ultimo oktober 2010 - FN-forbundet

På vej mod Rio+20 – hvordan sikrer vi en bæredygtig fremtid? Her følger
pressedækningen af præsentationen af rapporten fra FN's Højniveaupanel forud for
Rio+20, Resilient People, Resilient Planet: A Future Worth Choosing, som mandag den 6.
februar 2012 blev præsenteret i Europa-Huset på debatmødet ”På vej mod Rio+20 –
hvordan sikrer vi en bæredygtig fremtid?”, som var arrangeret af FN-forbundet i
samarbejde med Europa-Kommissionen. Alle indlæg blev bragt samme dag som
arrangementet, dvs. den 6. februar 2012:
- Verdenstopmødet risikerer at drukne i krav. Under denne overskrift bragte Information
et uddrag (sendt ud af Ritzau) af EU’s klimakommissær Connie Hedegaards og
udviklingsminister Christian Friis Bachs udtalelser.
- Kriseindgreb går i forkert retning. Under denne overskrift bragte Information en artikel
med især Connie Hedegaards udtalelser.
- FN foreslår stop for subsidier til fossile brændsler. Under denne overskrift bragte
Altinget en artikel med uddrag af Connie Hedegaards og Christian Friis Bachs udtalelser
tillige med seks nøglepunkter i panelets rapport.
- Bæredygtig udvikling midt i en finanskrise. Under denne overskrift bragte Danmarks
Radio P1/Orientering et interview med Connie Hedegaard om rapportens anbefalinger.
Realpolitik bremser pligten til at beskytte civile. Under denne overskrift bragte Politiken
den 13. februar 2012 en artikel om, hvordan FN og NATO kunne gribe ind i Libyen for at
beskytte civile, mens man tøver med at gribe ind i Syrien, og at forklaringen ligger i R2P,
det særlige FN-princip Responsibility to Protect, som blev indført i 2005 for at sikre, at der
aldrig igen sker folkedrab. Princippet har nemlig én stor svaghed: Det overlever kun så
længe, at ingen nedlægger veto, som det skete i Syriens tilfælde. I artiklen citeres FNforbundets
landsformand bl.a. således: - Som bekendt har Rusland og Kina nedlagt veto i
spørgsmålet om at gribe ind i Syrien, så nu spiller det ellers velmente princip fallit i forhold
til at beskytte civilbefolkningen i Syrien mod menneskerettighedskrænkelser. Det er
påfaldende, at Sikkerhedsrådet, sådan som det er konstrueret, kan stoppe selv et princip,
som alle i FN har erklæret sig enige i og villige til. FN's Sikkerhedsråd kunne i Syrien have
grebet til nogle af de samme midler, som man gjorde i Libyen, hvor man på et tidligt
tidspunkt havde en resolution, som var i retning af R2P. R2P skal ses som en proces, der
starter med, at det pågældende land selv er pålagt et ansvar, som det så enten ikke kan
eller ikke vil leve op til. I Syriens tilfælde er det helt oplagt, at de ikke vil leve op til deres
ansvar. De kunne formentlig sagtens, men de vil ikke. Systemet er ikke bygget op endnu,
fordi begrebet er så nyt, som det er. Et sådant system ville blandt andet skulle bestå af
borgerrettighedsgrupper og internetmedier, hvor man så at sige kunne få oplysningerne ud
og på samme tid kunne mobilisere et internationalt system og pres. Så havde det for
eksempel også været muligt at få de arabiske observatører ind i landet på et tidspunkt,
hvor der ikke allerede var borgerkrigslignende tilstande.
Syrien. TV 2 News bragte om aftenen den 15. februar 2012 et indslag med FN-forbundets
landsformand Jørgen Estrup i dialog med den danske FN-ambassadør Carsten Staur om
den aktuelle situation i Syrien.
G4S trapper ned på Vestbredden. Under denne overskrift bragte u-landsnyt.dk den 9.
marts 2012 FN-forbundets udtalelse af samme dato: ”Positivt, at G4S trækker sig fra
israelske fængsler og muren på Vestbredden og tilslutter sig Global Compact.”
58