download bladet som PDF fil her - Kinabladet
download bladet som PDF fil her - Kinabladet
download bladet som PDF fil her - Kinabladet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Else Glahns liv var fyldt med Kina og kinesisk.<br />
Mindeordene over hende kan udtrykkes<br />
i to kinesiske skriftegn: ai si – sorg tanker.<br />
For mig var Else Glahn en Sopran – hun<br />
„sang“ sit livsværk i sin tilbagetrukne verden.<br />
Hun var stolt, stædig, indsigtsfuld og vidende.<br />
Maleriet Sopran er en hyldest til Else Glahn.<br />
Hun har betydet meget for mig.<br />
Lan Wang Valeur<br />
22<br />
værk til internationale kinaforskere.<br />
Det skete på mange studierejser og<br />
studieophold i Kina, USA, Storbritannien<br />
og Japan. Else Glahn skrev væsentlige<br />
værker på dansk om Kinas<br />
litteratur og poesi. Men det var inden<br />
for forskningen af ældre kinesisk ark-<br />
tiektur, at Else Glahn blev internationalt<br />
kendt.<br />
Lige <strong>som</strong> Den Kolde Krig efter Anden<br />
Verdenskrig delte verden i øst og<br />
vest, blev den internationale kinaforskning<br />
ved afslutningen af den kinesiske<br />
borgerkrig i 1949 også delt<br />
mellem Folkerepublikken Kina og<br />
Chiang Kai-sheks styre på Taiwan.<br />
Else Glahn valgte <strong>som</strong> den danske regering<br />
at samarbejde med Folkerepublikken<br />
Kina og var i 1952 en af<br />
stifterne bag „Selskabet for Kulturel<br />
Forbindelse med Folkerepublikken<br />
Kina”.<br />
Det kan undre, at det blev en kinaforsker<br />
uddannet i klassisk kinesisk<br />
sprog og med forskning i Kinas ældre<br />
historie, der fra 1968 på Aarhus Universitet<br />
forestod opbygningen af et af<br />
de første østasiatiske institutter i Europa<br />
med vægt på studiet af det moderne<br />
Kina og moderne kinesisk<br />
sprog. Men ikke når man kendte Else<br />
Glahn. Hun havde en brændende interesse<br />
for det nye Kina. Da den store<br />
bølge af interesse for Kina i begyndelsen<br />
af 1970’erne slog ind over<br />
Europa og også Danmark, var Else<br />
Glahns østasiatiske institut på plads.<br />
Interessen for det nye Kina sås ikke<br />
kun hos unge studerende og deres<br />
optagenhed af blandt andet den kinesiske<br />
kulturrevolution, men også internationalt<br />
politisk. I 1971 blev Kina<br />
medlem af FN, præsident Nixons nu<br />
historiske Kinabesøg fandt sted i<br />
1972, og i 1974 aflagde statsminister<br />
Poul Hartling officielt besøg i Kina<br />
<strong>som</strong> den første vestlige regeringschef<br />
siden 1949. Årgangene af nye studerende<br />
på Østasiatisk Institut svulmede<br />
fra 1972 og fremefter.<br />
Else Glahn brugte sit store internationale<br />
netværk til gavn for det nye<br />
institut og udvirkede, at den kinesiske<br />
regering fra 1973 og årene frem<br />
sendte en række højtkvalificerede lærere<br />
til Aarhus. Lærerne fra Folkerepublikken<br />
Kina underviste i kinesisk<br />
og deltog i instituttets forskning og<br />
debat. Det realitetscheck på udviklingen<br />
i Kina, <strong>som</strong> de kinesiske lærerne<br />
bidrog med, havde vedvarende betydning<br />
for både studenter og lærere<br />
på instituttet.<br />
Uden de rammer, <strong>som</strong> Else Glahn<br />
fra 1968 og de efterfølgende år skabte<br />
på Aarhus Unversitet i tæt samarbejde<br />
med kolleger og studerende,<br />
var studiet af det moderne Kina og<br />
moderne kinesisk sprog ikke kommet<br />
i gang i Danmark med den bredde og<br />
i det omfang, <strong>som</strong> tilfældet blev.<br />
Æret være hendes minde.<br />
Jørgen Delman, professor<br />
Carsten Boyer Thøgersen,<br />
generalkonsul