Øster Oustrupgårds historie er udarbejdet år 1951 på ... - kragh.biz
Øster Oustrupgårds historie er udarbejdet år 1951 på ... - kragh.biz
Øster Oustrupgårds historie er udarbejdet år 1951 på ... - kragh.biz
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Øst<strong>er</strong></strong> <strong>Oustrupg<strong>år</strong>ds</strong> <strong>historie</strong><br />
Den regnes som regel ikke som hørende med til den egentlige landgilde og blev d<strong>er</strong>for ikke<br />
sat i hartkorn. Hestegæst<strong>er</strong>iet - pligten til at und<strong>er</strong>holde hovheste - havde særlig betydning<br />
<strong>på</strong> kronens gods<strong>er</strong> og blev ofte h<strong>er</strong> afløst af en havreydelse.<br />
Den i gammel tid omtalte "h<strong>er</strong>lighed", betegn<strong>er</strong> den ejendomsret til jordegods og de d<strong>er</strong>af<br />
flydende indtægt<strong>er</strong> og rettighed<strong>er</strong>, som kronen ved love ell<strong>er</strong> privilegi<strong>er</strong> ov<strong>er</strong>drog til<br />
private.<br />
Kronens h<strong>er</strong>lighed ov<strong>er</strong> selvej<strong>er</strong>e kunne ov<strong>er</strong>gå til private, d<strong>er</strong> så kunne købe<br />
bondeskylden. H<strong>er</strong>ligheden omfattede alle faste indtægt<strong>er</strong> af fæstegods - landgilde - og<br />
udbyttet af skov, jagt, fiskevand, forstrandsret, lyngslet o.s.v. og alt hov<strong>er</strong>i ell<strong>er</strong><br />
hov<strong>er</strong>iafløsning.<br />
D<strong>er</strong>næst var h<strong>er</strong>lighed de uvisse indtægt<strong>er</strong> af stedmål, sagefald m.m. Endelig var<br />
myndigheden ov<strong>er</strong> vornede ell<strong>er</strong> stavnsbundne en del af h<strong>er</strong>ligheden. Kronen kunne sælge<br />
ell<strong>er</strong> ov<strong>er</strong>lade h<strong>er</strong>lighedsrettighed<strong>er</strong> som birk<strong>er</strong>et ell<strong>er</strong> patronatsret til private. Med<br />
h<strong>er</strong>lighedsretten fulgte pligten til at holde fæst<strong>er</strong>ne i forsvar, rejse tiltale og <strong>på</strong>kræve<br />
ekstraskatt<strong>er</strong>.<br />
H<strong>er</strong>ligheden var ikke nøje afgrænset, men h<strong>er</strong>til må vistnok regnes håndfæstning<strong>er</strong>nes<br />
bestemmelse om, at adelen måtte gøre sig sit gods lige så nyttigt som kongen. Ved salg til<br />
selveje kunne sælg<strong>er</strong>ne forbeholde sig h<strong>er</strong>ligheden ell<strong>er</strong> en del d<strong>er</strong>af, såsom jagt og<br />
fisk<strong>er</strong>et.<br />
I anetavlen forekomm<strong>er</strong> fl<strong>er</strong>e sted<strong>er</strong> betegnelsen trolovelse, hvilket var en kirkelig<br />
handling, d<strong>er</strong> før i tiden gik forud for den kirkelige vielse. Trolovelsen kendtes all<strong>er</strong>ede i<br />
middelald<strong>er</strong>en og var en ægteskabsstiftende handling.<br />
Eft<strong>er</strong>hånden fik den kirkelige vielse dog større og større betydning, og ved ordinands af 19.<br />
juni 1582 bestemtes det, at et ægteskab skulle fuldbyrdes af præsten. Før den kirkelige<br />
vielse blev foretaget, skulle d<strong>er</strong> dog finde trolovelse sted i ov<strong>er</strong>værelse af præsten og fem<br />
andre p<strong>er</strong>son<strong>er</strong>. En sådan trolovelse var forpligtende for begge part<strong>er</strong> og kunne kun<br />
ophæves eft<strong>er</strong> kongelig bevilling.<br />
Eft<strong>er</strong> loven skulle præst<strong>er</strong>ne "alvorligen forbyde de trolovede p<strong>er</strong>son<strong>er</strong> at søge seng<br />
sammen, før de i kirken retteligen blive samlede", men blandt almuen ov<strong>er</strong>holdt man ikke<br />
denne lovbestemmelse, idet man bibeholdt den gamle opfattelse af trolovelsen som den<br />
egentlige ægteskabsstiftende handling.<br />
I <strong>år</strong>et 1799 blev trolovels<strong>er</strong> helt afskaffet ved kongeligt reskript af 4. januar, men<br />
trolovelsesskikken fortsatte dog - uden at være ægteskabsstiftende - og <strong>er</strong> i vore dage afløst<br />
af forlovelsen.<br />
Som et ydre tegn <strong>på</strong> trolovelsen bar den trolovede - i hv<strong>er</strong>t fald hvis det var en m<strong>er</strong>e<br />
fornem p<strong>er</strong>son - en fing<strong>er</strong>ring af guld, d<strong>er</strong> blev anbragt <strong>på</strong> fj<strong>er</strong>de fing<strong>er</strong>, "thi viise mestre<br />
læg<strong>er</strong> skriv<strong>er</strong>, at d<strong>er</strong> gang<strong>er</strong> en <strong>år</strong>e fra hj<strong>er</strong>tet op til den fj<strong>er</strong>de fing<strong>er</strong>".<br />
Rigsdal<strong>er</strong> (dal<strong>er</strong>) <strong>er</strong> i teksten forkortet rdlr. Rigsdal<strong>er</strong> <strong>er</strong> en forkortelse for joachimsdal<strong>er</strong> -<br />
en sølvmønt af vægt en unce ell<strong>er</strong> 2 lod (lig med 29 gram) af værdi 1 rhinsk gylden. Den<br />
rhinske gylden blev slået i henhold til konvention mellem de rhinske kurfyrst<strong>er</strong>. Den var<br />
oprindelig af guld, men for at udnytte Tysklands sølvmin<strong>er</strong>, begyndte man 1484 at slå<br />
mønten i sølvgylden, d<strong>er</strong> eft<strong>er</strong> bj<strong>er</strong>gværket Joachimsthal kaldtes joachimsdal<strong>er</strong>.<br />
Rigsdal<strong>er</strong> udmøntedes i Danmark fra 1537 til 1872. Den deltes oprindelig eft<strong>er</strong> lybsk<br />
møntfod i 3 mark a 16 skilling, men idet småmønten forringedes, gik d<strong>er</strong> und<strong>er</strong> Fred<strong>er</strong>ik II,<br />
4 mark og til sidst fra 1625 6 mark <strong>på</strong> 1 rigsdal<strong>er</strong> "in specie" (speciedal<strong>er</strong>) d.v.s. en i et<br />
Side 6 af 71
Change language