SUS Mobbemagasinet 1 - STOP mobning på arbejdspladser

Mobbemagasinet nr. 1 | Juni 2006
Mobning rammer hver
Dorthe Perlt,
seniorkonsulent,
Socialt Udviklingscenter SUS
4
Produktions- og transportvirksomheder, kontorer, forretninger, hospitaler og
socialforvaltninger… Alle moderne organisationer er konstant udsat for pres,
indefra og udefra. Og det påvirker både deres effektivitet og stemningen
blandt medarbejderne.
Arbejdsmiljøinstituttets seneste kortlægning
af danskernes psykiske arbejdsmiljø (2005)
viser, at hver 12. danske lønmodtager, eller 8,3 pct.,
er blevet mobbet på sin arbejdsplads i løbet af det
seneste år. Barske beretninger om angst for kolleger,
konstant hoved- eller mavepine, hjertebanken,
følelse af afmagt og ensomhed samt et øget forbrug
af piller og alkohol bliver mere og mere
almindelige.
Men det kan være vanskeligt at sætte ord på og
tale om mobning, det er nemlig svært præcist at
pege på, hvornår noget er mobning. Hvad der
accepteres som almindelige kollegial adfærd på én
arbejdsplads, kan blive opfattet som mobning på
en anden arbejdsplads med en anden virksomhedskultur
– og selv på den samme arbejdsplads
kan opfattelsen være forskellig fra afdeling til afdeling.
Det centrale er, hvordan den, det går ud over,
oplever det. Den, der mobber, mener ikke nødvendigvis
noget ondt med det. Det kan være tankeløshed
eller handle om, at man har forskellige værdier
eller forskellig opfattelse af god takt og tone. At
mobbe andre kan også være en måde at markere
sig på eller vinde en konflikt.
Mange henter en betydelig del af deres identitet
på arbejdspladsen. At klare sit job godt og være
vellidt af leder og kolleger har derfor høj prioritet.
Er arbejdet imidlertid monotont og kedeligt eller
præget af høje krav og stress, falder tolerancetær-
sklen – og resultatet bliver nemt, at det går ud over
en kollega, som ydmyges, gøres til syndebuk eller
ligefrem trues.
Omverdenen stiller stadig større krav om at
kunne omstille sig hurtigt og tackle nye og uvante
situationer i et stadig hurtigere tempo. Nye typer
kunder, klienter, brugere og problemstillinger dukker
op, der ændres måske på praksis, der er krav
om virksomhedsplaner og evalueringer – og samtidig
kan hverken ledere eller medarbejdere undgå at
være nervøse for nedskæringer. Også det kan føre
til mobning.
En årsag til mobning kan således være de
mange ændringer, der finder sted i samfundet, og
som afspejler sig i organisationskulturen. Personlige
konflikter og dårlige relationer mellem
medarbejdere og ledelse kan komme til udtryk gennem
mobning, når de organisatoriske betingelser
ændres.
En anden årsag kan være, at respekten for det
enkelte menneske er på retur. Vi tænker mere på os
selv, og får dermed en kortere lunte – også i forhold
til kolleger eller andre på arbejdspladsen.
Mobning har med andre ord noget at gøre med de
personlige og sociale kompetencer.
Mobning kan og skal forebygges. Først og
fremmest gælder det om at sætte mobning på
dagsordenen og blive bevidst om, hvad mobning
er, og hvad det gør ved mennesker. At tackle mob-