsen – også en 

central rolle. Man vil basere beslutningerne på faglig 

viden om, hvor stor risikoen i virkeligheden er. 

Der er imidlertid tre problemer ved det spørgsmål: 

For det første er det ofte umuligt objektivt at beregne, 

hvor alvorlig en risiko er. 

For det andet vil den objektive risiko i de tilfælde, 

hvor risikoen faktisk kan beregnes, ofte spille en 

mindre rolle. 


6 

For det tredje spiller de oplevede risici en central 

rolle. Risiko for mig er ikke nødvendigvis det 

samme som risiko for dig. 

Det, som eksperterne vurderer, er farligt, er langt 

fra altid det, som optager den enkelte borger. 

Rygning, alkohol og fedme er oplagte eksempler. 

Det er store risikokilder, som befolkningen, ifølge 

eksperterne, bør bekymre sig om. Men bekymringen 

for miljøfremmede stoffer i drikkevandet er 

større, selvom drikkevandsrelaterede dødsfald er 

uhyre sjældne. 

Bekymret for luftforureningen? 

Hvert år er partikelforurening skyld i 1.400 for tidlige 

dødsfald i Danmark. Derimod er der ingen mennesker, 

der dør i Danmark som direkte konsekvens af sundhedsskadelige 

stoffer i drikkevand. Alligevel viser Miljøstyrelsens 

undersøgelser, at befolkningens bekymring 

for forurening af drikkevandet er knap 20 pct. større end 

bekymringen for partikler i luften. En del af forklaringen 

er formentlig, at danskerne føler, at de kan undgå risikoen 

fra luften ved f.eks. at fl ytte ud af byen, at eventuelle 

sundhedsproblemer forårsaget af partikler først viser sig 

langt ude i fremtiden, og at den enkelte har haft nytte af 

at bruge det, som forårsager risikoen – bilen. 

Kilde: ”Opfattelse af risikosager i befolkningen samt 

analyse af mediedækningen af risikosager”, Miljøstyrelsen 

2005.

Sådan ved du, at du skal være opmærksom 

på borgernes oplevelse af risiko 

En række forhold, som ikke har noget med objektiv 

fare at gøre, har betydning for den risiko, som borgerne 

oplever. Disse ting skal du som ekspert være 

opmærksom på, når du vurderer, hvordan risikoen 

i din sag vil blive oplevet af andre. 

Det er lettere at acceptere risici, man kender til 

De fl este ved, at det er skadeligt at spise fed mad, 

og denne risiko accepteres, mens farerne ved 

genmodifi cerede fødevarer, som måske/måske ikke 

kan skade sundheden og miljøet, er sværere at acceptere. 

Derfor skal du være ekstra opmærksom på 

sager, hvor risikoens omfang er usikkert eller ikke 

er almindeligt kendt. 

Det er lettere at acceptere risikoen, hvis man selv har 

haft en fordel 

Rygere accepterer risikoen ved vanen, mens ikkerygere 

har svært ved at acceptere risikoen ved passiv 

rygning. Derfor skal du være ekstra opmærksom 

på sager, hvor det ikke er tydeligt, at risikoen 

er en biting ved noget, den enkelte eller samfundet 

har haft nytte af. 

Det er lettere at acceptere risikoen, hvis man føler, at 

man selv har indfl ydelse på den 

Risici, der rammer i fl æng, er svære at acceptere. 

En togulykke får mere opmærksomhed end en 

bilulykke, for i bilen har vi en følelse af selv at have 

indfl ydelse på risikoen. Derfor skal du være ekstra 

opmærksom på risici, som rammer tilfældigt, og 

som den enkelte ikke kan at undgå. 

Det er lettere at acceptere risikoen, hvis konsekvenserne 

ligger langt ude i fremtiden 

Alle ved, at trafi kken dræber. Men de øjeblikkelige 

konsekvenser ved trafi kuheld får større opmærksomhed 

end de langsigtede konsekvenser ved partikelforurening. 

Derfor skal du være ekstra opmærksom, 

hvis konsekvenserne viser sig her og nu. 

Det er lettere at acceptere risikoen ved ting, vi ikke er 

afhængige af 

Risikoen ved ting, som vi bare kan fravælge – kosmetik, 

hårfarve mv. – er lettere at acceptere end 

risikoen ved ting, vi er afhængige af, f.eks. vand. 

Derfor skal du være ekstra opmærksom på risikosager, 

som omhandler basale livsnødvendigheder. 

Det er desuden lettere at acceptere risikoen, hvis 

der er tale om forbigående gener. 


7 

Om risiko


Miljøstyrelsen skal skabe tillid 

God risikokommunikation kræver, at du som medarbejder 

tager hensyn til en lang række forhold og 

forventninger, hvoraf nogle er modsatrettede. F.eks. 

har danskerne en klar forventning om, at Miljøstyrelsen 

går ud med hurtige råd, hvis der er fare på 

færde, men omvendt er det et lige så klart krav, at 

Miljøstyrelsen først går ud, når styrelsen er sikker i 

sin sag. 

På tværs af alle forholdene gælder, at Miljøstyrelsen 

primært bliver målt på evnen til at optræde 

troværdigt og skabe tillid til styrelsens meldinger. 

Risikosagerne handler om komplekse problemer, 

hvor der ofte er videnskabelig usikkerhed om 

konsekvenserne for miljø og sundhed. I situationer, 

hvor det er vanskeligt at overskue konsekvenserne, 

er det afgørende, hvem man har tillid til. 

Tillid skal plejes 

Miljøstyrelsen oplever som andre offentlige myndigheder, 

at befolkningens tiltro til råd og anbefalinger 

er vigende. Borgerne har større tiltro til 

forbrugerorganisationer og forskere. 


8 

61% 

41% 

1. Forbrugerorganisationer 

2. Forskere fra universiteterne 

3. Miljøstyrelsen 

4. Miljøorganisationer 

På spørgsmålet om, hvem man har 

størst tiltro til i risikosager, 

svarer borgeren: 

21% 21% 

6% 5% 2% 

1 2 3 4 5 6 7 

5. Producenterne 

6. Politikere fra regeringen 

7. Politikere fra oppostionen 

Kilde: ”Risikohåndtering og risikokommunikation”, Miljøstyrelsen 2004. 

Tillid er kun til låns, og derfor skal tilliden plejes. 

Tillid skabes ikke alene ved at have videnskabeligt 

ret – det er også nødvendigt, at omverdenen forstår 

og er enige i Miljøstyrelsens handlinger og anbefalinger. 

Derfor skal det stå klart, hvad Miljøstyrelsen 

ved og ikke ved, hvorfor Miljøstyrelsen vurderer en 

given risiko til at ligge på et givent niveau, hvilke 

handlemuligheder Miljøstyrelsen reelt har osv. 

Miljøstyrelsen skal både være garant for videnskabelig 

korrekthed og objektivitet og garant for en 

åben og redelig proces i risikosagerne.

Sådan bidrager du til at skabe tillid 

Miljøstyrelsen skal optræde afbalanceret 

Der er risiko forbundet med alt. Miljøstyrelsens 

udmeldinger skal altid afspejle den reelle risiko ved 

et problem. Mindre end en femtedel af borgerne 

ved, at det er styrelsens opgave at foretage en 

afvejning af økonomiske interesser over for miljø- 

og sundhedsmæssige interesser. Dette skal du som 

medarbejder være i stand til at formidle klart til 

enhver borger. 

Miljøstyrelsen skal optræde åbent 

Miljødebatten er fyldt med engagerede interessenter. 

Forskere, borgere og interesseorganisationer 

har alle noget at bidrage med. Miljøstyrelsen har 

ikke monopol på viden, hverken når det handler 

om risikovurdering eller risikooplevelse. Indspil fra 

disse grupper i debatten skal du være i stand til at 

kommentere med forståelse og respekt. 

Miljøstyrelsen skal optræde modtagerorienteret 

Miljøstyrelsen kan ikke få alle risici til at forsvinde. 

Men styrelsen kan give gode råd om, hvordan risiciene 

bedst kan håndteres. Dine udmeldinger skal 

tage udgangspunkt i, hvad borgere og politikere har 

brug for at vide i den aktuelle situation – herunder 

hvilke handlinger styrelsen anbefaler. 

Miljøstyrelsen skal optræde dialogorienteret 

Miljøstyrelsen er en blandt fl ere kilder, som ofte får 

taletid i medierne, når en risikosag kører. Derfor 

skal Miljøstyrelsens udmeldinger afspejle, at styrelsen 

er en del af en verden med mange aktører. Miljøstyrelsen 

behøver ikke vente, indtil der er 100 pct. 

sikkerhed for en given risiko – nogle gange kan det 

være nødvendigt med en dialog i medierne, hvor 

styrelsen klart melder ud, at der er usikker viden 

på området. Målet er imidlertid at undgå, at faglige 

uenigheder bliver afgjort i medierne. Derfor er 

det vigtigt at have en løbende dialog med eksterne 

aktører, så du er forberedt til næste gang. 

Miljøstyrelsen skal optræde helhedsorienteret 

Livscyklusperspektivet gælder også for risikokommunikation. 

Det vil sige, at en risikosag skal følges 

fra vugge til grav. Miljøstyrelsen prioriterer højt at 

komme tidligt, målrettet og velunderbygget ind i 

debatten. Men mange borgere er frustrerede over, 

at medierne kun dækker risikosagerne, når de dukker 

op, og der er forvirring. Det er styrelsens opgave 

også at kommunikere, hvordan sagerne ender 

– eksempelvis gennem Miljøstyrelsens hjemmeside 

eller nyhedsbrev. 


9 

Interesser på spil


Borgerne ønsker tryghed 

For den almindelige borger er det nødvendigt at 

have tillid til en lang række myndigheder, virksomheder 

og medmennesker for at kunne fungere i 

hverdagen. De fl este har hørt om stråforkortere, 

men har ikke overværet tilblivelsen af havregrynene 

og ønsker i øvrigt at spise deres havregrød uden 

først at skulle uddanne sig til fødevareeksperter. 

Tilsvarende med triclosan i tandpasta – man vil 

trygt kunne børste tænder uden at skulle være 

miljøekspert. 

Problemet er, at jo mere viden vi har, desto mere 

usikre bliver vi på, om vi nu også gør klogt i at føle 

tillid. Kan vi grundlæggende være trygge? 

Skarpt skåret kan det moderne menneske vælge 

mellem tre ting: Holde op med at leve et moderne 

liv, uddanne sig til ekspert i alt mellem himmel og 

jord eller stole på, at der er nogen, som sørger for, 

at der er grund til at have tillid til sikkerheden i 

de produkter, vi bruger, og de ting, vi omgiver os 

med. De fl este vil vælge det sidste. Og de fl este vil 

sige, at denne ”nogen” må være myndighederne. 


10 

Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at 61 pct. af 

borgerne forventer, at myndighederne sikrer fuld 

beskyttelse af alle forbrugerne. Miljøstyrelsen forventes 

at sikre fuld beskyttelse af alle.

Sådan kan du gøre borgerne trygge ved 

Miljøstyrelsen 

Undgå at fare bombastisk ud, medmindre der er en 

høj grad af sikkerhed 

Der er for mange risikosager, hvor problemet først 

fremstilles som helt forfærdeligt, senere måske 

som knap så slemt, og til sidst er der ingen, som 

ved, hvad det hele endte med. Nogle gange er det 

mediernes skyld. Andre gange har forskerne eller 

myndighederne været for hurtigt ude. Derfor er det 

afgørende, at dine udmeldinger er afbalancerede, så 

der ikke bliver skabt unødvendig utryghed. 

Udvis ydmyghed 

Alle ved i dag, at myndigheder også tager fejl. De 

fl este forældre med bare halvstore børn har oplevet, 

at nettet har gjort børnene klogere end forældrene 

på selv ganske avancerede spørgsmål. En styrelse, 

der udstråler ”vi alene vide”, kan man ikke være 

tryg ved. Fortæl derfor om, hvad din viden er uden 

at feje andre forklaringer af bordet. 

Vær bevidst om din rolle som autoritet 

Som borgere er vi omgivet af tusindvis af potentielle 

risikokilder. Vi kan ikke forholde os til dem 

alle sammen. Vi har med andre ord ikke brug for at 

diskutere alle mulige usikkerheder med myndighederne. 

Når myndighederne melder ud omkring en 

risiko, er det ikke et debatoplæg, men klare handlingsanvisninger 

og råd. Hvis disse ikke fi ndes, bør 

du forsøge at sætte proportioner på risikoen. F.eks. 

hvor mange timer man skal være i kontakt med 

produktet, eller hvor mange gram man skal indtage, 

før der er fare for sundheden. 

Tænk på modtagerens situation 

Man kan kun have tillid til en myndighed, som forstår 

ens bekymringer. Det er eksempelvis ligegyldigt, 

om reglerne er overholdt, hvis borgerne ikke 

føler, at reglerne giver tryghed. Der er derfor aldrig 

nok at henvise til regelsættet – det skal forklares, 

hvordan Miljøstyrelsen tager hånd om bekymringerne. 

Gå aktivt ud 

Den part, som sætter en sag på dagsordenen, er 

ofte også den part, som borgerne umiddelbart har 

størst tillid til. Derfor har forbrugerorganisationerne 

eksempelvis stor troværdighed. Derfor er 

det vigtigt, at du går ud med den bedste forklaring 

på selv den værste sag. Det er en dårlig strategi at 

lukke øjnene og håbe, at ingen opdager sagen. 


11 

Interesser på spil


Journalisten vil have en god historie 

Der er tre årsager til, at risikohistorier er gode 

historier set med journalistens øjne. 

1. Der er mest sprængstof i moralske/etiske diskussioner. 

Skal vi ændre på planternes dna for at 

kunne spare på sprøjtegiftene? Det er diskussioner, 

som meget hurtigt kommer til at handle om holdninger 

snarere end facts. 

2. Der er næsten altid (mulige) ofre og konfl ikter. 

Alle kan identifi cere sig med kvinden, som har 

fået forbrændinger på benene af at bruge et fuldt 

ud lovligt hårfjerningsmiddel, og alle kan forstå, 

hvorfor hun føler sig prisgivet, når eksperterne er 

uenige om, hvorvidt lovgivningen er god nok. 

3. Det er potentielle prisvindende historier. Hvis de 

mange kilometer plastrør, vi lader vores drikkevand 

løbe i, vitterligt gjorde vandet sundhedsskadeligt, 

ville det være en skandale. 

Hvis redaktionssekretæren skal prioritere historien, 

skal den være fængende, og det vil ofte sige dramatisk. 

Og risikohistorier er lette at gøre sensationelle. 

66 pct. af alle artikler om miljø kan kategoriseres 

som ”opildnende”. 


12 

Avisartiklers 

behandling af 

miljøstof: 

Nedtonende 

16% 

Uændret 

17% 

Kilde: ”Opfattelse af risikosager i 

befolkningen samt analyse af mediedækningen 

af risikosager”, Miljøstyrelsen 2005. 

I forhandling med journalisten 

Miljøstyrelsen bliver meget ofte tilbudt en mikrofon, 

når der opstår en risikosag. Når det sker, er det 

to forskellige kulturer, som mødes. 

Journalistens opgave er at sætte gang i en helst 

konfl iktfyldt dialog i fuld offentlighed, hvor alle kan 

følge med i tvivlen og uenigheden. Påstande om risici 

fremsættes og afprøves for i sidste ende at blive 

til politisk handling. Embedsmanden vil foretrække 

først at inddrage offentligheden, når der er tale om 

sikker viden. 

Men embedsmanden og journalisten vil begge 

sandsynliggøre og/eller betvivle påstande om risici 

for derved at skabe grundlag for, at de ansvarlige 

politikere og myndigheder kan handle.

Disse ting fra journalistens verden skal 

du være opmærksom på 

Du er genvej til viden – defi nér dine præmisser 

I langt de fl este artikler vil journalisten gengive en 

helst konfl iktfyldt dialog mellem interessenterne i 

sagen. Journalisten ringer ofte til dig som ekspert, 

fordi du er en genvej til mere viden, og fordi der 

er nogle teorier og påstande, som skal prøves af på 

dig. I er ligeværdige parter i dialogen, og derfor er 

du med til at defi nere præmisserne for interviewet 

– hvad du kan og vil svare på, hvad der er rimeligt 

at påstå, hvad man kan vide osv. 

Svar hurtigt, men først efter grundige overvejelser 

Tid spiller næsten altid en stor rolle. Journalisterne 

arbejder med stramme deadlines og presser på for 

hurtige svar. Men det er fuldt ud legitimt at insistere 

på at få tid til at undersøge sagen nærmere. 

For to timer, to dage eller i sjældne tilfælde to uger 

siden vidste journalisten ikke noget om sagen. Du 

er ekspert, så hvis du ikke kan svare på stående fod, 

er der en grund. Faktisk kan det virke utroværdigt, 

hvis du altid har svar på rede hånd. Fortæl hvornår 

du kan vende tilbage – og gør det hurtigst muligt. 

Pas på personlige spørgsmål 

I sager om produkter, der måske/måske ikke 

påvirker sundheden, vil et typisk spørgsmål fra en 

journalist på et tidspunkt i samtalen kunne være: 

”Vil du bruge det til dine egne børn?” Sådanne 

spørgsmål drejer samtalen ind på dine personlige 

valg og væk fra Miljøstyrelsens holdning. Afvis at 

svare på den type spørgsmål, og hold dig til, hvad 

der er Miljøstyrelsens offi cielle linje. 

Vælg dine ord med omhu 

Den måde, vi taler om sagerne på, har stor betydning 

for, hvordan sagerne opfattes. Journalistens 

udfordring er at fi nde ord, som beskriver komplicerede 

sager på en måde, så læserne, seerne eller 

lytterne kan forstå dem. Vælg derfor dine ord med 

omhu. Hvis du kalder en forurenet grund for en 

giftgrund, er du måske med til at udbrede den misforståelse, 

at forurenet jord altid er giftig jord. 

Der er ikke plads til alt – gør det klart for dig selv og 

journalisten, hvad der er vigtigst 

Der er kamp om spaltemillimeterne og minutterne 

i de danske medier. Og der er grænser for, hvor 

mange detaljer en historie kan bære, hvis den skal 

kunne forstås af andre end eksperter. Hvis du læsser 

detaljer på, er journalisten nødt til at skære. Gør 

dig om overhovedet muligt på forhånd klart, hvilke 

detaljer som kan undværes, og hvilke som skal med. 


13 

Interesser på spil


Fokus på den typiske mediesag 

Enkeltsager fylder meget i miljødebatten. Enkeltsagerne 

sætter en dagsorden, som kan føre til ændrede 

prioriteringer. 

Historien har vist, at man ikke kan regne med, at 

naturvidenskaben og teknologiens stadige udvikling 

automatisk giver mindre risiko – til tider tværtimod 

– så der er god grund til, at pressen altid er på 

udkig efter enkeltsager på miljøområdet. 

Samtidig vil der altid kunne opstå sager, hvor en 

risiko, som myndighederne gennem en årrække 

nedtoner, viser sig rent faktisk at udgøre et problem 

for sundheden. Et eksempel er asbest, som først 

blev forbudt meget sent, selvom der var advarsler 

langt tidligere, som kunne have fået myndighederne 

til at reagere. 

Potentielle mediestorme skal have ekstra 

opmærksomhed 

Der er heldigvis langt mellem de egentlige miljøkatastrofer. 

Og god risikokommunikation handler om 

andet og mere end de enkeltsager, som bliver blæst 

op i medierne. Alligevel er der god grund til at være 

ekstra opmærksom på de sager, som har potentiale 

til at udvikle sig til mediestorme. 


14 

Det er de sager, som borgerne kan huske, og som 

borgerne refererer til, når der skal sættes ord på opfattelsen 

af Miljøstyrelsen. Det gælder f.eks. sager 

om drikkevand i plastrør, ætsende hårfjerningsmidler 

og solcremer med potentielt hormonforstyrrende 

stoffer. 

Det er netop sådanne enkeltsager, som kan ændre 

den politiske dagsorden på et splitsekund. 

Miljøet fylder i medierne med god grund 

I 1950’erne fi k verden for alvor øjnene op for, at måden, 

vi producerer og lever på, kan have alvorlige utilsigtede 

konsekvenser for miljøet og vores sundhed. Mere end 

3.000 mennesker i den japanske by Minamata fi k hjerneskader, 

degenererede nervesystemer, slørede talefunktioner, 

følelsesløshed i læberne mv. Årsagen var Chissovirksomhedens 

dumpning af kviksølv i Minamata-bugten. 

Siden har dioxinkatastrofen i Serveso i Norditalien i 1976, 

Tjernobylkatastrofen i Sovjetunionen i 1986, kogalskaben 

i England i 90’erne og senest benzenforureningen af millioner 

af menneskers vandforsyning i den nordøstlige Kina 

i 2005 med jævne mellemrum mindet os om, at det, som, 

myndighederne siger, ikke kan ske, rent faktisk sker. 

Kilde: ”Opfattelse af risikosager i befolkningen samt analyse 

af mediedækningen af risikosager”, Miljøstyrelsen 2005.

Sådan kan du forudse, om din sag 

bliver en mediesag 

Der kan ikke opstilles en formel for, hvornår en sag 

vil bevæge sig fra blot at være endnu en faglig sag 

til at blive en mediesag. Men rigtig mange mediesager 

har tre ting til fælles, som du med fordel kan 

gennemgå dine egne sager for. 

Magtfulde personer eller organisationer har en 

interesse i at rejse sagen og fastholde den på dagsordenen 

Mange spændende historier når aldrig medierne, 

fordi ingen aktivt sætter dem på dagsordenen. 

Andre forsvinder hurtigt igen, fordi ingen arbejder 

for at fastholde dem på dagsordenen. Men hvis 

stærke organisationer eller magtfulde personer 

– eksempelvis personer, som er kendt for at have et 

godt forhold til pressen – har en interesse i at få en 

sag omtalt i medierne, er der god chance for, at den 

kommer op. Vær opmærksom på, hvem som kunne 

have interesse i at få medierne til at interessere sig 

for din sag. 

Borgerne kan identifi cere sig med sagen 

Hvis sagen skal blive til andet og mere end et enkelt 

pip i medierne, skal borgerne kunne identifi cere 

sig med sagen. Når det gælder risikokommunikation, 

opstår identifi kationen for det meste ved, at 

borgeren kan forestille sig, at hun selv eller hendes 

nærmeste også kunne udsættes for – eller måske 

allerede er udsat for – den pågældende risiko. 

Særligt hvis risikoen gælder børn eller gravide, er 

der ekstra gode muligheder for identifi kation. Vær 

opmærksom på, om din sag indeholder potentielle 

ofre, som man let kan identifi cere sig med. 

Politikere gør sagen politisk ved at gå ind i den for at 

sætte sig selv i et positivt lys og modstanderne i et 

negativt lys 

Mange risikosager handler som udgangspunkt om 

faglige tvister. Det kan f.eks. være usikkerhed om, 

hvorvidt plastrør afgiver kemikalier til drikkevandet. 

Men når politikerne går ind i sagen, kommer 

den til at handle om andet og mere end faglighed 

– f.eks. hvilket niveau af usikkerhed vil vi leve med? 

Skal forsigtighedsprincippet anvendes? Risikosager, 

der kan udvikle sig fra at være rent faglige spørgsmål 

til at være etiske/politiske diskussioner, har 

længere holdbarhed og får større opmærksomhed. 

Vær opmærksom på, hvad politikerne vil gribe fat i, 

hvis de vælger at gå ind i sagen. 


15 

Interesser på spil

Gode råd 

Hvad gør jeg? 

8 gode råd om risikokommunikation: 

1. Tag dig tid 

Det er vigtigt at melde hurtigt ud, men tag dig 

altid tid til at undersøge sagerne ordentligt, før du 

går på. Brug tid på at få hold på fakta, diskuter 

mulige vinkler igennem med kommunikationsmedarbejderne 

og tænk igennem, hvordan borgerne 

vil opfatte risikoen. Hvis en journalist presser dig 

på tiden, er det vigtigt altid at fortælle, hvornår du 

realistisk forventer at vende tilbage – og at huske at 

gøre det! 

2. Gå i dialog 

Risikokommunikation er dialog. Andre eksperter vil 

blive inddraget i vurderingen af risikoen. Tal med 

andre relevante aktører. Det er en fordel at vide, 

hvad I er enige og uenige om, så I ikke kan blive 

spillet ud mod hinanden på et fejlagtigt grundlag. 

Aftal eventuelt på forhånd, hvem der gør hvad i 

forhold til pressen. 


16 

3. Vis respekt 

Andre kan også have ret. Ny viden kommer tit udefra, 

og borgernes oplevelser af risikoen er politisk 

lige så vigtigt som den faktiske risiko. Vis forståelse 

for synspunkter, der kommer på tværs af styrelsens, 

og udvis respekt for kritikere. 

4. Vær præcis 

Uanset om du planlægger, hvordan Miljøstyrelsen 

aktivt skal gå ud, eller om en journalist selv har opsøgt 

dig, er det vigtigt på forhånd at have formuleret 

korte budskaber, hvor kun de mest nødvendige 

forbehold er med. Skal du interviewes til elektroniske 

medier, er udgangspunktet, at du næppe får lov 

til at sige mere end 10-12 ord uden at blive klippet. 

I trykte medier har du 1-3 linjer at gøre godt med. 

Hold dig til budskabet. Tænk over dit ordvalg, før 

du går i gang. Journalisten har brug for hjælp til at 

fi nde gode, forståelige ord, der dækker komplicerede 

emner.

5. Fortæl om fakta 

Oplevelser og følelser er centrale elementer i 

risikokommunikation. Men Miljøstyrelsens opgave 

er også at sikre, at fakta om sagen er tilgængelige. 

Sørg for, at alle, der har en interesse i sagen – journalister, 

borgere, politikere, kollegaer – får adgang 

til fakta i en let tilgængelig form. Her er det ofte 

helt afgørende at forklare, hvad nøglebegreber som 

grænseværdier og kvalitetskriterier betyder. Fortæl, 

hvad det betyder, hvis en grænseværdi er overskredet 

– ellers går mange ud fra, at det betyder, at der 

er sundhedsfare. Lav eventuelt et faktuelt notat til 

medierne og til hjemmesiden. I notatet forklares, 

hvad vi ved og ikke ved, hvad Miljøstyrelsen kan og 

vil gøre, og hvad nøglebegreberne drejer sig om. 

6. Husk proportionerne 

Det er ofte svært at vurdere den reelle risiko. Og 

borgerne vil ofte være mere optaget af, hvordan 

faren opleves. Men hvis ikke Miljøstyrelsen sætter 

proportioner på faren, kan der let blive skabt unødvendig 

utryghed. Lav en vurdering af faren på kort 

og lang sigt, og sammenlign eventuelt med faren 

ved hverdagsting, alle kan forholde sig til, eksempelvis 

hvor mange gram sand/jord du skal indtage, 

for at der er fare for sundheden. 

7. Fortæl om handlemuligheder 

Risikosager vil ofte gøre borgerne utrygge. De vil 

derfor have en forventning om, at myndigheder 

anviser en løsning. Kom med konkrete forslag til 

ændret adfærd, og vær eksplicit om de ting, Miljøstyrelsen 

allerede gør, og de ting Miljøstyrelsen har 

tænkt sig at gøre. Spil ikke sorteper videre – tilbyd 

at assistere andre myndigheder, hvis problemet ikke 

alene er Miljøstyrelsens ansvarsområde. 

8. Følg op 

Når støvet har lagt sig, vil mediernes fokus fjerne 

sig fra sagen. Men mange borgere er frustrerede 

over, at de fortsat skal være usikre på, hvad der 

er op og ned. Brug Miljøstyrelsens kanaler til at 

fortælle, hvordan det hele endte. 


17 

Gode råd

Gode råd 

Her kan du læse mere om 


Miljøstyrelsens risikoprojekter 

Siden 2004 har Miljøstyrelsen gennemført en 

række analyser og aktiviteter for at forbedre håndteringen 

af risikokommunikation: 

”Risikohåndtering og risikokommunikation”, 

Miljøstyrelsen 2004. 

”Vejledning i risikokommunikation”, intranetværktøj 

2004. 

”Opfattelse af risikosager i befolkningen samt 

analyse af mediedækningen af risikosager”, 

Miljøstyrelsen 2005. 

Risikoworkshops: Miljøstyrelsen har i 2004- 

2006 gennemført en række workshops for 

medarbejderne, hvor værktøjer og retningslinjer 

er blevet trænet. 

Regeringens strategi for miljø og sundhed: Som 

led i strategien har Miljøstyrelsen taget initiativ 

til videndeling mellem de involverede myndigheder 

om risikoanalyser og -værktøjer. 


18 

Der er gennemført workshops om risikokommunikation, 

herunder fælles workshops, for at 

forbedre koordinering mv. 

Formidling: Miljøstyrelsen har siden 2005 

formidlet nyheder om risikosager i samarbejde 

med Forbrugerstyrelsen på www.forbrug.dk 

(”Er det farligt?”). Desuden har Miljøstyrelsen 

på www.mst.dk udarbejdet information om 

grænseværdier. 

Foredrag mv.: Miljøstyrelsen holder løbende 

foredrag, oplæg mv. om risikokommunikation 

for at udbrede kendskabet til andre aktører. 

Læs mere på www.mst.dk og Miljøstyrelsens intranet 

under ”Retningslinier” og ”Kommunikation”: 

Gode råd om pressekontakt. Husk at sende en 

netværksbesked på mail til ”MST - NET/MST” 

efter kontakt med journalister.

Kolofon 

Udgivet af 

Miljøstyrelsen 

Strandgade 29 

1401 København K. 

Tekst: 

Operate A/S 

Redaktion: 

Ida Amtoft 

Hanna Sigga Madslund 

Lea Frimann Hansen 

Lilli Marie Nielsen 

Layout: 

Operate A/S 

Tryk: 

Schultz Grafi sk 

Herstedvang 12 

2620 Albertslund 

1. oplag: 

Februar 2006 

4 


19

8 gode råd om 


1. Tag dig tid 

2. Gå i dialog 

3. Vis respekt 

4. Vær præcis 

5. Fortæl om fakta 

6. Husk proportionerne 

7. Fortæl om handlemuligheder 

8. Følg op 

”Som medarbejder er du styrelsens ansigt 

udadtil. Og det er derfor dig, som hurtigt skal 

træffe en række afgørende valg om, hvordan 

den nye viden skal kommunikeres til medierne, 

borgerne, politikerne og fagfolk. 

Derfor skal du som medarbejder i Miljøstyrelsen 

bekymre dig om de ting, som bekymrer andre.” 

Kilde: ”Er det farligt? Miljøstyrelsens guide til god 

risikokommunikation”, Miljøstyrelsen 2006, 

side 5.

Læs den her (pdf-format) - Miljøstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?