Læs den her (pdf-format) - Miljøstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Om risiko Risiko opleves anderledes af borgerne Når miljøfaktorer truer menneskers sundhed, siger vi, at der er tale om en risikosag. Men hvornår er der risiko for menneskers sundhed? Og hvad er risiko? Meget miljøpolitik handler om, på et usikkert videngrundlag, at beslutte, hvor stor en risiko vi som samfund vil acceptere. Det er spørgsmålet, når politikerne skal fastsætte grænseværdier. Det acceptable risikoniveau er med andre ord en politisk diskussion. I diskussionerne spiller eksperterne – det vil bl.a. sige dig og dine kolleger i Miljøstyrelsen – også en central rolle. Man vil basere beslutningerne på faglig viden om, hvor stor risikoen i virkeligheden er. Der er imidlertid tre problemer ved det spørgsmål: For det første er det ofte umuligt objektivt at beregne, hvor alvorlig en risiko er. For det andet vil den objektive risiko i de tilfælde, hvor risikoen faktisk kan beregnes, ofte spille en mindre rolle. 6 Risikokommunikation 6 For det tredje spiller de oplevede risici en central rolle. Risiko for mig er ikke nødvendigvis det samme som risiko for dig. Det, som eksperterne vurderer, er farligt, er langt fra altid det, som optager den enkelte borger. Rygning, alkohol og fedme er oplagte eksempler. Det er store risikokilder, som befolkningen, ifølge eksperterne, bør bekymre sig om. Men bekymringen for miljøfremmede stoffer i drikkevandet er større, selvom drikkevandsrelaterede dødsfald er uhyre sjældne. Bekymret for luftforureningen? Hvert år er partikelforurening skyld i 1.400 for tidlige dødsfald i Danmark. Derimod er der ingen mennesker, der dør i Danmark som direkte konsekvens af sundhedsskadelige stoffer i drikkevand. Alligevel viser Miljøstyrelsens undersøgelser, at befolkningens bekymring for forurening af drikkevandet er knap 20 pct. større end bekymringen for partikler i luften. En del af forklaringen er formentlig, at danskerne føler, at de kan undgå risikoen fra luften ved f.eks. at fl ytte ud af byen, at eventuelle sundhedsproblemer forårsaget af partikler først viser sig langt ude i fremtiden, og at den enkelte har haft nytte af at bruge det, som forårsager risikoen – bilen. Kilde: ”Opfattelse af risikosager i befolkningen samt analyse af mediedækningen af risikosager”, Miljøstyrelsen 2005.
Sådan ved du, at du skal være opmærksom på borgernes oplevelse af risiko En række forhold, som ikke har noget med objektiv fare at gøre, har betydning for den risiko, som borgerne oplever. Disse ting skal du som ekspert være opmærksom på, når du vurderer, hvordan risikoen i din sag vil blive oplevet af andre. Det er lettere at acceptere risici, man kender til De fl este ved, at det er skadeligt at spise fed mad, og denne risiko accepteres, mens farerne ved genmodifi cerede fødevarer, som måske/måske ikke kan skade sundheden og miljøet, er sværere at acceptere. Derfor skal du være ekstra opmærksom på sager, hvor risikoens omfang er usikkert eller ikke er almindeligt kendt. Det er lettere at acceptere risikoen, hvis man selv har haft en fordel Rygere accepterer risikoen ved vanen, mens ikkerygere har svært ved at acceptere risikoen ved passiv rygning. Derfor skal du være ekstra opmærksom på sager, hvor det ikke er tydeligt, at risikoen er en biting ved noget, den enkelte eller samfundet har haft nytte af. Det er lettere at acceptere risikoen, hvis man føler, at man selv har indfl ydelse på den Risici, der rammer i fl æng, er svære at acceptere. En togulykke får mere opmærksomhed end en bilulykke, for i bilen har vi en følelse af selv at have indfl ydelse på risikoen. Derfor skal du være ekstra opmærksom på risici, som rammer tilfældigt, og som den enkelte ikke kan at undgå. Det er lettere at acceptere risikoen, hvis konsekvenserne ligger langt ude i fremtiden Alle ved, at trafi kken dræber. Men de øjeblikkelige konsekvenser ved trafi kuheld får større opmærksomhed end de langsigtede konsekvenser ved partikelforurening. Derfor skal du være ekstra opmærksom, hvis konsekvenserne viser sig her og nu. Det er lettere at acceptere risikoen ved ting, vi ikke er afhængige af Risikoen ved ting, som vi bare kan fravælge – kosmetik, hårfarve mv. – er lettere at acceptere end risikoen ved ting, vi er afhængige af, f.eks. vand. Derfor skal du være ekstra opmærksom på risikosager, som omhandler basale livsnødvendigheder. Det er desuden lettere at acceptere risikoen, hvis der er tale om forbigående gener. Risikokommunikation 7 Om risiko
Page 1 and 2: ! risikokommunikation gode råd om
Page 3 and 4: Pas på risikosagerne! Forord Milj
Page 5: Hvorfor bekymre sig om risikosager?
Page 9 and 10: Sådan bidrager du til at skabe til
Page 11 and 12: Sådan kan du gøre borgerne trygge
Page 13 and 14: Disse ting fra journalistens verden
Page 15 and 16: Sådan kan du forudse, om din sag b
Page 17 and 18: 5. Fortæl om fakta Oplevelser og f
Page 19 and 20: Kolofon Udgivet af Miljøstyrelsen

Læs den her (pdf-format) - Miljøstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?