Aftaleret - RASMUSSEN / Data

More documents

Recommendations

Info

4. Aftalepligtens indtræden <strong>Aftaleret</strong>ten 4. Aftalepligtens indtræden 4.1 Introduktion til problemstillingen 4.1.a Aftaleforløbets faser Faserne er: Undersøgelsesfasen, forhandlingsfasen, aftaleforpligtigelsen, efter aftaleophør. 4.1.b Oversigt over kapitel I-reglerne Alle aftaler starter med et tilbud. En mundlig aftale skal accepteres straks for at være bindende, §3,2. Hvis der en fastsat accept dato på tilbudet skal accepten være kommet frem inden, §2 Hvis fristen lyder “inden en uge” er det en uge fra tilbuds afsendelsestidspunktet, §2,2 Hvis ingen accept frist er der en “legal accept frist” efter §3,1 for hvad er rimeligt. Tilbagekaldelse af et tilbud skal ske inden modtageren får kendskab til tilbudet, §7. Tilbudet bortfalder ved for sen accept, accepten skal blot være fremkommet inden fristen, §4. Hvis tilbudsgiveren har grund til at tro at modtageren er i den tro at accepten var rettidig, så skal han underrette denne om at den ikke var. §4,2 Et afslag er bindende og tilbudet tabt §5 En uoverensstemmende accept er som et nyt tilbud fra modtageren. 4.1.c Det retstekniske valg Hvornår et tilbud er bindende er et retsteknisk valg og der kan vælges mellem: Viljesprincip, Erklæringsprincip, Afsendelsesprincip, Modtagelsesprincip, Kendskabsprincip, Dispositionsprincip. I Aftaleloven er der valgt ved påbud er det et fremkomstprincip, ved løfte er det et kendskabsprincip. 4.1.d Aftaleindgåelse efter andre principper Det kan fx være offentlige auktioner. 4.2 Tilbud og svar på tilbud 4.2.a Begrebsafgrænsning Et tilbud som ikke er sendt udtrykker ikke vilje. 4.2.b Tilbudets afgivelse og tilbagekaldelse Når modtageren får kendskab til tilbudet er det bindende for løftegiveren Rygter om tilbud er ikke bindende Re integral regelen er §39,2 siger at en aftale kan fortrydes så lang tid der ikke er sket nogen ændring i forholdene. Dermed kan et accept af tilbud godt fortrydes selvom den allerede er accepteret. Men især i kommercielle forhold hvor det er i almindelig interesse at man kan stole på de afgive løfter vil denne regel sjældent kunne bruges. 4.2.c Accepten Accepten af et tilbud rummer to elementer: Et løfte for at man vil udføre sin del af aftalen; og et påbud som forpligter tilbudsgiveren til aftalen. Løftet er bindende fra kendskabet, og påbudet er bindende for tilbudsgiveren fra modtagelsestidspunktet. Realaftaler kræver ingen accept, blot at tilbudsmodtageren effektuerer den handling som beskrives i tilbudet. 4.2.d Fastsat acceptfrist Hvis der kun er en dato tidsfrist uden klokkeslæt skal fristen være indløbet indenfor åbningstiden. Hvis brevet er udateret kan man gå ud fra postafstemplingen. Tilbudsgiver kan tage forbehold for mellemsalg eller “så længe lager haves”. 4.2.e Den legale acceptfrist I den legale acceptfrist beregnes en samlet tid for: typisk fremsendelsestid, rimelig betænknings tid, typisk tilbagesendelsestid. Hvis der tilbydes på fax skal der også svares på fax. Til vurdering af rimelige betænkningstid skal der tages hensyn til “haltende retsforhold” hvor den ene part ikke skal bindes mere end den anden; hvad almindelig forventet svartid er. Mundtlige tilbud som over telefon er straks §3,2. 4.2.f Forsinket accept Udgave 5 af sider 18; side 8
4. Aftalepligtens indtræden <strong>Aftaleret</strong>ten Hvis B’s accept kommer for sent frem til A, er A’s tilbud bortfaldet, og accepten anses herefter som et nyt tilbud, som A kan behandle som ethvert andet tilbud, §4. Hvis B har grund til at tro at hans accept ankom rettidigt har A pligt til at underrette B om forholdet. Ved transmissionsfejl er går det ikke ud over meddeleren at transmissionen af meddelelsen ikke var effektiv. 4.2.g Uoverensstemmende accept Uoverensstemmende accept er som et modtilbud med et tilbuds retsvirkninger §6. Hvis B ikke er klar over at hans accept er forskellig fra tilbudet skal A gøre ham opmærksom herpå. Vigtigst er parternes forudsætninger og muligheden for at udtrykke sig præcist. 4.3 Forløbet efter tilbud og accept 4.3.a Ping-pong-effekten Hvis parterne konstant kommer med modtilbud så bliver det svært at skelne hvor accepten er. 4.3.b Aftaleændring Aftaleændring kan være praktisk nødvendigt og aftalen kommer her til at virke som en forkontrakt. 4.3.c Passivitet Passivitet kan enten bruges som jus/faktum eller til bevisvurdering. Normalt kan man aldrig blive bundet i en aftale ved passivitet, men det kan man hvis man klart burde have handlet aktivt. Fx hvis man får en aftalebekræftigelse som afviger fra det aftalte. 4.3.d Ratihabition Når en part har mulighed for at gøre en ugyldighedsindsigelse gældende, men omvendt også mulighed for at ratihabere det således ugyldige løfte, kommer retsforholdet til at halte. Den almindelige formodningsregel imod haltende retsforhold begrunder derfor, at den berettigede må tage stilling dette spørgsmål indenfor rimelig tid. 4.3.e Fortrydelsesret HR er ingen fortrydelsesret. I Forbrugeraftaleloven (dørsalgs loven) er der en hverdag fortrydelsesret. Ved køb af bolig er der 6 dages fortrydelsesret mod 1% af købesummen. Eller kan alt jo aftales, og domstolen vil også skelne til hvad der er kutyme. 4.4 Formkrav 4.4.a Begreb og begrundelse HR er at der ikke er noget formkrav, kun i ganske enkelte områder. Formkrav kan indføres af 2 hensyn: 1) Det retstekniske, for at lette bevisførelsen; og 2) Beskyttelseshensynet, for at advare den forpligtigede om hvad han er ved at indgå. 4.4.b Lovhjemlede formkrav Der er indført formkrav i bl.a.: familieretten, forbrugerlovgivningen, lejeretten, og ansættelseslovgiving. 4.4.c Formkrav på andet grundlag Visse dokumenter kræver stempelafgift, men mangel af stemplet er ikke en ugyldighedsgrund for aftalen, sanktioner er derimod bøde. Hvis formkravet ikke er til en selvstændig aftale, men blot til en meddelelse vil mangelfuld formkrav typisk udløse annullering af meddelelsen. 4.4.d Aftalte formkrav Parterne kan aftale formkrav indbyrdes, men denne vil kunne ændres ved ny aftale. 4.5 Standard aftaler 4.5.a Begreb og begrundelse Er et standard sæt aftalevilkår af hensyn til effektivisering. De er meget accepteret af domstolene, modsat adhæsionsaftaler som A udfærdiger til lejligheden og B skriver under uden rigtigt at læse dem, da de sikkert er i orden. 4.5.b Retlig regulering Aftalevilkår som ikke har været til individuel forhandling skal stille forbrugeren mest gunstig §38b. Hvis der findes særlovgivning på et område er findes der en højere kompetence til at vurdere aftaler, fx huslejenævnet. 4.5.c Indgåelse Ved brug af “agreed documents” mangler man en udtrykkelig tiltrædelse af aftalen. Hvis man inkorporer “agreed documents” / standard aftaler i aftalen skal medkontrahenterne være bekendt med disse. Hvis der er særligt tyngende vilkår i en standard aftale skal disse særligt fremhæves. Udgave 5 af sider 18; side 9
Page 1 and 2: Aftaleret 1. EMNE OG METODE .......
Page 3 and 4: 1. Emne og metode Aftaleretten 1.1
Page 5 and 6: 2. Retskilder og Hensyn Aftalerette
Page 7: 3. Grundbegreber Aftaleretten Afta
Page 11 and 12: 5. Aftaleslutning via mellemled Aft
Page 13 and 14: 5. Aftaleslutning via mellemled Aft
Page 15 and 16: 6. Aftalefortolkning Aftaleretten 6
Page 17 and 18: 7. Ugyldighed Aftaleretten 7.3.c Si

Aftaleret - RASMUSSEN / Data

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?