Læs den her (pdf-format) - Miljøstyrelsen

5. Fortæl om fakta
Oplevelser og følelser er centrale elementer i
risikokommunikation. Men Miljøstyrelsens opgave
er også at sikre, at fakta om sagen er tilgængelige.
Sørg for, at alle, der har en interesse i sagen – journalister,
borgere, politikere, kollegaer – får adgang
til fakta i en let tilgængelig form. Her er det ofte
helt afgørende at forklare, hvad nøglebegreber som
grænseværdier og kvalitetskriterier betyder. Fortæl,
hvad det betyder, hvis en grænseværdi er overskredet
– ellers går mange ud fra, at det betyder, at der
er sundhedsfare. Lav eventuelt et faktuelt notat til
medierne og til hjemmesiden. I notatet forklares,
hvad vi ved og ikke ved, hvad Miljøstyrelsen kan og
vil gøre, og hvad nøglebegreberne drejer sig om.
6. Husk proportionerne
Det er ofte svært at vurdere den reelle risiko. Og
borgerne vil ofte være mere optaget af, hvordan
faren opleves. Men hvis ikke Miljøstyrelsen sætter
proportioner på faren, kan der let blive skabt unødvendig
utryghed. Lav en vurdering af faren på kort
og lang sigt, og sammenlign eventuelt med faren
ved hverdagsting, alle kan forholde sig til, eksempelvis
hvor mange gram sand/jord du skal indtage,
for at der er fare for sundheden.
7. Fortæl om handlemuligheder
Risikosager vil ofte gøre borgerne utrygge. De vil
derfor have en forventning om, at myndigheder
anviser en løsning. Kom med konkrete forslag til
ændret adfærd, og vær eksplicit om de ting, Miljøstyrelsen
allerede gør, og de ting Miljøstyrelsen har
tænkt sig at gøre. Spil ikke sorteper videre – tilbyd
at assistere andre myndigheder, hvis problemet ikke
alene er Miljøstyrelsens ansvarsområde.
8. Følg op
Når støvet har lagt sig, vil mediernes fokus fjerne
sig fra sagen. Men mange borgere er frustrerede
over, at de fortsat skal være usikre på, hvad der
er op og ned. Brug Miljøstyrelsens kanaler til at
fortælle, hvordan det hele endte.
Risikokommunikation
17
Gode råd