download bladet som PDF fil her - Kinabladet

Tema: Republikkens fødsel
DYNASTIETS SAMMENBRUD
10. oktober er Republikken Kinas nationaldag. Et historisk tilbageblik på de turbulente uger i
efteråret 1911, da Qing-dynastiet gik i opløsning.
Af Bent Nielsen
I 1911 var det centrale Kina omkring
Yangtze-flodens midterste og nedre
løb skueplads for en massiv undergravende
virksomhed, der havde til
formål at vælte det upopulære Qingdynasti
(1644-–1911). De revolutionære
havde organiseret sig i hemmelige
selskaber med uskyldige navne
som Litteraturselskabet og Selskabet
for Fælles Fremskridt, og den 24. september
holdt disse selskaber i hemmelighed
et møde i Wuchang.
Anledningen var, at adskillige enheder
af Qing-dynastiets moderniserede
hær havde forladt det område,
som i dag udgør Wuhan (en samlet
betegnelse for de tre byer Wuchang,
Hankou og Hanyang, der ligger, hvor
Han-floden løber ud i Yangtze) for at
nedkæmpe lokale oprørsbevægelser i
Sichuan-provinsen længere oppe ad
Yangtze i forbindelse med Qing-regeringens
forsøg på at nationalisere
jernbanerne i provinserne.
I mødet deltog omkring tres office-
8
rer fra de tilbageblevne hærenheder.
Disse officerer udgjorde blot en lille
del af de officerer og soldater, som i
hemmelighed støttede de revolutionæres
sag, så da hovedparten af hæren
var borte, besluttede man, at tiden
var inde til at iværksætte oprøret.
Litteraturselskabets præsident, Jiang
Yiwu, blev udnævnt til øverstkommanderende,
og lederen af Selskabet
for Fælles Fremskridt, Sun Wu, blev
udnævnt som stabschef.
Sammen med officererne udarbejdede
de en plan for oprøret, og datoen
blev fastsat til den 6. oktober. Det
blev dog hurtigt klart, at forberedelsestiden
var for kort, hvorfor datoen
for oprøret blev udskudt til den 16.
oktober.
I mellemtiden arbejdede de revolutionære
hektisk på at få alle detaljer
på plads, og selv stabschefen, Sun
Wu, var involveret i de praktiske forberedelser.
Den 9. oktober om morgenen
var Sun Wu og andre i gang
med at fremstille bomber i det russiske
koncessionsområde i Hankou,
Li Yuanhong (1864–1928) var uddannet officer under Qing-kejseren og gjorde tjeneste
under den kinesisk-japanske krig (1894–95), hvor hans skib blev sænket. Han
blev præsident i korte perioder af Republikkens første leveår. (Fotograf ukendt).
hvor de følte sig relativt sikre, idet de
var uden for Qing-dynastiets jurisdiktion.
En bombe eksploderede
Pludselig eksploderede en bombe
ved et uheld, og flere revolutionære
kom til skade heriblandt Sun Wu.
Det lykkedes dog de fleste at slippe
væk, inden det russiske politi nåede
frem og beslaglagde alt det materiale,
som ikke var blevet skaffet af vejen.
Adskillige personer med eller uden
tilknytning til hændelsen blev endvidere
arresteret.
De russiske myndigheder underrettede
Qing-regeringens repræsentant i
Hankou, Duan Zheng, som spærrede
byen af og indførte udgangsforbud,
hvorefter jagten på oprørerne gik ind.
I de kaotiske begivenheder, som fulgte,
forsvandt både Jiang Yiwu og Sun
Wu, men ordrer om straks at iværksætte
et væbnet oprør nåede frem til
de fleste officerer, som i det skjulte
støttede de revolutionære.
Oprøret brød ud i lys lue den 10.
oktober om aftenen, og i løbet af kort
tid havde oprørerne, støttet af flere
hærenheder, indtaget adskillige nøglepositioner,
og den 12. oktober var
Wuchang, Hankou og Hanyang under
oprørernes kontrol. Duan Zheng
og generalguvernøren over provinserne
Hunan og Hubei, Rui Cheng, flygtede
over hals og hoved.
På et møde om morgenen den 11.
oktober vedtog en gruppe revolutionære
at sammensætte en provisorisk
militærregering, og da de oprindelige
ledere af oprøret enten var forsvundet
eller døde, besluttede man at
vælge Li Yuanhong (1864–1928), en
populær officer fra den moderniserede
Qing-hær, som leder af revolutionskontoret.
Flere lokale oprør
I begyndelsen var Li skeptisk og havde
ikke megen tillid til, at revolutio-