Læs den her (pdf-format) - Miljøstyrelsen

Interesser på spil
Miljøstyrelsen skal skabe tillid
God risikokommunikation kræver, at du som medarbejder
tager hensyn til en lang række forhold og
forventninger, hvoraf nogle er modsatrettede. F.eks.
har danskerne en klar forventning om, at Miljøstyrelsen
går ud med hurtige råd, hvis der er fare på
færde, men omvendt er det et lige så klart krav, at
Miljøstyrelsen først går ud, når styrelsen er sikker i
sin sag.
På tværs af alle forholdene gælder, at Miljøstyrelsen
primært bliver målt på evnen til at optræde
troværdigt og skabe tillid til styrelsens meldinger.
Risikosagerne handler om komplekse problemer,
hvor der ofte er videnskabelig usikkerhed om
konsekvenserne for miljø og sundhed. I situationer,
hvor det er vanskeligt at overskue konsekvenserne,
er det afgørende, hvem man har tillid til.
Tillid skal plejes
Miljøstyrelsen oplever som andre offentlige myndigheder,
at befolkningens tiltro til råd og anbefalinger
er vigende. Borgerne har større tiltro til
forbrugerorganisationer og forskere.
8 Risikokommunikation
8
61%
41%
1. Forbrugerorganisationer
2. Forskere fra universiteterne
3. Miljøstyrelsen
4. Miljøorganisationer
På spørgsmålet om, hvem man har
størst tiltro til i risikosager,
svarer borgeren:
21% 21%
6% 5% 2%
1 2 3 4 5 6 7
5. Producenterne
6. Politikere fra regeringen
7. Politikere fra oppostionen
Kilde: ”Risikohåndtering og risikokommunikation”, Miljøstyrelsen 2004.
Tillid er kun til låns, og derfor skal tilliden plejes.
Tillid skabes ikke alene ved at have videnskabeligt
ret – det er også nødvendigt, at omverdenen forstår
og er enige i Miljøstyrelsens handlinger og anbefalinger.
Derfor skal det stå klart, hvad Miljøstyrelsen
ved og ikke ved, hvorfor Miljøstyrelsen vurderer en
given risiko til at ligge på et givent niveau, hvilke
handlemuligheder Miljøstyrelsen reelt har osv.
Miljøstyrelsen skal både være garant for videnskabelig
korrekthed og objektivitet og garant for en
åben og redelig proces i risikosagerne.