ultimo oktober 2010 - FN-forbundet

for løsning blev fulgt, og at omkostningerne var forsvarlige. Jeg ser frem til at f.eks.
Politiken kan fremskaffe nogle bud på dette ved at stille de mange spørgsmål.
FN-forbundet: G20 kan ikke stå alene – behov for global økonomisk regulering. Ulandsnyt.dk
bragte den 11. november 2011 FN-forbundets bestyrelses udtalelse, som var
blevet udsendt samme dag.
Smutvej uden om FN-veto? FN-forbundets landsformand, Jørgen Estrup, blev af
Politiken i en artikel den 20. november 2011 spurgt, om resolution 377 A er en smutvej
uden om Sikkerhedsrådets veto? Resolution 377 A, Uniting for Peace, giver FN's
Generalforsamling mulighed for at gribe ind i konflikter, når forhandlingerne i
Sikkerhedsrådet løber panden mod en mur, som det på daværende tidspunkt kunne ses
med Syrien. Resolution 377 A blev vedtaget i forbindelse med Koreakrigen og banede vej
for militær indgriben trods sovjetisk veto i Sikkerhedsrådet. Siden har den aldrig været i
brug, og hertil udtaler Jørgen Estrup, at det er der mange gode grunde til: »Man er
forsigtig, fordi resolutionen er en udvanding af Sikkerhedsrådet. Der er næppe nogen tvivl
om, at det er noget, stormagterne ser med skepsis på, fordi ' Forenet for fred' flytter
beslutningsprocessen ud af Sikkerhedsrådet. Hvis der bliver præcedens, kan det true
deres vetoret«. Mens et simpelt flertal af FN's medlemslande kan bruge 377 A til at komme
uden om et ubelejligt veto, kan mekanismen også give bagslag, så ens egen position i
andre tilfælde stemmes ned - uden at vetoretten så kan bruges som nødbremse, forklarer
Jørgen Estrup. Omvendt kan 377 A vise sig at blive den bagdør, som eksempelvis
Rusland kan bruge til at forklare Syrien, hvorfor man ikke længere kan bruge sit veto imod
en FN-resolution. Jørgen Estrup peger på, at resolutionen dermed er effektiv, selv når den
ikke bliver brugt: »Resolutionen er en trussel, der kan få permanente medlemmer af
Sikkerhedsrådet til at afstå fra at bruge deres veto. Franskmændene flagrer i øjeblikket
med muligheden for at bruge 377 A uden om Sikkerhedsrådet, og for Rusland og Kina er
det måske en mindre ubehagelighed at undlade at bruge vetoretten i Sikkerhedsrådet end
at se sig underkendt af et simpelt flertal i salen«.
Tyrkiet, sten og glashus. Mandag den 28. november 2011 bragte Jyllandsposten et
indlæg skrevet af Ole Olsen, formand for FN-forbundets menneskeretsudvalg. Ole Olsen
skriver bl.a.: - Tyrkiets premierminister Tayyip Erdogan har gentagne gange opfordret den
syriske regering til at standse overgrebene på demonstranter, som ønsker, at det arabiske
forår også skal komme til Syrien. Denne holdning kan jeg fuldt og helt bakke op om, men
må samtidig pege på, at de holdninger, som Erdogan stiller op for udenrigspolitisk,
desværre ikke kan genkendes indenrigspolitisk. - Parlamentsvalget i juni i år lignede ellers
et gennembrud i det kurdiske spørgsmål i Tyrkiet. De kurdiske borgere deltog massivt i
valget og markerede hermed klart, at det helt store flertal ønsker en fremtid som
demokratiske borgere i Tyrkiet og afviser voldelig kamp. Regeringen i Ankara under
ledelse af Erdogan har desværre ikke kvitteret med øgede rettigheder til kurderne eller
med f.eks. at løslade kurdiske politikere. - Begrundelsen for fængslingerne er den
sædvanlige, nemlig at de pågældende har forbindelse til PKK, en organisation, som
Tyrkiet har forbudt, og som EU og USA har stemplet som en terrororganisation. - Der har
også for nylig været voldelige sammenstød mellem kurdiske væbnede grupper med base i
Irak og den tyrkiske hær. Her er der, bl.a. if. det tyske magasin Der Spiegel, indicier for, at
den tyrkiske hær har anvendt kemiske våben i strid med alle regler. Dette bør
anstændigvis undersøges. Tyrkiets adfærd bør generelt kigges grundigt efter i sømmene,
36