Læs den her (pdf-format) - Miljøstyrelsen
Læs den her (pdf-format) - Miljøstyrelsen
Læs den her (pdf-format) - Miljøstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Interesser på spil<br />
Fokus på <strong>den</strong> typiske mediesag<br />
Enkeltsager fylder meget i miljødebatten. Enkeltsagerne<br />
sætter en dagsor<strong>den</strong>, som kan føre til ændrede<br />
prioriteringer.<br />
Historien har vist, at man ikke kan regne med, at<br />
naturvi<strong>den</strong>skaben og teknologiens stadige udvikling<br />
automatisk giver mindre risiko – til tider tværtimod<br />
– så der er god grund til, at pressen altid er på<br />
udkig efter enkeltsager på miljøområdet.<br />
Samtidig vil der altid kunne opstå sager, hvor en<br />
risiko, som myndighederne gennem en årrække<br />
nedtoner, viser sig rent faktisk at udgøre et problem<br />
for sundhe<strong>den</strong>. Et eksempel er asbest, som først<br />
blev forbudt meget sent, selvom der var advarsler<br />
langt tidligere, som kunne have fået myndighederne<br />
til at reagere.<br />
Potentielle mediestorme skal have ekstra<br />
opmærksomhed<br />
Der er heldigvis langt mellem de egentlige miljøkatastrofer.<br />
Og god risikokommunikation handler om<br />
andet og mere end de enkeltsager, som bliver blæst<br />
op i medierne. Alligevel er der god grund til at være<br />
ekstra opmærksom på de sager, som har potentiale<br />
til at udvikle sig til mediestorme.<br />
14 Risikokommunikation<br />
14<br />
Det er de sager, som borgerne kan huske, og som<br />
borgerne refererer til, når der skal sættes ord på opfattelsen<br />
af <strong>Miljøstyrelsen</strong>. Det gælder f.eks. sager<br />
om drikkevand i plastrør, ætsende hårfjerningsmidler<br />
og solcremer med potentielt hormonforstyrrende<br />
stoffer.<br />
Det er netop sådanne enkeltsager, som kan ændre<br />
<strong>den</strong> politiske dagsor<strong>den</strong> på et splitsekund.<br />
Miljøet fylder i medierne med god grund<br />
I 1950’erne fi k ver<strong>den</strong> for alvor øjnene op for, at må<strong>den</strong>,<br />
vi producerer og lever på, kan have alvorlige utilsigtede<br />
konsekvenser for miljøet og vores sundhed. Mere end<br />
3.000 mennesker i <strong>den</strong> japanske by Minamata fi k hjerneskader,<br />
degenererede nervesystemer, slørede talefunktioner,<br />
følelsesløshed i læberne mv. Årsagen var Chissovirksomhe<strong>den</strong>s<br />
dumpning af kviksølv i Minamata-bugten.<br />
Si<strong>den</strong> har dioxinkatastrofen i Serveso i Norditalien i 1976,<br />
Tjernobylkatastrofen i Sovjetunionen i 1986, kogalskaben<br />
i England i 90’erne og senest benzenforureningen af millioner<br />
af menneskers vandforsyning i <strong>den</strong> nordøstlige Kina<br />
i 2005 med jævne mellemrum mindet os om, at det, som,<br />
myndighederne siger, ikke kan ske, rent faktisk sker.<br />
Kilde: ”Opfattelse af risikosager i befolkningen samt analyse<br />
af mediedækningen af risikosager”, <strong>Miljøstyrelsen</strong> 2005.
Change language