Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

Kongernes købstadsbesøg
Komparativ analyse af
Frederik V, Christian VIII og Christian X’s besøg
i jyske og slesvigholstenske købstæder
1746-1947
Kings Visiting Market Towns
A Comparative Analysis of Frederik 5 th ’s, Christian 8 th ’s, and Christian 10 th ’s
Visits to the Market Towns of Jutland and Schleswig-Holstein
1746-1947
Speciale
Nina Seirup, årskort 20000146, Vejleder: Niels Kayser Nielsen
Historiske Afdeling, Institut for Historie og Områdestudier. Aarhus Universitet
September 2006
Anslag: 239.956

Indholdsfortegnelse
INDLEDNING..................................................................................................................................................2
AFGRÆNSNINGER...........................................................................................................................................3
Tiden.........................................................................................................................................................3
Området....................................................................................................................................................5
Rejserne....................................................................................................................................................7
LITTERATUR OG KILDER.................................................................................................................................9
Historisk litteratur....................................................................................................................................9
Teoretisk litteratur..................................................................................................................................11
Kilder (upublicerede) .............................................................................................................................11
Kilder (publicerede) ...............................................................................................................................13
METODISKE PROBLEMER..............................................................................................................................14
KONGEN: MELLEM FUNKTION, SYMBOL OG MENNESKE...........................................................17
KONGEN SOM FUNKTION..............................................................................................................................18
KONGEN SOM SYMBOL.................................................................................................................................19
Staten og landsfaderen ...........................................................................................................................19
Ritualer og ceremonier som magtiscenesættelse ....................................................................................20
KONGEN SOM MENNESKE.............................................................................................................................23
KONGEN I KØBSTADEN – TILPASNING TIL EMPIRI .........................................................................................24
FREDERIK V – DEN FORDRUKNE LANDSFADER..............................................................................27
KILDERNE TIL FREDERIK V’S REJSER ...........................................................................................................27
HVOR KOM KONGEN?...................................................................................................................................28
KONGENS FØLGE..........................................................................................................................................29
Indkvarteringen ......................................................................................................................................30
Ægtkørsel................................................................................................................................................31
KONGENS AKTIVITETER I KØBSTADEN .........................................................................................................32
”… mynstrede hds. Mayt. (…) Regimenter…”.......................................................................................32
”… giorde hand Justitsraad (…) til Etaceraad” ....................................................................................33
”… at besee Stadens store Kirke…” ......................................................................................................34
”… at besee Randers Byes Hospital…” - den kærlige landsfader .........................................................35
BEFOLKNINGENS FORBEREDELSER...............................................................................................................37
BEFOLKNINGENS MODTAGELSE ...................................................................................................................38
”… var een Æreport oprettet…”............................................................................................................39
”… hvorved Borgerskabet paraderede…”.............................................................................................42
”Monarch, Dirs freudig zubesingen…” .................................................................................................42
MELLEM GUD OG FOLK – EN OPSUMMERING................................................................................................44
CHRISTIAN VIII – PÅ NIPPET TIL FOLKESTYRE..............................................................................45
KILDERNE TIL CHRISTIAN VIII’S REJSER......................................................................................................45
REJSERNES GEOGRAFISKE FORDELING .........................................................................................................46
KONGENS SUITE ...........................................................................................................................................48
”H.M. (…)foretrækker at aftræde paa Gjestgivergaarden”...................................................................49
Tafler og bal ...........................................................................................................................................50
BESØGENE I KØBSTÆDERNE .........................................................................................................................51
”… beseet Byens offentl. Indretninger…”..............................................................................................51
”Kirken besaae jeg dernæst…”..............................................................................................................52
”… at jeg glædede mig ved personligen at giensee Tropperne…” ........................................................53
”Det er min Hensigt at fortsætte Hans landsfaderlige Regiering” ........................................................54
Landskabets kultivering og historisering................................................................................................56
BYERNES MODTAGELSE AF MAJESTÆTEN.....................................................................................................57
”… vort ærværdige Dannebroge…” ......................................................................................................57
Hyldning gennem blomster og ild...........................................................................................................59
”… de skiendigste Gade Uordener…” ...................................................................................................62
FEJRET OG AFVIST - EN OPSUMMERING.........................................................................................................64
Billederne på forsiden forestiller:
Frederik V’s indtog i Horsens 1749 (Grønvold nr. 29),
Christian VIII’s ankomst til Ålborg 1842 (D&O 1 s. 226)
og et typisk kongebesøg under Christian X (Togeby 1945 s.9).

DET KONSTITUTIONELLE MONARKI – FORSKELLE OG LIGHEDER........................................66
CHRISTIAN X – MELLEM FORTID OG FREMTID..............................................................................69
KILDERNE TIL CHRISTIAN X’S REJSER..........................................................................................................69
KONGENS REJSEMØNSTRE............................................................................................................................70
KONGENS ESKORTE......................................................................................................................................71
”Til Taflet om Bord på ’Dannebrog’…”................................................................................................72
KONGENS GØREMÅL UNDER KØBSTADSBESØG.............................................................................................74
En helt særlig rejse – Genforeningen 1920 ............................................................................................74
”Inden Kongen forlod Raadhuset…” .....................................................................................................75
”Kongevognen standsede ved Kirken…” ...............................................................................................77
”Den der tager Barnet ved Haanden…”................................................................................................77
”Den øverste Krigsherre inspicerer…” .................................................................................................79
”Bølledemonstrationer ved Kongens Ankomst…” .................................................................................81
”KONGEPARRET HYLDEDES HJERTELIGT…” ................................................................................................82
”By og Havn blussede af Flag” .............................................................................................................82
Bøg, roser og nelliker .............................................................................................................................83
En jævn eventyrkonge… .........................................................................................................................85
FOLKETS KONGE – EN OPSUMMERING ..........................................................................................................88
KONGERNES KØBSTADSBESØG – SAMMENFATNING ...................................................................90
KONKLUSION ..............................................................................................................................................95
SUMMARY IN ENGLISH............................................................................................................................97
LITTERATURLISTE .................................................................................................................................100
KILDER (PUBLICEREDE) .............................................................................................................................100
Bøger, billeder og artikler....................................................................................................................100
Aviser....................................................................................................................................................101
Forkortelsesliste til aviserne ................................................................................................................101
Anvendte aviser ....................................................................................................................................103
KILDER (UPUBLICEREDE) ...........................................................................................................................113
Landsarkivet i Viborg (VLA) ................................................................................................................113
Landsarkivet i Aabenraa (ÅLA)............................................................................................................114
Landesarchiv Schleswig Holstein (LASH)............................................................................................114
Stadtarchiv Schleswig...........................................................................................................................115
Rigsarkivet............................................................................................................................................115
Det kongelige Bibliotek ........................................................................................................................115
LITTERATUR...............................................................................................................................................116
Bøger ....................................................................................................................................................116
Hjemmesider.........................................................................................................................................127
BILAG...........................................................................................................................................................129
FREDERIK V...............................................................................................................................................129
CHRISTIAN VIII..........................................................................................................................................129
CHRISTIAN X .............................................................................................................................................129
ANDET .......................................................................................................................................................129
1

Indledning
Sønderborg den 21. juli 2006. Der er noget på færde ved havnen. En større
menneskemængde har forsamlet sig med stiftamtmanden, biskoppen og borgmesteren
forrest. Et hvidt skib nærmer sig. Danmarks dronning, Margrethe II, kommer til byen.
… da dronning Margrethe og Prins Henrik præcis kl. 10.00 gik i land, var solen tilbage på sin
faste plads, og det blev en varm modtagelse af det royale par (…) Op mod 2000 stod på kajen, og
de både klappede og råbte hurra. 1
Dronning Margrethe er ikke den første danske monark, hvis popularitet får tusindvis af
mennesker ud af døren. Hvad er det, den danske kongemagt kan, som har fastholdt
befolkningens hyldest fra adelsvælde over enevælde og i det danske folkestyre? Hvorfor er
det særlig festlig, når regenten kommer til byen? Og hvad er det, der sker i mødet mellem
monark og befolkning? Monarkiet afføder mange spørgsmål, men afslører få svar i
forskningen.
Dette studie vil undersøge kongemagtens købstadsbesøg for derigennem at belyse
forholdet mellem befolkningen og kongemagten under enevælden og det konstitutionelle
monarki. Denne undersøgelse vil blive tosidig. For det første vil der blive set på, hvordan
kongemagten fremstiller sig selv og sine forpligtelser overfor befolkningen. For det andet
vil det blive undersøgt, hvordan rigets indbyggere opfatter kongemagten. Hvilke
forventninger har folket til monarken til forskellige tider, og ikke mindst hvordan giver
disse sig til udtryk? Dette er interessant, idet det kan være en delvis forklaring på, hvorfor
kongehuset står så stærkt i Danmark, når det 20. århundrede ellers har medført afskaffelsen
af 15 europæiske monarkier. 2
Forholdet mellem konge og befolkning kan belyses på mange måder. Senest har
der været en del opmærksomhed på supplikkerne, som blandt andet viser den
’omsorgsfulde’ enevælde, som var på bøndernes frem for godsejernes side. 3 Modsat
supplik-undersøgelsen vil dette speciale vægte det personlige møde med kongemagten.
Købstadsbesøgene er interessante, da der fremkommer et mere nuanceret billede af
kongemagten end igennem supplikkerne. For det første har kongemagten mulighed for at
fungere i alle facetter; under enevælden som leder af kirken, administrationen, militæret og
i hele perioden som den samlende personificering af staten. Dette er modsat supplikkerne,
hvor kongen udelukkende forholder sig til landsfaderlige og administrative funktioner og
1
Jyske Vestkysten 21/7 2006 netavis ”Varm velkomst til dronningen” kl. 14.32
2
Adriansen 2003 1 s.101f
3
Bregnsbo 1997a s.216f et passim. En supplik kunne både være et bønskrift, klage eller en ansøgning.
Igennem supplikkerne kunne undersåtterne henvende sig direkte til kongen og hovedadministrationen.
2

en konkret problemstilling. For det andet har både befolkning og regent mulighed for at
iscenesætte sig selv. Begge sider viser dermed en gensidig opfattelse af, hvad kongemagten
bør være. For det tredje er der grund til at formode, at købstadsrejserne havde en
legitimerende funktion 4 , således at de er en væsentlig grund til kongehusets fortsatte
eksistens. Endelig eksisterer kongemagtens besøg i provinsen stadig, og derved kan der
fokuseres på en ubrudt udvikling.
Tre konger er blevet udvalgt – Frederik V (1746-1766), Christian VIII (1840-
1848) og Christian X (1912-1947). Under alle tre stod monarkiet overfor nye udfordringer
og dermed i et spændingsfelt mellem gamle og nye forventninger. Perioden dækker 201 år
og giver derved et udviklingsperspektiv, mens det stadig er muligt at gå i dybden med
analyser af besøgene. Samtidig gør nedslagene det nemmere at se forskelle og ligheder i
købstadsbesøgene.
I det følgende vil jeg begrunde mine geografiske og temporale afgrænsninger.
Ligeledes vil min litteratur og mine kilder blive introduceret, samt de metodiske problemer
behandlet. Dernæst vil kongemagten blive præsenteret ud fra antropologiske og
sociologiske teorier; herunder de ceremonielle og rituelle aspekter, kongens praktiske
funktioner og hans symbolske roller. Efterfølgende vil de tre konger blive behandlet i
separate afsnit, hvor deres rejser vil blive præsenteret og diskuteret ud fra en tematisk
tilgang. Her vil sammenhængen mellem kongens selvforståelse og aktiviteter i købstaden
blive undersøgt, og samtidig vil befolkningens forventninger blive belyst igennem analyser
af æresporte, illuminationer mv. Endelig vil udviklingen i kongemagtens selvforståelse og
befolkningens forventninger blive opridset, og overensstemmelsen vurderet, og til slut
perspektiveret til monarkiets rolle i dag.
Afgrænsninger
Tiden
I middelalderen rejse kongen altid rundt i riget for at virke i sine funktioner som bl.a.
lovgiver, dommer og hærleder. 5 Efterhånden som statsapparatet voksede, blev rejserne
sjældnere, eftersom majestæten bosatte sig permanent i København. 6 Under enevælden,
4
Det er f.eks. Widenberg 2004s tese for den svenske Karl XI’s Eriksgata i 1673 (s. 32). Geertz 1977 s.153
sammenligner rejser med dyrs afmærkning af territoriet, mens Venborg Petersen 2005 s.104 har kategoriseret
disse som symbolsk generobring af området. Samtiden vægtede også dette element, se Lünig 1720 s.821
5
Knudsen 2001 s.25. Henrikson 1955 s.24
6
Dragsbo og Hansen 1996 s.103
3

foretog kongerne enkelte planlagte rejser rundt i kongeriget 7 , hertugdømmerne og evt. til
Norge. 8
Jeg har valgt at undersøge tre kongers rejseaktivitet. Undersøgelsen vil tage afsæt
i den yngre enevælde, hvor kongemagten var på sit højeste. 9 Denne periode går fra
Christian VI til Christian VIII. Christian VI (1730-1746) og Frederik VI (1808-1839) blev
begge fravalgt, idet de begge forbød folket at hylde dem på deres rejser rundt i landet 10 ,
hvilket hæmmer undersøgelsen af befolkningens modtagelse. Christian VII (1766-1808)
blev ligeledes fravalgt, da hans regeringstid pga. hans sindssygdom var atypisk, og da han
af samme grund kun rejste få gange. 11
Tilbage står Frederik V(1746-1766), som er velegnet ud fra to betragtninger. For
det første kan Frederik V’s regeringsperiode betegnes som en kulmination på
kongemagtens selviscenesættelse. 12 På trods af at Frederik V var stærkt alkoholiseret og i
vid udstrækning lod sin hofmarskal Molkte om den daglige regering, så udfyldte Frederik
V rollen som mild og nådig konge med et vist talent. 13 Endvidere må det formodes, at
kongens selviscenesættelse i købstæderne ville være markant anderledes end hverdagen i
København, og dermed vil iscenesættelsen vise Frederik V’s ideal om, hvordan
kongemagten burde være – selvom han ikke selv levede op til den.
For det andet er Frederik V’s regeringsperiode interessant, da den indskriver sig i
skellet mellem den tidlige enevældes fokus på at være udvalgt af Gud og den såkaldte
opinionsstyrede enevælde, hvor legitimiteten hentedes fra (en del af) befolkningen. 14 Den
eksisterende forskning kan koncentreret sig om eliternes kongesyn, men det er værd at
undersøge, om dette spændingsfelt spillede nogen rolle for den brede befolkning under
besøgene.
Dernæst vil den sidste enevældige konge, Christian VIII (1839-1848) blive
undersøgt. Christian VIII er interessant i forholdet til befolkningen, idet de nationale
7
Ibid. Også Rye 1980, Henningsen 1999 og 2000b.
8
Norge blev besøgt i 1733 og 1749. Færøerne, Grønland og Island blev først besøgt i slutningen af det 19. og
starten af det 20. århundrede, Thorsteinsson 1985 s.227, Gad 1946 s.216, Bjørn 2001 s.201, Arveprins Knuds
erindringer (AKE) s.100ff.
9
Feldbæk 1993 s.71
10
Om Christian VI, se Riising 1981 s.281 samt Henningsen 2000b s.21f. Om Frederik VI, se Henningsen
1999, s.55 og ibid. 2000b s.34. Landesarchiv Schleswig Holstein (forkortet LASH) 108 nr. 7 II
11
Henningsen 2000b s.27f
12
Erichsen 1999 s.30f og 132, Ilsøe 2004 s.87f, Kryger 1991 s.256
13
Feldbæk 2000 s.247
14
Begrebet ’opinionsstyret enevælde’ stammer fra Jens Arup Seips klassiske artikel i Norsk Historisk
Tidsskrift fra 1958. Seip spiller i dette speciale en perifer rolle, da hans primære fokus lå på den elitære og
akademiske opfattelse af kongemagten - eksemplificeret ved lærere ved Sorø Akademi (s. 400). Mit fokus
ligger derimod på den jævne befolknings kongeopfattelse.
4

strømninger var begyndt at slå igennem hos især borgerskabet. Christian VIII stod ligesom
Frederik V i et spændingsfelt 15 – her i overgangen mellem kongens gamle funktion som
mild landsfader og kongemagten som nationalt symbol. Ydermere stod Christian VIII i et
spændingsfelt mellem enevælde og folkestyre. Ligeledes er kongemagten interessant, idet
der i disse år var muligt at forene landet igennem kongetroskaben på trods af spændingerne
mellem dansk og tysk. 16 Derfor bliver Christian VIII’s håndtering af købstadsbesøgene
spændende; f.eks. i et geografisk perspektiv – hvordan fordelte Christian VIII sine
købstadsbesøg, og kan der her anes de stigende spændinger mellem hertugdømmer og
Danmark? Spørgsmålet er også, om befolkningens troskab mod monarkiet forblev intakt,
eller om der fandtes mislyde, idet Christian VIII ikke gav den frie forfatning som ventet.
Dette vil sandsynligvis afspejles i købstadsbesøgene, da andre mærkedage var blevet
arenaer for politiske krav. 17
Der er kun valgt ét nedslag under det konstitutionelle monarki. Både Frederik VII
og Christian IX blev fravalgt, da deres regeringstid lå for tæt på Christian VIII’s. Frederik
VIII blev fravalgt pga. lav rejseaktivitet. 18 Christian X (1912-1947) er blevet valgt, da
mange af elementerne i det moderne monarkis kan spores tilbage til ham. Endvidere var
Christian X’s regeringstid præget af spændinger mellem gamle ideer om kongemagten og
nye forventninger til denne. Under Påskekrisen i 1920 forsøgte Christian X som den sidste
konge at få reel indflydelse på dansk politik. Konsekvensen blev, at kongemagten
endegyldigt blev frataget det sidste reelle politiske indhold. Dermed stod monarkiet under
Christian X overfor store udfordringer, idet der måtte findes andre argumenter end blot
traditionen for at beholde berettigelsen. Dette blev på mange måder begyndelsen til det
moderne monarki. Også befolkningens forhold til kongemagten er interessant under
Christian X. På trods af sin bryske fremtoning 19 formåede han i løbet af sin regeringstid at
videreudvikle kongemagtens moderne funktion som nationalt samlingspunkt - først ved
Genforeningen og ikke mindst under besættelsen.
Området
Undersøgelsen fokuserer på kongernes rejser til de jyske og slesvig-holstenske købstæder.
Det sker ud fra betragtningen, at majestætens tilstedeværelse ikke måtte være for
15
Langslet 2000 s.388f angiver flere spændingsfelter.
16
Frandsen 2004 s.43
17
Warring 2004 s.23
18
Bloch Skipper 2004 s.25, Steensen 1972 s.67f
19
Bramsen 2002 2 s.380
5

velkendt. 20 Københavns befolkning var mere vant til at se kongen og fik informationer
igennem rygter om regentens private sider. I provinsen var befolkningen sandsynligvis
mindre forudindtaget, og kongemagten kunne dermed bedre iscenesætte sig selv som den
ideelle monark.
Jylland og hertugdømmerne er ligeledes valgt, idet alle kongens roller kunne
komme i spil: både som leder af militæret, kirken og administrationen. Derved sikres
repræsentativiteten i kongens aktiviteter i købstæderne. Der er ingen grund til at formode,
at kongen ville iscenesætte sine forpligtelser anderledes i Jylland, Slesvig og Holsten end i
resten af landet.
Danmarks gradvise territoriale formindskelse har naturligvis haft indvirkning på
kongens rejser. 21 Derfor er Norge blevet fravalgt, da tabet af Norge i 1814 vil betyde, at
kun én konges besøg ville blive undersøgt. Det samme gør sig gældende for landområderne
Lauenburg, Delmenhorst, Oldenburg, Grønland, Island og Færøerne. 22 Slesvig og Holsten
er derimod medtaget, idet spændingerne mellem dansk og tysk her var særlig
fremtrædende, samtidig med at troskaben mod det danske kongehus holdt sig blandt de
dansksindede, også under det tyske overherredømme. 23
Når betegnelsen købstad bliver brugt frem for by, bør det ikke anskues som en
rigid opdeling. Tværtimod følger brugen af købstadsbegrebet tidens udvikling –
skillelinien kommer her til at følge Næringsfrihedsloven fra 1857/62. Før denne lov var
købstæder afgrænsede enheder med gejstlig, juridisk og/eller militæradministration. Dette
svarede nøje til kongens ansvarsområder. Landsbyer havde ikke dette administrative aspekt
og var ofte underlagt godsadministrationen. 24 Kongen havde dermed ikke den direkte
jurisdiktion. Majestæten var naturligvis også godsejerens herre, men godserne fravælges,
idet iscenesættelsen over for adelen formentlig ville være anderledes end over for den
brede befolkning.
Efter Næringsfrihedsloven forsvandt købstædernes specielle rettigheder og
kendetegn gradvist, og kongens rejser vil derfor blive undersøgt alle steder, hvor ordet by
giver mening. Adskillelsen mellem by og købstad ville i mange henseender være arbitrær i
1900-tallet, idet byer også kunne indeholde lokaladministration, og da militære
20
Dette gælder de enevældige konger. Medierne gjorde derimod Christian X velkendt i hele Danmark.
21
Mest markant er naturligvis Norge i 1814 og hertugdømmerne i 1864, men allerede i 1773 blev Oldenburg
og Delmenhorst mageskiftet med områder i Holsten. Og Lauenburg var en kompensation for tabet af Norge.
Feldbæk 1998 s.58ff og 375
22
Fravalget af de danske tropekolonier siger sig selv.
23
Henningsen 2000b s.9ff
24
Feldbæk 2003 s.41, Feldbæk 1993 s.77, Feldbæk 2000 s.235 og 266
6

forlægninger ikke længere nødvendigvis lå i købstæderne. Endvidere ændredes kongens
rejseform i 1900-tallet. Købstædernes omgivende land skulle ikke længere tilbagelægges,
men udforskes, og befolkningen blev prioriteret på lige fod med købstædernes. En ensidig
fokus på købstæder ville dermed skævvride Christian X’s aktiviteter. Købstadsbegrebet er
altså konsekvent under Frederik V og Christian VIII, men ikke under Christian X.
Rejserne
I begyndelsen af den undersøgte periode foretog Frederik V otte større rejser i løbet af sin
tyveårige regeringsperiode. Transportrevolutionen i form af bedre veje, jernbaner og
(damp)skibe medførte en øget rejseaktivitet. Allerede Frederik VI (1808 - 1839) rejste stort
set hvert år 25 , og derfor er det nødvendigt at specificere, hvilke rejser der har særlig
interesse.
Der vil blive set på rejser til Jylland og hertugdømmerne, som har et officielt
formål. Det kan være inspektionsrejser med fokus på administration, kirker eller hæren.
Det kan også være ceremonielle rejser, hvor kongen skal deltage i fejringen eller åbningen
af institutioner, bygninger mv., og endelig kan der være tale om togterne med kongeskibet
Dannebrog.
Dette betyder, at der er en række officielt prægede rejser, der ikke bliver
behandlet. Det drejer sig f.eks. om rejser i forbindelse med giftermål, forlovelser,
begravelser mv. Disse er ikke medtaget, da fokus lå på kongehusets kontinuitet frem for
forholdet mellem befolkning og regent. Også besøg af fremmede fyrster og
statsoverhoveder er ikke medtaget, da befolkningen sandsynligvis skulle virke som
’kulisse’ for statens selviscenesættelse overfor udlandet. Fokus ligger på regenten, og
derfor er rejser for kongehusets andre medlemmer ikke undersøgt, idet disse ikke besad
den samme symbolske tyngde som kongen. 26
Private rejser bliver heller ikke undersøgt. Dvs. at sommerferierejser ikke hører
under købstadsrejser (i hvert fald ikke endemålet) 27 , da kongen ikke her optræder som
regent, men som privatmand. Det samme gælder familiebesøg og jagter, om end
kombinationen med andre forpligtelser kan kvalificere dem som købstadsrejser. Under
25 Jørgensen 1999 s.145ff
26 Dette ikke blot er en teoretisk overvejelse, Touristen 29/7 1840 s.123, ”… deres Majestæt [har] som Prinds
beæret Byen med Deres høie Nærværelse (…). Det er denne Gang som Konge, efter Fuldførelsen af den
høitidelige Kronings- og Salvingsact, (…), og Deres Nærværelse faaer herved en forhøiet Betydning.”
27 Christian VIII’s ferier på Før og Christian X’s ophold på Klitgården i Skagen bliver derfor fravalgt.
Ophold på Marselisborg var derimod suppleret med officielle pligter.
7

Christian X bliver skellet langt mere flydende. For at sikre en ensartet tilgang under denne
er private ferier defineret ved fraværet af adjudanter.
følgende:
Efter disse indledende afgrænsninger er specialets opbygning og problemstilling
Frederik V
Analyse af befolkningens
hyldning og kongens
aktiviteter
Indledning
Analyser af tre kongers købstadsbesøg for at belyse:
1. Kongens aktiviteter og opfattelse af
kongerollen
2. Befolkningens modtagelse og deres
kongebillede.
3. Komplimenterer disse hinanden? Kan en del
af forklaringen på monarkiets beståen findes
her?
Afgrænsninger
Argumenter for valg af konger, geografisk afgrænsning og
hvilke typer rejser, der er relevante.
Litteratur, kilder og metode
1. Anvendt litteratur, og indplacering af specialet i
forhold til eksisterende forskning
2. Oversigt over kildernes placering
3. Metodiske problemstillinger
Teori
1. Kongen som funktion, symbol og menneske.
2. Relation til magtteori: Max Webers Macht og
Herrschaft
3. Tilpasning til empiri.
Christian VIII
Analyse af befolkningens
modtagelse og kongens
forpligtelser
Sammenfatning
Hvordan ændredes
1. kongernes brug af Macht og Herrschaft
2. befolkningens modtagelser
3. Hvor godt stemte befolkningens forventninger
overens med kongemagtens selvbillede, og kan
dette forklare monarkiets beståen?
Konklusion
Konklusion, Summary, Litteraturliste, Tak og Bilag
8
Christian X
Analyse af befolkningens
velkomst og kongens gøremål
under købstadsbesøg

Litteratur og kilder
Følgende vil placere dette speciale i forhold til den eksisterende forskning og introducere
kilderne og de metodiske problemer.
Historisk litteratur
Selvom interessen for monarkiet har været til stede blandt historikere de sidste år 28 , så
findes der kun lidt forskningslitteratur, der behandler det danske monarki ud fra en
analytisk og komparativ vinkel. Når befolkningens opfattelse af kongemagten også
inddrages, mindskes feltet drastisk. Derfor var en meget bred litteratursøgning nødvendig
for at belyse kongernes købstadsbesøg.
Kongerejser er bredest behandlet i lokalhistorisk litteratur. 29 Kvaliteten er meget
svingende – fra anekdotens løse form til omhyggeligt kildearbejde, og derfor er kun de
grundigste blevet anvendt i specialets argumentation. Derimod har forskningen ladet
kongebesøg stå forholdsvis urørt. Enkelte danske historikere har beskæftiget sig med
enkelte rejser; som oftest Christian VI’s rejse til Norge i 1733. Disse behandlinger er oftest
blot berettende og mangler det komparative element. 30
Også i den udenlandske litteratur er kongens købstadsbesøg fraværende; kun
Hayden i Symbol and Privilege behandler besøgene i deres moderne form, mens Burke i
The Fabrication of Louis XIV og Geertz i Centers, Kings, and Charisma 31 , kun kort
perspektiverer til emnet. Sverige havde fra middelalderen tradition for den såkaldte
Eriksgata, hvor kongen rejste rundt for at stadfæste sin position som konge. Denne
tradition er velbelyst, om end de fleste fundne bøger bliver på det redegørende plan. 32 Kun
Widenberg laver en analyse af Karl XI’s Eriksgata i 1673, men til gengæld mangler hun
det komparative element. 33
Den eneste, der kommer tæt på en komparativ analyse af den danske kongemagts
købstadsbesøg (udelukkende i Slesvig), er Lars Henningsen. 34 Hans artikler er udgivet i
28
Bjørn 2001 Blot til lyst? Monarkiet af i går, i dag og i morgen. Olden-Jørgensen 2003: Prinsessen og det
hele kongerige og Bo Bramsen Det glückborgske kongehus 1 og 2 2002.
29
Aakjær 1920 s.87-112, Petresch Christensen 1986 s.356-60, Eliassen 1910 s.165 og 418f, Frandsen og
Bjørn 1998 s.259, Dragsbo og Hansen 1996 s.103-5, Petersen 1927 s.121, Hall 1986 s.93-101, Bjerregård
1999 s.98 og 162f, Schønau 1921 s.141-49, Christensen 1934 s.156-8, Andersen 1912 s.137-150, Johansen
1912 s.90-99, Henningsen 1999 s.46-60 og 2000b s.7-87, Riising 1981 s.280-3, Kristensen 1976 s.46-64,
Wad 1924 s.134-55, Rye 1980 s.17-19, 29f og 49f, Nørskov Nielsen 1992 s.72f, Schmidt 1928 s.37-40,
Hansen 1968 s.102-5 og Kinze 1955 s.32-4.
30
Westengaard 2004 s.84-103, Danstrup 1989 s.26-59
31
Hayden 1987 s.94ff, Burke 1992 s.157 og Geertz 1977 s.153ff. Smuts 1989 s.66-68 kritiserer dog Geertz
for at lægge for meget vægt på allegorierne, da de færreste tilskuere så hele ruten.
32
Holmblad 1993, Henrikson 1955 og Hasselberg 1960.
33
Widenberg 2004 s.27-44
34
Den følgende kritik drejer sig om artiklerne Henningsen 1999 og 2000b
9

historiske årbøger, som retter sig mod en bredere læseskare end historikere. Dette medfører
åbenlyse mangler ud fra en faghistorisk synsvinkel; der ingen teoretiske eller metodiske
overvejelser, han bemærker ikke den indlysende problemstilling, at kongen reelt kun er
hertug i Slesvig, og endelig er der kun sparsomme litteratur- og kildeangivelser. Således
har mine undersøgelser på landsarkivet i Aabenraa vist flere pakker med materiale om
kongebesøg i ”De ældre Nordslesvigske Byarkiver” 35 , men Henningsen angiver kun en
kirkebog og et kæmnerarkiv. Ligeledes nævner han fra Landesarchiv Schleswig-Holstein
udelukkende en protokol fra Husum, om end opslag i Amtsregistraturerne viser flere
indlæg om kongens rejser. 36 Hans artikler kan derfor ikke betragtes som en udtømmende
behandling af kongebesøgene i hertugdømmerne.
Pga. ovenstående mangler har specialet trukket på et bredt udvalg af historisk
speciallitteratur om perioderne, og det vil række for vidt at nævne det hele her. Den brede
danmarkshistorie fra Gyldendal og Politiken har fungeret som almen indføring, mens
speciallitteratur om selve kongemagtens praktiske funktioner og enevældens udvikling er
brugt til at sætte købstadsbesøgene i den rette kontekst. Her skal især Dansk
Forvaltningshistorie bd. 1 og 2 fremhæves. Til det konstitutionelle monarki blev især Claus
Bjørns bog Blot til pynt? Monarkiet i Danmark i går, i dag og i morgen anvendt. Til
mange delargumenter har Inge Adriansens disputats Nationale symboler i Det Danske Rige
1830-2000 været uundværlig, om end der til tider savnes en mere abstrakt tilgang til
symbolerne. Således findes der ikke betragtninger om kongemagtens personuafhængige
symbolik og dybere analyser af fædrelandssanges symbolik, men i betragtning af den
enorme spændvidde er det et mindre kritikpunkt. Dette speciale kunne ikke være blevet til
uden denne disputats. Endvidere bør Søllinges Danske Aviser fra 1634-1991 i tre bind
fremhæves, idet disse har været uvurderlige i karakteristikken af de enkelte avisers
politiske ståsted og som baggrundsviden til periodernes avislæsning. Biografier om de tre
konger er kun anvendt i nogen udstrækning, da fokus ikke ligger på individet, men på
rollen ’konge’. 37 Undtagelsen er dog Langens biografi om Christian VIII, idet han sætter
Christian VIII’s handlinger i forhold til samfundsudviklingen. Derimod er journalisten
Rütz’ biografi om Christian X fravalgt, da denne bærer mere præg af populærvidenskab
end en forskningsbaseret vurdering. Endvidere er der brugt flere typer opslagsværker som
35 Aabenraa Landsarkiv, (ÅLA), Ældre (Nordslesvigske) Byarkiver nr. 803 og ibid. nr. 236. Ibid. nr. 1142-
43, 1144-45, 1145-46, og ibid. nr. 491-92 og 499-500
36 LASH 104 Rendsburg nr. 1, ibid. nr. 713, 103 Steinburg nr. 2, 108 Plön und Ahrensbök; Plön nr. 4, og
Abt. 10 Königlicher Statthalterschafft 1539-1848 nr. 213
37 Jf. s. 17 og 23
10

Ordborg over det danske sprog, Danmarks Købstæder, Reallexicom zur Deutschen
Kunstgschichte m.fl.
Teoretisk litteratur
Af teoretisk litteratur har specialet trukket på både sociologisk antropologisk litteratur –
ofte med et historisk sigte - for at få afklaret betydningen af købstadsbesøgenes symboler,
ritualer og magtiscenesættelse. Der er især tre historikere, hvis brug af teori har dannet
udgangspunkt for min litteratursøgning af teori. For det første skal Olden-Jørgensens
artikel om magtudøvelse og magtiscenesættelse i den ældre danske enevælde fremhæves. 38
Den anden er Snickare, som i sin indledning i Enväldets Riter endvidere har behandlet
ritualer i en svensk kontekst. 39 For disse to ligger fokus på 1700-tallet og før. Kun den
tredje, nemlig Mikkel Venborg Petersens behandling af hertugerne i Augustenborg 40 ,
undersøger magtiscenesættelse frem til enevældens afløsning. Desværre lider Venborg
Petersens fremstilling under, at han ikke systematisk forholder sig til befolkningens
reception af den hertugelige status. Efter enevældens fald forsvinder danske historikeres
fokus på magtiscenesættelsen, om end Claus Bjørns Blot til pynt? til sidst kommer med
generelle overvejelser over monarkiets beståen og magtgrundlag.
Af den fremdragne antropologiske og sociologiske litteratur; ofte med historisk
sigte, skal Ulrik Langens antologi om ritualer påpeges. 41 Ligeledes skal de inspirerende
antropologer Hayden i Symbol and Privilege 42 og Quigley i The Character of Kingship 43 ,
sociologen Edward Shils om Charisma, Order, and Status 44 samt historikerne Burke 45 og
Duindam i Myths of power 46 fremhæves. Flere af de anvendte værkers teser er dog
problematiske at overføre kritikløst til dette speciales problemstilling, idet de behandler
andre tider, lande og skikke.
Kilder (upublicerede)
Kilderne til kongens købstadsbesøg er mangeartede. Derfor er følgende kildeoversigt
opdelt efter arkiverne, for således at anskueliggøre kildernes placering og undgå
gentagelser ved hver konge. Afsnittet er nærmere arkivheuristik og altså ikke snæver
38 Olden-Jørgensen 1997 s.239-254
39 Snickare 1999 s.7-21
40 Venborg Petersen 2005
41 Langen 2002 s.13-47
42 Hayden 1987 s.1-14 og 94-109
43 Quigley 2005 s.1-9
44 Shils 1965 s.199-213
45 Burke 1992 især s.1-37 og 125-204
46 Duindam 1994
11

kildekritik. Kildekritikken henlægges som indledning til de enkelte hovedafsnit, hvor det
skønnes mest relevant.
Landsarkiverne i Viborg, Aabenraa og Slesvig
På landsarkiverne i Aabenraa og Viborg har jeg foretaget stikprøver i rådstuearkiverne;
både i selve rådstueprotokollerne, men også i kopibøgerne, ind- og udgående breve og
kæmner-regnskaberne. Rådstuearkiverne er kun relevante for Frederik V’s og Christian
VIII’s regeringsår. På trods af, at jeg kendte datoerne for Frederik V og Christian VIII’s
besøg i hver enkelt by, har det været problematisk at finde relevante informationer, idet
materialet er meget omfangsrigt, og bevarelsesgraden samt vægtning af referater er stærkt
divergerende. I stikprøverne er korrespondancen derfor udelukkende undersøgt et år
tilbage i tiden fra kongens besøg, idet et kongebesøg næppe ville sætte sig spor i
rådstuemøderne tidligere. Kæmnerregnskaberne gav flere informationer om udgifter til
forberedelserne. 47
Under Christian X er aviserne brugt som hovedkilder, og derfor er kun enkelte
kommunearkiver med en lovende beskrivelse blevet undersøgt. 48 Idet kongebesøgene ofte
indbefattede besøg på børnehjem, sygehuse eller alderdomshjem kunne disse
institutionernes arkivpakker muligvis vise forberedelserne til besøgene, men dette er blevet
fravalgt, da avisernes dækning var så omfattende, at der blev vurderet at være begrænset
sandsynlighed for nye, vigtige informationer.
Amtsarkiverne er fyldige på Landesarchiv Schleswig Holstein, så her er disse
hovedsagelig benyttet, da det tyske arkivvæsen ikke har samlet de enkelte købstæders
arkivalier centralt. Tid og penge har forhindret mig i at køre rundt til alle tyske byer for at
undersøge kongebesøgene.
Rigsarkivet
Rigsarkivet har hofetaternes arkivalier til år 1900 med en underopdeling af kongebesøg,
hvilket har lettet søgningen betydeligt. Dog er staldetaten og partikulærkammeret fravalgt,
da materialet ville blive for omfattende i forhold til udbyttet. Hermed lå fokus på
overhofmarskallatet og hoffourerkontoret. Kilderne er ofte lister, huskesedler og beskeder.
47
VLA D. 32 nr. 575, D. 10 nr. 215, D. 1 nr. 790, B. 10 nr. 73
48
VLA, Thisted KK 30 607/1, Viborg KK33 104/204 - gr.nr. 855.1 og Viborg KK 33 104/210 - gr.nr.
855.358-862.
12

Informationerne herfra afslører mange underliggende lag bag opfattelsen af kongen, bl.a.
gennem indkvarteringslisterne. 49 For rejser efter 1900 blev Adjudantstabens arkiv anvendt.
Hoffet
Det har været et problem at lokalisere hofmarskallatets arkiver til Christian X’s
regeringstid. Hoffet kender ikke deres placering 50 , og Rigsarkivet afviser også kendskabet
til dem. Derfor blev adjudantstabens arkiv som nævnt anvendt. Endvidere havde
Dronningens Håndbibliotek en billedserie, som viste Christian VIII’s besøg i forskellige
unavngivne købstæder. Disse findes i kopi på Det kongelige Bibliotek 51 , men både Det
kongelige Bibliotek og Hoffets reproduktionspriser har desværre forhindret, at disse
optræder i bilagene.
Det kongelige Bibliotek
En del kilder kan findes i Det kongelige Biblioteks håndskriftafdeling. Den vigtigste var en
rejsedagbog over Frederik V’s Norgesrejse i 1749. Denne kilde er uundværlig, idet
rådstuearkiverne var sparsomme med oplysninger, og da der i denne periode kun findes
Kjøbenhavnske Danske Posttidender (KDP), som nærmere omtaler Frederik V’s rejser. 52
Kilder (publicerede)
Aviser, erindringer, dagbøger og billeder
Den mest gennemgående kildetype er aviserne, idet disse er anvendt ved alle tre kongers
rejser. Hos Christian X er aviserne hovedkilden, mens aviserne hos Christian VIII og
Frederik V er brugt som supplerende kilder.
Erindringer og dagbøger spiller også en rolle ved alle tre konger. 53 Belysningen af
Frederik V er svagest repræsenteret i denne kategori, som hovedsagelig bygger på Molktes
erindringer og Dorothea Biehls kommentarer om hoffet i 1700-tallet. Til Christian VIII
findes et væld af publicerede dagbøger og erindringer. Først og fremmest må kongens egne
dagbøger fremhæves som en helt fantastisk kilde til købstadsbesøgene. Derudover findes
der Kniplingskræmmer Jens Wulff, H.C. Andersen og Kielerprofessoren Paulsens
dagbøger, der omtaler kongebesøg. Dagliglivet ved hoffet belyses i Traps og hofdame Von
49 Jf. s. 45 og 49f
50 Bilag 61
51 "Erindringer fra Kong Christian VIII’s Regeringstid. Tegninger af P. C. Klæstrup". Dronningens
Håndbibliotek. Efter fotografisk kopi i Det Kgl. Bibliotek, Kort- og Billedafdelingen.
52 Jf. note 120. Efterfølgende er Kjøbenhavnske Danske Posttidender/Berlingske Tidende (KDP)
53 De følgende bøger kan alle findes i litteraturlisten under publicerede kilder.
13

Rosens erindringer. Erindringer om hoflivet under Christian X 54 er også udgivet, men disse
omtaler desværre ikke købstadsbesøg. Derimod er Arveprins Knuds erindringer anvendt.
Disse er ikke benyttet til at belyse købstadsbesøgene, idet aviserne blev vurderet til at være
en mere præcis kilde. Derimod er arveprinsens erindringer uundværlige til informationer,
som ikke har kunnet findes andre steder pga. hoffets forsvundne arkivalier. ’Almindelige’
menneskers erindringer om Christian X findes også, men de fundne må siges at være
sparsomme med informationer, som ikke også findes i aviserne. 55
Endelig er forskellige typer billeder anvendt. For Frederik V drejer det sig om
kobberstik af søofficeren Grønvold, og Christian X’s besøg er belyst igennem de mange
fotografier fra aviserne. Billeder af Christian VIII’s købstadsbesøg er kun svagt
repræsenteret – dog er enkelt malerier og tegninger fundet. 56
Metodiske problemer
Emnets geografiske og temporale afgrænsninger medfører visse problemer. For det første
har undersøgelsen af monarkens besøg i Nørrejylland og Slesvig-Holsten det åbenlyse
problem, at regenten ikke er konge i hertugdømmerne, men derimod hertug. 57 Dvs. at
kongen reelt var ligeværdig med Slesvig og Holstens andre hertuger, men samtidig også
’den første blandt ligemænd’. Dog blev de danske monarker omtalt som kongen af
indbyggerne i hertugdømmerne 58 , og modtagelserne her adskilte sig ikke fra dem i
Nørrejylland. Dermed er kongens hertugelige status ikke skønnet at være et problem i
forhold til den brede befolkning.
Det andet metodiske problem angår byernes forskellighed. Kongens aktiviteter i
forbindelse med købstadsbesøgene er underlagt byens karakter. F.eks. kan kongen ikke
indtræde i rollen som militærets øverstbefalende, hvis byen ikke huser en garnison.
Derimod kan fravælgelsen af en garnison have en betydning, om end den må ses i en større
sammenhæng. Derfor er det blevet prioriteret at sikre repræsentativiteten ved at undersøge
samtlige rejser i regeringsårene og et stort geografisk område, så uregelmæssighederne
ikke får overvægt.
For det tredje bør den politiske situation ikke underkendes. F.eks. vil forestående
krig påvirke især de enevældige kongers opgaver. For derfor at undgå et for stort fokus på
54
Jensen 1978 og Stub 1998
55
Boysen 1983 s.69-72, From 1999 s.37
56
Ibid. Også Hist. bl. 1831-47 kuvert 2 kvartformat "Die Einfahrt des Königs von Dänemark bei seinem
Besuch in Hamburg d. 10. Sept. 1845". Intet accessionsnr. Desuden D&O1 s.112 og 226.
57
Henningsen 1999 og 2000 a+b overser denne kendsgerning.
58
Porskrog Rasmussen 2005 s.79f og 83
14

de militære forpligtelser, udfyldte alle de valgte konger deres positioner i fredstid, om end
stærke spændinger trak op under Frederik V og Christian VIII, og Danmark stod ’i kanten’
af verdenskrigen 1914-1918 under Christian X. 59
For det fjerde havde kongens personlighed naturligvis indvirkning på
købstadsbesøgene. F.eks. var Frederik VI meget interesseret i militæret, og tropperevyer og
inspektioner derfor stor plads hos denne konge. 60 Selvsagt bør der tages højde for
personlige interesser i materialet.
Kildeudsagnene til kongemodtagelserne må ikke opfattes som værende dækkende
til befolkningens homogene opfattelse af kongemagten. 61 Modtagelserne må til en vis grad
anskues som byens ’officielle’ ansigt. Blandt byens indbyggere har der sandsynligvis været
både folk, som var mere ligeglade og kritiske, end det officielle billede tillod. Pga.
manglende kilder bliver dette element (desværre) ikke behandlet i specialet. Ligeledes bør
det nævnes, at mange af de anvendte hyldesttyper i deres udformning er ukritiske. En
æresport, flagning og illuminationer kan ikke udtrykke kritik af kongemagten. Undladelsen
af en sådan hyldest kunne tolkes som en kritik, men også som ligegyldighed eller
uforberedthed (som ved Christian X’s impulsive besøg). 62 Ligeledes nævner kilderne kun
sjældent manglende oppyntning, og dermed bliver de kritiske indstillinger til kongemagten
ikke behandlet.
Det er specialets tese, at befolkningens hyldest viser forventningerne til
kongemagten, og analysen koncentrerer sig derfor om symbolikken i æresporte,
illuminationer, flagning mv. Vurderingen af hyldestens symbolske indhold er et usikkert
forehavende, hvor selv de håndgribelige elementer kan tolkes i flere retninger. Denne
flygtighed er forsøgt minimeret gennem brug af specialstudier og sammenstillingen af det
symbolske indhold med generelle samfundstendenser. Alligevel medfører den individuelle
forståelse af symboler, at de fundne tendenser ikke kan siges at dække hele befolkningen
hele tiden.
Specialets form medfører også metodiske problemer. Nedslagsformen gør, at det
ikke endeligt kan bestemmes, hvornår der forekommer ændringer i hyldesten, og i hvilket
omfang og med hvilken spredning dette skete. Den geografiske afgrænsning betyder, at
områdernes vægtning er uensartet. F.eks. besøgte Christian X aldrig de tidligere danske
59
Da Christian X ved grundlovsændringen 1920 får fjernet sin formelle ret til at erklære krig og slutte fred, er
Danmarks besættelse i 1940 ikke skønnet et metodisk problem. Adriansen 2003 1 s.77
60
Henningsen 2000b s.28ff
61
Burke 1992 s.10 og 125
62
Grundet pladsmangel er avisernes navne i det følgende blevet forkortet. Se forkortelsesliste s. 101ff. HD
29/9 1920 s. 1, ÅST 12/7 1913 s.1
15

områder i Tyskland. Denne skævhed er dog svær at undgå med så stort et tidsspænd, som
dette speciale dækker.
I det følgende har jeg valgt at omtale købstæderne ved deres nuværende navn
samt at bruge moderne retskrivning for at lette læsningen. Idet der ikke findes en dybere
behandling af emnet, har jeg valgt at understøtte mine argumenter med citater fra kilder.
Disse er dog i modsætning til byernes navne citeret uden moderne retskrivning og
forbedret sprog.
16

Kongen: Mellem funktion, symbol og menneske
Når man indledningsvis kigger på den danske historiske litteratur, som beskæftiger sig
indgående med de danske konger under enevælde og konstitutionelt monarki 63 , kan man
godt fristes til at tro, at der ikke er nogen form for ordnende præmis mellem de enkelte
konger. Hver enkelt konge bliver beskrevet ud fra personlighed, og den eneste
sammenhæng med forgængeren er deres slægtskab. Denne synsvinkel er for ensidig og
problematisk i forhold til specialets problemstilling, da kongemagten kommer til at fremstå
fragmenteret og modsætningsfyldt på trods af sin kontinuerte plads i den danske stat.
Det følgende afsnit vil derfor argumentere for, at kongemagten rækker videre end
blot individet på tronen. Kongemagten kan opdeles i tre hoveddele 64 : de praktiske
funktioner, en symbolsk betydning og personen, som udfylder disse roller. Elementerne
funktion og symbol rækker ud over det enkelte individ, idet de indskriver sig i en
tradition. 65 Dog er hverken kongens funktioner eller symbolske rolle statiske, hvilket åbner
op for en vis aktørudfyldning. Især under enevælden, hvor magten principielt kun lå i
majestætens regi, var funktionerne meget afhængige af individet på tronen. Funktion,
symbol og menneske vil i det følgende blive relateret til det weberske magt-begreb, og
derefter appliceret på kongens aktiviteter i købstæderne.
Webers magtbegreb er yderst velegnet til belysning af kongemagten 66 , idet
Webers opdeling i Macht og Herrschaft både kan bruges på statsmagten som institution,
men også på individers magt. Dette passer afspejler præcist den enevældige konge, som
både var statsmagten og en personlig magt. Weber står i modsætning til nyere
magtteoretikere såsom Foucault, Gramsci og Giddens, som fokuserer på et mere
uhåndgribeligt og ’upersonligt’ magtbegreb i forhold til ideologier, strukturer, diskurser
og institutioner. 67 Denne tilgang er uanvendelig i dette speciale, da enevoldskongen i
købstaden netop repræsenterer den personlige magtudøvelse og ikke i en ansigtsløs
63 Adriansen 1 2003, Bjørn 2001 og Bramsen 2002 1 og 2. Især undrer det, at Adriansen ikke beskæftiger sig
mere teoretisk med kongemagtens overordnede, ikke-individuelle (nationale) symbolske roller.
64 Bemærk at denne opdeling står for min regning.
65 I dansk forskning har kun Olden-Jørgensen 2003 s.8 blik for, at skabelonen ”konge” påvirker individets
muligheder. Den internationale forskning fokuserer på ”the king’s two bodies”, se Burke 1992 s.9, Cannadine
1987 s.5 og Hayden 1987 s.10ff, Duindam 1994 s.108. Denne teori er fravalgt, da den kan opdeles i
heranvendte undergrupper, der nuancerer kongemagten yderligere.
66 Weber er ofte brugt i undersøgelser af kongemagten; eks. Krüdener i Duindam 1994 s.25, Geertz 1977
s.150ff og i dansk regi Olden-Jørgensen 1997 s.239ff. Dog begrunder de ikke, hvorfor Weber er særlig
anvendelig.
67 Se Lindgren 2005 s.331-350, Kaspersen 2005 s.430-46 og Månson 2005b s.150-3
17

institution. Webers magtbegreber er idealtyper. Dvs. at de ikke optræder i deres ’rene’
form i den historiske virkelighed, men netop deres ’renhed’ gør dem brugbare i forhold til
det lange tidsspænd, som specialet arbejder med.
Kongen som funktion
Enevældens indførelse i 1660 gjorde kongen til den øverste leder af kirken,
administrationen og hæren. 68 Han var også formelt statens øverste dommer, men efter
enevældens indførelse forsvandt kongernes deltagelse, og bureaukratiseringen tog over. 69
Den danske enevælde havde formelt den mest udstrakte magt i Europa 70 , men i realiteten
blev den personlige enevælde hurtigt en umulighed, selvom kongen altid havde formel ret
til at foretage afgørelserne 71 .
Som leder af kirken, militæret og administrationen kunne kongen påvirke udviklingen
på tre forskellige måder.
1. Igennem udnævnelsesretten: ved at vælge de forskellige embedsmænd, gejstlige og
officerer og hermed indirekte påvirke udviklingen.
2. Igennem lovgivning
3. Igennem sin voldsdominans - gennem ’politi-instanser’ og i yderste konsekvens
ved brug af hæren.
Igennem sidstnævnte punkt besad majestæten i klassisk Webersk forstand Macht - i
betydningen ’voldsdominans’. 72 Jeg mener dog, at det er givtigt at udbygge Webers
Macht-begreb til at omfatte til kongens funktioner generelt. Ifølge Weber er Macht ”…
muligheden for at påtvinge andres adfærd en egens vilje”. 73 Jeg har valgt en bred
fortolkning af dette begreb, således at Macht også omfatter frygt for fysiske eller
økonomiske repressalier 74 . Dette betyder, at begrebet Macht også kommer til at omfatte
kongens lovgivning og udnævnelsesretten, idet regenten her kan påvirke andres adfærd
efter eget ønske. Under købstadsbesøgene var kongens Macht-iscenesættelse dog
begrænset til udnævnelsesretten og til inspektioner af hæren.
68
Kongen havde siden middelalderen været lovgiver, dommer, skatteinddriver og leder af militæret. Det nye
var, at denne forpligtigelse ikke skulle forvaltes i samråd med rigsråd, og han ikke var hæmmet af en
håndfæstning. Forvaltningshistorie bd. 1 2000 ved sammenligning af Olesen 2000 s.4ff, Ladewig Petersen
2000 s.54ff, Jespersen 2000 s.149f, Lind 2000 s.160ff og Feldbæk 2000 s.232ff et passim.
69
Tamm og Johansen 1992 s.73 og 83
70
Bjerre Jensen 1987 s. 13, Feldbæk 2000 s. 232 og ibid. 2003 s. 108
71
Feldbæk 2000 s.233, Knudsen 1993 s.26
72
Macht har ingen snæver definition, og der hersker i Webers forfatterskab uklarhed over, om Macht kun er
lig fysisk pression, eller om økonomisk pression også tilhører denne kategori. Swedberg 2005 s.64f og 205
73
Weber 2003 s.48, Månsom 2005 s.100
74
Inspireret af Olden-Jørgensen 1997 s.239
18

På trods af betydelige ændringer i samfundet fra enevældens fødsel til dens fald,
forandredes kongens praktiske funktioner ikke under enevælden. Både i 1660 og i 1848 var
kongen formelt leder af administration, kirke og hær, og igennem denne ret besad han
Macht. Det konstitutionelle monarkis betingelser var dog betydelig anderledes end
enevældens. Det vil blive behandlet i et særskilt afsnit i hovedafsnittet om Christian X, da
en udredning på nuværende tidspunkt alligevel vil være glemt, når Christian X skal
behandles.
Kongen som symbol
Symboler og ritualer er nært beslægtede, idet ritualer kan anses for symbolske handlinger.
Begge har betydning for kongemagten, idet kongelige personer også til en vis grad henter
deres symbolske betydning fra de store ritualer. 75 Det følgende vil behandle majestætens
symbolske roller og undersøge betydningen af ritualer og iscenesættelse for kongens magt-
og legitimeringsmuligheder; naturligvis med vægt på iscenesættelsen i købstæderne.
Staten og landsfaderen
Før kongen som symbol kan behandles, må det først præciseres, hvad symboler dækker
over. Ifølge Adriansen sammenfatter symboler en mening, og giver på den vis udtryk for
kollektive forestillinger. 76 Symbolet henviser altså ikke alene en genstand, men til alle de
tilknyttede forestillinger. Derfor skal symbolet ”konge” forstås som blandingen af
kongemagtens funktioner, symboler, historie og traditioner. 77 Herigennem kommer
symboler ofte til at besidde en emotionel kraft, som påvirker beskuerens følelsesliv 78 .
Forståelsen af symboler kompliceres af, at der ofte er flere muligheder for symbolets
tolkning 79 , og at symboler kan dække over forskellige betydninger for forskellige
mennesker.
Kongen har to hovedroller i forhold til hans symbolbetydning: stat og
landsfader. 80 Overraskende har ingen behandlet disse symbolske roller løsrevet fra de
enkelte konger; ikke engang Adriansen, som ellers beskæftiger sig med nationale
75 Hayden 1987 s.5f. Snickare 1999 s.11
76 Adriansen 2003 1 s.30
77 Hayden 1987 s.1f
78 Snickare 1999 s.11, se også Muir 2005 s.2
79 Adriansen 2003 1 s.30-35.
80 Enevælden blev også påhæftet andre symboler, hvilket vil blive behandlet de relevante steder i analysen.
19

symboler. 81 Derfor er følgende baseret på både historisk, antropologisk og sociologisk
litteratur.
Ifølge Bøggild Johannsen har mennesket behov for at sætte ansigter på abstrakte
begreber 82 . Dette sker også i forbindelse med kongen. Solkongen Ludvig XIV udtalte:
”L’etat, c’est moi”, og symbolsk er det også sandt for kongen. Han er symbolet på staten 83 ,
om end han under enevælden var staten, idet han i princippet havde ansvaret for alle
samfundets hovedfunktioner. Kongens personificering af staten er den tydeligst
vedvarende af kongens symbolske rolle. Dog fandtes frem til enevældens afløsning også en
anden vigtig betydning, som fik betydning for kongens funktioner under købstadsbesøgene
– kongen som landsfaderen. 84 I denne opfattelse ansås majestæten som den kærlige fader,
der passede på undersåtterne. Staten blev lig med hjemmet, hvor patriarken regerede
enevældigt, men mildt og retfærdigt. Denne forestilling om kongen som landsfader havde
vigtige konsekvenser for enevælden. Befolkningens fornemmelse af, at de kunne henvende
sig direkte til kongen f.eks. gennem supplikkerne var med til at fastholde kongens
legitimitet. 85
Ritualer og ceremonier som magtiscenesættelse 86
Kongen som symbol kompletteres af symbolikken i rituelle handlinger. 87 Dvs. at
majestætens symbolske roller som personificeringen af staten og landsfaderen bliver
forstærket i ritualerne. Dette forklarer delvist, hvorfor kongemagten var (og er) præget af et
stort antal ritualer – både i hverdagen gennem det formaliserede dagligliv ved hoffet og
ved større begivenheder såsom salving og begravelser. 88 Ritualer kan læses som en
synliggjort idealiseret verdensorden. Ifølge Venborg Petersen skaber ceremonier ikke alene
status, men også konsensus om, hvordan verden er og burde hænge sammen. 89 Både
befolkning og konge optræder her i idealiseret form, hvilket betyder, at der ud af
købstadsbesøgenes ritualer kan udledes kongemagtens og befolkningens selvforståelse og
verdensbillede. Derfor er købstadsbesøgene anvendelige til at belyse overensstemmelsen
81
Ibid. s.110 nævner kun, at kongen er et symbol på statsmagten, men ikke hvad konsekvensen er for
opfattelsen af kongemagten. Ibid. s.76 og 103. Hayden 1987 s.1
82
Bøggild Johannsen 2004 s.105
83
Ibid.
84
Denne (lands)faderrolle findes også i andre kulturer, se Cannadine 1987 s.286. Landsfadertanken går
tilbage til Luther, Korsgaard 2004 s.39f. Bregnsbo 1997b s.250
85
Bregnsbo 1997a s.222ff
86
Se Langen 2002 s.18ff behandler de forskellige forskningstraditioners brug af disse begreber. Her bruges
begreberne dog synonymt.
87
Snickare 1999 s.11
88
Henningsen 2000a s.23-77, Bøggild Johannsen 2004 s.89-122
89
Venborg Petersen 2005 s.203f
20

mellem befolkningens forventninger til kongemagten og dennes selvforståelse. Kort sagt
handler ritualer om iscenesættelse af magt, status og den ønskelige verdensorden.
I 1700-tallet var samfundets elite meget bevidste om sammenhængen mellem
iscenesættelse, ritualer og magt 90 , og ritualerne var en nødvendig del af kongens
fremtrædelse. Denne iscenesættelse var naturligvis størst i residensstaden med arkitektur,
kunst og store ceremonier 91 , men det er dette speciales argument, at købstadsbesøgene
også kan ses i denne kontekst. Efterhånden mistede kongemagten og resten af samfundet
fokus på ritualernes betydning for magten, men de rituelle elementer i købstadsbesøgene
bestod igennem traditionen. Hermed blev magt og statusformidlingen i ritualerne fastholdt,
om end de i mindre grad fungerede på det bevidste plan.
Iscenesættelse igennem symbolske roller og ritualer repræsenteres af det andet
weberske magtbegreb - Herrschaft. 92 Herrschaft indebærer frivillig underkastelse, fordi
individet overbevises om kongens ret til magten – f.eks. gennem ritualernes fremstilling af
kongen som ophøjet. 93 Idet befolkningen overbevises om retten til magten, har Herrschaft
indbygget legitimitet. Selvom Herrschaft ved første øjekast kan virke mindre
gennemslagskraftig end Macht, bør dette element ikke undervurderes. Olden-Jørgensen
taler ligefrem om, at Herrschaften ”… er et forsøg på at maksimere magten, ja måske
ligefrem på at kompensere for de reelle ”Macht”-midlers begrænsede udstrækning.” 94
Ifølge Weber er Herrschaft desuden kendetegnet ved, at den underlegne part også
får noget ud af deltagelsen i magtforholdet 95 . Hermed kan befolkningens jublende
deltagelse i kongemagtens ritualer ses som et vigtigt element i Herrschaft 96 . Den jublende
folkemængde kan forklares ud fra det andet centrale begreb nemlig ’symbolsk værdi’.
Dette begreb er udledt af Webers karisma-begreb, men uddybet og videreudviklet i 1965 af
Edward Shils i American Sociological Review. Også Shils bruger begrebet karisma, men da
dette reflekterer en personlig egenskab, bliver termen ’symbolsk værdi’ i stedet anvendt, da
denne alluderer påvirkning af omgivelserne, og ikke skaber forvirring i forhold til den
daglige betydning af ’karisma’. 97
90
Se Lünig 1720 s. 4a, Venborg Petersen 2005 s. 94, Snickare 1999 s. 12f, Burke 1992 s. 7
91
Erichsen 1999 s.29ff, Duindam 1994 s. 114
92
Det følgende bygger Olden-Jørgensen 1997 s.239-242
93
Weber 2003 s. 53, Parkin 2002 s. 74
94
Olden-Jørgensen 1997 s.241. Duindam 1994 s.133. Bemærk at Olden-Jørgensens brug af Macht
udelukkende henviser til volds/militær-monopolet.
95
Swedberg 2005 s.64, Parkin 2002 s.74
96
Snickare 1999 s.17
97
Også for at undgå sammenblanding med Webers typer af legitime herredømmer, jf. note 205
21

Ifølge Shils er symbolsk værdi uløseligt knyttet sammen med magt. Men også
velstand, livsstil og (især i tidligere tider) uddannelse kan give indehaveren symbolsk
værdi, idet dette også formidler forbindelse til magtcentret. Dette betyder, at magtfulde
positioner som f.eks. kongemagten automatisk får tilknyttet symbolsk værdi pga. deres
mulighed for at forandre samfundet, men også gennem deres rigdom og livsstil. 98 Endelig
medfører kongemagtens primordiale status også symbolsk værdi. 99 Magtfulde individer
får mest symbolsk værdi tilknyttet, men modsat status har symbolsk værdi en afsmittende
effekt. Jo mere blivende og tættere kontakt til indehaveren af magten, jo mere symbolsk
værdi får man selv og får derved hævet sin egen status – dvs. jo ”finere” bliver man selv.
Ifølge Shils er den symbolske værdi ikke primært underlagt personlige kvaliteter, idet disse
ikke direkte har noget at gøre med magten, som bliver tildelt. 100 Dette binder an til dette
speciales fokus på kongerollen frem for majestætens personlighed.
Derfra er det teoretiske skridt til købstadsbesøgene ikke så langt. Dem, som under
købstadsbesøgene, har mest og tættest kontakt til kongen, opnår en del af hans symbolske
værdi – simpelthen igennem ’closeness of association’. Mange delelementer under
kongebesøgene kan forklares ud fra teorien om symbolsk værdi. Når Demokraten ved en
kongemodtagelse bemærker,
Henvendte Landsfaderen et Par ekstra Ord til vedkommende, lyste Ansigtet op som en Sol, medens
Sidemanden stod grøn af Misundelse 101
kan denne beskrivelse tolkes, som at monarkens ekstra bevågenhed overfører mere
symbolsk værdi end til sidemanden, der blot modtog et håndtryk. Men begge modtager
mere symbolsk værdi end tilskuerne til dette ritual. Og endelig har tilskuerne fået mere
symbolsk værdi end dem, der blev hjemme. Med andre ord spredes symbolsk værdi som
ringe i vandet. 102 Dog virker den symbolske værdi kun, såfremt betragteren anerkender
indehaveren af den symbolske værdi som noget særligt. For kongemagten ligger dette dog
implicit i den privilegerede stilling i samfundet.
Mekanismerne i ritualernes magtiscenesættelse afslører, at iscenesættelser og
ritualer er dobbeltsidige. Langen bemærker, at ”… Kroningsritualet er ikke alene skabt af
kongemagten, det skaber også kongemagten” 103 . Dvs. at kongemagten ikke blot
98 Shils 1965 s.205, 207 og 209
99 Ibid. s.211
100 Ibid. 1965 s.209
101 DÅ 16/7/30 s.6,3
102 Symbolsk værdi kan også ’afsmitte’ på genstande: ved ”… Nissens Møbelfabriks Stand prøvede Kongen
[Christian X] en af Stolene – den bliver helt sikkert ikke billig, naar den skal sælges!” HBD 30/6/34 s.3,5
103 Langen 2002 s.17
22

planlægger ritualerne, men også får forstærket sin symbolske betydning igennem disse 104 .
Hermed er ritualerne med til at konsolidere kongens Herrschaft, og dermed bliver
gentagelser og genskabelser af ritualerne nødvendige for at fastholde Herrschaftens
legitimitet 105 .
Der er en tendens hos flere antropologer til at negligere tilskuernes betydning. 106
Men her mistes et vigtigt aspekt, for selvom ritualerne kan anses som magtforhold, hvor
”… ritualets udøvere er tildelt en magt, og at ritualets involverede deltagere er underlagt
en magt” 107 , så gør Langen ret i at fortsætte, at ”… deltagerne faktisk [besidder] en magt i
ceremonien; en magt til at forhandle og udvise modstand mod den givne ritualisering”. 108
Købstadens beboere er altså ikke umælende, men deltager ligeså aktivt i kongens besøg og
herunder i iscenesættelsen af kongemagten. På samme vis mister legitimeringen af
kongemagten igennem Herrschaft sin kraft, medmindre denne når helt ud til befolkningen.
Netop derfor behandler dette speciale det reelle møde mellem konge og folk, herunder
både befolkningens syn og forventninger til kongen og kongemagtens egen selvforståelse.
Kongen som menneske
Som nævnt 109 går dette speciale mod strømmen ved ikke at fokusere på monarken som
menneske. Specialet anlægger et mere abstrakt syn på kongemagten – bl.a. understøttet af
de weberske magtbegreber – for at klarlægge udviklingen i kongemagtens selvforståelse og
befolkningens forventninger. Undersøgelsen fokuserer på la longue duree frem for den
enkelte særlige hændelse. Dette har konsekvens for behandlingen af kongemagten.
Abstraktionen sker på bekostning af de individuelle træk ved de tre konger.
Men kongemagten er ikke en ansigtsløs institution. Det retoriske spørgsmål er,
hvornår man underlægger sig sin rolle, og hvornår man påvirker den? Problemet er, at
majestætens personlighed også påvirker opfattelsen af kongemagten, ligesom denne
opfattelse også influerer monarkens person. Der er tale om en synergi-effekt, hvor
personligheden forstærker kongens rolle og omvendt. Regenten kan ikke aflægge sin
royalitet; han er konge, selv når han helst vil være privatperson. 110
104 Snickare 1999 s.11
105 Duindam 1994 s.26. Quigley 2005 s.4
106 Hverken Bloch 1987, Duindam 1994, Muir 2005 eller Geertz 1977 kommer ind på modtagelsesaspektet.
107 Langen 2002 s.32. Smuts 1989 s.75f
108 Ibid. Snickare 1999 bemærker, at ”… människorna (…) är inte passive åskådare utan engagerede
deltagare…” s.8
109 jf. s. 17
110 Derfor er private rejser fravalgt, da skellet mellem konge og privatmenneske bliver for utydeligt.
23

Selvom fokus ikke ligger på kongens personlighed, kan det ikke undgå at have
betydning for, hvordan kongemagten bliver opfattet og naturligvis også opfatter sig selv.
Adskillelsen af menneske og rolle er et analytisk, men nødvendigt, redskab, som kan
hjælpe med til at tydeliggøre nogle generelle udviklingslinier i kongemagten. I det direkte
møde med kongen er personen, funktionen og symbolerne smeltet sammen til en - og det er
i individet, at Macht og Herrschaft inkorporeres og forenes. Forsimplet kan kongen som
funktion, symbol og menneske opsummeres ud fra følgende figur:
Funktion
• Administration
• Kirke
• Militær
Macht
- at kunne gennemtvinge sin
egen vilje på bekostnings af
andres gennem (angsten for)
fysiske eller økonomisk
repressalier, gennem
• Udnævnelsesret
• Lovgivning
• Voldsmonopol
Kongen
Menneske
Symbol
• Stat og landsfader
• Symbolsk værdi
• Ritualer
Herrschaft
- at give andre har lyst til at
følge ens vilje. Gøres vha.
iscenesættelse som landsfader
eller gennem ritualer.
Symbolsk værdi formidler
også Herrschaft.
Som argumenteret i ovenstående afsnit kan købstadsbesøg anskues som et sæt ritualer, der
skal forøge herskerens legitimitet. Selvom ritualer generelt formidler Herrschaft, så er
købstadsbesøg mere nuancerede, idet disse også kan formidle Macht. Dette gøres, når
kongen opfylder nogle af sine funktioner som bl.a. lederen af hæren og bruger sin
udnævnelsesret under selve besøgene. Derimod formidler regenten Herrschaft ved selve
de ritualiserede indtog og igennem det symbolsprog, der bliver anvendt.
Kongen i købstaden – tilpasning til empiri
Som nævnt spiller Macht og Herrschaft en rolle i kongens købstadsbesøg, men hvordan
hænger den sammen med empirien? Følgende skema skal anskueliggøre, hvornår kongen
udøver Macht og Herrschaft under besøgene i købstæderne.
Som det fremgår af skemaet, er der påsat en ekstra kategori i forhold til kongens
funktioner. Denne er benævnt Landsfader, idet majestæten indgår konkret i befolkningens
24

og egne forestillinger og personificerer denne symbolske rolle. Derimod er der ikke
opstillet en kategori for ritualisering, da hele besøget og dets elementer anskues som et
sammenhængende ritual.
Administration Militær Kirke Landsfader
Gennemgang af
regnskaber mv.
Samtale med
embedsmænd
Bese havne,
toldboder
Bese sprøjtehuse
og lignende
Bese
arrester/fængsler
Mønstring af tropper Bese kirker Pengeuddeling til fattige
Bese forsvarsværker -
volde & fæstninger
Bese borgervæbninger
Officerers rapportaflæggelser
Overvære øvelser
Gudstjenester
Indvie biskopper
mv.
Gejstliges rapportaflæggelser
Bese fattiggårde
(Natur)katastrofer og
krisesituationer
Bese skoler, sygehuse,
sindssygeanstalter
Bese mindesmærker og
historiske steder
Interesse for indbyggeres
daglige liv
Udnævnelser Udnævnelser Udnævnelser Kultivering af naturen
Kongens funktioner = Macht Symbol =Herrschaft
Skemaet er et analytisk værktøj, som skal hjælpe med at adskille kongens roller. Det bør da
heller ikke overses, at kongen kan deltage i flere roller på én gang. F.eks. beså Frederik V i
1748 to faldefærdige kirker i Odense og befalede deres istandsættelse 111 . I denne situation
bliver spørgsmålet, om kongen optrådte som kirkens øverste hersker, eller som den kærlige
landsfader der ønskede gode forhold for undersåtternes kirkegang. Af hensyn til
overskueligheden falder en sådan situation kun under én rubrik i skemaet, om end det vil
blive pointeret i analysen, at kongen indgår i flere roller.
Én aktivitet volder dog kategoriseringsproblemer - skolebesøg. Dette skyldes, at
der var mange typer og niveauer af skoler igennem hele perioden – rytterskoler, borger- og
almueskoler, latinskoler, friskoler osv. Desuden lå ansvaret for disse i forskellige regi til
forskellig tid. 112 Især er det problematisk, at skoleloven af 1814 henlagde tilsynet til
skolekommissionerne, som ikke hørte under byens styre. 113 Derfor lægges skolebesøg
under kongens landsfaderlige aktiviteter, da denne betegnelse er den mest dækkende.
111 Wad 1924 s.148 og 153ff
112 Haue m.fl. 1986 s.13ff
113 Ibid. s.17
25

Selvom de tre første kolonner hører blandt kongens funktioner, er det som nævnt
blot en analytisk adskillelse. Derfor hører de praktiske funktioner i virkeligheden også ind
under kongens magtiscenesættelse. Derved bliver det i realiteten svært at adskille Macht og
Herrschaft fra hinanden, men som allerede nævnt er det et analytisk greb, som skal hjælpe
ned til de dybere lag af kongemagtens og befolkningens ritualer og dermed afsløre deres
opfattelser af hinanden.
26

Frederik V – den fordrukne landsfader
Kilderne til Frederik V’s rejser
Kilderne til Frederik V’s rejser er svingende både af omfang og af kvalitet. Det besøg, der
findes flest kilder til, er Frederik V’s rejse til Norge gennem Danmark i 1749. Dette
skyldes, at der er bevaret en rejsedagbog fra kongens følge, samt at søofficeren Grønvold
gjorde stik på rejsen - sandsynligvis med det formål at lave et pragtbind, som også
Christian VI lavede i forbindelse med sin Norgesrejse i 1733 114 . Grønvolds tegninger er
meget detaljerede, om end de af ukendte årsager stopper ved Randers. Disse tegninger
giver et indblik i kongemodtagelserne og viser detaljer som f.eks. æresporte og
illuminationer. Grønvold er hovedkilden til befolkningens modtagelse af kongemagten, da
de skriftlige kilder kun behandler byens udsmykning i begrænset omfang. Da der ikke er
fundet andet billedmateriale af byernes udsmykning, giver dette et problem i forhold til
repræsentativiteten, idet analyserne bygger på de få stik af udsmykningen. Men da de
skriftlige kilder omtaler detaljer på andre byers æresporte, som også findes på Grønvolds
stik, er det formodet, at de stukne æresporte er tidstypiske, og at der deraf kan udledes
noget generelt om befolkningens kongeopfattelse.
Den anden brugte kildetype er hofmarskallatets arkiver, der hovedsagelig består af
lister og huskesedler. Disse lister er hovedkilderne til kongens rejseruter, følge og
indkvartering. Disse er normative, idet de naturligvis ikke tager højde for uforudsete
hændelser, såsom kongens sygdom i 1748, som forhindrede ham i at tage hele vejen til
Oldenburg og Delmenholst. 115
En af de mest detaljerede kilder er rejsedagbogen for Frederik V’s Norgesrejse i
1749, som måske skulle have fungeret som tekst til Grønvolds stik. Denne rejsedagbog
forefindes i to forskellige udgaver. Den ene findes i Kallske Samling 116 , mens den anden
stammer fra Ledreborg-samlingen på Det kgl. Biblioteks håndskriftsafdeling. 117 De to er
stort set identiske 118 , og derfor er udgaven fra Kallske samling konsekvent benyttet, da den
har sidetal, så henvisningerne lettes. Idet rejsedagbogen sandsynligvis blev skrevet med
114 212 Overhofmarskallatet (OHM) 4 -I.K. 1.d
115 Wegener 1870-72 s.149
116 Kallske Saml. No. 226 (Fol): Materialer til en Beskrivelse over Frederik V’s Reise til Norge 1749.
117 Ledreb. 409 2 o (Fol): Relation om Kong Frederik V’s rejse til Norge maj-juli 1749
118 Når de to renskrevne udgaver sammenlignes, er der kun enkelte afvigelser i sproget – ofte forbedret i
udgaven fra Kallske samling, som tilsyneladende er den nyeste. Desuden findes der en ekstra oplysning i
udgaven fra Ledreborg, Ledreb s. 2 (fraregnet forsiden).
27

offentliggørelse for øje, er denne et levn til, hvilke aktiviteter kongemagten ønskede at
fremhæve: med andre ord skal rejsedagbogen sandsynligvis ses som magtiscenesættelse på
linie med indtogene.
Rådstuearkiverne er blevet undersøgt for også at få befolkningens synsvinkel på
forberedelserne, dog med meget svingende udbytte. På landsarkivet i Viborg blev
kæmnerregnskaber, rådstueprotokoller og magistratens/rådstuens indkomne breve
undersøgt, men med meget varierende resultat pga. de uensartede lokale rutiner og den
forskellige vægt, som byerne lagde på kongens besøg. Mest givende var regnskaberne,
men de tilføjede desværre ikke meget ny viden til udsmykningen og de andre
forberedelser. De giver dog et billede af, hvilke elementer byerne lagde vægt på i
modtagelserne. Aabenraa landsarkiv havde forbavsende lidt bevaret fra de sønderjyske
købstæder. Fra Landesarchiv Schleswig-Holstein fandtes nogle beskrivelser af
forberedelser til kongens komme i 1748, og på Stadtarchiv Schleswig viste Kämmereirechnungen
119 lidt om udgifterne i forbindelse med Frederik V’s besøg. Mest interessant
var et ”Lob-gedicht” fra den lokale byfoged i Slesvig.
Endelig udkom Kjøbenhavnske Danske Posttidender(KDP) for første gang i
1749 120 , og rapporterede kongens rejse til Norge tæt. 121 Købstæderne indsendte
beretninger om kongens færd igennem landet, og artiklerne er derfor levn til, hvad
befolkningen lagde vægt på ved kongebesøgene. KDP er især anvendt til at belyse Frederik
V’s rejser efter 1749, da disse er svagest repræsenteret iblandt de øvrige kilder. Den store
kildemængde omkring Norgesrejsen i 1749 betyder da også, at fokus især vil blive rettet
mod denne rejse, om end det vil søges godtgjort, hvorvidt begivenhederne også gjorde sig
gældende for de andre rejser.
Hvor kom kongen?
Frederik V tog på otte større rejser i sin regeringstid og dækkede hovedparten af rigets
kernelande. Der gik dog to år, fra han blev konge, til han tog på den første store rejse i
1748. Denne gik mod hertugdømmerne og skulle være nået til Oldenburg og Delmenhorst
– desværre forhindrede sygdom Frederik V at gennemføre. 122 Året efter tog kongen på sin
119
Disse svarer til de danske ’kæmnerregnskaber”, jf. kildeliste. Raunkjærs Konversations Leksikon bd. 7
s.430
120
Se baggrunden for aviserne i Fjord Jensen 2000 s.221f & Søllinge 1989 s.104f. Der fandtes andre aviser i
perioden, f.eks. ’Kiøbenhavns Kongelige allene privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger’
(https://www.statsbiblioteket.dk/soeg/aviser/) og i hertugdømmerne ’Reichs Post-Reuter’ og ’Altonaischer
Mercurius’, men da deres fokus på kongerejser er begrænset, er de ikke anvendt.
121
Jf. kildeliste.
122
Frederik V kom kun til Altona. Wegener 1870-72 s. 149
28

velbelyste Norgesrejse, om end vejret var for dårligt til at gennemføre turen, og derfor ikke
kom længere end Oslo (Kristiania). 123 I 1750 blev resten af kongeriget besøgt med en
rejse ned over Lolland og Falster, Sydfyn og det fynske øhav. De sidste fem rejser gik atter
til hertugdømmerne i 1754, 1756, 1759, 1760 og 1762. 124
Som det fremgår af kortene, besøgte Frederik V ikke hele riget. Det nordvestlige
Jylland, Bornholm, Færøerne, Island og Grønland blev ikke besøgt, mens rundrejsen i
Norge som nævnt blev stærkt forkortet. Det fremgår af kongens rejseruter, at vægten blev
lagt på de befolkningsrige egne. Dette skyldes, at der var mest brug for kongens øverste
myndighed indenfor militær, administration og kirkevæsen her. Desuden fokuserede
Frederik V på hertugdømmerne. Dette var der sandsynligvis flere årsager til. For det første
var hertugdømmer den rigeste og mest veludviklede landsdel i riget. 125 For det andet var
hertugdømmerne udsatte for angreb, idet de grænsede op til kontinentet, som var præget af
adskillige krige i midten af 1700-tallet. 126 Tilmed betød de indviklede arveforhold i
Holsten, at den danske stat pludselig kunne blive truet med krig fra stormagterne, som det
f.eks. skete under den russiske zar i 1762. 127 Kun ved hjælp af en blanding af held,
neutralitet og alliancer holdt Danmark sig uden for de mange europæiske krige i disse
år 128 , men alligevel var det vigtigt at bese rigets næststørste garnison i Rendsburg. Og
endelig skyldtes rejserne til hertugdømmerne familierelationerne her. Frederik V’s morbror
sad f.eks. som statholder på Gottorp slot, og Frederik V’s datter boede i området. 129
Kongens følge
I 1700-tallet bør kongens følge ikke kun ses som praktisk foranstaltning for at opretholde
kongens vante levestandard. Majestætens eskorte må også ses som iscenesættelse, hvor
hoffet og følget var med til at forøge kongens prestige overfor den brede befolkning. 130
Dette var en fortsættelse af den middelalderlige ide, hvor størrelsen på følget direkte
afspejlede herskerens status, og demonstrerede hans autoritet over andre. 131 Med andre ord
har det store følge forøget majestætens Herrschaft. Antallet af personer i kongens følge
123
Westengaard 2004 s.102, Feldbæk 1998 s.34f
124
Bilag 1-8
125
Feldbæk 2005 s.205
126
F.eks. den Østrigske Arvefølgekrig 1740-48 og 7-årskrigen (Koloni-krigen) 1756-63. Feldbæk 2003
s.200ff
127
Feldbæk 2005 s.210f og 311ff
128
Ibid. s.284-317
129
Henningsen 2000b s.13
130
Duindam 1994 s.27
131
Smuts 1989 s.70
29

svingede mellem 160 og 250 132 . Alene antallet af mennesker – og sikkert også længden af
kolonnen af vogne - understregede, at det var landets højeste person, der kom på besøg.
Kongens følge viser samtidig vigtigheden af kongens funktioner. Der medfulgte
minimum 1 embedsmand fra de vigtigste kancellier på alle rejserne. De fire vigtigste var
Danske Kancelli, Tyske Kancelli, Krigskancelliet og Rentekammeret 133 . Størrelsen på
kancelliet afhang selvfølgelig af turen og af omstændighederne. Således var Tyske
Kancelli altid større, når rejsen gik til hertugdømmerne end til andre dele af riget. 134 Det
samme gjaldt Krigskancelliet i 1749 og 1762, hvor Danmark var udenrigspolitisk
presset. 135
Ligeledes må antallet af personer til kongens opvartning og følgets forplejning
have imponeret; hofslagtere, hofkonditorer, mundskænk, vinkælder og køkken fulgte alle
med på rejsen. Ud over det imponerende antal, som i en mellemstor dansk købstad lagde
mellem 8 % og 16 % til byens indbyggertal 136 , betød det også, at byens indbyggere efter
stand kom i direkte kontakt med kongens følge, idet alle disse mennesker havde brug for
indkvartering. Hoffet blev dermed mennesker frem for et fjernt begreb.
Indkvarteringen
Kongens store følge skulle have husly på rejserne. Dette blev klaret ved lokal indkvartering
i de besøgte byer, hvis byen ikke havde et kongeligt slot som f.eks. Koldinghus. Hoffets
hierarki blev afspejlet i købstadens, således at de fornemste personer i købstaden husede
kongen og hans nærmeste rådgivere. Men der blev også sørget for et vist mål af fællesskab,
idet hofbageren naturligvis skulle bo hos bageren i Randers i 1749, og kælderskriveren
kom til at bo hos Rendsburgs skrivemester i 1762. 137 Kongens ophold i byen ved byens
egne indbyggere har gjort meget for at mindske befolkningens følelse af afstand til
kongemagten.
132
Bilag 9-13
133
Bonderup 2000 s.185f. Egentlig var der fem kancellier, hvoraf Kommercekancelliet, som varetog
handlens interesser, ikke havde relevans for kongens funktioner og derfor ikke var medtaget på rejserne.
134
11 personer 1748, 22 personer 1760 og 20 personer 1762 mod 7 personer 1749 (rejsen til Norge) og 2
personer i 1750 (rejse ned over de danske øer). Bilag 9-13
135
11 personer i 1749 og 6 personer 1762 ift. de øvrige år, hvor Krigskancelliet kun mønstrede 3-4 personer.
Bilag 9-13
136
Tallet for kongens følge er fra 1760 (bilag 9-13), og indbyggertallet stammer fra Haderslev og Kolding,
som følget kom igennem på 1760-rejsen til hertugdømmerne. 1762 er fravalgt, idet Danmark var på vej i krig
med Rusland, og rejsen hermed ikke er repræsentativ. Indbyggertallet stammer fra 1769-folketællingen
(Haderslev 3141 indb. og Kolding 1510). Olsen 1943 bilag II.
137
VLA D.21 nr.349, 212 OHM 2- I.K. 1b (1762)
30

I Randers var der i 1749 stor interesse i at få lov til at huse kongens følge. I hvert
fald var der 35 logier i overskud, efter fordelingen havde fundet sted. 138 Denne store
interesse havde sandsynligvis flere årsager. For det første har nysgerrigheden sandsynligvis
spillet ind – ikke alene nysgerrigheden rettet mod kongens person, men alene at møde
hoffets folk, hvor begrænset deres kontakt med kongen end måtte være og høre nyt fra
København. For det andet har fordelingerne af hoffets folk været et spil om prestige og
magt internt i købstaden. Hele spørgsmålet om prestigen forbundet med at huse folk fra
hoffet er nøje forbundet med, at gæstgiverne dermed også fik andel i kongens symbolske
værdi. 139 Det samme gjaldt naturligvis modtagelsen af majestæten, hvor byens styre netop
fremviste deres symbolske nærhed til kongen 140 , hvilket sandsynligvis efterfølgende gav
en øget respekt i købstæderne.
Ægtkørsel 141
Købstaden kom også i forbindelse med kongens følge på anden vis, idet købstaden skulle
stille et vist antal heste og vogne til rådighed til turens næste etape. Langt det største antal
kilder i overhofmarskallatets samlinger drejer sig netop om koordineringen af vogne og
heste, og disse lægger streng vægt på de lokales pålidelighed. I hvert eneste brev til
købstæderne bliver det præciseret, at
… Magistraten udi kiøbstæderne (…) haver ufortrødent at foranstalte at de derudi anførte
Forspands Heste samt Borger og Bønder Vogne til de Tiider og paa de Steder (…) præciise og
ufeylbarlig vist og sikker møder for dend kongelige Suite fra Station til anden vel og upaaklagelig
at befordre. 142
Hoffets formaninger var åbenbart nødvendige for at sikre en problemfri rejse. Med andre
ord kan det argumenteres, at hoffet fungerede som en civiliserende instans. Denne tese,
fremført af Norbert Elias, går i korthed ud på, at hoffet satte sociale normer for god
opførsel, men at disse begrænsninger hurtigt blev internaliseret hos hoffolket. Derefter
havde hoffet samme funktion for resten af befolkningen, som ligeledes skulle opnå
selvkontrol og stabilitet. 143 Endvidere argumenterer Elias i en senere artikel, at fænomenet
koordinering også er et socialiserende element.
138
Hall 1986 s.98
139
Snickare 1999 s.17
140
Smuts 1989 s.72f
141
Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder bd. X definerer ægtkørsel som ”… vogntransporter, som
skulle ydes statsmagten (…) De æ., som tilkom statsmagten, bestod først og fremmest af kørsler for kongen
(age kongens fadebur), dronningen (føre dronningens folk og sølv kammer) og kongens børn og
embedsmænd, når de var på rejse.” s. 478
142
Holsten-rejsen 1760. 212 OHM 2 – I.K.1b. Brev af 24. maj 1760. Min udhævning.
143
Duindam 1994 s.160
31

”Like many other social skills, timing has grown into its present condition slowly… in reciprocal
conjunction with the growth of specific social requirements. Foremost among them is the need for
people to coordinate…” 144
Med andre ord kan hoffets fokus på præcision tolkes ind i Norbert Elias’ teori og ses som
civilisering af de brede masser. Disse skulle lære vigtigheden af stabilitet, koordinering og
selvkontrol.
Kongens aktiviteter i købstaden
”… mynstrede hds. Mayt. (…) Regimenter…” 145
En af kongens faste aktiviteter under rejserne var mønstringerne af hæren. Der er ingen
tvivl om, at militæret havde en vigtig plads i 1700-tallets danske rige. I forhold til antallet
af soldater blev Danmark kun overgået af Preussen set i relation til folketallet. For flådens
vedkommende var kun Storbritannien stærkere til søs end Danmark. 146 Dette afspejlede sig
også i kongens rolle som øverstbefalende over hæren og flåden. Alene på rejsen rundt i
Holsten i 1760 angiver KDP, at majestæten 8 hele dage og 4 eftermiddage ud af i alt 20
dage skulle holde manøvrer 147 - dvs. præcis halvdelen af tiden før tilbagerejsen. Også målt
i antal timer på en dag tog troppemønstringerne længst tid af alle kongens offentlige
aktiviteter i købstæderne. På 1749-rejsen tog mønstringen i Odense f.eks. 7 timer, dog
afbrudt af taffel. Desværre angives varigheden af de jyske mønstringer ikke i
rejsedagbogen. 148 Mønstringens natur var i sig selv tidskrævende, men det spillede også
ind, at Frederik V var interesseret i militæret. 149
Det er nærliggende at pege på udenrigspolitiske spændinger som baggrund for de
mange mønstringer. F.eks. var Norgesrejsen i 1749 præget af diplomatisk usikkerhed, idet
Danmarks foregående traktat med Frankrig var udløbet. 150 Både England og Frankrig var
derfor interesserede i at få Danmark på deres side ved en ny traktats indgåelse. Denne
udenrigspolitiske spænding kunne have udmøntet sig i en øget interesse fra Frederik V’s
side i militæret, men der var kun fire mønstringer i hele kongeriget på turen – som nævnt
langt mindre end f.eks. rejserne til hertugdømmerne. Hvad kan så forklare det mildest talt
144
Barnes 2004 s.63f
145
Kallske Samling No. 226 (Fol): Materialer til en Beskrivelse over Frederik V’s Reise til Norge 1749 s. 6
a+b. Da der kun er fortløbende numre på hver anden side, betegnes venstre side som xa, og den højre side
som xb. Følgende forkortet ”Kallske”.
146
Knudsen 2001 s.45
147
Kjøbenhavnske Danske Posttidender/ Berlingske Tidende, efterfølgende forkortet KDP 6/6 1760
148
Kallske 2b og 6af
149
Feldbæk 2003 s.216. Dog karakteriserer Feldbæk den som ’overfladisk’.
150 Feldbæk 2005 s.286f, 290f
32

hektiske mønstringsprogram, som ses nedenfor, som kongen lagde for dagen på rejserne til
hertugdømmerne?
Hs. Kongel. Majestet har behaget den 11 hujus at lade ved Vester-Ønfeldt, Livregimentet, Prins
Friderichs og det Falsterske passere Revue, hvilket og den anden Bataillon af Cronprindsens
Regiment, de 2 Batailloner af det Bornholmske, det Holsteenske og det Mønske giorde den 12
hujus. Den 13 tog Hs. Majestet Befæstningen i Rendsborg i høyeste Øyesyn, tilligemed de
Cavallerie-Regimenter, som havde ligget i Landsbyerne, ved Borgsted. Tropperne formerede et
Campement af 12 Batailloner og lige saamange Eskadroner. Samme Dag betragtede Hs. Majestæt
Fæstningsværkerne i Rendsborg, de nye opbygte Baraquer og øvrige Indretninger. (…) Den 18de
passerede Dronningens Regiment, det Siellandske, Oldenborgske og Nordenfieldske Revue, og den
19.de Cavallerie-regimenterne, det 2die Jydske og Holsteenske. Den 20de afgik Hs. og
Livregimentet Dragonerne, ligesom det og det Syndenfieldske Infanterie-Regiment, tiiligemed de
Aggerhuusiske og Oplandske Batailloner passerede Revue ved Landsbyen Quidborn. I Dag
passerer det sidste Corps af de i Holsteen forsamlede Tropper Mønstringen. 151
Noget kunne tyde på, at kongen havde anden gavn af mønstringerne end blot de snævert
udenrigspolitisk orienterede.
Frederik V opnåede igennem mønstringen af sine tropper to ting; for det første
demonstrerede han sig som den pligtopfyldende konge. Dette påvirkede naturligvis både
hans tropper, som fik et personligt og måske mere loyalt billede af ”For konge og
fædreland” 152 , men også den brede befolkning fik lejlighed til at se kongen varetage én af
sine funktioner. Måske har de også følt sig trygge ved visheden om, at landets fader ville
passe på dem i tilfælde af krig. For det andet forlenede Frederik V’s overkommando over
militæret ham med en meget synlig Macht, som befolkningen sikkert også bemærkede.
Det var især på rejserne til hertugdømmerne, at opsynet med militæret spillede en
prominent rolle. Således gik rejsen altid til Rendsburg, idet rigets næststørste garnison lå
her. 153 Umiddelbart virker Fredericia overraskende overset i forhold til kongens militære
forpligtelser. Frederik V besøgte kun byen i 1748, hvor den både husede rytterregiment og
et fodfolksregiment. Men fra 1758 og frem til 1763 fandtes der ingen garnison i
Fredericia 154 , og dermed var byen mindre oplagt til militært begrundede besøg på Frederik
V’s rejser i 1759, 1760 og 1762.
”… giorde hand Justitsraad (…) til Etaceraad” 155
En anden af kongens vigtige funktioner var at lede administrationen. Kongens underskrift
var essentiel, men især hans udnævnelsesret forlenede ham med Macht. Intet tyder dog på,
at Frederik V tog interesse i den lokale administration. Derimod var der flere af de lokale
151
KDP 22/6 1759 s.3, KDP 6/6 1760
152
Damsholt 2000’s citater nævner ikke ”Gud” som en baggrund for forsvarsviljen eks. s.222, 232, 250,
287ff
153
Skjold Petersen 2005 s.349. Den største var naturligvis København. Se bilag 1 og 5-8, KDP 7/6 1756,
18/6 1759, 23/6 og 27/6 1760. Feldbæk 2005 s.315
154
Jf. Danske Militære Enheders Garnisonering opstillet i Rigsarkivets forrum.
155
Kallske s.7b
33

jyske administratorer, der rejste langvejs for at præsentere sig for kongen, hvilket
sandsynligvis var typisk for kongens rejser. Bl.a. landsdommeren (fra Viborg?) 156 ,
forskellige proprietærer 157 og selvfølgelig amtmændene og stiftsamtmændene. 158 Muligvis
var det blot for at vise deres tilstedeværelse og dermed måske øge chancerne for en
udnævnelse; måske var det også for at diskutere lokale problemer og søge deres løsning.
Og kunne kongen ikke fås i tale, så kunne én af de ledende ministrer i de forskellige
kancellier nok. Det kan ikke afgøres med sikkerhed, hvilken af de to muligheder de lokale
administratorer havde i tankerne, men sandsynligvis skal årsagen findes i begge lejre. Dog
har kongen sandsynligvis ikke været særlig aktiv, da han ikke gik op i sine forpligtelser
overfor administrationen. Der var en stiltiende aftale mellem Moltke og Frederik V, at
Moltke ikke ville kede kongen med administrative trivialiteter. 159
Selvom Frederik V ikke interesserede sig for administrationen, så blev
udnævnelsesretten brugt på rejserne.
… Hans Majestæt har allernaadigst udnævnt Borgermesteren og Advocaten Fifei & Cameræ i
Oldenbourg, Johann Gerhardt Arens til Cancellie-Raad og Borgmester Gerhardt von Hatten
sammesteds til Commerceraad. Da den hidtil værende Postmester i Flensborg, Hr. Johann
Christian Seiffart, efter allerunderdanigst Ansøgning har faaet sin Dimission i Naade, saa har
Hans Majestæt allernaadigst beskikket Jønke(?) Petersen sammesteds til Postmester… 160
Hermed brugte kongen sin Macht overfor sine jyske undersåtter, om end denne Macht nok
kun blev opdaget af den brede befolkning ved udnævnelsen af den nye postmester.
”… at besee Stadens store Kirke…” 161
Frederik V havde også forpligtelser overfor kirken som dets øverste leder. Dog må det
kirkelige element siges at være underspillet i både rejsedagbogen og i KDP, på trods af at
Frederik V besøgte 3 kirker i løbet af 4 dage i 1749. 162 Der er flere forklaringer på dette
manglende fokus i kilderne. For det første skete der måske ikke noget beretningsværdigt
under kongens inspektioner. For det andet var hverken rejsedagbogens forfatter eller den
brede befolkning sandsynligvis ikke synderligt interesseret i ”kirkekiggeri” i forhold til
mønstringer, og for det tredje var Frederik V ikke stærkt religiøs som sin fader, hvilket
156 Ibid. s.8b
157 Ibid. s.7a, se også 4b
158 Ibid. s.5b, 6bff. Desværre nævner KDP ikke i detaljer, hvem der modtog kongen.
159 Feldbæk 2000 s.247
160 KDP 5/7 1762 s.3. Kallske s. 1a, 3a og 7b
161 Kallske s.7a
162 I Kolding, Horsens og Randers, kun det private besøg på Friisenborg havde ikke indlagt kirkebesøg.
Kallske s.6a, 7a og 9a. I KDP nævnes to kirkebesøg i Garnisonskirken i Rendsborg. Disse kan også anses
som militære forpligtelser, da kirken kun var for garnisonen. KDP 18/6 1759 og 23/6 1760. Skjold Petersen
2005 s.366
34

netop var en af årsagerne til hans popularitet. 163 Der var altså ikke noget incitament til at
fremhæve disse aktiviteter.
Faktum er dog, at kongen opfyldte sine kirkelige forpligtelser. Dette kunne også
udlægges som den gode landsfader, der ville bese befolkningens forhold under
kirkegangen og som tog interesse i byernes seværdighed; kirken. Både hær og
administration var ifølge rejsedagbogen stærkt repræsenteret ved modtagelserne af
Frederik V i de forskellige byer, hvorimod gejstligheden er sært fraværende. Dog skriver
Grønvold i stik nr. 29, at kongen i Horsens blev modtaget af både Århus-biskoppen og
byens præster, og KDP nævner også, at kongen blev modtaget af gejstligheden i 1760. 164
Dette er svært at forklare, især i rejsedagbogen, da denne ellers gør meget ud af, at nævne
’modtagelseskomiteerne’ for de enkelte byer. KDP har som nævnt mindre fokus på disse
modtagelser, og et endeligt billede er derfor svært at tegne.
”… at besee Randers Byes Hospital…” 165 - den kærlige landsfader
Som nævnt i teoriafsnittet var rolle som landsfader ikke en officiel forpligtelse på linie med
de enevældige funktioner i administration, militær og kirke. Det var en rolle, som
befolkningen tildelte kongemagten, men også en rolle som kongemagten forstod at
udnytte. Hermed knytter symbolet ’landsfaderen’ ikke an til Macht, men læner sig derimod
op af Herrschaft.
I forhold til kongens konkrete funktioner, er ideen om landsfaderen mere flygtig
at fastsætte i kongens aktiviteter. Generelt kan det dog siges, at når kongen viser interesse i
undersåtternes personlige dagligdags forhold, optræder han som landsfaderen. Det mest
sigende eksempel findes uden for Jylland, hvor en konstabel blev skudt midt over under
kanonsalutten i Korsør i 1749. Frederik V optrådte som landsfaderen og lovede straks
enken en årlig pension på 40 rigsdaler, også selvom hun giftede sig igen, samt en
engangssum på 100 rigsdalere. 166 Kongen tog dermed interesse i de nære betingelser som
enkens daglige økonomi og overlevelse.
Selvom hospitalsbesøg ikke nødvendigvis kan siges at høre under individers
dagligdags forhold, må besøget på Randers hospital i 1749 alligevel siges at høre under
kongens landsfaderlige funktioner. 167 Kongen beså her forholdene for de syge og kunne
her vise sin interesse for rigets svageste. Dette kom også til at afspejle sig i den nyanlagte
163 Biehl 1909 s.20.
164 KDP 23/6 1760.
165 Kallske s.9a
166 Ibid. s.3a
167 Ibid. s.9a
35

Frederiksstad i København, hvor der kom til at ligge hele to hospitaler. Med andre ord var
det styrets intention at fremstå som omsorgsfuld overfor de svageste indbyggere. 168 At
ideen oprindelig lå Moltke meget på sinde, ændrer ikke ved det faktum, at det var kongen,
som blev tilskrevet æren og interessen.
Frederik V besøgte også skoler på sine købstadsbesøg - både eliteskolen Sorø
akademi og latinskolen i Horsens. 169 Denne elitære afgrænsning skyldes sandsynligvis, at
det var fra disse typer skoler, at kongen med tiden ville rekruttere embedsmænd til
statsapparatet. 170 Der var med andre ord en egeninteresse i at bese forholdene, så
embedsmændenes niveau kunne sikres allerede fra barnsben.
Generelt prøvede købstæderne at fremvise deres bedste for kongen; både i form af
udsmykning og seværdigheder. Disse seværdigheder var stærkt præget af, at museer,
monumenter og lignende stort set kun fandtes i København. 171 Ligeledes var
Romantikkens fokusering på naturen som seværdighed endnu ikke slået igennem. 172 Med
andre ord var byens seværdigheder ofte kirken, skolen og hospitalet, og når kongen beså
disse, udfyldte han indbyggernes forestilling om interesse for deres daglige liv. Med andre
ord udfyldte kongen især her sin landsfaderlige funktion og konsoliderede Herrschaften.
Som nævnt i teoriafsnittet kan Herrschaft også findes i ritualerne. Umiddelbart
kan det være svært at finde gentagne ritualer i den konventionelle forstand i
købstadsbesøgene. Åbent taffel kunne være set som sådan en ritualisering 173 , men disse var
sjældne. Der var et enkelt åbent taffel i både Husum og Horsens under 1748- og 1749rejsen
174 , og et i Slesvig by i 1759, to under 1760-rejsen i Rendsburg og Slesvig og endelig
hele tre dage i træk i Slesvig under 1762-rejsen 175 . Noget kunne altså tyde på, at de åbne
tafler fik stigende betydning under Frederik V’s regering. Dog er faktum, at de var for
sporadiske til at betegnes som et gennemgående ritual, som hovedparten af befolkningen
kunne opleve.
168
Kjær 1999 s.160ff
169
Kallske s.1b & 7a+b. Frederik V kunne også have valgt at besøge de såkaldte rytterskoler (på landet),
private skoler eller købstadsskoler. Se Larsen 1984 bd.1 s.324ff for yderligere om købstædernes
skoleforhold.
170
Knudsen 2001 s.36, Engberg 2005 1 s.167
171
Rasmussen 1979 s.79, Toftegaard Jensen 2006 s.8-11
172
Den romantiske engelske have slog igennem i Danmark omkring 1750. Naturen havde en begyndende
tiltrækning på eliten, men der var stadig tale om et idealiseret landskab, hvor spændingen lå mellem det
kultiverede og det vilde. Ture ud i ukultiveret natur havde ingen interesse som seværdighed. Fjord Jensen
2000 s.142-158
173
Burke 1992 s.87f
174
Laß 1981 s.213 (1748), Kallske s.7a
175
KDP 11/6 1759, 20/6 og 23/6 1760 og 2/7 1762
36

Derimod kan kongens ankomst og afrejse fra de forskellige byer anses som et
gennemgående typisk ritual. Spørgsmålet er, i hvor høj grad at indtogene var
magtiscenesættelse på kongens foranledning. Konklusionen må være, at det var de ikke!
Festlighederne skete på byens præmisser og initiativ 176 , og ritualiseringen må derfor
nærmere undersøges under konteksten for byens modtagelse. Men selvom kongen ikke var
den dominerende part i ritualiseringen af sin ankomst og afgang, betød det ikke, at han
ikke brugte Herrschaftens midler. Som nævnt kan suiten ses som Herrschaftsskabende,
men også påklædning kan formidle Herrschaft, idet tøj er betydningsbærende. 177 Tøjet
havde da også den vigtige funktion at gøre majestæten synlig på afstand. 178 Kongens
betydning aflæstes i tøjet; de fine materialer understregede regentens autoritet og
(symbolske) betydning, og dermed bliver klædedragten en del af magtiscenesættelsen.
Dette understøttes af hofmarskallatets lister, hvor alene kongens garderobe havde fire heste
og en vogn til rådighed med flere betjente til at se efter tøjet. 179 Netop kongens fine tøj,
hans landsfaderlige handlinger og ikke mindst hans store følge, gav kongen prestige og
konsoliderede dermed kongemagtens Herrschaft.
Befolkningens forberedelser
Den lokale befolkning og bystyret imødeså kongens komme med forventning. Der var
mange ting, der skulle være i orden. Dog afhang forberedelserne til en vis grad af, hvor
lang tid kongen skulle opholde sig i byen. Jo længere tid jo flere forberedelser. Der skulle
sørges for indkvartering, evt. på slottet, til de mange mennesker i kongens følge, og
selvfølgelig skaffes vogne og heste til kongens videre færden.
For det andet skulle byen fremstå fra sin bedste side. Først måtte der gøres noget
for at pynte på byen. I Aalborg havde bystyret op til kongens besøg i 1749: ”Med en Vogn
ladet føre bort af samme Torv [Nye Torv], Skarn og Gruus, 6 læs à 4 skilling…” 180 I
Hobro skulle huse og skorstene oppudses og kalkes, og møddingerne skulle være
fjernet. 181 I Husum blev der oven i købet sørget for, at gaderne duftede, når kongen red
igennem: ”… Die Gassen waren rein gemacht/ mit Graß und Blumen bestreuet…“ 182
176
Dette står i kontrast til kongemagtens typiske ritualer i form af kroninger og begravelser, hvor
kongemagten iscenesatte sig selv. Olden-Jørgensen 1997 s.249
177
Bolvig 2003 s.171
178
Johansen 2003 s.264f
179
Antallet af vogne og heste holdt sig konstant. 212 OHM 2-I.K. 1b: breve af datoer 18/5, 21/5 og 12/6
1759, 24/5 og 15/6 1760, 22/5, 21/6 og 10/7 1762. 212 OHM 1-I.K. 1a: brev fra 1/5 1749 og 212 OHM 4-
I.K.1d uden dato. Jf. bilag 9-13
180
VLA D.1 nr. 817 (s. 39)
181
Schmidt 1928 s.37f. VLA D.11 nr. 69 s.10a.
182
Laß 1981 s.213 (1748), samme procedure i 1754 s.262
37

Byens forberedelser indebar også udsmykning, ofte i form af illuminationer og æresporte,
om end det står hen i det uvisse, hvor mange af forberedelserne der skete på befolkningens
eget initiativ, og hvor meget der var dikteret af bystyret.
For det tredje måtte der sørges for ro og orden, når kongen kom. Dette viser en
hændelse fra Kolding før kongens besøg i 1749. Tilsyneladende havde Frederik V på sin
gennemrejse året før givet nogle af byens drenge”… allernaadigst Tilladelse i Gevæhr at
presentere sig”. 183 Dette var åbenbart steget de unge mænd til hovedet, således at bystyret
henvendte sig til stiftamtmanden i Ribe for at få fjernet disse rettigheder fra brushovederne.
Den 29. april svarede stiftamtmanden, at de formastelige
… ingen Tiid herefter enten med Gevær eller i samlet Selskab maae præsentere sig, endten for
Deris Kongl: Mait, ved Byen eller uden for, Og det under haard og exemplarisch Straf… 184
Der var også udgifter forbundet med et kongebesøg. F.eks. lys til slottene og transporten af
bagagen. 185 I Slesvig by betalte bystyret i 1748 for ekstra logi til de mange folk, og ikke
mindst ”Leistung der Betten und Betten Gewandt”. 186 Der skulle også trommes for kongen.
I Slesvig by blev 3 mænd hyrede som trommeslagere i 1762 187 , mens Hobro blev nødt til at
leje Viborg bys tromme, da deres egen var gået i stykker. 188 Kort sagt var der meget at
ordne, inden kongen kom. Alle disse forberedelse peger i én retning. Det var vigtigt at
fremstå fra sin bedste side. Dette kan ses som en iscenesættelse af købstaden for at skabe
stolthed blandt indbyggerne og vise byens formåen 189 , men samtidig understøttede dette
ønske den opfattelse, at kongen rent faktisk var en vigtig person. Hermed bidrog al
virakken til majestætens Herrschaft. Samtidig skal man ikke være blind for, at der også
kunne være særdeles håndfaste gevinster i en god modtagelse. F.eks. i Slesvig, hvor nogle
guldsmede fik nye rettigheder.
Den 19. junii Har Hans Majestæt paa Gottorp allernaadigst tilladt, at de paa Hr. Schoes Fabrique
i Schleswig bevislig forarbejdede Guld- og Sølv Baletter tilligemed de forhen allerede tilladte
massiv Sølv- og Guld-Knappe maae blive brugte af alle Kongelige Undersaatter. 190
Befolkningens modtagelse
Selvom kongens indtog i købstaden ikke er et ritual i ordets gængse betydning, havde
befolkningens velkomst fælles træk, som bedst kan beskrives som en ritualisering af
183
VLA D.14 nr. 166. VLA D.14 nr. 9 s. 320, indgang 8. maj 1749
184
Ibid.
185
VLA D.1 nr. 817 s.37-39
186
Stadtarchiv Schleswig: Kämmerei-rechnung 1748
187
Ibid. 1762
188
VLA D.11 nr. 69 s.10a. Schmidt 1928 s.39
189
Prochaska 1995 s.16
190
KDP 5/7 1762 s.3
38

kongens ankomst. 191 Disse fælles elementer består oftest af en æresport, illuminationer,
karlenes eller borgervæbningens paradering og glædesskud fra kanoner, hvis byen var i
besiddelse af sådanne. 192 Endvidere har byens indbyggere, hvis man skal tro Grønvolds
stik, befolket gaderne tæt for at få et glimt af kongen. Vigtigheden af dette glimt har måske
nok været af nysgerrighed, men som påpeget i teoriafsnittet, fik tilskuerne også del i
kongens symbolske værdi. 193
”… var een Æreport oprettet…” 194
Byernes udsmykning bestod typisk af æresporte, og om aftenen blev byen illumineret. Da
allegorier var en fast bestanddel af 1700-tallets kunst og kommunikation, i hvert fald i
dannede kredse 195 , er udsmykningen undersøgt med denne referenceramme for øje.
Æresporten som form kan spores tilbage til antikken, hvor de var brugt som
æresmonument i processioner. 196 De beskrevne æresporte 197 lagde vægt på mange af de
samme elementer. I rejsedagbogen beskrives æresporten i Horsens i 1749 som
”… tilziiret med de danske Kongers af den Oldenburgiske Stamme deres Portraiter (…)[og
æresporten i Ålborg] var orneret med kongens og dronningens Portraiter og Vaaben (…) samt
Provintzernes Vaaben…” 198
På samme vis beskrives æresporten i Slesvig i 1762 som
… en smuk Æreport, hvorhos 12 Pyramider stode. Disse vare skrevet med Inscriptioner, og de
kongel. Provinzers Vaaben, saavelsom Navnene paa de høylovlige Konger af den Oldenborgske
Stamme. 199
Med andre ord blev der i æresportenes udsmykning lagt vægt på sammenhængen mellem
kongen som staten og dynastiet, idet provinsernes våben stod side om side med kongernes
portrætter. Endvidere trak æresportenes formsprog en linie tilbage til antikken gennem
triumfbuer og pyramider. Professoren C.C.L. Hirschfeld (1742-92) mente 200 , at pyramiden,
191 Der gøres opmærksom på, at modtagelserne ofte kun beskrives, når de var særlig festlige. Dermed er
følgende ikke nødvendigvis dækkende for alle modtagelser – også her fandtes forskelle i både intention og
formåen.
192 Widenberg 2004 s.32 viser, at Karl XI i Sverige i 1673 også blev modtaget med æresporte, sang og musik.
Dermed gælder denne ritualisering ikke kun i Danmark.
193 Jf. s. 21f
194 Kallske s.6b
195 F.eks. på gravmæler, se Kryger 1985 s.81ff
196 Forskellen ligger i, at æresporte er interimistiske, mens triumfbuer er bygget for at holde. Begge fungerer
dog som mindesmærker (Denkmals). Erffa 1958 sp.1443ff.
197 I rejsedagbogen bliver æresportene i Horsens og Ålborg beskrevet, mens Grønvold har gjort stik af
æresportene i Horsens og Randers. KDP beskriver desværre kun et par æresporte.
198 Kallske s.6b og 9b
199 KDP 14/6 1762 s.3
200 Fjord Jensen 2000 s.187. C.C.L. Hirschfeld udgav det internationale hovedværk Theorie der Gartenkunst
(1779-85).
39

obelisken og triumfbuen havde karakter af særlig pragt, storhed og højtidelighed 201 , som
overførtes til kongen og forøgede hans Herrschaft. Desuden henviser pyramiden i
allegorisk henseende til Udødeligheden. 202 Når kongens monogram optræder på en
pyramide, ønskes regenten udødelighed, hvilket var et naturligt håb, når kongemagten
gjordes til et med staten.
De nævnte inskriptioner fra Slesvig kendes desværre ikke, men på æresporten i
Horsens har Grønvold gengivet inskriptionerne, som sandsynligvis var tidstypiske.
Horsens bøy Dig need for Solen som saa Mild og Blid sig teer, i sit Løb til Norder Polen, Dig med
Naadig Øyne seer 203
Sammenligningen af kongen og solen var almindelig under enevælden. Mest kendt er
sandsynligvis Ludvig XIV’s tilnavn som solkongen. Solen var det mægtigste
himmellegeme og symbolsk forbundet med Gud ligesom den enevældige konge. Og begge
var centrum for verdensordenen - på det astronomiske og samfundsmæssige plan. I
æresporten fortsætter tilknytningen til himlen, idet en engel svæver i selve buen, og der er
skrevet fromme ønsker om ”Gud ledsage og bevare kongen” 204 Hermed knyttes
kongemagten også an til Gud, som skal beskytte kongen. Dermed sammenstiller
befolkningen ikke blot kongemagten med territoriet og dynastiet men også med Gud. De
vigtigste elementer i befolkningens opfattelse bliver derfor, at kongemagten er en dynastisk
tradition, som forener territoriet med bifald fra Gud. Kongemagten legitimeres igennem
traditionen 205 og gennem Guds velsignelse.
Også illuminationer var en udbredt hyldestform i købstæderne. Desværre er
Grønvolds tegninger kun tilnærmelsesvis fyldestgørende, idet de kun findes for Horsens og
der i et større billede, som har fokus på æresporten. 206 Illuminationernes budskab lægger
sig tæt op af æresportenes udsmykning. Det drejer sig om et skib, en kvinde og en mand
med våbenskjolde, en konge på sin trone og en æresport. 207 I vinduet over gengives en
trone, som Guds lys stråler over, og hvor to engle svæver ved siden af. Der er inskriptioner
underneden, som desværre er meget svære at læse og derfor ikke medtaget konsekvent. 208
201 Kryger 1985 s.41. Også i Sverige brugtes pyramider under kongemodtagelser. Holmblad 1993 s.43f
202 Kryger 1985 s.47. Også fugl Fønix, symbolet på evigheden, optræder på æresporten. ibid. s.94 og 141
203 Grønvold nr. 29 bilag 14-15
204 Ibid.
205 Weber har opstillet tre legitimeringsformer: tradition, lovgivning eller ’karisma’. Weber 2003 s. 175-188,
314f, Parkin 1982 s. 77-89 & Månsom s. 96f
206 Grønvold nr. 30, bilag 14-15
207 Den næstsidste illumination er ikke behandlet, da det ikke kunne fastslås, hvad den forestillede.
208 Jeg vil gerne takke Overinspektør Birgitte Kjær fra Købstadsmuseet Den Gamle By for at vise mig
Grønvolds originale udgave og for hendes store hjælp med at tyde miniatureskriften.
40

Billederne af kvinden og manden med våbenskjoldene og kongen på tronen
henviser begge til kongemagten, idet kvinden og manden sandsynligvis er kongen og
dronningen 209 med henholdsvis rigsvåbenet og kongevåbenet. Hermed kædes
kongemagten entydig sammen med staten. Derimod er de øvrige tre billeder mindre
indlysende. Skibet og æresporten hentyder til rejsen; æresporten i Horsens og rejsen over
vand til Norge. Teksterne hertil lyder: ” Over land og hav Gud? Bevare? Kongen” og
”Store konge og rege[nt] Horsens paa din [?]”. Endelig er der en illumination i det øverste
vindue, som gengiver en trone med Guds lys og engle, hvilket alluderer til, at Guds
velsignelse hviler over kongemagten. I de to fjerneste vinduer ses to pyramider med
henholdsvis Frederik V’s og Louises initialer. Her bliver antikken endnu engang brugt som
inspiration med henvisning til udødeligheden.
Overordnet fremstår æresporte og illuminationer med det samme budskab, og
viser dermed befolkningens opfattelse af kongemagten. Der er to centrale elementer. For
det første kædes kongemagten sammen med staten og territoriet igennem brugen af
rigsvåbenet og provinsernes våben. For det andet lægges der stor vægt på det dynastiske
element. Med en webersk tilgang kan det tolkes, at befolkningen fastholder kongemagtens
legitimitet igennem traditionen. Denne fokus på traditionen, knyttes sammen med det
sakrale element, da Guds stråler hviler over tronen. Hermed knyttes kongemagten
ufravigeligt sammen med dynastiet, territoriet og staten og Guds velsignelse. Med andre
ord bliver kongen (i befolkningens opfattelse) nødvendig for statens overlevelse, og derfor
får udødelighedssymboler også en prominent plads, idet ønsket for kongen er lig ønsket for
landet.
Det er interessant at iagttage, at befolkningen ikke optræder i udsmykningen, og
dermed bliver der givet udtryk for en teokratisk legitimering af kongemagten 210 frem for
en naturretlig. Noget kunne derfor tyde på, at den naturretlige legitimering hovedsagelig
fandtes blandt i de bedre uddannede eliter, mens byens styre og mere almindelige
mennesker i købstæderne stadig holdt fast i den teokratiske enevælde. Både Seip og
Bregnsbo gør da også opmærksom på, at midten af 1700-tallet er en brydningstid mellem
209 Idet Danmark også fremstilles som en kvinde med rigets våben, er dette også en mulighed. Men
sandsynligheden taler for Louise, idet hun hyldes på andre vinduer, og da hun var nødvendig for dynastiets
beståen (og dermed statens beståen).
210 Som Bregnsbo 1997b s.204 gør opmærksom på, bliver teokratisk her brugt i en bredere betydning, idet der
ikke er tale om præstestyre, men derimod regenten der udleder sin myndighed fra Gud.
41

disse to opfattelser, 211 og heraf må det udledes, at under Frederik V var den naturretlige
tankegang endnu ikke slået igennem i den brede befolkning.
”… hvorved Borgerskabet paraderede…” 212
Ved indtogene i både jyske og slesvig-holstenske købstæder blev Frederik V ofte mødt af
byens borgervæbning eller af ’unge karle’, som paraderede. 213 I Hobro i 1749 gik bystyret
langt for at kunne stille med en borgervæbning. På trods af, at borgerne ikke havde gjort
eksercits i mange år, blev fordeling af rang straks foretaget, og en eksercermester skulle
snarest antages. Da byen var fattig, kunne der ikke blive råd til uniformer, så alle skulle
møde i sorte strømper og bukser samt en rød-hvid kokarde, hat og over- og undergevær. 214
Borgervæbningens oprindelige formål var at forsvare byen i tilfælde af krig og i
mere fredelige tider udgøre politi- og brandværn. 215 Vigtigheden af at paradere for kongen
kan forklares på to forskellige planer. For det første viste man sig som gode
samfundsborgere, som var villige til at gøre deres pligt overfor konge og fædrelandet, om
nødvendigt med døden til følge 216 , selvom dette element sandsynligvis ikke blev skænket
mange tanker under den festlige modtagelse med flotte uniformer, pauker, trommer og
kanonsalutter. 217 For det andet viser paraderingerne hen til det kraftigt militariserede
samfund, som kendetegnede Danmark og hertugdømmerne i midten af 1700-tallet. 218
Endelig skal det også påpeges, at borgervæbningerne var en ”seværdighed” på linie med
kirken, skolen og hospitalet. Det var derfor en af byens bedste muligheder for at festliggøre
kongens besøg og formidle billedet af de gode samfundsborgere i landet.
”Monarch, Dirs freudig zubesingen…” 219
Befolkningens modtagelse af kongen benyttede sig ikke udelukkende af non-verbale
hyldningsformer. Således er et hyldestdigt fra byfoged Johannes Bendix Bredefeld i
Slesvig blevet bevaret. 220 Affatningssituationen og tidspunktet er ukendt, men da
211 Ibid. s.204, Seip 1958 s.425f
212 Kallske s.6b
213 Ibid. s.4a, 6b, 8b, 9a+b, Grønvold nr. 4, 7, 10, 13, 18, 19, 22, 29, 30 og 35. KDP 11/6 1759, 20/6 1760 &
14/6 1762
214 Schmidt 1928 s.38f og VLA D.11 nr. 69 (9/4 1749). Kallske s.9a omtaler ikke eksercitsen
215 Raunkjærs Konversations Leksikon bd. 2 s.319
216 Damsholt 2000 s.107 Denne strømning kaldes gerne patriotismen. Idealerne for den gode borger blev ofte
hentet fra antikken, og hermed har patriotismen samme referencepunkter som illuminationerne og
æresportene. Damsholt 2003 s.193
217 KDP 11/6 1759, 14/6 1762, Laß 1981 s.213 (1748), s. 262f (1754) & Kallske s. 9a+b
218 Damsholt 2000 s.194ff
219 LASH abt. 10 nr. 213 str. 1, v. 1
220 Ibid. Ifølge Henningsen 2000b s. 23 var hyldestdigte almindelige under Christian VI og Frederik V. Da
Henningsen ikke giver en præcis henvisning, er disse desværre ikke blevet fundet.
42

Bredefeldt var byfoged i Slesvig imellem 1750 og 1770’erne 221 , taler sandsynligheden for,
at det er blevet præsenteret for kongen mellem 1754 og 1762. Dette digt knytter an til de
førnævnte opfattelser af kongen, og dermed sandsynliggøres det, at disse opfattelser var
udtryk for en bredere opfattelse af kongemagten i befolkningen. Dette bestyrkes af Olden-
Jørgensen, som har argumenteret, at lejlighedsdigtningen bør anses som en social og
kulturel kommunikation. 222 Denne kommunikation kunne være vertikal dvs. mellem konge
og undersåt, men denne kunne også være horisontal dvs. vise et gruppetilhørsforhold. 223
Bredefeldts digt indskriver sig i den vertikale tradition.
Bredefeldts Lob-gedicht består af 12 strofer med hver 6 vers. Allerede på forsiden
optræder Frederik V i to familiære opfattelser. For det første sættes han i forbindelse med
staten, oven i købet med en hentydning til hans landsfaderlige rolle nemlig: ”Dem besten
Friederich, Den Vater seiner Staaten…” og fortsætter med at sætte ham i forbindelse med
Guds yndest ”… als des Himmels Huld Ihm weider günstig war…” 224 Hermed er stilen
fastlagt, og det følgende digt følger dette spor. Digtet knytter an til kongens Herrschaft,
idet Bredefeld stadfæster kongens autoritet og ret til at herske.
Den kongeopfattelse, som blev præsenteret i både digtet, på æresporte og
illuminationer, stemmer som nævnt ikke overens med Frederik V’s fordrukne virkelighed.
Spørgsmålet bliver, om befolkningen var klar over denne diskrepans. Svaret må gradueres;
de højere personer i byens styre har muligvis været klar over denne uoverensstemmelse,
mens den bredere befolkning sandsynligvis har været indoktrineret af det billede, som
prædikestolen fremstillede af kongen, og da de ikke kom tæt på kongen, blev dette billede
nødvendigvis ikke udfordret. Ligeledes kan de sjældne kongebesøg måske have grebet
befolkningen med højtidelighed eller glæde, 225 og således gjort dem mere villige til at
acceptere den ideelle skildring, som kongen fremviste af sig selv, og som deres egen
modtagelse understøttede. Men ligegyldigt hvad, så forbliver disse fremstillinger en
normativ virkelighed (og dermed var det ikke en kritik af Frederik V’s personlighed), som
nærmere skal betragtes som et ideal, som både befolkning og konge skulle leve op til. 226
Billedet af kongen gik dermed heller ikke på kongens personlighed, men dermed nærmere
på hans funktioner og symbolske betydning. Kongen hyldedes mere som begreb end som
individ.
221 Skierka 1991 s.141
222 Olden-Jørgensen 1996 s.65
223 Zeeberg 1993 s.7-10
224 LASH abt. 10 nr. 213, forsiden
225 Bregnsbo 1997b s.208
226 Olden-Jørgensen 1996 s.18
43

Mellem Gud og folk – en opsummering
Købstædernes befolkning bør ikke anses for at være umælende tilskuere til kongens
magtiscenesættelse. Både teori og empiri viser, at det derimod var købstadens indbyggere,
der i høj grad var med til at ritualisere kongemagten igennem digte, æresporte og
illuminationer. Altså må købstæderne ses som aktører i konsolideringen af kongens
Herrschaft. Dermed må Langens vurdering udbygges, idet ritualernes deltagere ikke alene
har magt til at afvise ritualiseringen, men også har magt til at skabe deres eget billede af
kongemagten.
Kongen stod derimod hovedsagelig for den konkrete brug af Macht. Han
inspicerede sine tropper og brugte sin udnævnelsesret. Inspektionerne var åbenlysne for
den brede befolkning, mens udnævnelsesretten blev ekserceret under mere private former
og dermed ikke var henvendt til den brede befolkning. Kongemagtens brug af Herrschaft
foregik hovedsagelig, når kongen indtrådte i rollen som den kærlige landsfader, men også
igennem ’udstyret’, herunder især kongens store følge og de smukke klæder. Gennem
kongens ankomst og igennem indkvarteringen lokalt i købstaden opnåede byens
indbyggere at få del i kongens symbolske værdi, ligesom hoffet som socialiserende instans
i Elias’s betydning også påvirkede købstadens indbyggere.
Befolkningens forventninger til kongemagten lå tæt op af kongemagtens ideal om
sig selv. Begge parter fremhævede det militære ved modtagelserne gennem
borgervæbninger og tropperevyer. Når befolkningen forbandt kongemagten med staten,
forbandt de ham også indirekte med hans funktioner. Frederik V udfyldte disse funktioner
under sine købstadsbesøg ved at fokusere på sine kirkelige, administrative og militære
forpligtelser i købstaden. Ligeledes ønskede både regenten og befolkningen, at kongen
påtog sig sine landsfaderlige funktioner. Dette blev gjort ved at byen fremviste deres
seværdigheder såsom hospitalet og skolen, og kongen kunne vise sin interesse for
undersåtternes daglige liv. Hermed forsøgte Frederik V at leve op til idealet ude i
købstæderne, selvom virkeligheden i København nærmest modsagde det billede, som
Frederik V prøvede at fremtrylle af sig selv.
Befolkningen og kongemagten hjalp hinanden med at konsolidere kongehuset
gennem Herrschaft. Kongen havde fuld legitimitet gennem traditionen, hans identifikation
med staten og forbindelsen til Gud. Det lykkedes således 1700-tallets enevælde at opfylde
befolkningens forventninger.
44

Christian VIII – på nippet til folkestyre
I 1840, 92 år efter Frederik V’s første rejse, rejste Danmarks sidste enevældige konge også
rundt i sit rige. Samfundet havde forandret sig, men kongens funktioner og forpligtelser var
i princippet de samme, selvom riget havde fået fire rådgivende stænderforsamlinger. 227
Tiden var præget at stigende spændinger mellem dansk og tysk samt borgerskabets
vedholdende krav om en fri forfatning.
Kilderne til Christian VIII’s rejser
Hovedkilden til kongens købstadsrejser er Christian VIII’s dagbøger, der er en enestående
kilde til kongens hverdag. Dagbøgerne blev ført hver aften, og da de så dagen
retrospektivt, indeholder de ofte detaljer, som ikke findes i hofmarskallatets breve og lister.
Dagbøgerne er meget spartanske med personlige bemærkninger, så der kan ikke findes
større refleksioner over hensigten med købstadsrejserne. Når det er sagt, så afslører de,
hvilke aktiviteter kongen selv lagde vægt på og huskede. Christian VIII var meget bevidst
om, at dagbøgerne ville blive læst af eftertiden 228 , og derfor er der ingen tvivl om, at
dagbøgerne viser kongen Christian VIII frem for privatpersonen. Dette er dog ikke
problematisk i forhold til denne undersøgelses problemstilling, hvor fokus på kongerollen
vægtes frem for privatpersonen. Derved fremtræder Christian VIII’s selvopfattelse som
konge klart frem. Med andre ord er Christian VIII’s dagbøger valgt, idet det er nutidens
bedste chance for at undersøge kongens egen opfattelse af købstadsrejserne; et privilegium
som desværre ikke omfatter Frederik V og Christian X. 229
Dagbøgerne afslører ikke organiseringen af købstadsbesøgene, som også havde
betydning for formidlingen af Macht og Herrschaft. Disse informationer er igen hentet ud
af hofmarskallatets arkiv. Dette drejer sig ofte om taffellister, befordring, indkvartering
mv. Her findes alle detaljerne, som kompletterer billedet, men som ikke næves i
dagbøgerne pga. deres trivialitet. Disse lister og brevbøger viser et dybere lag, idet der ikke
blev taget hensyn til eftertiden.
Hovedkilderne til befolkningens modtagelse er fundet i aviserne, som i stigende
grad var lokalt baseret. Kongebesøg var godt stof og blev dækket med omhu. Der var
censur, hvilket gav meget lidt spillerum for kritik af kongemagten. Dog var langt de fleste
227
Forskningslitteraturen vægter kongens rolle i den sene enevælde meget forskelligt. Dog understøtter
Tamm 2000 s.356 ovenstående.
228
D&O 3 s.792. Ifølge Duedahl 2005 s.281, en tendens som fra midten af 1800-tallet prægede kendtes
dagbøger.
229
Christian X har også efterladt sig et omfattende dagbogsmateriale, som dog er utilgængeligt. Duedahl
2005 s.281. Rigsarkivet lagde heller ikke skjul på ved min forespørgsel, at tilladelse var uopnåelig.
45

aviser var kongetro og ønskede at fremhæve byernes gode modtagelser. Modtagelser, som
endte i uroligheder, blev derimod ikke kommenteret. 230
Aviserne blev valgt som kildemateriale pga. deres dobbelte natur. På den ene side
beretter de om hændelserne under kongebesøgene, set fra befolkningens side, og på den
anden side påvirker de også befolkningens syn på kongemagten og er igennem de positive
omtaler af majestæten med til at forøge Herrschaft. Vægten lægges naturligt på de enkelte
byers modtagelse, og bliver herigennem en kilde til disse. Beretninger bærer dog præg af,
at aviserne ikke ønsker at fremstille deres egen by i dårligt lys.
Pga. antallet af aviser er der foretaget en udvælgelse. Først og fremmest er
købstædernes aviser vægtet frem for de københavnsbaserede aviser, idet de var tættere på
begivenhederne. Endvidere er kun de lokale købstadsaviser, hvor kongen opholdt sig,
blevet undersøgt. Dvs. at købstadsaviser fra byer, hvor kongen blot passerede, ikke er
medtaget. Desuden er der taget hensyn til avisens politiske observans for at sikre det mest
nuancerede billede. 231 Ved at vælge aviserne i købstæderne er problemerne ved Christian
VIII’s aktive pressepolitik undgået, idet støtten oftest tilfaldt københavnske aviser. 232
Apenrader Ugeblad, den eneste undersøgte avis, som modtog støtte, adskilte sig dog ikke
fra andre provinsaviser i dækningen af kongens besøg. 233
Rejsernes geografiske fordeling
Christian VIII var kendt for sin flid og utrættelige energi. Det bar rejserne også tydeligt
præg af. Dagene var lange; fra kl. otte eller ni om morgenen var han på farten, og ofte
ankom han først til sit bestemmelsessted midt om natten. 234 Denne aktivitet er også tydelig
i kongens rejsemønster. Stort set hele landet blev besøgt, dog ikke Bornholm. Ny teknologi
var også en af baggrundene for, at rejserne kunne gennemføres. Transportrevolutionen var
i 1840’erne i fuld gang. For det første havde hertugdømmerne i 1844 fået sin første
jernbane mellem Kiel og Altona, som Christian VIII benyttede flere gange på sine
besøg. 235 For det andet var dampskibe begyndt at overtage sejladsen på de danske
230
Jf. SW september 1846
231
Her menes, om avisen var kritisk overfor kongemagten, eller om den tilhørte den slesvig-holstenske eller
danske fløj.
232
Jensen 1971 s.338f
233
UA 12/8 1840 og AU 7/8 1844.
234
Se f.eks. D&O 1 s.100 (4/8 og 10/8 1840), s.245f (23/9 og 29/9 1842), s.365 (5/9 1843). D&O 2 s.766
(8/9 1847). Ifølge Trap var kongen berygtet for ikke at holde tidsplanen. Trap 1966 s.101
235
F.eks. D&O 2 s.597f (1845) og 692f (1846). Se også LASH Abt. 104 nr. 1 no. 55
46

farvande. 236 Fra deres indførelse på strækningen København-Kiel i 1819 var nye tider
indvarslet. Både rejsehastighed, pålidelighed og bekvemmelighed blev øget. Christian VIII
brugte også ofte dampskibene, især kongeskibet Ægir, til at komme til rejsens startsted. 237
Derimod var vejnettet i Jylland langt fra optimalt, idet der i 1846 endnu manglede 75 % af
de planlagte hovedveje. 238
Rejsernes større geografiske udbredelse skal også ses i lyset af det nye ideal om
folket. I de første årtier af 1800-tallet satte den litterære nationalisme folket i centrum.
Dermed adskilte den sig fra patriotismen, som havde kongen og fædrelandet som centrale
elementer. 239 Det nye fokus på folket betød, at kongemagten skulle tjene indbyggerne for at
fastholde sin legitimitet. 240 Selv de mest øde egne af landet havde ret til at se deres konge.
Dette kunne ses under Frederik VI, som rejste mere end nogen tidligere konge. 241 Christian
VIII videreførte dette, og var bevidst om rejsernes betydning:
[Statholderen i Slesvig-Holsten] … tilraader mig at rejse til Vands til Glückstadt, da Stemningen i
Marscherne ei er saa god som ifior, (en Aarsag mere for mig at rejse til Lands, idet Kongen altid
vinder Folkets Tillid ved at vise sig). 242
Christian VIII havde en vis forkærlighed for hertugdømmerne – bl.a. holdt han
ferie på Føhr hvert eneste år fra 1842. Alene af den grund fik hertugdømmerne en
fremtrædende plads på kongens rejser. Især Holsten blev gennemrejst på kryds og tværs,
ofte med længerevarende ophold på slottet i Pløn, som fik karakter af en reserveresidens i
hertugdømmerne. Vægtningen af hertugdømmerne blev dog forsøgt udjævnet igennem
forskellige startsteder i kongeriget. I 1842 var vægten på Nordjylland og Vestkysten, i
1841 og 1843 gik turen til henholdsvis til Fyn og Lolland-Falster og endelig i 1845 gik
turen over Midtjylland. Selvom rejserne derved fordeler sig pænt over Danmarkskortet, var
kongens tilstedeværelse dog markant højere i hertugdømmerne end resten af landet.
Årsagen til Christian VIII’s fokus på netop hertugdømmerne har formentlig været
tæt forbundet med disses løsrivelsestendenser, og en måde at opfylde regionens krav om at
se mere til kongen. 243 Som vist havde de mange rundrejser den hensigt at styrke
236
Fra 1819, København-Kiel, fra 1828 var der dampskibsforbindelse over Storebælt, fra 1834 kom Århus-
Kalundborg-ruten. Se Scocozza og Jensen 1994 s.269
237
For Ægirs historie, se Steensen 1972 s.45ff
238
Bjørn 2003 s.20. Trap 1966 s.103, D&O 2 s.767. Jørgensen 2005 s. 182fSe rejseruterne på bilag 16-23
239
Rerup 1991 s.344
240
Dette er kendt som kontraktteorien (eller naturretten). Denne tankegang går tilbage til middelalderen
(Jespersen 1994 s. 177), men slår igennem i sin rene form i slutningen af 1700-tallet blandt den uddannede
elite. Seip 1958 s. 407 og Bregnsbo 1997 s. 257ff. Desværre medfører specialets nedslagsform, at det ikke
kan afgøres, hvornår dette slår igennem i den brede befolkning.
241
Henningsen 2000b s.33
242
D&O 1 s.357. Min udhævning.
243
Frandsen 2004 s.39 og 43
47

kongetroskaben og muligvis ad den vej forsøge at skabe mere ro i området. Denne strategi
lykkedes dog ikke. Sandsynligvis fordi graden af utilfredshed i både hertugdømmerne og
Danmark blev undervurderet. Kravet om fri forfatning kunne Christian VIII ikke indfri, da
han var overbevist om, at dette ville sprænge Helstaten. Og Helstatens bevaring var hans
mål. 244 Hans taktik med at forblive upartisk førte i sidste ende til en opblusning af
konflikten, så han til sidst stod i den situation, hvor ingen af parterne var tilfredse.
Kongens suite
Det første, der fremgår af oversigten over kongens medfølgende suite, er dens
formindskelse. Hvor Frederik V havde et følge på op til 250 personer, nøjedes Christian
VIII de fleste år med ca. 60 personer. 245 Samfundsudviklingen havde også konsekvenser
for kongens følge. Sammenlignes der med Frederik V, fremgår det, at ministrene stort set
er fraværende på Christian VIII’s rejser. Dette kan skyldes to årsager, som dog ikke
udelukker hinanden. For det første var administrationen nu så uoverskuelig, at den
enevældige konges personlige engagement i alle sager ikke længere var muligt.
Uddannelsesniveauet i kancellierne var også betydeligt hævet, og forretningsgange var
faldet på plads. 246 For det andet havde førnævnte transportrevolution medført, at
korrespondance mellem landsdelene nu var hurtig og rimelig pålidelig. Samtidig
muliggjorde den optiske telegraf fra 1802 at få informationer hurtigt frem. 247 Derfor
behøvede ministrene ikke at følge med kongen, men kunne derimod varetage deres
funktioner i København, og rådføre sig med kongen via korrespondance.
Den mindre suite formidlede ikke Herrschaft med samme imponerende kraft som
under Frederik V. Spørgsmålet er dog, om dette havde været nødvendigt og klogt. For det
første var Christian VIII’s regeringsår præget af et opsving i provinsens presse. Atten
aviser blev oprettet ml. 1839 og 1848 i Jylland og hertugdømmerne, og dermed advokerede
pressen frem for følget kongens ankomst. 248 For det andet havde et stort følge ikke
nødvendigvis været klogt. Christian VIII havde en vis forkærlighed for aristokratiet 249 ,
men var samtidig klar over, at fremstillingen af sig selv som overlegen pga. arvelig titel
ikke ville falde i god jord blandt det liberale borgerskab. 250 Bl.a. bad Christian VIII sin
244
Langslet 2000 s.306 og 391, Rerup 1982 s.99 og Adriansen 2003 1 s.82
245
Bilag 24-26
246
Jørgensen 2000 s.388 og 374ff
247
Bjørn 2003 s.20.
248
Ud af 61 aviser i Jylland og Hertugdømmerne. Sammentælling i Søllinge 1989 s.222-332, HW 21/8 1842
249
jf. H.C. Ørsteds mindetale s.193 var det almindelig kendt.
250
Langslet 2000 s.283
48

dronning Caroline Amalie om at nedtone hendes valg af tøj i provinsen, og selv foretrak
han den borgerlige påklædning. 251 Et stort følge kunne altså have givet bagslag, idet det
ville blive anset som en unødvendig ødselhed fra en konge, som havde arvet en titel og
ikke opnået den ved egen fortjeneste. 252
”H.M. (…)foretrækker at aftræde paa Gjestgivergaarden” 253
Der var ikke den store forskel på indkvarteringen under købstadsrejserne under Frederik V
og Christian VIII - begge blev i langt de fleste købstæder indkvarteret privat eller evt. på
det kongelige slot. Der er dog en væsentlig forskel, når det kom til længerevarende ophold.
Her foretrak Christian VIII ofte de lokale godser. Således foretrak han i 1844 at bo på
Boller Gods frem for Horsens by under troppesamlingen. 254 Det samme gjorde sig
gældende i Holsten i 1846, hvor kongen boede på Louisenberg frem for Itzehoe. 255
Ligeledes blev slottet i Pløn et fast tilholdssted under kongens besøg i det østlige Holsten. I
det hele taget blev godser ofte prioriteret under rejserne - til tider på bekostning af
købstæderne. Dette skete f.eks. i Tønder i 1842, hvor besøget på Schackenborg og et besøg
hos kammerherre von Tillisch blev prioriteret frem for diner med Tønders borgerskab. 256
Det anes også, at Christian VIII skulle have visse standarder opfyldt, før han accepterede
lokal indkvartering. Således blev der takket nej til indkvartering i Hjerting ved to
kaptajner, idet kongen foretrak gæstgivergården. 257 Hofdamen Dorothea von Rosen
beretter da også fra hendes barndomshjem, at
Eet saadant højt Besøg fremkaldte naturligvis en stor Uro i Huset. Dagen i Forvejen indfandt sig
en Hoffurer for at efterse de trufne Arrangementer, og ikke sjeldent maatte meget gøres om og
indrettes helt anderledes, end man havde tænkt sig. 258
Selv ved indkvarteringerne hos amtmændene, som kan opfattes som bedrestillede borgere,
må det konstateres, at ca. 70 % af disse havde en adelig baggrund. 259 Med andre ord
251
von Rosen 1999 s.46. Dronningen foretrak en gammeldags form for Herrschaft, idet ”Dronningen syntes,
at den smukke Dragt klædte hende godt, og mente, at det maatte glæde og smigre Selskabet at se hende saa
festligt klædt, og ikke uden Modstand fra Kongens Side satte hun sin Villie igennem.” Ibid. Kongens
påklædning se Bjørn 2003 s.237, Rerup 1982 s.72. Kritikken efter den ekstravagante salvingsceremoni
(Adriansen 2003 1 s.84) kan muligvis have spillet en rolle i kongens forsigtige omgang med klædedragtens
magtsymboler.
252
Borgerskabet var opmærksomme på balancen mellem adelige og borgerlige i udnævnelsespolitikken.
Bjørn 2003 s.240
253
212 OHM 13 – II.K.3 – II.K.6 1842 s.22
254
Ibid. 1844 s.1
255
D&O 2 s.696
256
212 OHM 13 – II.K.3 – II.K.6 1842 s.12n
257
Ibid. 1842 s. 22ø, også s.19
258
von Rosen s.18. Min udhævning.
259
Pedersen 1998 s.355
49

skyldes Christian VIII’s ry for ufolkelighed ikke blot hans kunstlede taler 260 , men
sandsynligvis også den manglende omgang med det lokale borgerskab. Den manglende
prioritet af det bredere borgerskab i byerne gjaldt også Frederik V, men to ting adskiller
ham fra Christian VIII. For det første betød Frederik V’s større følge, at en stor del af
byens borgere blev involveret i kongens besøg. For det andet forventedes det ikke af
kongen i midten af 1700-tallet, at han kom i kontakt med byernes borgerskab. Først med
Den franske Revolution og liberalismen i 1800-tallet blev lighed idealiseret og blev til
borgerskabets krav. 261 Da borgerskabet i 1840’erne var en klasse med stigende betydning
og indflydelse 262 , kunne det derfor forventes, at Christian VIII havde prioriteret disse.
Christian VIII’s alliance med det norske borgerskab i 1814 under Eidsvoll-forfatningen
øgede kun disse forventninger. 263 Alliance med borgerskabet synes dog ikke at være
tilfældet i spørgsmålet om indkvartering. Derimod blev der ofte givet tafler eller bal i
købstæderne.
Tafler og bal
Bedsteborgerne havde dog stadig mulighed for at komme tæt på kongen. Ofte blev der
holdt bal eller tafler, hvor de lokale spidser var inviterede. For taflerne drejede det sig om
den lokale læge, amtmænd, etats-, konferens- og justitsråder, generaliteten, borgmesteren,
provsten og pastoren. Med andre ord hovedsagelig de tre grupper, som kongen var øverste
leder for: administrationen, kirken og militæret. 264 Og ved de større tafler var også byens
rigeste beboere inviterede: købmændene. 265 Sammenlignes med Aalborgs indsendte lister
over byens gejstlighed, offentlige repræsentanter såsom kommunalbestyrelse,
borgerrepræsentanter, havnekommission, læger, lærere og generaliteten, så blev kun 14 ud
af 118 potentialer inviteret. Det er især påfaldende at kun én borgerrepræsentant var
repræsenteret, nemlig en overkrigskommissær Quist. Derimod var borgerrepræsentanter
såsom skomageren og skrædderen ikke inkluderede. 266 Ballerne, især på hoffets initiativ,
var mere sjældne 267 , selvom invitationslisten var mindst 3 gange længere end til
260
Dehn-Nielsen 1999 s.167
261
McKay m.fl. 2000 s.715 og 782
262
Bjørn 2003 s.250.
263
Langslet 2000 s.97. Langslet taler om embedsstanden, som må defineres som en mindre delmængde af
borgerskabet.
264
Baseret på taffellister for Aalborg 10/7 1842, Rendsburg 24/9 1842, Flensborg 28/6 1843 og Skanderborg
31/7 1845. 212 OHM, Hoffourerkontoret nr. 179, 180 og 181
265
Taffellisten for Flensborg 28/6 1843 i 212 OHM, Hoffourerkontoret nr. 180
266
212 OHM, Hoffourerkontoret nr. 179. Taflet havde i alt 30 deltagere, hvoraf nogle var fra hoffet og andre
var lokale dignitas, som dog ikke optrådte på listen.
267
D&O 1 s.108 (1840), 2 s.693 og 698 (1846).
50

taflerne. 268 Med andre ord kom Christian VIII til at virke mere elitær end Frederik V, idet
de åbne tafler ikke længere eksisterede. Til gengæld betød taflerne, at borgerskabet fik
fortrinsret, som sandsynligvis var med til at hæve deres symbolske værdi i købstaden, idet
de kom tættest på kongen. Som med indkvarteringen under Frederik V har invitationerne
til Christian VIII’s tafler anskueliggjort købstadens hierarki og øget de inviteredes
symbolske værdi.
Besøgene i købstæderne
”… beseet Byens offentl. Indretninger…” 269
Christian VIII var en af Danmarks flittigste og grundigste enevoldskonger, hvilket
købstadsbesøgene er et tydeligt bevis på. På et helt almindeligt købstadsbesøg i Glückstadt
i 1843 nåede han at bese:
… ank.til Glückstadt Kl 12½, seet Overretten, Tugthusene, Havnen og Havne Anlægget
sammesteds, Bahnhofstedet. I Byen Raadhuset og Arrester, Kirken, Skolelocale, den catholske og
jødiske Kirke. 270
Det står ikke helt klart, hvad der i dagbogen menes med ’beset offentlige indretninger’, idet
Christian VIII både brugte det om gennemgangen af byernes regnskaber, men også om
besigtigelsen af havneanlæg, brandforanstaltninger, mv. 271 Der er ingen tvivl om, at
Christian VIII gik meget nøje op i centraladministrationen, helt ned på petitesseplan med
gennemgang af købstædernes økonomi.
Paa Raadhuset bessae jeg Commune Regnskaberne, som fandtes i god Orden, og Byen i
Besiddelse af stigende Indtægter af Deres Commune Jorder… 272
Disse aktiviteter bar som hos Frederik V en dobbelt betydning. For det første fremstod
kongen som den kærlige landsfader, som var interesseret i landets tilstand og
befolkningens forhold. Dette blev understreget af, at langt de fleste aktiviteter såsom
inspektionen af havnene, brandværnet mv. kunne følges af befolkningen, fordi de foregik i
offentligheden. Og derved var disse aktiviteter i høj grad med til at styrke kongens
Herrschaft. Men ligeså vigtig var demonstrationen af Macht. For de undersøgte og
besigtigede institutioner kom ikke til at svæve i luften. Ofte fulgtes inspektionen af
reprimander eller ros:
268
Antallet kan ikke opgives præcist, idet der blot angives ”… samtlige Officererne af Dragonerne og af
Jægerne…” Pågældende balliste kom dog tæt på de 100, hvis officererne ikke taltes med. Balliste 6/10 1846,
212 OHM nr. 181
269
D&O 1 s.97
270
Ibid. s.366. Glückstadt havde religionsfrihed, derfor kunne Christian VIII bese andre trosretningers kirker.
http://de.wikipedia.org/wiki/Gl%C3%BCckstadt
271
D&O 1 s.98 og 236
272
Ibid. s.236
51

Alle disse vitterlige Forbedringer gav mig Anledning, ikke alene paa Raadstuen, men ved Skaalen
for Byen, at udtale min Tilfredshed med Amtmand Graahs og Communalbestyrelsens Færd og
Virksomhed 273
Ligeledes var det almindeligt, at kongen efterfølgende udsendte reskripter eller lovede
økonomisk hjælp, hvis forholdene ikke på anden vis kunne udbedres. Med andre ord
brugte Christian VIII meget aktivt og synligt sin Macht under disse købstadsbesøg, og når
efterfølgende forandringerne blev fulgt, kunne kongens Macht ikke stå mere lysende
klart. 274
Overraskende er brugen af udnævnelsesretten ikke synderlig fremtrædende under
købstadsbesøgene, selvom det vides, at Christian VIII til tider gik aktivt ind i
udvælgelsesprocessen og ignorerede kancelliernes henstillinger. 275 De tilfælde, hvor
kongen brugte sin udnævnelsesret, drejede sig kun om titler og sjældent om konkrete
arbejdsforfremmelser. 276 Dette var i modsætning til Frederik V, som brugte besøgene til
alle typer udnævnelser. Med andre ord var denne Macht-form vigende i forhold til
tidligere. Dette skyldes til dels administrationens stigende uoverskuelighed, men muligvis
også at Christian VIII ikke ønskede at bruge denne Macht-form og lagde vægten mere på
købstædernes reelle forhold. Dermed er det svært at vurdere, om denne forskel mere
skyldes kongens personlighed eller en strukturel ændring i kongemagten.
”Kirken besaae jeg dernæst…” 277
Ligesom Frederik V indebar Christian VIII’s forpligtelser som kirkens øverste leder en
dobbelttydighed. De mange inspektioner kan både anses som kongens pligt, men samtidig
formidlede kongen også den landsfaderlige rolle igennem interessen for sine undersåtters
forhold under kirkegangen. Følgende kommentarer stammer fra et besøg i Skagen i 1842:
Kirken besaae jeg dernæst og fandt de omtalte revner i Stenene af ingen Betydenhed, Knæfaldet
burde forandres, Vinduerne burde forsynes med stormkroge, Karmene at kunne udfordres med
Cement. Paa hiin Ansøgning svarede jeg, at der ingen Anledning var til at fritage Communen fra
Kirkens vedligeholdelse… 278
Kongen gik altså her både ind i den landsfaderlige rolle og brugte Machten til at tage en
afgørelse, som stred imod en gruppes ønsker. Med andre ord adskilte fordelingen af Macht
og Herrschaft sig ikke i dette regi fra fordelingen under de offentlige indretninger.
273
Ibid. s.229 og 235
274
Christian VIII undlod dog generelt at bruge sin Macht ved lokale uenigheder. D&O 1 s.227 og s.101
275
Tamm 2000 s.357 og Bjerre Jensen 1987 s.311
276
D&O 1 s.346, 2 s.519, 598
277
Ibid. s.229
278
Ibid. s.229
52

Christian VIII’s interesse i kirkerne havde dog ikke udelukkende en landsfaderlig
dimension. Flere kirker af historisk betydning havde kongens interesse. F.eks. Ribe
Domkirke, som i 1842 blev beset af majestæten:
Jeg besaae Kirken i dens detaljer og fandt riig Anledning til at sørge for dette skiønne
Mindesmærkes Vedligeholdelse. (…) Enkelte levninger af Fresco Malerier paa Steene bevidner,
hvad der er tabt. 279
Hermed kan Christian VIII siges at have taget en aktiv del i opbygningen af det nationale,
idet konstruktionen af den danske nation lagde stærk vægt på det historiske element.
Christian VIII var altså ikke upåvirket af disse tendenser i samtiden, om end hans hensigt
ikke var at øge modsætningen mellem den danske og tyske del af riget.
”… at jeg glædede mig ved personligen at giensee Tropperne…” 280
Sammenlignes den procent tid Christian VIII brugte på militæret med den procent tid, som
Frederik V brugte, så imponerer Christian VIII’s indsats ikke. Kun i militært definerede
købstæder, såsom Rendsburg, brugte Christian VIII en stor del af sin tid på at inspicere
forholdene. 281 Forklaringen skal sandsynligvis findes i samfundsforholdene men også i
Christian VIII’s personlighed. For det første havde statsbankerotten i 1813 og
Kielerfreden, som medførte tabet af Norge i 1814, medført svære tider for den danske stat.
Tabet af Norge betød, at der blev indført en kraftig reduktion af antallet af soldater i både
flåde og hær. Hærreformen i 1842 sænkede yderligere styrkernes antal. 282 Med andre ord
var der ikke så meget militær at bese som under Frederik V. For det andet var Christian
VIII ikke synderligt interesseret i militæret. 283 Dette betød, at kongen kun udfyldte de
absolut nødvendige forpligtelser forbundet med inspektion af militæret. Dermed brugte
Christian VIII ikke embedets tydeligste Macht-form overfor den brede befolkning.
Der er dog ikke tvivl om, at Christian VIII alligevel var klar over vigtigheden af
militæret. Således brugte han aktivt troppemønstringerne til at fastholde soldaternes
loyalitet igennem taler. Især i de senere år gengives disse i dagbogen, hvilket vidner om,
hvilken vægt kongen selv tillagde disse:
Es freut mig der schöner und braver Truppen des General Comd. der Herzogthümer meine
Zufriedenheit zu erkennen zu geben für die gute Haltung und musterhafte Ordnung die Ihr gezeigt
279
Ibid. s.235
280
D&O 2 s.691
281
Se f.eks. D&O 1 s.101, 366f og D&O 2 s.692, for Fredericia se bd. 1 s.94, bd. 2 s.767
282
Bjerg 2000 s.432f, 435 og 438
283
Ibid. s.437, Langslet 2000 s.360
53

habt. Öfterer habe ich dieses erkannt und euer Treue belobt, aber es genücht mir immer zur
Freude Brave und treue Truppen eine Worte des Lobes und des Dankes zu sagen zu haben. 284
Kongen spiller her mere på sin Herrschaft, idet han knytter soldaterne til sig igennem
vægtning af troskab og loyalitet, som dermed legitimerer kongemagten. Med andre ord
udstillede Christian VIII sin militære og fysiske Macht mindre end Frederik V, men til
gengæld optrappede han Herrschaft-elementerne, idet han ikke alene fremstod som den
interesserede landsfader, men også aktivt påkaldte troppernes loyalitetsfølelse. Den øgede
fokus på loyalitet skyldes muligvis uroen i Slesvig-Holsten, men var også nødvendig efter
indførelsen af Dannebrog for regimenterne i hertugdømmerne, som skabte stor
utilfredshed. 285
”Det er min Hensigt at fortsætte Hans landsfaderlige Regiering” 286
Christian VIII havde interesse i samfundets svagere grupper, allerede inden han blev
konge. 287 Det betød, at fattighuse, arrester, sindssygeanstalter og hospitaler blev besøgt i et
væk, og kongen gik aktivt ind i forbedringen af vilkårene, f.eks. i Ålborg i 1842.
Hospitalet (…) med lukkede Senge i fælles Værelse (…) derved vel indrettede Celler til Afsindiges
Opbevaring, men ingen Anstalt til deres Helbredelse. (…) Raadstuens Arrester ere sikre, men
ingenlunde afsondrede, og saa mangler aldeles Gaardrum. 288
Christian VIII’s mange besøg på hospitaler og arrester afspejler den almene
samfundsudvikling. For det første var sundhedssystemet i vækst - alene i løbet af Christian
VIII’s otte regeringsår blev der opført 10 nye hospitaler. Til sammenligning var der i de
foregående 40 år kun opført 15 sygehuse. 289 For det andet var der grøde omkring
fængselsvæsenet. I 1840 blev der nedsat en kommission, som skulle undersøge forholdene
i landets arrester og stille forslag til deres forbedring. Lovgivningen kom i 1846, og kan ses
som et led på statens begyndende overskud til at gennemføre reformer. 290
Også fattige havde kongens opmærksomhed. Ikke alene blev lokale fattighuse
besøgt 291 , men der var også sat penge af på rejsebudgettet til at støtte trængende. F.eks.
blev der på 1840-rejsen delt penge ud i adskillige byer. ”Fattige Folk i Wiborg” fik 8 rdl.,
284
D&O 2 s.696. Min udhævning. Se også RW 19/9 1846. Den samme strategi kan iagttages ift. den
københavnske presse, hvor Christian VIII gjorde en personlig indsats for at opbygge en loyal presse, Jensen
1971 s.336
285
Brandt 1981 s.247f, Rerup 1982 s.99, Bjørn 2003 s.263
286
D&O 1 s.11. Citatet er Christian VIII’s hensigtserklæring få øjeblikke efter udråbningen til konge. Hans
henviser altså til Frederik VI.
287
Dehn-Nielsen 1999 s.116, Langslet 2000 s.291f
288
D&O 1 s.226
289
Knudsen og Damgaard Nielsen 2000 s.459
290
Scharff Smith 2003 s.164
291
D&O 1 s.96, 100, 107, 227ff, 242 og 2 s.514, 519 og 587
54

og ”… en fattig Kone paa Himmelbierget…” fik 5 rdl. 292 I alt gik ca. 10 % af rejsens
omkostninger til de fattige. Drikkepengene var nok budgettets største udgift med
udskrivninger på op til 200 rdl. i hver enkelt by. 293 Igen fastslog Christian VIII sin
Herrschaft, idet uddelingerne af drikkepenge og almisser viste ham som den gavmilde
konge, som ikke tog undersåtternes arbejde og nød for givet.
Også skolerne var en fast del af kongens program, og også her viser dagbogen
Christian VIII’s blik for detaljer og ønske om at forbedre.
… de forskiellige Skoler, hvilke ere vel indrettede, men for Børne Antallet noget smaae. Egne
Fabrikskoler ere anlagte, i hvilke Børnene nyde halv Dags Underviisning.
Rector…[’s]Undervisning i det tydske Sprogs Gramatik var mærkelig fortrinlig. Der mangler
læsebøger og store Kort over Fædrenelandet. 294
Især bør Christian VIII’s aktive Helstatspolitik bemærkes, idet tysk undervisning var
naturlig i de tysktalende dele af riget. Der var altså ikke i skolesystemet ansatser til at
fordanske hertugdømmernes børn. Ligeledes bør kongens fokus på kort over fædrelandet
fremhæves, idet meningen var, at børnene skulle få en fornemmelse af enhed med
Helstaten og ikke de snævre nationale afgrænsninger. 295 Kongebesøgene i de lokale skoler
har muligvis styrket kongetroskaben 296 , og samtidig inspicerede kongen forholdene,
hvorfra fremtidens embedsmænd ville starte deres uddannelse. Dette var Christian VIII
også bevidst om, som f.eks. under besøget i Århus i 1840:
Hs. Maj. behagede at tiltale de unge Mennesker og yttrede det Ønske, at de ret kraftig vilde
bestræbe sig for at danne sig til gode Borgere, nyttige Mennesker og Staten i Tiden gavnlige
Embedsmænd. 297
Med andre ord viste kongen igennem sine inspektioner i skoler, arrester, hospitaler og
fattighuse både Macht og Herrschaft. Herrschaft igennem hans interesse for borgernes
daglige liv og Macht til at forandre og forbedre.
292
212 OHM 14 – II.K.12/K. 19
293
Ibid. Omlæggelse af drikkepengesystemet, 212 OHM, Hoffourerkontoret nr. 180, brev af 9/8 1844. Ifølge
Venborg Petersen 2005 s.104f var generøse drikkepenge en vigtig del af hertugen af Augustenborgs
iscenesættelse og ”… en måde at udtrykke sin adel på…” – dette kan også overføres til Christian VIII.
294
D&O 1 s.110
295
Dette modsiger Hettne 1998 s.340, som fastslår, at kort var ”… en av de homogeniserings-apparater
varigenom massorna nationaliserades…”. Citatet viser dog, at kort også brugtes aktivt i ’transnationale’
bestræbelser for at holde Helstaten sammen.
296
FZ 17/8 1840 s. 3,1 mente i hvert fald, at”… die Schüler diese Stunde in ihrem Leben nicht vergessen
würden…“
297
ÅST 22/7 1840 s.1,1f, FZ 17/8 1840 og VST 28/7 1840
55

Landskabets kultivering og historisering
En ny tendens var kongens interesse i historiske seværdigheder, f.eks. igennem besøg i
Jelling 298 og Dannevirke, der var et af de vigtigste steder i den nationale danske
kontrastering mod den tyske kultur.
Afrejst 1 Time før Dr. for at tage gamle Dannevirke i Øjesyn med Prof. Falk og Capit. Kind.
Bestemt enkelte Muurstykker at skulle kiøbes og bevares. 299
Især udtrykket ’gamle Dannevirke’ antyder en vis følelsesmæssig sentimentalitet og
historisk tilknytning til stedet. Den begyndende nationale bevidsthed i 1840’erne brugte
aktivt fortiden til at skabe en fælles forståelsesramme. 300 Kongens interesse i de lokale
historiske og geografiske særegenheder kan derfor tolkes som et udtryk for tidsånden,
mens bevaringen af historiske steder var med til at skabe betingelser for den danske
nationalisme, selvom opsplittelsen af Helstaten bestemt ikke var den tiltænkte konsekvens.
Det kan dog ikke understreges nok, at Christian VIII misbilligede konsekvensen af det
stigende nationale fokus. For ham var der lige ret for dansk og tysk. 301
Christian VIII var også interesseret i de økonomiske gevinster, som en forbedret
udnyttelse af landet kunne give. Således beså han ofte dæmninger, diger, opdyrkningen af
heden og beplantningen ved Vesterhavet, som skulle standse sandflugten. 302
Ved Tanderup besaae vi Engvandings Anlæg, seenere det af det Landoeconomiske Selskab i Amtet
indkiøbte Areal til rationel Dyrkning ved at afbrænde Moser og mergle Jorden. En stor Strækning
Lyng fandtes afbrændt ved Varde, men der mangler Kraft til at dyrke det op. 303
Et andet tiltag, som må siges at være en ny aktivitet under enevælden, var
virksomhedsbesøgene. Disse var stadig forholdsvis sjældne, men omfattede alt fra
tobaksfabrikker til klædefabrikker. 304
Disse tre nye aktiviteter for kongen i købstaden forøgede alle hans Herrschaft,
idet han viste interesse for landet ve og vel. Interessen for kultiveringen af landskabet, både
i form af dæmninger, hede og klitbeplantning, betød en blåstempling af disse initiativer, og
dermed fik disse aktiviteter en del af kongens symbolske værdi knyttet til sig. På samme
vis forholdt det sig med kongens interesse i for de nationale symboler Dannevirke, Ribe
Domkirke og Jelling-stenene.
298
D&O 1 s.237 og 2 s.515
299
D&O 1 s.101. Christian VIII støttede den første samlede opmåling af Dannevirke, Adriansen 2003 2 s.197
300
Adriansen 2003 2 s.196
301
Langslet 2000 s.305f
302
D&O 1 s.97, 231f og 2 s.585f og 766f
303
D&O 2 s.585
304
D&O 1 s.103, 244f, 366, 369 og 2 s.516 og 766, Wulff 1954-55 s. 91ff
56

Byernes modtagelse af majestæten
Foranstaltningerne til kongebesøg i 1840erne lignede i vid udstrækning forberedelserne til
Frederik V’s besøg små hundrede år før. I byernes regnskaber optræder udgifter til
trommespillere, indkvartering, bygningen af æresporte, fakler til fakkeltog og
illuminationer. 305 Da mange af elementerne af forberedelserne var de samme som under
Frederik V, vil der ikke yderligere blive fokuseret på disse forberedelser.
Købstædernes modtagelse forløb ofte over samme ’skabelon’, hvilket atter må
anses som en ritualisering. Det var vigtigt at melde kongens komme, og det blev ofte gjort
med klokkeringning fra byens kirker og kanonsalutter. Ligeledes blev kongen modtaget af
det lokale regiment, og turen frem til bestemmelsesstedet i byen gik ofte igennem en eller
flere æresporte, forbi festligt pyntede huse og menneskemasser, som jublede og råbte
hurra. Med andre ord var det stadig vigtigt for købstædernes befolkning at deltage og vise
deres hengivenhed, hvorved de fik del i kongens symbolske værdi og samtidig var
medvirkende til at forøge kongens Herrschaft. Idet købstædernes aviser trykte uddrag af
hinandens reportager af festlighederne, var der formentlig indbyrdes konkurrence mellem
byerne om, hvem der modtog kongen bedst og festligst. Festlighederne var altså ikke
længere blot et udtryk for stolthed over byens formåen, men også en rangordning af byerne
indbyrdes.
”… vort ærværdige Dannebroge…” 306
En nyskabelse i modtagelse af kongen var brugen af Dannebrog. Grønvolds stik viser, at
kun skibe flagede ved Frederik V’s modtagelser. 307 Dette var på trods af, at Dannebrog før
1840’erne var nøje sammenknyttet med konge- og statsmagten. 308 Forskellen bliver især
tydelig, når der sammenlignes med malerier fra 1840-rejsen. 309 Her er Dannebrog en
tydelig del af købstadens oppyntning. Fra ca. 1800 havde Dannebrog været brugt ved
festlige lejligheder, men Frederik VI havde forbudt den almene befolkning at bruge fanen.
Det forhindrede dog ikke befolkningen igennem 1840’erne i stigende grad at tage
305
ÅLA, Ældre Byarkiver nr.317 s. 102f og nr. 319 s. 83 angående æresporte, illuminationer, fakler og
trommespillere. Indkvartering, ibid. nr. 1144-1145 s. 45. For Nørrejylland se VLA D. 32 nr. 575 bilag 215-45
for æresporte, blomster, sangtrykning mv., D. 10 s. 102b for illuminationer, begkrandse, D.1 nr. 790, læg 30
for blomsterguirlander og fakler. Jensen 1979 s.153
306
RSA 13/9 1847 s.4,1
307
For Jylland gælder det Grønvolds stik nr. 28 og 35.
308
Adriansen 2003 1 s.127
309
Bilag 27
57

Dannebrog til sig 310 , og hvad kunne så være mere passende, end at modtage majestæten
med de rød-hvide farver.
… og ved Siden deraf vaiede vort ærværdige Dannebroge, som opflammede ethvert ærligt dansk
Hjerte til Begeistring og vakte inderlig Kjerlighedsfølelse for vort ædle Kongepar. 311
Her ses det, hvordan Dannebrog knyttes sammen med de dansksindede og kongeparret.
Dannebrog, og de rød-hvide farver fik også en stigende betydning fra officiel side. Således
skulle embedsmænd i hertugdømmerne bære den danske kokarde, mens de slesvigholstenske
blev forbudt. Ligeledes medførte hærreformen i 1842, at det danske flag blev
brugt for hæren i Slesvig og Holsten, hvilket medførte stor opstandelse i
hertugdømmerne. 312
Idet Dannebrog i rigt mål blev brugt som symbol på den danske nation og det
danske folk, bl.a. under festerne på Skamlingsbanken og Himmelbjerget 313 , havde slesvigholstenerne
også brug for et lignende samlende symbol. Resultatet blev den slesvigholstenske
fane, som blev præsenteret under en folkefest ved Åbenrå i 1842. Selvom
slesvig-holstenere ikke ubetinget så deres fane som uforenelig med Dannebrog, var den for
danskere og dansksindede en provokation, og optrapningen af konflikten mellem de danskog
tysksindede tog for alvor fart. 314 Dette sås bl.a. i Haderslev i 1844, hvor dansk- og
tysksindede begge søgte kongens opmærksomhed. Kongebesøg blev en politisk
kampplads. Den dansksindede avis Dannevirke skrev efterfølgende om slesvigholstenernes
arrangementer:
Strax fra Begyndelsen af søgte de herværende faa, saakaldte ”Slesvigholstenere” med den største
Iver at tilvende sig det hele Arrangement [ved kongehyldesten] (…), i den Hensigt at give Byen en
saa Hertugelig-tydsk Mine som muligt. Hertil hører den tydske Liedertafels Optog Fredag Aften,
hvilket den, paa Grund af Sangens middelmaadige Udførelse, vistnok selv føler, burde have været
undladt. Et fuldkommet Raseri var herhos kommet over Slesvigholstenerne efter, overalt at
udhænge Fremmede Faner. 315
Denne hændelse fik dog mere vidtrækkende konsekvenser, som det kan ses ud af kongens
dagbog samme aften. Tålmodigheden var slut:
Om aftenen ved Borgervæbningens Fakkeltog vistes Sch.Holst. Faner, hvilket jeg ved Rescript vil
frabede mig for Fremtiden. 316
310
Adriansen 2003 1 s.130ff
311
RSA 13/9 1847 s.4,1. Også i Flensborg i 1844 blev der flaget med Dannebrog, FZ 8/8 1844. Også i
Haderslev 1840 optrådte Dannebrog. DV 8/8 1840
312
Brandt 1981 s.247f, Rerup 1982 s.99, Bjørn 2003 s.263
313
Adriansen 2003 1 s.132f
314
Ibid. s.310-14. Langslet 2000 s.302
315
DV 7/8 1844 s.3,3
316
D&O 2 s.501
58

Dette viser, at kongen ikke forbandt den slesvig-holstenske fane med en banal regional
tilknytning. Derimod blev den slesvig-holstenske fane opfattet som et symbol på de anti-
danske følelser med et stærkt anstrøg af løsrivelsestrang. 317 Kongens reskript vakte da også
støtte i kongeriget, således i Ribe hvor både inskriptioner og ”… jublende Hurra ”for
Kongen og Fane-Reskriptet”” udtrykte glæde for kongens beslutning. 318 Heraf ses at både
Dannebrog og den slesvig-holstenske fane var politiserede objekter, hvis symbolværdi
rørte stærke følelser.
Kort sagt var brugen af flag i 1840’erne en betændt sag i hertugdømmerne.
Derimod var brugen af Dannebrog i kongeriget uden problemer. Dannebrogs symbolværdi
havde fra gammel tid ligget tæt op ad kongemagten, men nu ændredes symbolværdien
langsomt til også at indbefatte det danske folk og nationen. Herigennem blev konge og folk
knyttet sammen i de rød-hvide farver. Christian VIII var med sit helstatslige fokus ikke
velegnet til at blive gjort til et nationalt symbol for den danske del af Helstatens
befolkning, selvom der var en spæd tendens i brugen af Dannebrog. Dette skete først for
alvor med Frederik VII og krigsudbruddet i 1848. Denne nationalisering skete bl.a.
gennem populære sange som ”Den gang jeg drog af sted…” 319 . Dermed blev
nationaliseringen af det danske kongehus, og dettes sammensmeltning med det danske folk
til et bottom-up fænomen. Dette går dermed imod Löfgren, Anderson og Adriansen 320 ,
hvor nationaliseringen af monarkiet henlægges til kongehusene. Der er dog ingen tvivl om,
at kongehusene senere deltog aktivt i denne nationaliseringsprocess, som Adriansen også
påviser med den ’tyske’ glücksborger Christian IX, men initieringen kom tilsyneladende
fra befolkningen.
Hyldning gennem blomster og ild
Brugen af Dannebrog var ikke den eneste form for visuel fejring af kongens komme. Som
under Frederik V var langt de fleste købstæder illuminerede og havde opstillet en eller flere
æresporte. Dog efterlader kilderne kun et svagt indtryk af æresportenes udseende 321 , så en
dybdegående analyse er ikke mulig. Dog synes der at være en brydning mellem de faste
317 Dette fremgår også af omtalte reskript, RSA 6/8 1845 s.2,1 ”… Idet saadanne Faner og Emblemer ere at
ansee som Kjendetegn for et politisk Parti og kunne give Anledning til Uroligheder, forbyde Vi [kongen]
Brugen af deslige Faner.” Adriansen 2003 1 s.312f
318 RSA 6/8 1845 s.2,1
319 Bjørn 2001 s.109ff, især s.112f. Se også Adriansen 2003 1 s.87
320 Adriansen 1990 s.161, Anderson 1996 s.85f og Löfgren 1985 s.82
321 VAA 21/7 1840, RW 22/8 1840, kun et billede er fundet: "Erindringer fra Kong Christian VIII’s
Regeringstid. Tegninger af P. C. Klæstrup". Dronningens Håndbibliotek. Efter fotografisk kopi i Det Kgl.
Bibliotek, Kort- og Billedafdelingen. Pga. af KB’s og hoffotografens priser er disse desværre ikke
reproduceret i bilagene. Det kan dog bemærkes, at den fundne æresport hører til den ’naturlige’ stil.
59

konstruktioner, som sås under Frederik V, og mere ’naturlige’ konstruktioner af grønne
grene, f.eks. i Århus i 1840
”… Ved Frederiksbroen var opreist en Æreport af Grønt, med Blomster og Guirlander,
hvorigjennem D.M. kjørte, venligt hilsende til alle Sider…” 322
Ligeledes er der ikke fundet illustrationer af illuminationerne, men aviserne omtaler ofte
detaljerne, og her er de allegoriske elementer forsvundet. Langt de fleste illuminationerne
viste blot majestæternes monogrammer:
… samt det smukt decorerede og oplyste Raadhuus med Majestæterners Navnetræk. 323
Denne nedgang i symboler er naturligvis et udtryk for ændring i tidens smag, men
ændringen kunne også betyde, at mere dybtliggende samfundsstrukturer havde forandret
sig. Som vist under Frederik V så befolkningen i midten af 1700-tallet kongemagten som
gudsgivet og en nødvendig del af territoriet. Under Christian VIII mangler denne
sammenkædning af territoriet og kongemagten i befolkningens hyldest, og kongemagten er
dermed ikke given. Når der samtidig ses på mængden af spalteplads som
stænderforsamlingernes møder fik tildelt 324 , anes der en begyndende bevidsthed om folkets
evne til at styre sig selv.
Nedgangen i symboler betød dog ikke, at kongen ikke stadig spillede en vigtig
rolle for befolkningen. Denne betydning ses i stedet i de såkaldte inskriptioner eller
transparenter, som illuminationerne også bestod af, om end disse kun mådeligt er refereret
i aviserne. Der findes eksempler på, at disse inskriptioner lagde vægten på konkrete
reskripter og kan ses som befolkningens politiserede kommunikation med deres hersker.
Dette gjaldt f.eks. det førnævnte reskript, som forbød den slesvig-holstenske fane. Som
respons på dette reskript havde en borger i Ribe opsat følgende indskrift over sin dør i
1845.
Leve Kongen!
For Land og for Sprog staaer danske Mænd, Vagt!
Forræderne döe ved List eller Magt 325
Pga. den større læse- og skrivefærdighed i 1800-tallet kunne indbyggerne på denne vis
indgå i direkte politiseret kommunikation med kongen. Denne form kommunikation var
dog udelukkende som positiv respons, da hyldningsformerne som nævnt i deres grundform
322
ÅST 20/7 1840 s.1,1. Se også VAPA 17/9 1844. Her drejer det sig dog om indkørslen og ikke en
æresport. Se også D&O 1 s.99
323
HASA 21/7 1840 s.3,1 Se også RSA 10/9 1847, 6/8 1845, TAA 20/7 1842 og VAPA 27/9 1844.
324
Se f.eks. HASA 21/7 1840 og KC 13/9 1845
325
RSA 6/8 1845 s.1,2
60

var ukritiske overfor styret, og da kritik sandsynligvis ville blive standset af byen. En stor
del af inskriptioner lagde også vægten på samspillet mellem konge og befolkning:
”Her pleies daglig i Dit Navn Retfærdighed til Stadens Gavn. Her holder Borgerskabet Raad; O
Christian! det er din Daad, At, fri for Tvang og Ledebaand, Det nu kan skee med Kraft og
Aand” 326
Det er interessant at iagttage, at kongen i disse inskriptioner ikke længere er en implicit
nødvendighed. Tværtimod sker byens styrelse uden ’tvang og ledebånd’ fra kongemagtens
side, og kongen er kun til stede igennem ’i dit navn’. Det er selve friheden, der giver
borgerskabet mulighed for at styre retfærdigt og ’med kraft og ånd’. Kongen indtager i
denne opfattelse en ideel symbolsk og repræsentationsrolle end en egentlig funktion. Altså
synes dette at lægge mere fokus på kongens Herrschaft end Macht, hvilket må siges at
være et markant nybrud i forhold til Frederik V. Befolkningens politiserede kommentarer
kan ses som et udtryk for, at den kontraktretlige tænkning nu var slået igennem i den brede
befolkning. Kongen fik sin legitimering gennem den førte politik, og ikke blot igennem
Gud.
Langt de fleste af transparenterne var dog mindre engagerede i politik og udtrykte
’blot’ gode ønsker for Majestæten
”Es folge Euch auf allen Wegen des Volkes Lieb, des Himmels Segen.” 327
Disse faldt i tråd med 1700-tallets inskriptioner på æresporte og lignende. Fokus lå på
Guds velsignelse af kongemagten 328 , men som noget nyt blev folkets kærlighed
inddraget. 329 Kærlighedsanalogien er især interessant, da den antyder en følelsesmæssig
forbindelse mellem konge og folk – vægtningen af følelser betyder, at forholdet mellem
konge og befolkning kunne skades og brydes, såfremt kongen svigtede, og dette peger
frem mod et mere kontraktretligt syn på kongemagten. Transparenterne kan dermed siges
både at videreføre elementer fra 1700-tallets kongesyn, men samtidig også pege frem mod
en mere kontraktretlig forståelse af kongemagten. En hegemonikamp mellem gammelt og
nyt, som også sås ved æresportene.
Endelig var fakkeltog også meget populære i købstæderne. Denne hyldestform var
langt mere aktiverende for den brede befolkning end både æresporte og illuminationer, og
326 RAT 26/7 1842 s. 3,2, TAA 20/7 1842
327 FZ 17/8 1840 s.2,2. ÅSA 11/7 1842, RSA 17/9 1847 s.2,2
328 Dette kan også ses i lejlighedssangene, som blev skrevet til kongens besøg: Tillægsblad til VST 28/7 1840
sang 3: 7,1f og 5f. RA 25/7 1840 sang 1: 1,3 og sang 2: 4,5, VST 25/7 1840: 4,1-8, Se også Ny kgl. Saml.
2447 4 o nr. 5 str. 4, nr. 19, nr. 34 str. 1, nr. 12: 3,5, nr. 30: 3,1, nr. 50: 1,2f, ÅST 22/7 1840 sang 2 str. 5, ÅSA
11/7 1842, Tillægsblad til VST 28/7 1840 sang 4: 8,1f, VST 27/7 1840 v.38, RAT 7/8 1845: 3,5, FZ 17/8
1840 s. 262: 5,8, Ny kgl. Saml. 3519 4 to nr. 16: 4,7f, Kinze 1955 s.33
329 Dette kan også ses i lejlighedssangene, VAPA 14/9 1844: 6,1ff, TI 28/7 1842: 2,5, FZ 17/8 1840 s. 262:
3,8, VST 23/7 1840 3,2-4, 27/7 1840, Ny kgl. Saml. 2447 4 o nr. 2: 2,6, nr. 12: 1,5.
61

heri skal nok en del af forklaringen på populariteten findes. Desuden var den billig og ikke
mindst smuk i sommernætterne. Da kongens dagsprogram desuden ofte medførte, at han
ankom sent til købstæderne, var det samtidig en praktisk og festlig løsning på
belysningsproblemet. Selvom faklen som symbolsk genstand henviser til livet, så synes der
ikke at være en dybere symbolsk betydning i disse fakkeltog. Derimod er der en del
symbolik knyttet i de sange, som ofte blev sunget efter optoget. 330
Interessant nok var ovenstående hyldningsformer ikke længere forbeholdt
kongehuset. Således gik mange af elementerne igen ved de slesvig-holstenske og danske
folkefester i 1840’erne. På Skamlingsbanken i 1843 var der både kanonsalutter til
flaghejsning, musik, sang og fyrværkeri, mens den slesvig-holstenske folkefest ved
Mønsterhøj, Åbenrå samme år også havde bygget æresporte. 331 Folket var begyndt at fejre
sig selv, og ikke blot herskeren - et tegn på et gryende krav om medbestemmelse og
folkestyre.
”… de skiendigste Gade Uordener…” 332
Som nævnt var ovenstående modtagelsesformer i deres grundform ikke kritiske overfor
den enevældige konge, men ikke alt var lutter idyl under Christian VIII’s købstadsbesøg.
Som tidligere nævnt var Christian VIII’s regeringstid stærkt præget af de stigende
spændinger mellem dansk og tysk i Helstaten. 333 Selvom kongen kæmpede for at holde
sammen på riget, så pustede han uforvarende til ilden, både gennem sin udnævnelse af den
tysksindede augustenborger Friederich August (Prinsen af Nør) til statholder i
hertugdømmerne, sprogreskriptet i 1840 om dansk administrationssprog i dansktalende
sogne og Det åbne Brev, som adskilte Slesvig og Holsten i spørgsmålet om arvefølgen, i
1846. 334 Efterhånden som fronterne blev trukket skarpere og skarpere op mellem de danskog
tysksindede, steg utilfredsheden tilsvarende med Christian VIII. Allerede i 1843 var der
de første åbenlyse tegn på misfornøjelse blandt provinsens beboere. 335 Disse blev
optrappet i 1844, hvor kongen refererede en hændelse i Horsens.
… burde Representanterne (…) handle og ej give en Misstemning nye Næring, som jeg Gudske
Lov ikke havde fundet nogensteds blandt Almuen (…) I øvrigt maatte de ej troe, at jeg bar Nag til
330
RSA 29/7 1842 og 10/9 og 14/9 1847, RA 25/7 1840
331
Bjørn 2003 s.267f
332
D&O 2 s.691
333
Det fremgår af lejlighedssangene, at ligheden mellem dansk og tysk blev vægtet højt: Ny kgl. Saml. 2447
4 o nr. 49: 2,1-4 (Husum 1842), nr. 35: 3,1ff (Skagen 1842), FZ 3/8 1846: 2,1, 6/8 1846: 2,6f, VAPA 14/9
1844: 2,1-8, VST 28/7 1840 nr. 120 sang 2: 1,1-6, TI 28/7 1842: 1,1-5
334
Langslet 2000 s.294-324, Bjørn 2003 s.260-71 og 301ff, Rerup 1982 s.72-4 og 107f giver en udmærket
redegørelse.
335
D&O 1 s.367
62

Byen for denne Fremgangsmaade, (…), og jeg vilde ønske igien at samles glade og tilfredse med
Dem. Ingen svarede. Borgmesteren beklagede kun, at Borger Representanterne skulde have
tildraget sig min Unaade. 336
Man kan igennem kongens gengivelse af situationen næsten høre den larmende tavshed og
dårlige stemning. Det fremgår da også her, at utilfredsheden kom fra borgerskabet og ikke
fra den bredere befolkning. Endelig i sommeren 1846 gik det helt galt i Slesvig og
Norddorf.
Faae Timer efter forefaldt de skiendigste Gade Uordener af den laveste Pøpel; Hurraraab for
Adv. Beseler og for de afgaaende Regieringsraader, Piben uden for Amtm. Scheel og i Alleen ved
Slottet. Politiet viste sig i sin hele Usselhed og den const. Politiemester Rist uduelig, de militaire
Patrouller brugtes ej heller med Kraft… 337
Protesten var til støtte for de afgående regeringsråder for Slesvig og Holsten, som enten
blev afskediget eller gik i protest mod indholdet af Det åbne Brev, som endegyldigt bandt
Slesvig sammen med Danmark og ikke Holsten. 338 Da denne statsretlige undersøgelse var
blevet beordret af Christian VIII, er det nærliggende at se protesterne som et bredere
udtryk for generel misfornøjelse mod kongemagten. Det var ikke første gang, Christian
VIII var udsat for folkets manglende begejstring. Allerede i 1840 under fejringen af
sølvbrylluppet med Caroline Amalie havde festlighederne udmøntet sig i uroligheder. 339
Utilfredsheden skyldtes den manglende forfatning, som ”Eidsvoll-kongen” var forventet at
give. Her var det dog udelukkende Københavns befolkning, og dermed ikke en utilfredshed
som dækkede hele landet. Dette ændrede sig igennem de følgende år, selvom der var stor
forskel landsdelene og samfundslagene imellem.
Denne offentlige markering af utilfredsheden er et tydeligt eksempel på
befolkningens mulighed for at vise modstand mod en given ritualisering. Kongemagtens og
sandsynligvis bystyrets ritualisering af besøgene bestod netop i at vise den gode konge,
som blev tiljublet af sine undersåtter. Med uorden, piben eller blot tavshed havde
befolkningen altså mulighed for at gå imod denne ritualisering. Som næsten alt andet i de
splittede 1840’ere, viste befolkningen to forskellige ansigter. Den ene afviste
ritualiseringen af kongemagten, mens den anden aktivt bidrog til kongemagtens Herrschaft
gennem bygningen af æresporte, illuminationer og sange. Det må da også pointeres, at de
nævnte tilfælde af utilfredshed var enkeltstående, og oftest fulgtes af ’jublende modtagelse’
336
D&O 2 s.519. Min udhævning.
337
Ibid. s.691, BT 17/9 1846. Desværre vides det ikke, hvorfra BT har informationerne, da lokale avisers
dækning af urolighederne ikke er blevet fundet.
338
Brandt 1981 s.248f, Rerup 1982 s.108. Det er ikke lykkedes at finde frem til, om regeringsråderne blev
afskediget eller selv gik.
339
Bjørn 2003 s.237. Trap s.86
63

i de efterfølgende byer. Men samtidig betød den åbenlyse utilfredshed, at enevælden var
ved at komme til vejs ende. Spørgsmålet var, om denne mishag kun gjaldt styreformen
’enevælde’ eller kongemagten som sådan.
Fejret og afvist - en opsummering
Christian VIII oplevede både at blive modtaget med jubel og afvist af befolkningen. Denne
splittelse var symptomatisk for hans regeringstid fra december 1839 og til januar 1848,
som med rette kan kaldes en opbrudstid. En tid hvor enevælden sakkede agterud i forhold
til ideen om folkestyre, og hvor befolkningen enten ønskede Helstaten eller Danmark til
Ejderen. Der fandtes også en splittelse i hertugdømmerne, hvor gnidninger trivedes mellem
tysk- og dansksindede.
Når splittelsen var så prominent mellem befolkningsgrupperne i riget, kan det
derfor undre, at det overordnede syn på kongemagten var så homogent, som tilfældet var.
Bortset fra enkelte tilfælde af modstand af kongemagtens ritualisering og uroligheder, var
der ikke nævneværdige forskelle på modtagelsen i hertugdømmerne og Nørrejylland. Alle
steder var æresporte og illuminationer centrale, selvom også her foregik en brydning
mellem nyt og gammelt; et patriotisk og et kontraktretligt syn på kongemagten. Dette ses i
illuminationerne, som både viser politiserede kommentarer og ønsket om himlens
velsignelse af kongen. De stigende spændinger mellem dansk og tysk i hertugdømmerne
kunne bl.a. ses i brugen af flag, som hurtigt blev politiske symboler på danskhed og
slesvig-holstenisme. Derved kan også brugen af Dannebrog ses som et spinkelt forsøg på at
knytte monarkiet an til det nationale danske. Her kan ses de første tegn på et skifte i
kongemagtens symbolbetydning fra en patriotisk helstatslig opfattelse mod en begyndende
sammenkobling til det nationale danske. Det var dog kun en spæd tendens, som blev
modvirket af Christian VIII’s fokus på Helstaten.
På mange måder levede Christian VIII op til forventningerne til kongemagten.
Han arbejdede utrætteligt for sin overbevisning om landets gavn og tog sin enevældige
magt alvorligt. Christian VIII brugte aktivt både sin Macht og Herrschaft under rejserne til
købstæderne. Den store interesse for både kirkelige anliggender, administration,
brandvæsen, havne og landsfaderlige aktiviteter som skole- og hospitalsbesøg formidlede
aktivt kongens Herrschaft, især fordi mange af disse aktiviteter forgik offentligt. Denne
interesse i indbyggernes daglige liv blev dog fulgt af Macht, idet besøgene blev fulgt op af
reskripter, som regulerede de sete institutioner. Derimod brugte han sjældent sine andre
Macht-former. Udnævnelsesretten og militære magtdemonstrationer var på et minimum.
64

De mange rejser i hertugdømmerne og Nørrejylland skal sandsynligvis ses som en
aktiv legitimering overfor befolkningen, og som en del af Christian VIII’s forståelse af,
hvad en enevældig konge burde gøre. Derimod afholdt Christian VIII sig fra at bruge
traditionelle Herrschaftsmidler i form af et stort følge og særlig klædedragt. Sandsynligvis
fordi han med rette fornemmede, at det ville give kritik. Men dette var ikke nok, for
Christian VIII’s handlinger svarede ikke til borgerskabets forventninger om større lighed.
Indbydelserne til tafler var præget af en snæver elite, og hans præference for aristokratiet
var tydeligt gennem besøgene på godser – til tider på bekostning af købstæderne.
Christian VIII forsøgte med alle midler at holde sammen på sit rige og samtidig
gøre det bedste for landet. Der var dog flere grunde til, at hans popularitet aldrig blev rigtig
dybtfølt. For det første fulgte han den utrolig populære Frederik VI, som i flere årtier
havde inkarneret indbyggernes opfattelse af den gode landsfader. For det andet vandt
Christian VIII’s intellektuelle stil aldrig genklang i den brede befolkning, og flere af hans
forsøg på upartiskhed mellem dansk og tysk blev mødt af stærk kritik. Selvom Christian
VIII i de sidste måneder planlagde en fri forfatning 340 , så nåede han det ikke. Han døde i
januar 1848. Måneden efter skyllede borgerlige revolutioner over Europa, og således også i
Danmark. Men Danmark var et særtilfælde. Modsat andre revolutioner blev den danske
kongemagt ikke væltet, og modsat andre frie forfatninger fra denne tid kom den danske
forfatning til at holde.
340 Knudsen 2000 s. 492ff
65

Det konstitutionelle monarki – forskelle og ligheder
Inden behandlingen af Christian X’s rejser begynder, skal der som lovet gives en kort
redegørelse for, hvilken forandring konstitutionelle monarki medførte for kongemagtens
Macht og Herrschaft.
Danmarks frie forfatning, bedre kendt som Grundloven af 1849, nedfældede rammerne for
det konstitutionelle monarki, hvor kongemagten skulle finde en ny rolle. Grundloven betød
et vendepunkt i kongemagtens Macht. Majestæten kunne ikke længere alene udstede love,
havde ingen formel udnævnelsesret og var ikke længere leder af administrationen eller
hæren, selvom han stadig havde betydelig indflydelse. Frem til Christian X blev
majestæten frataget flere og flere beføjelser, og dermed blev kongens Macht mindre. Under
1. verdenskrig og frem til Påskekrisen i 1920 havde Christian X dog et betydeligt politisk
manøvrerum. Efter Påskekrisen fandt kongemagten sit apolitiske leje, og Machten var
næsten væk. Dette var med undtagelse af tre områder: kirken, ordenstildelinger og
muligheden for at influere ministrene under statsråd. 341
Den danske folkekirkes forhold skulle ifølge Grundloven ordnes ved lov, men
dette blev aldrig gjort 342 , og dermed blev forholdet mellem kongemagt og kirken aldrig
defineret. Således er det stadig majestæten, som autoriserer mange af kirkens centrale
tekster, og først i 1922 blev reglerne for bispevalg fastsat ved lov. 343 Denne tætte
forbindelse mellem kirken og kongen tillader kongemagten større manøvrefrihed, og det
kunne derfor tænkes, at kongemagten opprioriterede sine kirkelige forpligtelser efter
grundlovens indførelse. Dette blev dog ikke tilfældet, hvilket sandsynligvis skyldes en
blanding af den stigende sekularisering og en generel erkendelse af, at dette ikke var
kongemagtens plads.
Et andet prærogativ fra enevælden var uddelingen af ordener, rang og titler. Dette
var den sidste rest af udnævnelsesretten, som dog ikke indeholdt andet end
æresbevisningen. For langt de fleste samfundsklasser var og er der dog tale om en
eftertragtet hæder. 344 Fra 1920 blev det fastsat, at ordenstildelinger med politisk betydning
skulle godkendes på et ministermøde, men ellers har kongehuset holdt fast i dette
341
Heri er ikke medtaget kongens rolle i regeringsdannelsesprocessen, da denne ikke indgår i hverdagens
forventninger til kongemagten. Bjørn 2001 s.100ff
342
Bjørn 1999 s. 104
343
Bjørn 2001 s.61 og 83
344
Knudsen 2000 s.77. Undtagen Socialdemokrater og medlemmer af Det radikale Venstre. Bjørn 2001
s.87og 91
66

prærogativ frem til i dag, hvor monarkens afgørelse stadig er suveræn. 345 Endelig
indebærer majestætens tilstedeværelse ved statsrådene en vis indflydelse, om end ingen
direkte Macht. Regenten har ”retten til at blive informeret, retten til at advare og retten til
at opmuntre.” 346
Med andre ord var monarkens Macht betydeligt svækket, men ikke fuldstændigt
fraværende. Det medførte dog fordele. Kongemagten kunne ikke længere holdes ansvarlig
for den førte politik, og undgik derved kritik og modvilje. Kongemagten skulle nu ikke
længere legitimere retten til magten, men ’kun’ sin privilegerede stilling.
Kongemagtens Herrschaft havde en ambivalent skæbne i det konstitutionelle
monarki. Den fysiske Herrschaft gennem tøj, beboelse og transportmidler, bestod, men til
dels tilpasset tiden. Således var almindelige repræsentative klæder ofte kun udmærket ved
deres udsøgte forarbejdning og pasform, men ellers fulgte den almindelig formelle
mode. 347 Kongens residens på slotte var da også med til at øge Herrschaften, hvilket også
gjaldt for de private transportmidler såsom dyre biler og kongeskibene Dannebrog. Disse
må betegnes som traditionelle Herrschaft-midler, som ikke ændredes afgørende ved
indførelsen af det konstitutionelle monarki. Også heste, både i form af ridedyr og trækdyr,
bevaredes som transportmidler i kongehuset. Hestenes Herrschaft-formidling er svært at
bestemme, hvilket især skyldes Christian X’s lange regeringsperiode. I 1912, da han
overtog tronen, var en bil langt bedre til at videregive Herrschaft end heste, som stadig
havde plads i dagliglivet; også til dels i byerne. Et helt andet billede viser sig i midten og
slutningen af Christian X’s regeringstid, hvor bilen i højere grad var blevet et alment syn.
Her synes den anakronistiske brug af heste og vogne at give et skær af eventyr, som netop
var med til at befæste traditionen og Herrschaft. 348 Her anedes en af kongemagtens nye
funktioner; at fungere som nostalgisk forbindelsesled til fortiden i nutiden. 349
Det repræsentative folkestyre kunne have haft betydning for, hvilken form for
symbolværdi kongemagten havde til sin rådighed. Men kontinuiteten er stærkere end
bruddet. Kongen var stadig et symbol på staten. Her spillede transmissionerne fra den
monopoliserede statsradiofoni sandsynligvis en betydelig rolle i at fastholde og genvække
denne association blandt befolkningen f.eks. gennem talen den 9. april 1940. Fra 1941
345 Bjørn 2001 s.87 og 90
346 Ibid. s.93
347 Johansen 2003 s.266
348 Cannadine 1985 s.215. Kareter var dog hovedsagelig i brug i København. For provinsen var skibet
Dannebrog af større Herrschaftsformidlende karakter – især fordi skibe af den størrelse bestemt ikke var
allemandseje.
349 Ibid. s.216
67

egyndte Christian X kongehusets tradition med nytårstaler til befolkningen. Disse og
andre taler til nationen nåede størstedelen af befolkningen, og var dermed også med til at
befæste kongens rolle som personificeringen af staten. 350
Pga. kongens ændrede magtstilling burde den symbolske værdi også være
formindsket. Dette skete i imidlertid ikke. Dette skyldes til dels, at kongemagten havde en
privilegeret levestandart og primordial status, men også at den symbolske værdi er betinget
af, at magten har været til stede – ikke at den stadig er det. 351
Folkestyret afviste enevældens brug af pomp og pragt. Dette måtte kongemagten
gerne beholde. Den politiske magt, som blev administreret på Christiansborg, skulle have
det størst mulige præg af rationalitet og fornuft. Magtiscenesættelse som en del af politisk
magt blev forbundet med bananrepublikker og en vis grad af illegitim magtudøvelse. 352
Pragten og iscenesættelsen blev kongehusets overlevelse ved at opfylde et behov i
befolkningen. Idet kongehuset indgik i den danske nationalitetsforståelse, besad
kontinuiteten i en omskiftelig verden og hverdag, og tiltalte befolkningens behov for
mystik og glamour 353 , havde Christian X grundlaget til at skabe en eksistensberettelse for
det moderne monarki – godt hjulpet på vej af Genforeningen og besættelsen.
350
Landsfadertanken kunne også stadig findes, jf. s.77ff
351
Shils 1965 s.204
352
Sjørslev 2003 s.29f
353
Bjørn 2001 s.299-302, se også Sjørslev 2003 s.30
68

Christian X – mellem fortid og fremtid
I 1912 overtog Christian X tronen efter sin far. Han var konge i et konstitutionelt monarki
og underlagt Grundloven. I de 65 år mellem Christian VIII’s sidste rejse og Christian X’s
første rejse var det danske rige radikalt forandret. Hertugdømmerne Slesvig og Holsten var
tabt i 1864, hvilket betød, at kongeriget var blevet 1/3 mindre. Nationalstaten var født.
Demokratiet og parlamentarismen var stadfæstet i 1901, og nye teknologier prægede i
stigende grad hverdagen. Christian X’s regeringstid var præget af Genforeningen med
Sønderjylland og besættelsen, af åbningen af Lillebæltsbroen, bilen og radioen, af
depressionen og Stauning.
Kilderne til Christian X’s rejser
Hofmarskallatets arkiver under Christian X er som nævnt sandsynligvis ikke bevaret.
Derfor blev adjudantstabens arkiv anvendt til at efterspore kongens rejser samt undersøge
størrelsen af kongens følge. Denne brug af adjudantstabens arkiver indebærer flere
problemer. For det første er grænsen mellem private og offentlige besøg temmelig
flydende. I tvivlstilfælde er de relevante aviser blevet undersøgt. Adjudantstabens arkiv
bærer også præg af at være blevet ført af flere forskellige adjudants du jour, hvilket
betyder, at materialet lider af betydelig forskelle i detaljeringsgraden og til tider manglende
præcision. Dette har især vist sig at være problematisk i forbindelse med vurderingen af
kongens eskorte. Suite-opgørelsen må derfor læses med dette forbehold.
Hovedkilden til både kongens aktiviteter i købstæderne og befolkningens
modtagelse er aviserne. Som i Christian VIII-afsnittet er den lokale presse blevet
prioriteret. Ofte dækkede aviserne også kongebesøg i andre byer, men kun de lokale aviser
er blevet anvendt for at sikre den største nøjagtighed og lokale opfattelse af kongemagten –
og som levn til hvad der blev lagt vægt på under kongebesøgene. Aviserne havde i starten
af 1900-tallet ofte tætte bånd til et af de fire store politiske partier: Socialdemokratiet,
Højre/Konservative, Venstre og Det radikale Venstre. 354 De fire partier dækkede i
provinsen ml. 88 % (1939) og 97 % (1920 og 1929) af de danske vælgere, og
repræsenterede således størstedelen af den danske befolkning. Dog var sammenhængen
mellem partifarve og avisvalg ikke entydig. 355 Men overordnet set dækkede de fire store
partigrupperinger i aviserne omtrent 96 % af avislæserne 356 . Dette betyder, at flere
354
Efter 1915 skiftede Højre navn til Det konservative Folkeparti. Søllinge 1991 s.77
355
Søllinge 1991 s.84
356
Tallene stammer fra tabellen s.61og s.84 i Søllinge 1991
69

forskellige aviser er blevet undersøgt for at sikre et så repræsentativt udsnit af
befolkningens syn på kongen som muligt. For Sønderjylland er det tyske mindretals aviser
også medtaget.
Avisernes politiske standpunkt smitter af på detaljeringsgraden. Dette betyder, at
konservativt orienterede blade ofte er bedre kilder til velkomsterne, idet de bringer flere
detaljer. Dette er uundværligt i forhold til beskrivelser af æresporte og lignende, men
selvfølgelig problematisk i forhold til vurderinger af kongen. Ved vurderinger er der derfor
valgt et repræsentativt udsnit af de politiske standpunkter.
Aviserne er en værdifuld, men omfangsrig kilde til Christian X’s købstadsbesøg.
Pga. omfanget af aviserne har jeg fravalgt en anden, men sikkert også givtig kildetype:
billed- og familieblade. 357 Flere af nutidens kendte blade eksisterede under Christian X,
f.eks. Hjemmet, Familiejournalen, Billedbladet m.fl. 358 Denne kildetype er fravalgt, fordi
disse have en københavnsk placeret redaktion. Billedbladene er dermed ikke brugbare som
kilder til de lokales opfattelser af kongebesøgene.
Det righoldige fotomateriale fra Christian X’s rejser er hovedsagelig blevet fundet
i aviserne, da de viser samtidens forståelse af, hvad en ’rigtig’ kongemodtagelse er. Pga.
tidsmangel er fotografierne fra avisernes arkiver (og måske på lokalarkiverne?), ikke blevet
indhentet, så det anvendte udvalg kan langt fra siges at være udtømmende.
Endelig er Arveprins Knuds Erindringer udgivet. Disse idealiserer opvæksten og
familien 359 , men da disse indeholder mange andre praktiske informationer som f.eks. brug
af biler mv., er de alligevel anvendt, da svarene ikke har kunnet findes i hofmarskallatets
arkiver.
Kongens rejsemønstre
Bortset fra besættelsesårene tog Christian X hvert år på togt med kongeskibene
Dannebrog. 360 Med kongeskibene, suppleret med bilture, kunne Christian X ubesværet nå
alle egne af landet. 361 Kongeskibene betød også, at rejserne blev langt mindre logiske i
357
Dog nævner Klitgaard Poulsen 2001 kun eksplicit kongehuset som stof for de nye billedblade fra
slutningen af 1930’erne, s.281f
358
Ibid. s.67-87 og 266-83
359
Forkortet AKE, se omtalen af Påskekrisen s.70-78 og forældrenes ægteskab s.123-30
360
Dog var rejseaktiviteten under 1. verdenskrig begrænset til Marselisborg og enkelte andre jyske byer, samt
private besøg i Skagen. Den offentlige Århusdamper blev anvendt, idet der var for lidt brændsel og mandskab
til Dannebrog. AKE s.51-54. Bloch Skipper 2004 s.29-33
361
Ifølge AKE s.29 fik hoffet bil omkring 1913. Prinsen bemærker også, at hestevognene stadig (i 1954)
spiller en væsentlig rolle ”… og vil vel aldrig gå helt af brug ved det danske hof”. Der er dog ingen
yderligere refleksion over anvendelsen.
70

deres opbygning i forhold til tidligere. 362 Også hestevogne og heste blev flittigt benyttet af
monarken under rejser. Både kongeskibene, bilerne og hestene har været med til at forøge
kongens Herrschaft, idet en meget lille del af Danmarks befolkning havde adgang til bare
én af disse transportformer. 363 Ridning var i løbet af 1800-tallet endvidere blevet et tegn på
god opdragelse 364 , og blev efterhånden en anakronistisk transportform, som var med til at
give kongen et eventyrligt og ophøjet skær. Også ophøjet fordi hestens højde naturligt
gjorde tilskueren diminutiv i forhold til rytteren, og fordi beherskelsen af et ædelt dyr har
formidlet kontrol og status til undersåtterne - på samme vis som kontrollen over et stort
følge tidligere viste status og magt. 365
Christian X’s mange rejser må tages som et udtryk for, at han følte sig som hele
landets konge. Således kan hans boliger i Skagen, Århus og København samt næsten årlige
besøg i Sønderjylland og Odense også ses som et udtryk for at nå hele befolkningen fra
nord til syd. 366 Dette billede bekræfter adskillige rejser til Island, Færøerne og Grønland.
Sønderjylland besad en særlig plads i Christian X’s hjerte 367 , og landsdelen blev
gennemkrydset på kryds og tværs – især frem til 1925. 368 Disse rejser havde sandsynligvis
det formål at knytte Sønderjylland tættere til Danmark. Kongen var det perfekte redskab,
idet kongetroskaben generelt havde blomstret i de dansksindede områder under det tyske
styre. 369 Christian X gav da også selv udtryk for, at netop kongerejser spillede en vigtig
rolle i at knytte et område tættere til Danmark 370
Kongens eskorte
Følget var stærkt formindsket under Christian X og bestod af 3-4 personer 371 , afhængigt af
besøgets varighed og type. Til sammenligning havde Frederik V et følge på ca. 250
personer, og Christian VIII’s suite bestod af ca. 60 personer. Dermed burde følgets
362
Bilag 28-56
363
Avisernes navne er forkortet, se liste s.101ff. En opgørelse i DP 20/5/21 s.4,3ff nævnte en optælling på
landevejen mellem Glostrup og Taastrup til at være (August): Ryttere =11, Hestevogne=267, store biler=130,
Alm. biler=296, Motorcykler=142, (…), cykler=1572. Samme optælling 1. maj (søndag) angav
Hestevogne=139, Alm. biler=561, Motorcykler=332, (…) og 3353 cykler. Størstedelen af trafikken var
cyklister.
364
Venborg Petersen 2005 s.172
365
Smuts 1989 s.70, Venborg Petersen 2005 s.172 og 210ff
366
Dette bemærkes også af Adriansen 2003 1 s.95. Ifølge bilag 28-56 er Nordjylland underfordelt, hvilket
dog kun er tilsyneladende, da kongens private rejser til Skagen ikke er indtegnet. Dog aflægger kongen som
nævnt i teoriafsnittet ikke sin royalitet, selv når han kom som privatmand. Dermed viser kortene en skæv
fordeling, som ikke var til stede.
367
AKE s.70-2, 84
368
Bilag 36-41
369
Henningsen 2000b s 7-9
370
RAD 1/9/21 s.1,4
371
Bilag 57-59. Undtagen ved Genforeningen i 1920, hvor kongen medbragte 9 personer – i denne situation
var det åbenbart vigtigt at maksimere Herrschaften.
71

Herschaftsskabende værdi være væk. Dog synes dette ikke at være tilfældet. Tværtimod
havde samfundsudviklingen medført, at eskorte var et sjældent syn. Således var det ikke
længere antallet, som det kom an på, men om der kunne mønstres et følge. Brugen af følge
kunne også ses som en anakronisme, der understregede kongemagtens forbindelse til det
eventyrlige og ekstraordinære frem for hverdagslivet.
En af de største forskelle på Christian X og de foregående konger angår
indkvartering. Både Frederik V og Christian VIII var afhængige af lokal indkvartering i
købstæderne. Indretningen af kongeskibet til beboelse løste dog dette problem. Oven i
købet blev der på det nye kongeskib gjort plads til at kongeparret kunne invitere gæster om
bord. Hermed blev privatlivet sikret, og samtidig fik kongemagten mulighed for at ’invitere
igen’ i byerne. 372 Idet kongen ikke længere blev indkvarteret privat i købstæderne, frafaldt
spørgsmålet om symbolsk værdi også af sig selv i forbindelse med indkvarteringen. Men
byens interne hierarki og kongens symbolske værdi kom stadig til udtryk.
”Til Taflet om Bord på ’Dannebrog’…” 373
Idet indkvarteringen som social markør var forsvundet, kom modtagelsen af de kongelige
og taflerne på Dannebrog til at stå centralt i forhold til majestætens symbolske værdi – nu
hjulpet på vej af de lokale aviser. En stor del af spaltepladsen i reportagerne fra kongens
ankomst til byerne blev brugt på opremsninger af lokale honoratiores, som skulle hilse på
kongen eller deltage i kongens taffel.
… samledes Byens Honoratiores for at byde Christian den Tiende Velkommen. Her var
Borgmester Juhl, og fra Byraadet Konsul Stenderup, Tømremester Oluf Rasmussen, Direktør N.P.
Nielsen, Dyrlæge Simonsen og Malermester Fr. Andersen, endvidere i Uniform med trekantet Hat
Civildommer Terndrup, Kriminaldommer Kaarsen, Stationsforstander Speich, Postmester
Baastrup, Toldforvalter Ludvigsen og Politiassistent Kleberg… 374
Opremsningen er karakteristisk – og som det ses yderst grundig, f.eks. nævner ovenstående
yderligere 23 personer! Det samme gjaldt invitationerne til taflerne, som også blev
offentliggjort i de lokale aviser. 375 Hermed blev fordelingen af symbolsk værdi tydeliggjort
i forhold til tidligere tider. Nedskrivningen sikrede bevaringen af denne værdi til eftertiden
og sørgede for udbredelse til en langt større skare end blot tilskuerne ved selve
modtagelsen. Dette står i modsætning til de foregående konger, hvor effekten af kongens
372
Bistrup 2005 s.178. Bloch Skipper 2004 s.12f
373
HD 24/5/30 s.1
374
KA 11/6/32 s.8,3. Se AT 25/5/27 s.2 et al. De relevante aviser er i litteraturlisten markeret med (*).
Bemærk også de tysksindede aviser!
375
Ibid. I nogle af aviserne nævnes kun taflerne, og andre kun modtagelseskomiteen. Men da konsekvensen
er den samme i forhold til den symbolske værdi, er de registreret ens.
72

symbolske værdi i nogen grad var begrænset til situationen og øjeblikket. Den symbolske
værdi fra kongen blev således mere iøjnefaldende, måske endda håndgribelig, og nåede en
bredere skare.
Undtagelserne fra disse opremsninger var de socialdemokratiske aviser frem til
1933/34, hvor Socialdemokratiet officielt afviste hele den borgerlige ideologi med Gud,
konge og fædreland. Hvis kongens besøg overhovedet blev nævnt 376 , var det ofte med
ironisering over de lokale honoratiores forberedelser til mødet med kongen.
Hvem var der? Vi nævner i Flæng: Stiftamtmanden i fuld Uniform (…) med saa hvide Fjer i
Hatten der kunde faa en Tyroler til at blegne af Misundelse (…) Politimesteren Buch Petersen, der
ikke kunde forsone sig med sin vajende Hovedprydelse, men stadig greb sig oven i Fjerene (…)
Det var et yndigt Skue. 377
Med andre ord ønskede den lokale socialdemokratiske dagspresse ikke at medvirke til
udvekslingen af kongens symbolske værdi. Eller rettere sagt: byens borgerlige støtter var
arbejderens ’fjende’, som derfor ikke skulle fremhæves positivt. Fra 1933/34 ændredes
socialdemokraternes fokus fra internationalisme og en afvisning af de nationale symboler
til en accept af, at socialdemokraterne”… ikke alene [var] fuldgyldige medlemmer af
nationen, men også (…) dennes ledende kraft. 378 Det er dog interessant at selv før skiftet
1933/34, berørte disse latterliggørelser ikke kongen selv. 379 Tværtimod blev han omtalt i et
neutralt sprog, eller det blev fremhævet, at majestæten var en fornuftig mand 380 ,
elskværdig og behagelig 381 . Det var opstandelsen og snobberiet, som blev afvist. 382 Noget
kunne også tyde på, at en del af arbejderne støttede monarkiet, som en konkurrerende
Kolding avis triumferende bemærkede:
Interessant var det at se, da han [Christian X] ved Indsejlingen opdagede de mange Tilskuere oppe
paa Tagene, mange af dem arbejdsklædte. Med et stort aabent Smil paa Ansigtet hilste Kongen op
til dem, mens et tordnende Hurra-raab deroppe fra tilkendegav, at de med samme Hjertelag som
de nede paa Pladsen, vilde hilse deres Konge. Det tjente Kolding Arbejdere og de unge Gutter der
376
De Social-demokratiske aviser tiede kongens tilstedeværelse ihjel eller bekendtgjorde det i små notitser.
Man leder f.eks. forgæves hos FSD 1924, 1933 og 1935, SASD 1921, 1923-24, 1926-30 og SøSD 1931 og
1933, HASD 1922-24, 1926-27, 1930 og HSD 1931, KSD 1923, 1926 og 1932 og SSD 1921, 1932-34.
HoSD er dog atypisk, idet den i hele perioden omtaler kongen på samme vis som de borgerlige aviser. Se
15/6/22 s.3, 25/7/27 s.4f og 28/9/33 s 5. Tavsheden gælder også den radikale presse: ÅV 1924-1939, dog
med undtagelser 18/6 (s.5) og 26/6 1931 s.1, 15/8 1931 s.3 og 22/6/35 s.1
377
NSD 14/6/22 s.5,1. DÅ 3/7/22 s.4, 16/7/30 s.6, TSD 30/9/27 s.3, KSD 24/5/21 s.3, VSD 16/8/27 s.2
378
Christiansen 1992 s.578f. Adriansen 2003 1 s.291-95 og Christiansen 2004 s.161-64
379
Jf. note 377
380
TSD 17/6/22 s.3, 11/8/24 s.3, 3/6/31 s.3, SkSD 26/5/28 s.3
381
TASD 25/5/22 s.3,2, SASD 25/5/25 s.3
382
SkSD 26/5/28 s.3, VASD 13/8/15 s.3, SASD 25/5/22 s.3, VJSD 4/8/13 s.3, KSD 21/8/12 s.2 og 10/7/20
s.2, SDRO 13/8/15 s.3, TSD 17/6/22 s.3, SJSD 10/7/20 s.2. Igen skiller HoSD sig ud ved at erklære, at
snobberi ikke mærkedes under kongens besøg. 25/7/27 s.5,2.
73

staaer i Lære paa Byens Værksteder, til Ære, selv om maaske ”Social Demokraten” vil brumme
lidt derover! 383
Kongens gøremål under købstadsbesøg
En helt særlig rejse – Genforeningen 1920
Inden Christian X’s mere typiske rejser skal behandles, bør hans velsagtens mest berømte
rejse til Sønderjylland i 1920 kort omtales, idet denne rejse ikke alene havde stor betydning
for Sønderjydernes opfattelse af deres konge, men også resten af landets befolkning. 384
Christian X’s popularitet var i foråret 1920 blevet alvorligt rystet, idet kongens rolle i
Påskekrisen for alvor havde vist en problematisk politisk selvforståelse og en manglende
respekt for parlamentarismen. Påskekrisen var kongemagtens største legitimitetskrise i
mange år, og derfor kom Genforeningsridten i dagene efter den 9. juli også særlig belejligt
for kongemagten, da Christian X her evnede at opfylde befolkningens forventninger og
løfte begivenheden ”… til et blivende indtryk af følelsesmæssig grebethed og enkel
værdighed.” 385
Undersøges Genforeningsfestlighederne nærmere, fremgår det, at kongemagten
spillede en væsentlig symbolsk rolle. 386 Først og fremmest var kongemagten, som nævnt et
symbol på staten, og dermed et effektivt billede på Danmark, som overtrådte den gamle
grænse og skabte en ny. 387
… befolkningen i de sønderjyske Landsdele paa sin Side møder Landets Konge, der (…) for dem
var og maatte være Inkarnationen af selve Fædrelandet… 388
Ydermere blev kongens pludselige indfald om at tage en lille pige i favnen et sindbillede
på den hjemkomne røvede datter fra Pontoppidans digt. Christian X skulle senere have
udtalt
Den Gang jeg i Formiddags tog den lille Pige paa Sadlen og kyssede hende, var det med en
Følelse af, ssom om hele det sønderjyske Folk dermed lagde sin Skæbne i min Haand… 389
Dette citat viser en selvforståelse for både kongemagt og i befolkningen om kongens rolle i
Genforeningsfestlighederne. Sønderjyderne lagde deres skæbne i deres konges og dermed i
Danmarks hånd. Med andre ord formåede Christian X i disse følelsesmæssigt vigtige dage
at vise vejen og give udtryk for følelser, som en stor del af befolkningen delte. Hans
383
KA 25/5/21 s.2,4. Min udhævning. SJH 3/10/20 s.3, RF 2/8/13 s.2. Dette modsiger Adriansen 2003 1 s.96
384
Adriansen 2003 1 s.95f
385
Bjørn 2001 s.200, Bramsen 2002 2 s.392
386
Dette skyldtes sandsynligvis Christian X selv, som var stærkt involveret i planlægningen. Adriansen 2003
1 s.95, jf. Adjudantstaben J 8, 9/7 til 16/7 1920.
387
Adriansen 2003 2 s.347
388
SD 24/5/22 s.3,1. KF 10/7/20 s.3, Bistrup 2005 s. 15
389
KA 12/7/20 s.2,2. Fejlen optræder i artiklen. MM 10/7/20 s.3
74

stilling som Danmarks konge gjorde ham ikke blot til en repræsentant for Danmark men til
inkarnationen af Danmark. 390
Som nævnt i teoriafsnittet får symboler også en del af deres kraft netop i de
ritualer, som de indgår i. Dette lader også til at have været tilfældet med
Genforeningsfestlighederne, hvor kongen synes at have fået mere symbolsk kraft af disse –
i hvert fald var hyldesten til kongen større end sædvanlig.
Allerede fra Morgenstunden beredte Aarhus sig paa at modtage Kongen, første Gang han kom til
Byen efter Rejsen gennem det nye Danmark (…)Ved Totiden (…) var Pladsen tæt besat, Tusinder
stod bag Tusinder. (…) Aarhus er for første Gang Residensstad for det større Jyllands
Konge… 391
Genforeningsrejsen var dog ikke repræsentativ. Det følgende vil derfor koncentrere sig om
de langt mere almindelige rejser fra 1912-1946. Selvom 1946-rejsen var særlig festlig,
bliver den ikke behandlet særskilt, da den ikke indeholdt en speciel symbolik som under
Genforeningsfestlighederne. Hyldestformerne var de samme; dog var
menneskemængderne og antallet af æresporte større ved modtagelserne. Naturligvis var
der også en del omtale af kongens rolle under besættelsen, men da denne opfattelse kun
berører Christian X’s sidste regeringsår, er dette ikke behandlet yderligere på grund af
pladsmangel.
”Inden Kongen forlod Raadhuset…” 392
Efter Grundloven af 1849 var kongen ikke længere den øverste chef for forvaltningen.
Alligevel havde Christian X beset langt størstedelen af de jyske rådhuse. Men hvor
Christian VIII kom som administrationens øverste leder og gennemgik regnskaberne, kan
Christian X bedst karakteriseres som en tilskuer til byens politiske liv. Machten var væk,
og derfor blev hans funktion udelukkende landsfaderlig, da han ikke kunne gøre nogen
aktiv forskel, men blot fremvise sin interesse for byens politiske liv og planer.
… Videre gik Turen (…) til Vestrebroviadukten. Her forklarede Stadsingenør Kofod i faa Ord,
hvad der skulle laves (…)[Køreturen fortsattes] hen til den ny Limfjordsbro, hvor Ing. Kierulff og
Ing. Dressler tog imod og forklarede – og Kongen var meget interesseret… 393
Igennem besøgene formåede Christian X at formidle sin Herrschaft igennem en
landsfaderlig interesse, da han ved senere besøg fulgte op på projekterne enten ved
390 SD 24/5/22 s.3,1
391 ÅST 2/8/20 s.2,2. Min udhævning.
392 VAF 17/8/27 s.1,4
393 ÅlST 2/6/31 s.5,4. DÅ og ÅST 14/8/34 s.1, HD 24/5/22 s.1
75

forespørgsler eller besøg. 394 De offentlige besøg på kommunale elektricitetsværker, havne
mv. havde dermed samme funktion som hos de to tidligere behandlede konger – det var
især her, at den brede befolkning kunne se monarkens interesse for byens udvikling og
dagligliv - og her at Herrschaften blev formidlet. Besøgene på rådhusene var dermed en
rest fra enevælden – en handling som med tiden havde mistet sit oprindelige indhold, men
som havde bevaret sin form.
Denne reminiscens af enevælde strakte sig også videre til befolkningens opfattelse
af kongemagten. I flere tilfælde, især i Sønderjylland, blev Christian X personligt takket
for statslige initiativer eller projekter. 395 Ligeledes er der fundet eksempler på, at enkelte
personer overrakte bønskrifter til kongen. 396 Dette kan ses som udtryk for to forskellige
kongeopfattelser - enten havde en del af befolkningen en gammeldags og forældet
opfattelse af, at kongen havde stadig skulle have Macht til at være involveret i områdets
projekter, eller også var takken ikke til kongen personligt, men derimod til hans rolle som
symbol på statsmagten. Dette var langt fra en almindelig tilgang, og den synes da også at
forsvinde i løbet af 1930’erne.
På et punkt havde kongen dog en rest af sin gamle Macht – nemlig igennem
ordenstildelinger. Disse spillede en vigtig rolle ved kongens ankomst til købstæderne, hvis
man skal tro de socialdemokratiske avisers spydige bemærkninger om gabende knaphuller
og ordensregn:
Om Ordensbygen bagefter formaar at væde de mange tørstende Sjæle, ved vi ikke, men vi tvivler
(…) Det store Spørgsmål: Hvem har Naadens Sol skinnet paa af Majnstætens Undersaatter? er
løst, idet det forlyder, at følgende er bleven udnævnt til Riddere [liste m. 5 navne] (…) Vi synes, at
det var en ordentlig Byge; men nu er den altsaa drevet over. Knaphullerne sitrer ikke længere. 397
De borgerlige aviser nævnte naturligvis altid disse tildelinger. 398 Dette var naturligvis også
en manifestering af købstadens interne hierarki, og kongens begrænsede mulighed for at
udøve Macht. Rådhusbesøgene viste tilbage til en tid, hvor kongen havde Macht, men
rådhusbesøgene havde på trods af den oprindelige form havde fået omdefineret indholdet,
så det svarede til kongemagtens nye rolle i et konstitutionelt monarki: interesse for
befolkningens dagligdag og dermed Herrschaft..
394
ÅAA 25/5/27 s.3, LF 9/8/24 s.2, HD 31/5/37 s.3, VSVT 1/6/23 s.1, GA 16/9/22 s.2, DP 20/8/23 s.5, TAA
6/6/31 s.1
395
HD 16/5/35 s.7,2f. VSVT 30/5/29 s.1, VSVT 10/6/32 s.1, ST 20/6/46 s.5,1
396
ÅA 28/5/21 s.2, DP 28/5/21 s.1f, ÅlST 13/8/13 s.2, og FA 2/8/33 s.6f
397
FSD 5/8/19 s.3,2, LSD 15/6/22 s.2, VASD 24/7/14 s.3, SkSD 7/10/16 s.3, HNSD 2/9/13 s.2, DÅ 3/7/22
s.4, HASD 15/6/28 s.3, SDRO 4/11/16 s.2, og den radikale avis, ÅlV 15/6/22 s.4
398
DR 6/11/16 s.2 et al. De relevante aviser er i litteraturlisten markeret med (µ)
76

”Kongevognen standsede ved Kirken…” 399
Kirker spillede en central rolle under Christian X’s rejser i det jyske, men besøgene var
stort set begrænset til de mindre bysamfund med tæt kontakt til landområderne. Det sidste
skyldes, at kirken stadig var det naturlige samlingspunkt, når majestæten skulle modtages i
mindre samfund 400 , og at religiøsiteten sandsynligvis også var større på landet end i
byerne. Dog ses også flere eksempler på forsamlingshuse eller mejeriet, som begyndte at
overtage denne funktion. 401
Med andre ord var kongens kirkebesøg i købstæderne reelt set ikke særlig
fremtrædende, og ofte var de forbundet til større festligheder som kirkejubilæer 402 ,
genindvielser af kirken 403 , eller mindefester for (religiøse) personligheder. 404 Den mindre
fokus på kirkerne må siges at være en konsekvens af bysamfundets stigende sekularisering.
Ligeledes besøgtes kirkerne mere som historiske seværdigheder og mindesmærker end som
religiøse samlingssteder - en udvikling som anedes under Christian VIII. 405 I besøgene
blev der ofte lagt vægt på fremtrædende personligheder på kirkegårdene og på sognets
historie
Sognepræsten gav Oplysninger om Indskrifterne paa de mange Mindestene (…) Kongen hørte
interesseret til (…), ligesom han også lod sig ”Liden Kirstens Grav” forevise. 406
Hermed skal også kirkebesøg ses i relation til kongemagtens formidling af Herrschaft
igennem interesse for områdets historie; eksemplificeret ved kirken.
”Den der tager Barnet ved Haanden…” 407
Machtens forsvinden havde stor betydning for kongens muligheder for iscenesættelse.
Tilbage var kun Herrschaften og den landsfaderlige interesse for befolkningens ve og vel.
Herrschaften var dog prominent tilstede – sandsynligvis også fordi Christian X havde en
oprigtig interesse og omsorg for den mere jævne befolkning. 408
399 VSVT 1/6/23 s.1,5
400 TAA 4/6/31 s.2, MM 31/5/23 s.1, 16/6/28 s.2, 26/5/33 s.4, 27/5/33 s.3, 2/6/34 s.7, TAT 17/7/22 s.3, JT
11/6/32 s.4, 22/5/31 s.6, 23/5/30 s.1, 27/5/33 s.9, VSVT 1/6/23 s.1, 24/5/30 s.2, 1/6/34 s.1
401 MM 31/5/23 s.1, 27/5/33 s.3, 1/6/34 s.3, JT 2/10/35 s.6, VSVT 24/5/30 s.2. HST 16/6/28 s.1, HSD
18/5/38 s.4
402 Viborg Domkirkes 800 års jubilæum, VST 8/9/32 s.2+8, VV 8/9/32 s.4, VASD 18/9/32 s.2. VLA KK
33Viborg 104/204 sag nr. 353
403 Genindvielsen af Vor Frelsers Kirke i Horsens. HF 25/5/36 s.1, HoSD 22/5/36 s.4, HA 26/5/36 s.1+4f
404 Ansgar-festen i Ribe: EV 8/9/26 s.1f og 9/9/26 s.2, RST 8/9/26 s.3, VK 8/9/26 s.1f. Hans Tausen-festen i
Viborg: VST 28/5/26 s.2f+6. Planlægning: VLA KK33 Viborg 104/204 gr. nr. 855.1
405 jf. s. 53
406 TAT 17/7/22 s.3,2. TAA 19/7/13 s.2, 4/6/31 s.2, JT 2/10/35 s.6, 22/5/31 s.6, ÅlAT 19/7/13 s.2, DH
24/5/22 s.2
407 MM 12/7/26 s.4,4
408 Bjørn 2001 s.183
77

Denne interesse for befolkningen kom til udtryk igennem de institutioner, som
Christian X besøgte under købstadsbesøgene. Og der var snart ikke den begivenhed, som
kongen ikke deltog i: købestævnerne i Fredericia 409 , arbejdernes liv ved Fagenes Fest 410 ,
produktionsudstillinger 411 , dyrskuer og landbrugsudstillinger.
Da Kongen fik forevist de smaa Modeller til Hæsjer, spurgte han, om disse praktiske Indretninger
ikke snart blev lige så almindelige i Jylland, som de er paa Bornholm. Et Spørgsmaal, der viser, at
Kongen følger med ogsaa i de praktiske Ting, der angaar Landbruget… 412
Kongen spurgte også ofte til byernes dominerende erhverv og økonomiske grundlag 413 og
brugte tid på at tale med arbejderne. Herved kom han i kontakt med alle sociale lag og fik
formidlet sin interesse for befolkningens hverdag. 414
Også højskoler, sygehuse, alderdomshjem og private fik besøg af kongen 415 , og
befolkningens fritidsinteresser såsom idræts/gymnastikstævner, fodbold og spejderliv 416
havde kongens bevågenhed. Hele tiden fremhævede aviserne Christian X’s landsfaderlige
optræden og kontakt til den almindelige befolkning, f.eks. på sygehusene.
Kongen hilste paa saa godt som alle Patienterne og passiarede med hver enkelt, en
Opmærksomhed, Patienterne var synlig glade for, ikke mindst Patienterne paa
Tuberkulosehospitalet. 417
Christian X prioriterede også børnene under sine jyske besøg. Kongens glæde ved at hilse
på de mindste indbyggere blev fremhævet igen og igen.
… gik han [Christian X] hen til sine specielle venner, Børnene, som modtog ham med mange og
lange Hurraraab. (…) I Snesevis af smaa Hænder raktes op imod ham, og han trykkede saa
mange, han kunne overkomme, og strøede om sig med venlige Ord og Smil. 418
Som både Frederik V og Christian VIII besøgte Christian X mange skoler på alle planer,
fra kommuneskoler, gymnasier og selvfølgelig grundlæggelsen og åbningen af Aarhus
409 FA 5/8/19 s.2, 6/8/24 s.3, 10/8/37 s.1+3, 2/8/33 s.6f, FD 5/8/19 s.3, 10/8/37 s.2, 6/8/24 s.3, 1/8/33 s.3,
7/8/35 s.2, FSD 5/8/19 s.3. Adjudantsstabens arkiv 5/8/19 (J8), 6/8/24 (J9), 1/8/33 (J11), 6/8/35 (J12) og
9/8/37 (J12)
410 ÅST 2/7/46 s.3, DÅ 3/7/46 s.6
411 HBD 30/6/34 s.1+3, SøAA 15/5/24 s.3, VSVT 16/6/25 s.6, SAA 19/6/37 s.6, VK 4/7/31 s.6, 5/7/31 s.7,
NTZ 15/6/25 s.2f
412 SAA 15/7/33 s.6,3. Også 14/7/34 s.3, SAT 16/7/32 s.5, HoSD 15/7/22 s.3, HA 15/7/22 s.6, HF 17/7/22
s.1+4
413 TAA 17/7/39 s.3, TAT 17/7/22 s.3, 4/6/31 s.1, DP 20/5/38 s.6, SøSD 25/5/39 s.6, VT 31/7/46 s.7
414 SBA 27/7/46 s.1,ÅAA 31/5/23 s.3, Dj 2/8/33 s.4, SøAA 26/5/39 s.6, ÅST 5/7/25 s.7, LA 18/7/13 s.2, TAT
16/7/22 s.3, ÅlST 23/5/28 s.4, VSVT 1/6/23 s.1
415 DÅ 1/9/46 s.2 et al. De relevante aviser findes i litteraturlisten markeret med (∩)
416 DÅ 7/6/20 s.3, 20/7/36 s.8, 27/7/36 s.8, DÅ 23/7/37 s.5,ÅP 12/7/13 s.1, 2/7/26 s.2, 7/6/20 s.2, 22/8/21 s.2,
ÅST 12/7/13 s.1, 6/6/20 s.3, 7/6/20 s.4, 17/8/27 s.7, 20/7/36 s.8, 27/7/36 s.8, ÅAT 6/6/20 s.1, 23/7/37 s.7
417 DN 14/6/22 s.3 et al. Aviserne er i litteraturlisten markeret med (∑)
418 HD 16/5/35 s.1,2. VSVT 22/5/22 s.3, 27/5/22 s.1, 1/6/34 s.2, 19/5/38 s. 8, MM 2/6734 s. 7, HD 30/9720
s.1, 26/5/33 s.7, SøSD 29/5/34 s.4, 29/5/37 s.5, HSD 18/5/38 s.4, JT 21/5/31 s.5, 25/5/33 s.1, 31/5/34 s.8,
2/6/34 s.5, 2/10/35 s.6, HNF 2/9/13 s. 2
78

Universitet i 1932 og 1933. 419 Også under Christian X’s besøg på skolerne blev der lagt
vægt på uddannelsen til fædrelandets gavn. 420
Han [Christian X] sluttede sin Tale med at opfordre Børnene til at være stræbsomme og flittige,
saa de kunde blive Samfundet gode Borgere til Gavn for vort Fædreland. 421
Endelig må kongens omsorg i krisesituationer ikke undervurderes. F.eks. viste kongen sig
som landsfaderen efter en større togulykke i Bramminge ved at besøge ulykkesstedet…
Kongen (…) var i øvrigt overordentligt interesseret i at faa de flest mulige og mest indgaaende
Oplysninger fra Ulykken og om de saarede (…) og underholdt sig i længere Tid med de ved
Jernbaneulykken tilskadekomne… 422
Selv ved en enkelt families ulykke, hvor den unge søn var blevet kørt ihjel aftenen før,
viste kongen sin omsorg for de almindelige mennesker
Pludselig standser Kongen og henvender sig til Borgmester Kjær:
- Det var en sørgelig Ulykke, der hændte her i Aftes, siger Kongen
- Ja, den unge Mands Fader bor for resten lige herved.
- Skal jeg gaa hen og hilse paa ham? siger Kongen og gør straks omkring og gaar hen
mod Huset, hvor den ved Paakørselsulykken dræbte unge Mands Forældre bor.
Faderen - Arbejdsmand Hans Thielsen – staar uden for Døren, og Kongen trykker hans
Hånd og taler med ham om hans store Dreng og den Sorg, der har ramt Hjemmet. 423
Her skal nok den vigtigste forklaring på Christian X’s popularitet findes – han
manifesterede sig som hele landets konge – både for unge og gamle og på tværs af sociale
skel.
”Den øverste Krigsherre inspicerer…” 424
På trods af at Christian X ikke længere havde det øverste ansvar for hæren, så fyldte
militæret en ganske betragtelig del af hans liv. Dette skyldes den militære træning, som han
havde modtaget i sin ungdom, havde præget ham dybt. 425 Ifølge hans eget udsagn var han
’soldat med liv og sjæl’. 426
Dette fokus på militæret kom til udtryk både i hans daglige gerning i København
og under købstadsbesøgene. 427 F.eks. blev Christian X altid modtaget af veteraner fra 1864
og soldaterforeninger 428 , ligesom efterårsmanøvrerne i det jyske ofte nød godt af
419
DN 14/6/22 s. 3 et al. Aviserne er i litteraturlisten markeret med (■)
420
jf. 55
421
HD 25/5/27 s.1,5
422
EP 2/8/13 s.2,5f. KF 2/8/13 s.2, EsA 2/8/13 s.2
423
JT 11/6/32 s.4,2f. MM 10/6/32 s.1+5
424
Overskrift ÅST 7/8/28 s.1. Ibid. 22/8/30 s.2, VAF 30/9/25 s.2, KF 3/10/35 s.7, KA 4/10/35 s.4
425
Bjørn 2001 s.172f, Bramsen 2002 2 s.380. Se også ÅST 9/7/23 s.1,2
426
Bjørn 2001 s.172
427
Ibid. s.76f
428
DN 14/6/22 s.2 et al. Aviserne er i litteraturlisten markeret med (Ω). Min udhævning.
79

majestætens bevågenhed. Ved disse så tilskuerne kongen inspicere hæren, som om han
stadig havde sine gamle prærogativer.
… Garnisonskommandanten (…) red nu Kongen i Møde og overgav Kommandoen til Hs.
Maj… 429
… Ved Mollerup Kirke holdt Kongen senere en Tale til Officererne og takkede dem for det
Arbejde, de havde udført. Samtidig eksaminerede han dem i de foretagne Øvelser… 430
Og der var mange tilskuere ved disse kongerevyer. Ved kongerevyen i Thy i 1927 taltes
der om 10.000 tilskuere, mens revyen ved Jels i 1935 samledes 50.000 mennesker. 431
Selvom forklaringen på disse mange inspektioner skal findes i Christian X’s personlige
interesse, kan det ikke skjules, at kongen også formidlede Macht. Denne Macht havde ikke
et reelt indhold, men virkede sandsynligvis alligevel på det ubevidste plan hos
tilskuerne. 432
Christian X’s militære identifikation kunne også ses i hans påklædning. I aviserne
er det kun lykkedes at finde enkelte situationer, hvor kongen optrådte i civil. 433 Ellers blev
det ofte bemærket, at kongen var i Admiralsuniform, general- eller
garderuniform. 434 Uniformen var sandsynligvis et personligt valg, men samtidig sender
uniformen signaler om kontrol, ansvar og dermed styrke og magt. 435 Uniformen skiller
også bæreren ud fra mængden, og har dermed samme funktion som tidligere tiders
salvingsdragter, hvor kongen også skulle være genkendelig på afstand. 436 Med andre ord
har Christian X’s forkærlighed for militæret og uniformer en personlig begrundelse, men
samtidig findes der også her en underliggende Macht–iscenesættelse (som dog ikke havde
noget reelt indhold). Det kan dog også argumenteres, at militæret er så stærk en Machtform,
at kongen kun kunne undgå at formidle Macht, hvis han holdt sig væk.
429
ÅAT 14/8/15 s.2,3. Min udhævning. HoSD 28/9/33 s.5, ÅST 1/8/12 s.2
430
MA 5/10/18 s. 3,1. Min udhævning.
431
TAA 30/9/27 s.3, TAT 29/9/27 s.3, TSD 30/9/27 s.3. Jels revyen: KA 4/10/35 s.4, KF 3/10/35 s.7.
Brædstruprevyen ca. 9.000 tilskuere, VAF 30/9/25 s.2, Thyrstinggaardrevyen mellem 30.000 og 50.000, HA
29/9/33 s.4, Nissumgaard-revyen tiltrak 10.000, DÅ 1/10/30 s.7 og ÅST 1/10/30 s.9, Revyen ved Hem ca. 4-
5000 tilskuere, SF 7/10/16 s.4. Som altid skal vurderinger af menneskemængders størrelse tages med
forbehold. Da tallene stemmer på tværs af aviserne, må det antages, at det er en officiel vurdering og ikke
journalistens eget skøn.
432
TSD 30/9/27 s.3, ÅST 14/8/15 s.1
433
KF & KA 20/8/12 s. 2, ÅP 12/7/13 s.1, 7/6/20 s.2 (foto), ÅAT 17/6/17 s.3, ÅST 16/6/17 s.2, TAT 19/7/13
s.2
434
DP 19/5/31 s. 4 et al. Aviserne er i litteraturlisten markeret med (#).
435
Nielsen 2003 s.227
436
Johansen 2003 s.265
80

”Bølledemonstrationer ved Kongens Ankomst…” 437
Som under Christian VIII var der også modstand mod Christian X’s besøg. Det var
hovedsagelig den tyske del af befolkningen efter 1920, men ulig under Christian VIII
formede modstanden sig som fravalg af hyldesten frem for uroligheder. 438 F.eks. skrev
Neue Tondernsche Zeitung i 1920.
Von einem so herz-lichen Empfang, wie in anderen Städten Nordschleswigs dem Dänenkönig
zuteil geworden, konnte naturgemäβ hier nicht die Rede sein; Der Empfang war wohl mehr kühl,
der Jubel mehr gezwungen als wahrhaft herzlich. 439
Men noget kunne tyde på, at denne modstand formindskedes de følgende år. Således mente
Neue Tondernsche Zeitung allerede i 1923, at den manglende flagning ikke havde noget at
gøre med kongen:
Dies hat mit der Persönlichkeit des dänischen Königs nichts zu tun, sondern mit des allgemeinen
Unzufriedenheit, die eben durch die dänische Verwaltung hervorgerufen ist.(...) Im Gegenteil, die
leutseligkeit des dänischen Königs weiβ man zu würdigen. 440
Og i 1937 kunne Vestslesvigs Tidende skrive om kongebesøget:
Det er ikke for meget sagt, at de kongelige Gæster aldrig har faaet en saa storstilet og hjertevarm
Velkomst i Tønder som i Søndags (…) Det vil blive husket, at Danske og Tyske kunde staa Side om
Side paa Torvet, (…), at det nifoldige Leve, der blev udbragt for Majestæterne, lige saa kraftigt
blev besvaret fra den tyske som den danske Fløj, ja, at der ogsaa var mange tyske Medborgere,
som sang med, da Kongesangen blev sunget. 441
Denne radikale ændring i den tyske bedømmelse af den danske konge kan i høj grad
krediteres til Christian X. Under sine rejser i Sønderjylland var han meget omhyggelig med
at fremstille sig som hele landets konge og formidlede Herrschaft ved vise interesse for
den tyske befolknings levevilkår f.eks. gennem skolebesøg442 og nedlæggelse af blomster
ved både de danske og tyske faldne.
Fra det danske Mindesmærke gik Kongeparret til det tyske og derfra til Mindesmærkerne over
faldne fra Treaarskrigen. Hans Majestæt nedlagde Roser på dem alle. 443
Hermed hjalp Christian X med til at forene landet på trods af sociale og nationale skel 444 ,
og han var sandsynligvis en af årsagerne til, at inkorporeringen af det tyske mindretal i den
danske stat gik relativt smertefrit.
437
ÅP 29/6/27 s.2,3
438
HD 29/9/20 s.1, 30/9/20 s.1, VSVT 22/5/22 s.3
439
NTZ 13/7/20 s.3,1
440
NTZ 1/6/23 s.3,1
441
VSVT 1/6/37 s.5,1
442
DP 24/9/21 s.2,1. VSVT 22/5/22 s.2, 1/6/34 s.1+6, MM 12/7/26 s. 4
443
HST 15/6/28 s.2,5, VSVT 1/6/34 s.6,1, AT 31/5/23 s.2
444
Kongehuset spillede en lignende rolle den 29. august i år, hvor kronprinsesse Mary besøgte Vollsmose og
viste sig som hele folkets kronprinsesse.
81

”Kongeparret hyldedes hjerteligt…” 445
Også når Christian X meldte sin ankomst, gjorde byerne mange forberedelser for at sikre
en festlig modtagelse. Kongemodtagelserne indeholdt de samme elementer over hele
landet. Det største problem var faktisk Christian X selv, idet han impulsivt kunne melde sin
ankomst til en uforberedt by. Den største forskel i modtagelserne lå i forberedelsestiden og
naturligvis besøgets art. Store byjubilæer indeholdt selvsagt mere festivitas end den årlige
ankomst til Århus.
”By og Havn blussede af Flag” 446
Det mest fremtrædende element i modtagelserne af kongen var uden tvivl Dannebrog. I
dagene op til et besøg var der i aviserne opfordringer til private om at flage på dagen. 447
Børnene havde ofte små papirsflag i hænderne, og vinduesudstillingerne på kongens rute
var også pyntet med flag, rød-hvide farver og kongeportrætter. 448 Flagalléer var også
meget udbredte 449 , og kunne man ikke nå at sætte rigtige flagstænger op, så kunne ”smaa
Dannebrogsflag angbrat paa Telegrafmasterne…” 450 bruges. I det hele taget dominerer de
rød-hvide farver i beskrivelserne af kongemodtagelserne – lige fra pigernes
sommerkjoler 451 til røde og hvide silkebånd ved indvielserne. 452
Dannebrog gik i Christian X’s regeringstid fra at være et nationalt symbol for en
del af befolkningen til at dække hele den danske del af befolkningen. I starten af 1900-
tallet blev Dannebrog symbolet på det folkelige fællesskab i idrætsforeninger, det
grundtvigianske miljø, husmandsforeninger, ungdomsforeninger og afholds- og
sangforeninger. 453 Derimod var social-demokraterne mere skeptiske overfor Dannebrog –
dog blev Dannebrog allerede fra de første år i 1900-tallet brugt hos social-demokraternes
friluftsmøder og vandt i løbet af 1920’erne og 30’erne bredere indpas hos disse. 454
Med andre ord må den udbredte flagning under Christian X’s besøg
sammenholdes med tidspunktet. I starten af hans regeringsperiode må flagningen tages
som et udtryk for en hovedsagelig borgerlig hyldest, mens dette billede i løbet af 1920’erne
445
JT 25/5/33 s.1 - overskrift
446
ÅST 16/6/37 s.1,3
447
VSVT 25/5/35 s.5, 30/5/37 s.5, MF 24/5/28 - løbeseddel
448
DÅ 16/6/37 s.1 et al. De relevante aviser er markeret med (ф) i litteraturlisten
449
DN 14/6/22 s.3 et al. Aviser er i litteraturlisten markeret med (∆)
450
MM 2/6/34 s.7,1. Fejlen er tekstens. RAA 2/8/12 s.2, 14/8/15 s.2, ÅAA 14/6/28 s.2, RV 4/11/16 s.2, MA
4/10/18 s.2, ST 20/6/46 s.4, VSF 10/10/14 s.2
451
HD 15/7/20 s.1, 27/5/21 s.3, ÅST 3/7/46 s.3, 1/9/46 s.1, FHA 31/7/46 s.1, HA 15/7/22 s.6, JT 27/5/33 s.7
452
MA 17/7/39 s.2, TSD 17/7/39 s.1, FA 7/7/39 s.5, FSD 7/7/39 s.1
453
Adriansen 2003 1 s.141
454
Ibid. s.143f og 149ff
82

langsomt ændres til at gælde en hyldest fra hele befolkningen. 455 Flagning var udbredt ved
festlige lejligheder, og flagningen under Christian X’s besøg skal også ses i denne
kontekst. Dannebrog var ikke længere kun kongens flag og et symbol på statsmagten.
Dannebrog havde nu en dobbelt symbolsk henvisning – både til statsmagten og til det
folkelige nationale Danmark - en balancegang som Christian X personificerede.
Æresporte
Også æresporte var stadig et centralt element i kongemodtagelserne. Æresporte var mest
udbredte i købstæderne før 1920 og i de mindre sønderjyske byer. 456 Selvom formen for
æresporte varierer fra blot nogle lægter 457 til større konstruktioner af grønt 458 , så er der et
kendetegn, som går igen: Dannebrog 459 – enten ved flagudsmykning eller ved opsætning af
flagallé i umiddelbart tilknytning til æresporten. Hermed må æresportene opfattes på linie
med symbolforståelsen ved Dannebrog.
Såfremt der var indskrifter, bevægede disse sig i samme regi, som under de
foregående konger med gode ønsker 460 og Velkommen. 461 Kongens forsvundne Macht
gjorde, at politiserende kommentarer som under Christian X ikke længere forekom. På
trods af at æresporten stadig bestod i kongemodtagelserne, så var symbolbetydningen
radikalt forandret. Måske kan æresportene bedst forklares som en reminiscens, som pga.
dens ændrede symbolbetydning til blot at indikere fest og glæde, holdt længere stand end
det egentlig kunne forventes. Så vidt vides, er denne hyldestform forsvundet under
Frederik IX og Margrethe II’s rundrejser.
Bøg, roser og nelliker
Dannebrog, vinduesudstillinger og pigernes sommerkjoler var ikke det eneste, som ofte var
holdt i rødt og hvidt under kongemodtagelserne. Også de mange buketter, som Christian X
og familien fik overrakt, var ofte holdt i de nationale farver. Selvfølgelig var der variation,
455
Det tyske mindretal var naturligvis undtaget. Dannebrog vakte især i 1920 stærke negative følelser, se HD
15/7/20 s.1. Det tyske togpersonale strejkede i 1920 for at undgå at køre igennem det Dannebrogssmykkede
Sønderjylland. SZ 12/7/20 s.2 og HD 10/7/20 s.5
456
DÅ 29/6/46 s. 5 et al. De pågældende aviser findes i litteraturlisten markeret med (∞)
457
MM 2/6/34 s.7,2
458
DÅ 29/6/ 46 s.5, ÅST 29/6/46 s.6
459
VSVT 18/524 s.6, 15/6/28 s.1, 30/5/29 s.1, 24/5/30 s.1, 27/5/33 s.5,VK 18/7/30 s.1, MM 2/6/34 s.7, JT
24/5/30 s.1, 10/6/32 s.6, 31/5/34 s.1 (foto), 18/6/46 s.1, ÅP 29/6/27 s.1, SJ 18/6/46 s.3 (foto), ÅV 1/7/46 s.1,
SBSD 27/7/46 s.1, ÅST 30/6/46 s.1, VT 31/7/46 s.1f, HNF 1/9/13 s.2
460
MM 10/7/20 s.2, VSVT 1/6/34 s.6, 24/5/36 s. 1+8, KA 10/7/20 s.2, KF 10/7/20 s.3, HD 15/7/20 s.1
461
HST 16/6/28 s.1, VSVT 15/6/28 s.1, 30/5/29 s.1, 27/5/33 s.5, 1/6/34 s.1, 1/6/37 s.5, 19/5/38 s.8, MM
10/7/20 s.2, 15/6/28 s.3, ÅlAT 30/7/46 s.2, NT 30/7/46 s.2, VT 31/7/46 s.2, JT 20/6/46 s.1, HNF 1/9/13 s.2,
KF 10/7/20 s.3, HD 15/7/20 s.1, HNA 2/9/13 s.2
83

men der synes alligevel at kunne spores en vis præference for buketter af rød-hvide roser
eller nelliker. 462
To årsager kan muligvis forklare de rød-hvide buketter af roser eller nelliker. Den
første forklaring henter sin vægt fra materielle forhold. Disse blomster var særlig hyppige i
buketter, fordi disse blomster var i sæson netop under kongens besøg og kunne ’holde sig’.
Den anden forklaring læner sig op af en mere symbolsk forklaringsmodel. Der kan ikke
være tvivl om, at de rød-hvide farver henviser til Dannebrogs farver. Men blomster kan
også ses som et sprog med indlagte betydninger. Således var røde nelliker kendt som
royalisternes blomst 463 , mens de hvide betyder tillid. 464 Røde roser er et udtryk for
kærlighed og hvide betyder ’svigt ikke’ 465 . Med andre ord kunne buketterne ses som en
hyldest til monarkiet med fokus på kærligheden og tilliden til kongehuset. Det har dog ikke
været muligt at fastslå, om en sådan blomstersymbolik var særlig udbredt under Christian
X’s regeringsår. I enkelte tilfælde er dog ingen tvivl om symbolikken – selvfølgelig måtte
dronningen foræres en lyngbuket ved Hedeselskabets jubilæum… 466 Også bøgegrene
omtales ofte ved modtagelserne.
… og da han [kongen] nåede Borgerskolens glade Børneskarer (…) brød de ud i jublende Raab,
der ingen Ende vilde tage. Imens viftede de Smaa med Bøgeløv og Dannebrog… 467
Bøgen fik sin prominente plads som det typisk danske i romantikken med forfattere som
Grundtvig og Oehlenschläger. Det var også i starten af 1800-tallet, at bøgegrene blev brugt
i forbindelse med fest og glæde – f.eks. i hånden på Bissens Tapre Landsoldat fra 1858. I
1900-tallet fortsatte denne brug ved folkelige sammenkomster som f.eks. idrætsstævner og
grundlovsfester, og var altså et bredere folkeligt symbol. 468 På trods af, at bøgen fandtes
som glædestegn allerede under Christian VIII, er der ikke fundet indikationer på, at dette
var en almindelig hyldestform til kongemagten på dette tidspunkt. 469 Derfor synes
hyldesten med bøgegrene under Christian X at antyde, at forbindelsen mellem det folkelige
danske og det danske, som kongehuset stod for, i stigende grad var ved at nærme sig
462
Følgende behandler kun specificerede buketter. DN14/6/22 s.3 et al. De relevante aviser findes i
litteraturlisten markeret med (∂)
463
Biedermann 1991 s.97. Dronning Alexandrine havde også fået opkaldt en rød nellike efter sig, JT 21/5/31
s.5
464
Bering 1998 ”Nellike - hvid”
465
Ibid. ”Rose - hvid” og ”Rose – rød”, Biedermann 1991 s.118
466
HNF 19/7/16 s.1, HNA 19/7/16 s.1
467
JT 1/6/23 s.1,3. JT 24/5/27 s.1, 27/5/33 s.9, 31/5/34 s.8, 17/5/35 s.7, 18/6/46 s.1, HD 31/5/23 s.1, 16/5/35
s.1, VSVT 19/5/38 s.8, DP 19/5/38 s.1,VST 27/5/27 s.3, SøSD 19/5/38 s.6
468
Adriansen 2003 2 s.385-88
469
Bøgen omtales hverken i sange eller i beskrivelserne af udsmykningen under Christian VIII. Bøgegrene
kan stadig have været brugt, men kildernes tavshed tyder på, at samtiden ikke tillagde bøgen nogen symbolsk
betydning.
84

hinanden. Dette var f.eks. i modsætning til Christian VIII, hvor hyldningsformerne ikke
konsekvent blev sat sammen med det ægte danske… Sammenkoblingen af børnenes viften
med både Dannebrog og bøgegrene understreger og forstærker symbolet om det folkelige
Danmark, som kongemagten i stigende grad blev knyttet sammen med.
En jævn eventyrkonge…
Primus inter pares – den første blandt ligemænd
Følgende afsnit vil anvende en anderledes tilgang til befolkningens forståelse af
kongemagten. I aviserne findes nemlig en del mere observerende artikler, som
kommenterer og fremhæver visse sider ved kongen under købstadsbesøgene. Disse
kommentarer viser frem til en direkte forståelse af, hvilke af Christian X’s karaktertræk
befolkningen vægtede, og hvad dette siger om forventningerne til den repræsentative
kongemagt.
Det første, der springer i øjnene, er brugen af ordet jævn om Christian X – både
om hans taler og hans personlighed. 470 Modsat moderne sprogbrug bruges ordet positivt
om Christian X.
En Konge, der færdes saa jævnt og muntert blandt og i sit Folk, maa nødvendigvis vinde dets
Hengivenhed. (…) Hans charmerende og venlige Optræden knytter for hver Gang, (…)Baandet
fastere mellem Folk og Kongehus. 471
Men slår man ordet op, fremgår det, at synonymerne for jævn er ord såsom enkel,
almindelig og ligetil. 472 Umiddelbar synes disse ord at være i kontrast til monarkiets ide,
hvor kongen netop har en højere status og en mere luksuriøs livsførelse end flertallet af
indbyggerne. Selvom dette også gjaldt for Christian X, så lå fokus altså på formindskelsen
af afstanden mellem den brede befolkning og kongehuset. Dette betød dog ikke, at den
symbolske værdi forsvandt. Christian X var stadig noget særligt – bl.a. i kraft af traditionen
og hans livsførelse – men samtidig formåede han at være som ’alle andre’. Christian X
skulle med andre ord gå den svære balancegang mellem at skille sig ud og være noget
særligt, og samtidig repræsentere og relatere sig til hele befolkningen.
Et andet centralt element i beskrivelserne af kongebesøgene var adgangen til
kongen under besøgene. F.eks. blev det trukket frem, at kongen ønskede at glæde så mange
470
DP 24/9/21 s.2, 26/9/21 s.1, 19/5/31 s.4, ÅST 5/7/25 s.7, VSVT 18/5/24 s.6, 1/6/34 s.6, FD 7/7/39 s.1,
TAA 17/7/39 s.1, ÅP 7/6/20 s.2, VK 19/7/30 s.5, HF 17/7/22 s.1, SD 24/5/22 s.3, HD 12/7/20 s.2, 29/9/20
s.1, 25/5/27 s.1, HNA 1/9/13 s.1, RAA 2/8/12 s.2, TAT 19/7/13 s.2, SF 5/10/16 s.1, HNF 2/9/13 s.2. KSD
21/8/12 brugte i stedet udtrykket folkelighed, som giver udtryk for de samme værdier som jævn
471
MM 12/7/26 s.4,4
472
ODS bd. 9 s. 987f
85

som muligt 473 og derfor ikke var nærig med sine håndtryk og dermed med den symbolske
værdi. 474
Der var i det hele taget ingen Knaphed på Haandtryk og Venlighed. Af og til stak Kongen en
lang Arm ind imellem de gamle Soldater for at hilse paa et af de mange Børn… 475
Nu og da forlod Kongen den afspærrede Plads for at hilse paa dem, der var længere borte, han
stod hele sit Folk nær. 476
Kort sagt blev Christian X’s tilgængelighed og forbindelsen til hele befolkningen
fremhævet, og dermed gav regentens direkte møde med folket monarkiet sin legitimitet. På
sin vis kan folkestyrets idealer siges at være overført på kongemagten. Lige adgang for alle
(til kongens håndtryk) uanset klasse, indkomst og uddannelse. Dette kunne også ses i
beskrivelserne af mindre officielle arrangementer, som var mindre bundet af ceremoniel:
Det kongelige Selskab blandedes straks med alt Folket i Parken på yderst demokratisk Vis… 477
Påskekrisen havde nok for de involverede og fortalere for parlamentarismen givet ridser i
lakken, men for den bredere befolkning var Christian X en demokratisk konge, som
opfyldte folkestyrets idealer om lighed og adgang for alle.
Som vist tidligere havde Christian X også en stor interesse i alle dele af
samfundets liv og formidlede herigennem Herrschaft. Noget kunne tyde på, at han præcis i
mødet med den almindelige befolkning opfyldte deres forventninger til kongemagten:
Kongen (…) trykkede en gammel Morlil bagved i Haanden, medens hun i Tilgift fik et af de
allervarmeste kongelige Smil, … jo, det var en rigtig Kongemodtagelse, et Møde mellem Landets
Drot og Befolkningen, en Oplevelse af den Slags, der ved Hundreder af Lejligheder Aarene
igennem har knyttet Hjertebaand fra den jævne Befolkning til Kongehuset og skabt Kong
Christians næsten legendariske Popularitet. 478
Det er bemærkelsesværdigt, at forventningerne til kongemagten var i diametral
modsætning til monarkiets oprindelige væsen, nemlig at have en højere status og være den
øverste leder. Tværtimod lå fokus på Christian X’s menneskelige egenskaber og
folkestyrets idealer om lighed og adgang for alle. Monarkiet kommer i denne sammenhæng
til at gå en balancegang mellem at beholde sin særlige status, som netop retfærdiggør
kongefamiliens prærogativer i form af beboelse på slotte, apanage osv., og at sikre sig en
bred appel blandt befolkningen, som kunne relatere sig til kongemagten. Dette er
473 SBA 27/7/46 s.12, TøSD 27/5/39 s.4, HD 15/7/20 s.1
474 DP 24/9/21 s.1, MM 12/7/26 s.4, 28/5/37 s.3, HBA 30/6/34 s.3, VSVT 1/6/23 s.2,17/6/25 s.5, SAA 9/9/21
s.2. Note 418
475 MF 25/5/28 s.1,5. Min udhævning. MM 1/6/34 s.3, VSF 8/9/32 s.1
476 KA 25/5/25 s.2,5. Min udhævning. HBA & HBD 30/6/34 s.3, MM 22/5/36 s.3f, SZ 12/7/20 s.2, HF
17/7/22 s.1
477 SD 23/5/30 s.2,5. Min udhævning. ÅV 13/7/31 s.4, FD 5/8/19 s.3, HD 12/7/20 s.2, MF 24/5/28 s.3. I
Sønderjylland vægtedes også den nationale lighed, HD 12/7/20 s.2
478 TAA 17/7/39 s.1,5. VK 18/7/30 s.5
86

monarkiets udfordring: på en gang at repræsentere hele befolkningen, men samtidig at
have essentielt anderledes livsvilkår end resten af befolkningen. For Christian X lykkedes
denne balancegang, godt hjulpet på vej af Genforeningen og besættelsen, hvor
befolkningen ukritisk samledes om monarkiet. Men også de mange rejser og brede
interesse for stort set alle aspekter af befolkningens hverdag, hjalp til at holde denne
balance. For Christian X må det latinske udtryk primus inter pares siges at være idealet –
Danmarks førstemand blandt ligemænd i et demokratisk kongedømme.
Det lyder som et eventyr…
Som det allerede er blevet nævnt i afsnittet om Christian X’s rejseformer, så synes der at
være en eventyrliggørelse af det danske kongehus. Eventyrmetaforen genfindes også i
avisernes omtale af kongehusets besøg. Denne analogi er indlysende, da eventyr ofte
omhandler konger, dronninger og slotte – og muligvis gjorde H.C.Andersens kanonisering
som nationalpoet metaforen mere fremtrædende i den danske selvforståelse. 479 Det er
nærliggende at henlægge begyndelsen af denne metafor til Pontoppidans berømte digt ”Det
lyder som et eventyr” om tilbagegivelsen af Sønderjylland. 480 Dette digt blev umådeligt
populært, og sammenknytningen af digtets kongedatter og Christian X med barnet på
hesten ligger da også ligefor. Dog er eventyrmetaforen ældre, idet den blev fundet allerede
i 1912. 481
Efter 1920 dukker eventyrmetaforen op i alle slags sammenhænge; fra
Genforeningen 482 , til mødet med Danmarks nye kronprinsesse Ingrid 483 og under helt
almindelige købstadsbesøg. 484 Det er værd at bemærke, at eventyrmetaforen ikke henviser
til hele eventyret, hvor helten gennemgår prøvelser. Fokus omfatter derimod kun den
allersidste linie: ’Og de levede lykkeligt til deres dages ende… ’. Hermed bliver
eventyrmetaforen ikke et sindbillede på problemer, men derimod en utopisk
drømmeverden, som kongefamilien skulle personificere i den virkelige verden.
Højt over Vimplen oppe paa Mastetoppen lyste Sommernattens blege Stjerner paa den lyse
Nattehimmel. Deroppe paa det hvide Dæk stod Danmarks Konge og Dronning i Skæret fra de
brændende Fakler. Et Eventyrsyn for Børnene og for os andre, som blev som Børn igen ved denne
Hyldest… 485
479
F.eks. Tolderlund 1946 s. 17
480
Bilag 60
481
KSD 21/8/12 s.3
482
HD 10/7/20 s.1 & DP 26/9/21 s.1
483
ÅP 22/6/35 s.1 & HF 25/6/36 s.1. Samme sprogbrug blev også brugt under kronprins Frederiks bryllup i
2004. http://www.jp.dk/login?url=indland/artikel:aid=2421136:fid=9004
484
ÅST 29/6/32 s.10, DÅ 7/6/20 s.3, HD 25/5/27 s.1, 24/5/30 s.1, MF 25/5/28 s.1, SkSD 25/5/28 s.3
485
HD 24/5/30 s.1,6
87

’Eventyrerne er folkets drømme’, og kongehuset skal opfylde den samme funktion. 486
Eventyrmetaforen har nogle konsekvenser for opfattelsen af kongehuset. For det første er
der i eventyr en utidslighed, idet ’Der var engang… ’ ikke angiver historisk tid. Dette fører
til arkaisme, hvor prinsen er på en hvid hest og ikke i en bil, og hvor den fattige søn bor i
stråtækt idyl frem for socialt byggeri. Denne arkaisering af kongehuset ses i flere tilfælde.
Således blev der i Thisted 1938 stillet forslag om kongen skulle køre i landauer frem for
bil, og det samme gjaldt ved regeringsjubilæet i Århus. 487 Hermed bliver kongemagten et
symbol på de gode gamle dage, og et nulevende link tilbage til en idylliseret fortid. 488 Også
det nationale fællesskab bliver herigennem tilbageprojekteret igennem kongehusets
kontinuerte plads i den danske historie.
Folkets konge – en opsummering
Betingelserne for Christian X’s udøvelse af Macht og Herrschaft var radikalt anderledes
end Frederik V og Christian VIII. Omvæltningen fra enevælde til konstitutionelt monarki
betød, at kongemagten ikke længere besad sine gamle prærogativer som leder af militær og
administrationen. Kongens stilling i forhold til kirken blev aldrig formelt afklaret, men i
praksis udviklede dette område sig hurtigt i retning af, at dette område var underlagt en
minister, som også administrationen og hæren blev. Kongen beholdt dog én af sine gamle
rettigheder – uddelingen af titler og ordner.
Ændringen i kongemagtens Macht og Herrschaft er meget tydelig under Christian
X’s købstadsbesøg. Reelt set kunne han kun vise landsfaderlig interesse – dette gjorde han
dog med succes, således at han manifesterede sig som hele befolkningens konge. Dette
blev gjort ved at dukke op og vise interesse for alle typer af indbyggernes liv lige fra
sygehuse, idræt og til lokalhistorie. Også flere boliger rundt omkring i landet var med til at
få befolkningen til at føle sig mere knyttet til kongehuset. Kongeskibet Dannebrog og bilen
medførte også en udpræget fleksibilitet og rækkevidde, hvilket også befæstede Christian
X’s Herrschaft, da det nu var muligt at deltage ved større begivenheder selv langt fra
kongens opholdssted. Christian X var dybt præget af sin militære uddannelse i sin ungdom.
Dette satte sig sine spor på købstadsrejserne. F.eks. bar kongen oftest en af værnenes
uniform, ligesom han var observatør til efterårsmanøvrerne og tropperevyer. Under disse
486 Høgh 2005 s.14
487 Se VLA, Købstadskommune Thisted KK 30 607/1, 26/3 1938. Christian X havde selv godkendt denne
transportform, og var dermed medvirkende til at arkaisere kongemagten som institution, især da resten af
følget skulle køre i bil. Ibid. 30/4/38 og DÅ 16/6/37 s.8
488 Dronning Margrethes øgede iscenesættelse (Olden-Jørgensen 2003 s. 192, Bjørn 2001 s. 264f) kan måske
også tolkes ind i denne eventyrliggørelse af kongehuset.
88

formidlede Christian X, at han stadig havde Macht, selvom den ikke var dækket af
realiteter. Christian X forsøgte at vise sig som den gode landsfader for hele befolkningen
inkl. det tyske mindretal. Han blev mødt med skepsis i starten, men allerede få år efter
Genforeningen spores der en holdningsændring i de tysksindede aviser.
Selve formen af befolkningens modtagelser havde ikke forandret sig synderligt fra
Christian VIII’s tid. Mange af hyldestformerne var de samme, men deres symbolindhold
var forandret. For det første blev de ikke længere udelukkende brugt ved kongebesøg.
Æresporte, blomster og Dannebrog dukkede nu op ved stort set hver eneste begivenhed,
som var værd at fejre – både i private og offentlige sammenhænge. Derved blev hyldesten
af kongemagten knyttet an til en bred folkeliggørelse, hvor symbolerne både henviste til
kongehuset, men også til Danmark og det danske folk. Ses der nærmere på de forskellige
elementer, så fremgår det konsekvent, at monarkiet kom til at stå som repræsentant for hele
det danske folk. F.eks. gik Dannebrog som symbol fra en borgerlig præference til at dække
hele befolkningen, og dermed sattes der lighedstegn mellem kongemagten og en folkelig
forståelse af Danmark. Det samme kan siges om brugen af bøgegrene. Sammenknytningen
af monarki og folk synes at være langt fremskreden. Denne teori forstærkes, når avisernes
sprogbrug omkring kongehuset betragtes. Der lægges et udpræget vægt på Christian X’s
jævnhed og tilgængelighed. Befolkningen skulle relatere sig til kongens personlighed, og
folkestyrets idealer blev lagt ned over beskrivelserne af kongehuset: lige adgang for alle.
Hermed må overensstemmelsen mellem Christian X’s selvforståelse som konge og
befolkningens forventninger siges at være stor. Begge lagde vægt på en folkeliggørelse af
kongemagten med lige adgang for alle. Kongen blev ved flere lejligheder ligefrem til
symbolet på Danmark – styrket af især 1. verdenskrig, Genforeningen og besættelsen.
Christian X stod mellem fortid og fremtid. Fortidens hyldestformer var stadig til
stede, men deres symbolske indhold var folkeligt. Det samme gjaldt for kongens
forpligtelser. Efter Påskekrisen var monarkens indflydelse i politik endegyldigt brudt, og
fremtidens monarki skulle formes. Vægten blev lagt på traditionen men tilpasset tiden.
Som symbolet på staten, og som mennesker befolkningen kunne relatere sig til. Christian
X’s vej til denne nye rolle var ikke uden problemer, men i store træk kan mange elementer
i det moderne monarki spores tilbage til ham – kongen mellem fortid og fremtid.
89

Kongernes købstadsbesøg – sammenfatning
Tre konger. Ca. 200 år. Tre meget forskellige personligheder med ligeså forskellige
betingelser for at udøve deres kongegerning. De foregående kapitler har vist nogle
generelle udviklingstendenser, som i dette afsnit vil blive trukket frem af detaljernes
vrimmel. Pga. nedslagsformen kan det ikke endegyldigt afgøres, om kongernes
selvforståelse er udtryk for skiftende strukturer eller aktørforståelse. Dog stemmer
udviklingen i Macht og Herrschaft overens med samfundsudviklingen, hvilket tyder på, at
kongemagtens generelle strukturer havde ændret sig, og ændringerne ikke blot skyldtes
individet på tronen.
I løbet af perioden forandredes kongerollen og forholdet mellem Macht og
Herrschaft.
Frederik V
Macht > Herrschaft
Christian VIII
Macht ≈ Herrschaft
Christian X
Macht < Herrschaft
Med andre ord kan kongemagtens selvforståelse siges at være gået fra den militære leder,
som beskyttede borgerne over til en selvforståelse, hvor både interessen for befolkningens
dagligdag og ønsket om at forbedre den fulgtes ad, til en position i det konstitutionelle
monarki, hvor kongemagten stadig anså det som sin rolle at repræsentere og interessere sig
for hele befolkningen, men ikke havde formel ret til at påvirke udviklingen.
Der kan også spores en udvikling i befolkningens hyldestformer og forventninger
til kongen, som ses i nedenstående skema:
Æresporte
Illuminationer
Dannebrog
Befolkningens syn på kongemagten
Frederik V
(1746-1766)
Sammenknytning af
dynasti, Gud og
territorium
Sammenknytning af
dynasti, Gud og
territorium
Kun flåden havde hejst
flag
Hyldestelementer
90
Christian VIII
(1840-1848)
Brydning mellem
symbolske og ’naturlig’
stil. Festliggørelse.
Politiseret
kommunikation.
Dannebrog mere udbredt,
men problematisk i
forhold til Slesvig-
Holsten. Begyndende
sammenknytning af
Dannebrog og Danmark
som national enhed
Christian X
(1912-1947)
Festliggørelse.
Dannebrog primær
udsmykning →
folkeliggørelse
-
Dannebrog frem til
ca.1933/34 symbol for
borgerlige, derefter for
hele befolkning. Både
symbol på statsmagten og
på folket.

Personlighedens
betydning
Hyldestens karakter
Befolkningens syn på
kongemagten
Befolkningens syn på kongemagten
Personlighed stort set
underordnet
Normativ. Viser idealerne
om, hvordan
kongemagten og
befolkningen bør være
Kongen = forudsætning
for territoriets
overlevelse. Teokratisk
legitimering.
Personlighed i nogen grad
afgørende f.eks. i forhold
til aristokratisk
præference.
Fokus på realiteter –
vægtning af politik, ikke
handlinger i købstaden.
Kontrakttænkning.
Kongen skal gøre sig
fortjent, og kan miste
opbakning.
Personlighed fremhævet
– jævn. Noget særligt,
men stadig som os andre.
Tilgængelig for alle.
Baseret på realiteter.
Kongens handlinger
under rejser gør en
forskel i befolkningens
opfattelse.
Folkeliggørelse af
kongemagt. Repræsentere
befolkning. Spejl- og
drømmeeffekt. Eventyr.
De fleste af hyldestformerne er gennemgående i kongemodtagelserne, men deres
symbolske indhold forandres radikalt over tid. Befolkningens opfattelse af kongemagten
går fra en teokratisk legitimering over til kontrakttænkning og videre til en folkeliggørelse
af monarkiet, hvor kongemagten knyttes sammen med nationen og staten. Men hvordan
passer så befolkningens forventninger og kongemagtens selvforståelse sammen, og kan der
her findes en af årsagerne til monarkiets beståen i Danmark?
Frederik V prioriterede Macht over Herrschaft, hvor Macht–fremvisningen
hovedsagelig fokuserede på den militære voldsdominans. Men selv i Machtiscenesættelsen
lykkedes det Frederik V at vise sig som den gode landsfader, der passede
på indbyggerne. Noget forenklet kan Frederik V’s forståelse af kongemagten siges at have
vægtet den militære Macht - dog også med en vis grad af Herrschaft, idet han tilstræbte at
optræde som landsfaderen. Dette hænger ganske godt sammen med befolkningens
forventninger til kongemagten. Ved modtagelserne i købstæderne vægtedes det militære
aspekt gennem borgervæbningernes paraderinger. Men kongemagten blev ikke legitimeret
udelukkende pga. Machten. Modtagelserne afslører også, at befolkningen sidestillede
majestæten med Gud, dynastiet og territoriet, og gjorde dermed kongens tilstedeværelse
nødvendig for riget. Derfor var udødelighedssymbolet, pyramiden, også et gennemgående
element, idet håbet for kongen var lig håbet for landet.
Christian VIII’s brug af Macht og Herrschaft var anderledes, idet disse supplerede
hinanden i alle aktiviteter i købstæderne. Christian VIII viste Herrschaft gennem sin
interesse for befolkningens vilkår på alle niveauer – lige fra skoler, arrester og
købstædernes regnskaber helt ned på petitesseplan. Denne landsfaderlige interesse stod dog
ikke alene. Den blev suppleret med et væld af reprimander, ros og reskripter, hvor kongen
aktivt benyttede sin Macht til at ændre på forholdene.
91

Christian VIII’s regeringstid var præget af spændinger – mellem den falmende
enevælde og de fremadstormende krav om en fri forfatning - og mellem liberale i Danmark
og Slesvig-Holsten. Ligeledes bærer befolkningens symbolske modtagelser præg af en
hegemonikamp mellem det patriotiske kongesyn og kontrakttænkningen. Således indgik
befolkningen med politiserede kommentarer under købstadsbesøgene, men disse blev
samtidig suppleret af henvisninger til himlens velsignelse, som var typiske for 1700-tallets
teokratiske legitimering.
Overensstemmelsen mellem Christian VIII’s selvforståelse og befolkningens
forventninger til kongemagten var til gengæld ikke sammenfaldende. Dette skyldes
hovedsaglig, at synet på kongemagten var inde i en overgangsperiode, hvor patriotismen
kæmpede mod en nyere kontraktretlig forståelse. På samme vis indgik i fejringen af
kongen både den klassiske hyldest og politiserende kommentarer. Befolkningen ville både
have en konge og et folkestyre. Christian VIII forsøgte forgæves at opfylde disse
modsatrettede signaler. Han iscenesatte sig selv som den kærlige landsfader, som samtidig
tog han sine forpligtelser seriøst og regulerede selv de mindste detaljer i købstæderne
gennem reskripter. Men den frie forfatning, som virkelig ville have opfyldt befolkningens
forventninger, turde han i lang tid ikke give af angst for at sprænge Helstaten. Christian
VIII’s regeringstid er et tydeligt eksempel på, at monarkiets gode intentioner ikke
nødvendigvis giver popularitet, når det ikke opfylder befolkningens forventninger.
Et par måneder efter Christian VIII’s død fik Danmark sin frie forfatning.
Regeringsformen var nu indskrænket-monarkisk frem for absolutistisk. Dette havde
konsekvenser for Christian X’s aktiviteter i købstæderne. Umiddelbart besøgte han de
samme typer institutioner; rådhuset, havnen, kirken og kasernen, men kongen kunne nu
kun vise en landsfaderlig interesse og dermed formidle Herrschaft. Dette formåede
Christian X også at gøre med talent – han var oprigtig interesseret i folket og dets vilkår,
selvom han ikke havde Machten til at tage affære. På trods af Machten ikke længere var
officielt til stede, kom kongemagten pga. Christian X’s militære orientering og store
tropperevyer alligevel til at udstråle Macht.
Befolkningens forventninger til Christian X afspejlede de samme elementer, som
Christian X selv lagde vægten på. Begge parter folkeliggjorde monarkiet. Christian X
spillede en aktiv rolle i sin brede fokus på folkets hverdag, mens befolkningen vægtede
kongens jævnhed og folkelighed gennem hans venlighed overfor høj som lav. Også
symbolerne i modtagelserne henviste til en sammenknytning af det folkelig Danmark og
monarkiet. Dannebrog var per excellence det mest brugte symbol, idet dets anvendelighed
92

lå i dens dobbelte betydning som symbol for både det officielle og det folkelige Danmark.
Æresporte og bøgegrene blev da også brugt i alle former for festliggørelse – lige fra
idrætsstævner, grundlovsfester og private fester. Herigennem synes det folkelige danske og
kongemagten i stigende grad at nærme sig hinanden. Endelig må det fremhæves, at
Christian X to gange i løbet af sin regeringstid blev nationens samlende symbol:
Genforeningen og under besættelsen. Disse to begivenheder manifesterede den
hengivenhed og popularitet, som Christian X havde opbygget igennem sine mange rejser.
På mange måder peger Christian X’s regeringstid frem mod det moderne monarki.
Kongehuset blev repræsentativt – både i forhold til forpligtelserne, men også i den forstand
at hele befolkningen skulle kunne spejle sig i det jævne eventyr.
Monarkiets overlevelse kan ikke alene tilskrives antallet af købstadsrejser, selvom
disse havde en legitimerende funktion, og selvom besøgenes ritual formidlede Herrschaft.
Derimod kan der argumenteres for, at købstadsrejserne forstærkede kongemagtens føling
med hele befolkningen, og dermed forbedrede monarkiets mulighed for at udvikle sig i takt
med resten af samfundet.
Set med de historiske briller giver købstadsrejserne også vigtige fingerpeg om
monarkiets karakter til forskellig tid, og ikke mindst kongemagtens evne til at opfylde
befolkningens forventninger. Her ses det, at befolkningens forventninger til monarkiet er
blevet vigtigere og vigtigere i løbet af de sidste 200 år. Under Frederik V var kongemagten
legitimeret igennem Gud, og derfor var kongens personlighed i vid udstrækning
underordnet. Forventningerne til monarkiet var normative og viste idealet for det gode
samfund, som både kongen og folket skulle skabe. I løbet af de næste hundrede år rykkede
opfattelsen i befolkningen. Kongen skulle opfylde befolkningens forventninger. Dette blev
dog kompliceret af, at opfattelsen af kongemagten var under ændring. Indførelsen af det
konstitutionelle monarki betød, at kongemagtens oprindelig rolle som landets øverste leder
langsomt forsvandt. Dermed skulle kun den privilegeret stilling legitimeres, men hvad
skulle den legitimeres med? Monarkiets overlevelse blev i mange henseender fortsættelsen
af den pomp og pragt, som det politiske folkestyre afviste, og sammenknytningen med det
danske folk. Kongemagten skulle repræsentere Danmark, og den danske befolkning skulle
kunne spejle sig i den. Hermed blev personligheden afgørende for at sikre en bred appel i
befolkningen. Men monarkiet viste også sit værd som samlende instans under
Genforeningen og besættelsen. Under besættelsen blev en ny tradition startet, som i høj
grad har været med til at cementere kongehusets samlende funktion: nytårstaler, hvor
majestæten taler til nationen.
93

Det danske monarki har udviklet sig med befolkningens forventninger og
samfundet. Heri ligger en stor del af forklaringen på monarkiets overlevelseskraft. Dog må
Adriansen siges at have ret, når hun anfører, at kongehusets udvikling mod det almindelige
og det jævne medfører et uløseligt problem, idet det på trods af populariteten slider på
kongehusets symbolske rolle. 489 Men monarkiet har stadig Herrschaften til sin rådighed,
og Dronning Margrethes styrkelse af ceremoniel og ritualer kan ses som en intensivering af
Herrschaften og som et modtræk mod denne udjævning. Monarkiet har fortsat flere
redskaber, som opretholder dets specielle rolle i samfundet: Bl.a. den symbolske værdi,
som fastholdes gennem kongemagtens primordiale status og privilegerede levestandard, og
eventyrliggørelsen gennem smukke klæder, kareter og slotte. Denne eventyrliggørelse er
da også en del af forklaringen på, at det bliver særlig festligt, når majestæten kommer til
byen. Kongehuset har haft en fast plads i det danske rige i umindelige tider. Monarkiet har
formået at blive en del af danskernes selvforståelse; ja blive til et udtryk for det særlig
danske.
Den 21. juli 2006 kom Dronning Margrethe til Sønderborg. Ligesom under
hendes forfædre var der mange forberedelser i byen. Majestætens besøg skulle fejres,
blomsterbuketter blev bundet og Dannebrog hejst. Ligesom sine forgængere blev
dronningen denne julidag mødt med folkets hyldest. Byens spidser stod klar for at hilse på
majestæten og fik i mødet del i hendes symbolske værdi. Der blev vinket, råbt hurra og
viftet med flag. Ritualet foldede sig ud og formidlede Herschaft. Endnu i 2006 fungerer
kongebesøgenes mekanismer.
489 Adriansen 2003 1 s.102
94

Konklusion
Det danske monarki er et af verdens ældste, og ligeså længe har de danske majestæter rejst
rundt i deres rige. I dette speciale er kongerne Frederik V, Christian VIII og Christian X’s
rejser til købstæderne i Jylland og hertugdømmerne blevet undersøgt for at belyse forholdet
mellem konge og befolkning ved tre nedslag igennem 200 år. Købstadsbesøgene blev set
som en ritualisering, hvor både befolkning og kongemagt havde mulighed for at
iscenesætte sig selv og deres forståelse af kongemagtens rolle i samfundet. Formålet var at
undersøge, om der var overensstemmelse mellem befolkningens forventninger og
monarkiets selvforståelse, og om dette kunne være en af grundene til monarkiets beståen.
Den danske kongemagt har udvist en særlig evne til at tilpasse sig samfundets
udvikling. Frederik V opfyldte befolkningens forventninger til kongemagten igennem
fokus på militæret. Også herigennem blev Herrschaften formidlet med vægten på
landsfaderen, der passer på børnene, naturligvis understøttet af magtiscenesættelse i form
af fine klæder og et følge på flere hundrede mennesker. I midten af 1700-tallet var
majestætens personlighed mindre vigtig. Det var derimod hans funktion som leder af
landet, som vægtedes, og hyldesterne skal ses som et normativt udtryk for, hvordan
kongemagten burde være.
Christian VIII stod i et spændingsfelt – mellem enevælde og folkestyre, mellem
Helstat og Ejderstat og mellem ny og gammel kongeforståelse. Med så mange
spændingsfelter kan kongegerningen kun give problemer, og selv om Christian VIII
forsøgte at opfylde de modsatrettede forventninger gennem lige brug af Macht og
Herrschaft, belønnedes han ikke med popularitet. Strukturerne var imod ham, men hans
aristokratiske præferencer og intellektuelle stil hjalp heller ikke. Den frie forfatning kunne
måske have understøttet kongemagten og holdt Helstaten sammen, men først efter
Christian VIII’s død blev dette en realitet, mens Helstaten sprængtes i borgerkrig.
Christian X’s betingelser var radikalt anderledes. Machten var stort set væk og
kun Herrschaften og interessen for befolkningens hverdag stod tilbage. Men her ramte
monarkiet det centrale i befolkningens forventninger til kongemagten, idet kongehuset
skulle være dualistisk: noget særligt og som alle andre. Købstadsbesøgene understøttede
dette – kongemagten kom samme steder som alle andre, men blev behandlet som noget
særligt. Christian X’s oprigtige interesse sikrede folkets hengivenhed, hvilket blev
yderligere forankret gennem to nationale begivenheder: Genforeningen 1920 og
besættelsen. Den begyndende folkeliggørelse under Christian X pegede frem mod det
95

moderne monarki. Kongehuset blev repræsentativt – både i forhold til forpligtelserne, men
også i den forstand at hele befolkningen skulle kunne spejle sig i det jævne eventyr.
Kongernes købstadsbesøg kan ikke alene vise majestætens selvforståelse og
befolkningens forventninger, men har med sikkerhed været medvirkende til at sikre
monarkiets fortsatte føling med den brede befolkning og dermed været en del af
kongehusets succes. Det danske monarki har formået at tilpasse sig samfundet og
befolkningens forventninger uden at miste kontinuiteten og traditionen; fra adelsvælde, til
enevælde og konstitutionelt monarki.
96

Summary in English
This thesis examines the relation between the Danish population and the Danish monarchy,
with emphasis on the concordance between the royal self-perception and the people’s
expectations to the king. It is hypothesized that the endurance of the Danish monarchy, at
least in part, can be attributed to a prevailing agreement between royal self-perception and
public expectations. The congruity is examined through a comparative analysis of royal
visits to market towns in Jutland and Schleswig-Holstein during the reigns of three kings:
Frederik 5 th (1746-1766), Christian 8 th (1840-1848) and Christian 10 th (1912-1947). All
three kings have been selected because of the transitional character of their reigns. Frederik
5 th reigned when the theocratic legitimisation was slowly replaced by opinion oriented
absolutism, Christian 8 th was caught between absolutism and the middle class’ demands for
a free constitution, and Christian 10 th ruled while the monarchy was transformed from
having limited political power to being solely ceremonial.
The study investigates both the power display of the monarch as well as the
homage of the inhabitants of the market towns. The analysis of royal power displays is
performed by applying the power concepts of Max Weber: Macht and Herrschaft. Macht is
defined as the means to force one’s will upon others. This can be achieved through fear of
physical or economical reprisals - in reality relating to the absolute king’s control of the
military, legislative power and the right to appoint at all levels of the administration,
church and military. Herrschaft is a form of power, where the populace is encouraged to
willingly to accept the monarch’s power. This is accomplished mainly through rituals, but
also by the king demonstrating paternalistic features such as interest in the everyday life of
the common people. The four main responsibilities of the absolute monarch have been
studied, corresponding to the king as leader of the administration, church and military.
Finally, also the king’s paternalism has been examined. The first three activities mainly
relates to Macht while the latter corresponds to Herrschaft. Furthermore, the population’s
view upon the king has been subjected to analysis, mainly through examination of physical
forms of homage such as triumphal arches, songs, and other types of celebrations.
Frederik 5 th predominantly demonstrated Macht in his visits to market towns. He
prioritized inspections of the military, but, interestingly, during these inspections he
managed to convey paternalism as the population saw him taking an interest in defending
the kingdom in a war torn Europe. This emphasis on the military was reflected in the
97

population’s homage during the royal visits. Civic guards were standard tribute to the king
during royal visits, thereby reinforcing the perception that the majesty’s main
responsibility was maintaining his role as the leader of the military. The military
inclination of the monarch and the people’s expectations to him is in line with Danish
society in the 18 th century. The kingdom was one of the most militarized countries in
Europe compared to its population ratio. The navy was second only to Britain, and seen in
relation to the population ratio, the Danish army was only surpassed by Prussia.
There were also other celebrations of the royal entries such as triumphal arches,
illuminations with pictures and songs. These revealed a perception of the monarchy as
constituting a third of the universal triad: God, king/dynasty and territory. This was
enshrouded in the fashionable ancient symbol of immortality, the pyramid. This made the
king an indispensable part of society with a theocratic legitimisation. Thereby the
particular personal character of the absolute king became less important.
Christian 8 th was king during turbulent times in the Danish history. Absolutism
was coming to an end, and liberals in both Denmark and the duchies were demanding a
free constitution. This, however, Christian 8 th could not grant, fearing it would tear the
country apart. At the same time, there were increasing hostilities between Danish and
German oriented groups. The homage paid during royal visits also showed signs of
inconsistency. Traditional forms of homage, emphasizing the paternalistic king and God,
were challenged by new ideas with the emphasis placed on contract thinking, exemplified
through the love between monarch and inhabitants – a love that could be withdrawn. In his
political life, as well as during his journeys, Christian 8 th tried to fulfil the people’s
contradictive expectations. He emphasized both Herrschaft and Macht by showing interest
in the conditions of the common people, and following up on local problems by using his
Macht. But although he strived to meet the people’s expectations, his attempts were
unsuccessful. His aristocratic preferences and intellectual air prevented him from gaining
unconditional support, since he did not transmit equality as he was expected to.
A few months after Christian 8 th ’s death, Denmark was given a free constitution,
but at the same time the country was ripped apart by civil war. The constitution changed
dramatically the status of the monarchy. The old prerogatives of power were taken away
from the king. His Macht was substantially reduced although he initially was thought to
play a political role. Up until the reign of Christian 10 th (1912-1946), this political position
was slowly disappearing. This had profound impact on Christian 10 th ’s possibilities of
power display. He could only transmit Herrschaft through his interest for the population’s
98

everyday life; he had no Macht to interfere. Christian 10 th , however, took a genuine interest
in the conditions of the common people. He appeared at all types of events, covering
different sports, agriculture, industrial exhibitions, and much more. He had the common
touch and the population could relate to him. He fulfilled their expectations which
emphasized the connection between the monarch and the people. He was accessible and
yet stood out.
The royal visits to the market towns of Jutland and Schleswig-Holstein not only
revealed the population’s expectations of the king, but also exposed the royal self-
perception. These visits played an important role in the continuation of the Danish
monarchy as they kept the monarchy aware of population’s expectations and enabled the
monarch to adapt to present conditions and the surrounding society and hence ensured the
continuous success of the Danish monarchy.
99

Kilder (publicerede)
Bøger, billeder og artikler
Litteraturliste
Frederik V
Biehl, Charlotte Dorothea: Interiører fra Frederik den Femtes Hof ved Louis Bobé, J.L.
Lybeckers Forlag København 1909
Grønvold, P.I.: Frederik den Femtes rejse gennem Danmark til Norge 1749 Trykt og
udsendt i Aaret 1949 af H.P. Hansens Bogtrykkeri i København.
J. Laß: Sammelung einiger Husumischen Nachrichten unverändert Nachdruck der
kompletten Ausgabe Flensburg 1750 St. Peter-Ording 1981 s. 213-15 (1748) og s. 261-64
(1754)
Wegener, C.F.: Grev Adam Gottlob Moltkes efterladte Mindeskrifter, Historisk Tidsskrift
4.rk 2.bd., København 1870-72 s. 129-331
Christian VIII
Andersen, Hans Christian: Mit livs eventyr bd. 1 Revideret tekstudgave ved H. Topsøe-
Jensen, 2. udgave, Gyldendal Nordisk Forlag A/S København 1996 s. 313-21
(D&O 1) Christian VIII Rex: Kong Christian VIII.s dagbøger og optegnelser. Bd. IV, 1.
del (1839-1843) Ved Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. Red.
Anders Monrad Møller, København 1995 især s. 9-16, 85-113, 171-73, 225-237, 242-46,
337-48 og 365-69 et passim
(D&O 2) Christian VIII Rex: Kong Christian VIII.s dagbøger og optegnelser. Bd. IV, 2.
del (1844-1848) Ved Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. Red.
Anders Monrad Møller, København 1995 især s. 499-502, 514-521, 582-87, 596-599, 687,
692-699, 756 og 766-68 et passim.
(D&O 3) Christian VIII Rex: Kong Christian VIII.s dagbøger og optegnelser. Bd. IV, 3.
del (Kommentar og registre) Ved Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie.
Red. Anders Monrad Møller, København 1995 s. 789-800 et passim.
Paulsen, Christian: Flensborgeren, professor Christian Paulsens Dagbøger ved Knud
Fabricius og Johannes Lomholt-Thomsen, Gyldendals Boghandel – Nordisk Forlag
København 1946 s.290ff, 320, 339-342 og 348
Trap, J. P: Fra Fire Kongers Tid – Geheimeråd J.P. Traps Erindringer bd. 1. Udgivet af
Det danske sprog- og litteraturselskab ved Harald Jørgensen, især s. 99-121, G.E.C. Gads
Forlag København 1966
Von Rosen, Dorothea Charlotte Hermine: En hoffrøkens erindringer 1844-46. Udgivet af
Claus Bjørn København 1999
100

Wulff, Jens: Kniplingskræmmer Jens Wulffs dagbog i uddrag ved Peter K. Iversen. Særtryk
af Sønderjyske årbøger 1954-55, I kommission hos Danske Boghandleres
Kommissionsanstalt, København 1955 s. 42, 50-56, 62-64, 67, 76-78, 82-84 og 91-100
Ørsted, H.C. ’Kong Christian den Ottende’ i Som Kongerne Bød – Fra Trelleborge til
Enevælde. Festskrift til H.M. Dr. Margrethe II i anledning af tresårsdagen 16. april 2000,
Red. David Favrholt, Pia Grüner og Flemming Lundgren-Nielsen, Det kongelige Danske
Videnskabers Selskab, C.A. Reitzels Forlag København 2000 s. 178-196
Christian X
(AKE) Arveprins Knuds erindringer – Fra Fredensborg til Sorgenfri: et halvt hundrede
års minder og oplevelser Thorkild Becks Forlag København 1954 s. 38-235
Boysen, Benny: Mennesker og hændelser i Vestjylland bd. 3 i serien Hardsysselfolk, Struer
1983 s. 69-72
Jensen, Kristian: En jydsk bondedrengs erindringer fra Ribemarsken til den kgl. Stadetat
som kgl. Berider hos kong Christian X Hernovs forlag Gentofte (?) 1978
Stub, Helge: I kongens tjeneste Forlaget Prudentia Hvidovre 1998
Andre (Frederik VI og Margrethe II, og ceremonibøger)
Bistrup, Annelise: Margrethe Politiken Bøger, København 1. udg., 3. oplag 2005
Lünigs, Johann Christian: Theatrum Ceremoniale Historico-Politicum, Oder Historisch-
und Politischer Schau-Platz aller Ceremonien, welche so wohl an Europäischen Höfen, als
auch sonsten bey vielen Illustren Fällen beobachtet worden 2. del Leipzig, bey Moritz
Georg Weidmann, Sr. Königl. Maj. in Pohlen und Churfürstl. Durchl. zu Sachsen
Buchhändlern 1720, Dedikation og s. 821 et passim.
Schønau, M.: Frederik VIs besøg i Lemvig 1826 og hans inspektion af havkysten
Hardsyssels Årbog 1921 s. 141-149
Aviser
Grundet pladsmangel blev avisernes navne forkortet i noterne. Derfor er der udarbejdet en
forkortelsesliste. Bemærk: denne er også opdelt efter kongerne. Under Christian X
optræder der specielle tegn. Disse er signaturer for, hvilken note de hører til.
(*) = note 374 (indbudte honoratiores), (µ)= note 398 (borgerlige avisers omtale af
ordenstildelinger), (∩)= note 415 (besøg på hospitaler, højskoler mv.), (■)=note 419
(skolebesøg), (Ω)= note 428 (veteraner fra 1864), (#) = note 434 (Christian X i uniform),
(ф)=note 448 (Papirsflag og vinduesudstillinger), (∆)= note 449 (Flagalleer), (∞) = note
456 (æresporte), (∂) = note 462 (buketter af rød-hvide roser og nelliker).
Forkortelsesliste til aviserne
Frederik V
(KDP) Berlingske Tidende/Kjøbenhavnske Danske Posttidender (1749-1762)
Christian VIII
(AU) Apenrader Ugeblad
101

(BT) Berlingske Tidende
(DV) Dannevirke (Haderslev)
(FZ) Flensburger Zeitung
(HASA) Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende
(HW) Husumer Wochenblatt
(IW) Itzehoer Wochenblatt
(JP) Jyllandsposten
(KC) Kieler Correspondenzblatt
(KW) Kieler Wochenblatt
(RA) Randers Avis
(RAT) Ringkjøbing Amts-Tidende
(RSA) Ribe Stifts-Avis og Avertissements-Tidende
(RW) Rendsburger Wochenblatt
(SW) Schleswiger Wochenblatt
(TAA) Thisted Amtsavis og Avertissementstidende
(TI) Tondersches Intelligenzblatt
(TR) Touristen Randers
(UA) Ugeblad for Aabenraa
(VAA) Veile Amtsavis og Avertissementstidende
(VAPA) Veile Amts politiske Avis og Avertissementstidende
(VST) Viborg Stifts-Tidende
(ÅSA) Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis
(ÅST) Aarhuus Stifts-Tidende
Christian X
A
(AT) Apenrader Tageblatt
D
(DN) Dagbladet Nordjylland
(DH) Danskeren (Haderslev)
(Dj) Djursland
(DP) Dybbøl-Posten
(DR) Dagen – Randers Byavis
(DÅ) Demokraten (Århus)
E
(EbA) Ebeltoft Avis
(EsA) Esbjerg Avis
(EP) Esbjerg-Posten
(EV) Esbjerg Venstreblad
F
(FA) Fredericia Avis
(FD) Fredericia Dagblad
(FHA) Frederikshavns Avis
(FSD) Fredericia Social-Demokrat
G
(GA) Graasten Avis
H
(HA) Horsens Avis
(HASD) Haderslev Amts Social-Demokrat
(HAT) Hjørring Amtstidende
102
(HBA) Holstebro Avis
(HBD) Holstebro Daglad
(HBSD) Holstebro Social-Demokrat
(HD) Hejmdal
(HF) Horsens Folkeblad
(HNA) Herning Avis
(HNF) Herning Folkeblad
(HNSD) Herning Social-Demokrat
(HoSD) Horsens Social-Demokrat
(HSD) Haderslev Social-Demokrat
(HST) Haderslev Stiftstidende
(HV) Horsens Venstrepresse
(HZ) Haderslebener Zeitung
J
(JT) Jydske Tidende
K
(KA) Kolding Avis
(KF) Kolding Folkeblad
(KSD) Kolding Social-Demokrat
L
(LA) Lemvig Avis
(LF) Lemvig Folkeblad
(LSA) Løgstør Avis
(LSD) Lemvig Social-Demokrat

M (SV) Silkeborg Venstreblad
(MA) Morsø Avis (SZ) Sonderburger Zeitung
(MF) Morsø Folkeblad (SøAA) Sønderborg Amts Avis
(MM) Modersmaalet (Haderslev) (SøSD) Sønderborg Social-Demokrat
(MSD) Morsø Social-Demokrat
N (TAA) Thisted Amtsavis
(NA) Nordborg Avis (TAD) Tønder Amts Dagblad
(NSD) Nordjyllands Social-Demokrat (TASD) Tønder Amts Social-Demokrat
(NT) Ny tid (Ålborg) (TAT) Thisted Amts Tidende
(NTZ) Neue Tondernsche Zeitung (TSD) Thisted Social-Demokrat
(NZ) Nordschleswische Zeitung (TøSD) Tønder Social-Demokrat
R V
(RAA) Randers Amts Avis (VAA) Vejle Amts Avis
(RAD) Ringkjøbing Amts Dagblad (VAF) Vejle Amts Folkeblad
(RD) Randers Dagblad (VASD) Viborg Amts Social-Demokrat
(RF) Ribe Folkeblad (VJSD) Vestjyllands Social-Demokrat
(RST) Ribe Stifts-Tidende (VK) Vestkysten (Esbjerg)
(RV) Randers Venstreblad (VSD) Vejle Social-Demokrat
S (VSF) Viborg Stifts Folkeblad
(SA) Skagens Avis (VST) Viborg Stifts-Tidende
(SAA) Skanderborg Amts-Avis (VSVT) Vestslesvigs Tidende
(SASD) Sønderborg Amts Social-Demokrat (VT) Vendsyssel Tidende
(SAT) Skanderborg Amtstidende (VV) Viborg Venstrebald
(SBA) Silkeborg Avis
Å
(SBSD) Silkeborg Social-Demokrat (ÅA) Aabenraa Avis
(SD) Sønderjysk Dagblad (Sønderborg) (ÅAA) Aabenraa Amts Avis
(SDRO) SocialDemokraten for Randers og (ÅAT)) Aarhus Amtstidende
Omegn
(ÅlAT) Aalborg Amts Tidende
(SF) Skive Folkeblad (ÅlST) Aalborg Stiftstidende
(SJ) Sønderjyden (Sønderborg) (ÅlV) Aalborg Venstreblad
(SJH) Sønderjyden (Haderslev) (ÅP) Aarhus-Posten
(SJSD) Sønderjyllands Social-Demokrat (ÅSD) Aalborg Social-Demokrat
(SkSD) Skive Social-Demokrat (ÅST) Aarhuus Stiftstidende
(SSD) Skanderborg Social-Demokrat
(ST) Sønderjyden (Tønder)
(ÅV) Aarhus Venstreblad
Anvendte aviser
Frederik V
(KDP) Kjøbenhavnske Danske Posttidender/Berlingske Tidende 1749:12/5, 16/5, 19/5, 26/5,
30/5, 2/6, 9/6, 16/6, 20/6, 23/6, 27/6, 30/6, 4/7, 7/7, 11/7 og 14/7)
Kjøbenhavnske Danske Posttidender 1756: 7/6
Kjøbenhavnske Danske Posttidender 1759: 11/6, 18/6, 22/6
Kjøbenhavnske Danske Posttidender 1760: 6/6, 20/6, 23/6, 27/6
Kjøbenhavnske Danske Posttidender 1762: 14/6, 2/7, 5/7
103
T

Kiøbenhavns Kongelige alene privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger maj-juli 1759, majjuli
1760, maj-juli 1762, se https://www.statsbiblioteket.dk/soeg/aviser/
Altonaischer Mecurius maj-juli 1754, maj-juli 1759 og maj-juli 1762
Reichs Post-Reuter 1748 og 1760
Christian VIII
Apenrader Ugeblad 7. august 1844 (AU)
Berlingske Tidende (København) 17. september 1846 (BT)
Dannevirke (Haderslev) 8. august 1840 (DV)
Dannevirke (Haderslev) 7. august 1844
Flensburger Zeitung 17. august 1840 (FZ)
Flensburger Zeitung 29. august 1843
Flensburger Zeitung 8. august 1844
Flensburger Zeitung 3. august 1846
Flensburger Zeitung 6. august 1846
Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 21. juli 1840 (HASA)
Husumer Wochenblatt 21. august 1842 (HW)
Jyllandsposten 21. juli 1840 (JP)
Kieler Correspondenzblatt 13. september 1845 (KC)
Randers Avis 25. juli 1840 (RA)
Rendsburger Wochenblatt 22. august 1840 (RW)
Rendsburger Wochenblatt 19. september 1846
Ribe Stifts-Avis og Avertissements-Tidende 29. juli 1842 (RSA)
Ribe Stifts-Avis og Avertissements-Tidende 6. august 1845
Ribe Stifts- Avis og Avertissements-Tidende 10. september 1847
Ribe Stifts- Avis og Avertissements-Tidende 13. september 1847
Ribe Stifts-Avis og Avertissements-Tidende 14. september 1847
Ribe Stifts-Avis og Avertissements-Tidende 17. september 1847
Ringkjøbing Amts-Tidende 26. juli 1842 (RAT)
Ringkjøbing Amts-Tidende 7. august 1845
Schleswiger Wochenblatt september 1846 (SW)
Thisted Amtsavis og Avertissementstidende 20. juli 1842 (TAA)
Tondersches Intelligenzblatt 28. juli 1842 (TI)
Touristen (Randers) 29.juli 1840 nr. 31
Ugeblad for Aabenraa 12. august 1840 (UA)
Veile Amtsavis og Avertissementstidende 21. juli 1840 (VAA)
Veile Amts politiske Avis og Avertissementstidende 14. september 1844 (VAPA)
Veile Amts politiske Avis og Avertissementstidende 17. september 1844
Veile Amts politiske Avis og Avertissementstidende 27. september 1844
Viborg Stifts-Tidende 23. juli 1840 (VST)
Viborg Stifts-Tidende 25. juli 1840
Viborg Stifts-Tidende 27. juli 1840
Viborg Stifts-Tidende 28. juli 1840, inkl. tillægsblad nr. 120
Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis 11. juli 1842 (ÅSA)
Aarhus Stifts-Tidende 20. juli 1840 (ÅST)
Aarhus Stifts-Tidende 22. juli 1840.
104

Christian X
Apenrader Tageblatt (AT)
1923 31. maj s. 2
1924 17. maj s. 2
1927 25. maj s. 2 (*)
1928 14. juni s.3(*)
Dagbladet Nordjylland (DN)
1922 14. juni s. 3(*,Ω,∆,∂,■,∑)
Dagen – Randers Byavis (DR)
1916 6. november s. 2 (µ)
Danskeren (Haderslev) (DH)
1921 25. maj s. 3(*) og 2
1921 26. maj s. 2
1922 23. maj s. 2(*,Ω)
Demokraten (Århus) (DÅ)
1920 7. juni s. 3
1922 3. juli s. 4
1925 6. juli s. 1 og 6
1930 16. juli s. 6
1930 22. august s. 1
1930 1. oktober s. 7
1932 30. august s. 1 og 8 (■)
1933 11. september s. 1(*,µ,■)
1934 2. juli s. 3 og 8
1934 14. august s. 1
1935 21. juni s. 1
1936 20. juli s. 8
1936 27. juli s. 8
1937 16. juni s. 1(ф)og 8 (morgen og
aften-udgave)
1937 2. juli s.2
1937 6. juli s. 6
1937 23. juli s. 5
1937 20. august s. 3
1946 29. juni s.5 (∞,ф)
1946 30. juni s. 1(*) og 7
1946 3. juli s. 6
1946 1. september s. 2(∩)
Djursland (Dj)
1933 2. august s. 4
105
Dybbøl-Posten (Sønderborg) (DP)
1921 20. maj s. 4
1921 28. maj s. 1 og 2
1921 30. maj s. 2
1921 24. sept. s. 2(*) og s. 1
1921 26. september s. 1
1921 28. september s. 1
1922 26. maj s. 3 (∩)
1922 27. maj s. 1(*)
1923 20. august s. 4f(*,∑)
1924 17. maj s. 1(*,µ)
1927 24. maj s. 3(*)
1927 25. maj s. 2(*)
1928 13. juni s. 2(*) og 3 (∩)
1930 24. maj s. 2(*)
1930 26. maj s. 1 (∂) og 4
1931 19. maj s. 4(*,#)
1932 8. juni s. 4(*)
1932 9. juni s. 4 (*)
1933 24. maj s. 3 og 4
1934 29. maj s. 3(*)
1934 30. maj s. 3(*,∞)
1935 15. maj s. 5(*,Ω)
1936 22. maj s. 4ff (*)
1938 19. maj s. 1(*) og 10
1938 20. maj s. 6
Ebeltoft Avis (EbA)
1933 2. august s. 6(*)
1933 3. august s. 6f (∂)
Esbjerg Avis (EsA)
1913 2. august s. 2 (∂)
Esbjerg-Posten (EP)
1913 2. august s. 2 (∂)
Esbjerg Venstreblad (EV)
1926 8. september s. 1og s.2 (ф)
1926 9. september s. 2 (Ω)
Fredericia Avis (FA)
1919 5. august s.2(*,µ)
1924 6. august s. 3
1933 2. august s. 6f
1937 10. august s. 1 og 3
1939 7. juli s. 5

Fredericia Dagblad (FD)
1919 5. august s. 3(*,µ)
1924 6. august s.3
1933 1.august s. 3
1935 15. maj s. 1
1935 7. august s. 2 (*)
1937 10. august s. 2(*,∩)
1939 7. juli s. 1(#) og 2
Fredericia Social-Demokrat (FSD)
1919 5. august s. 3
1924
1933
1935
1939 7. juli s. 1 og 6
Frederikshavns Avis (FHA)
1946 31. juli s. 1(∆)
Graasten Avis (GA)
1922 16. september s. 2
1923 20. aug. s. 4f(*) og s. 2f(∞)
Haderslebener Zeitung (HZ)
1923 30. maj s. 2(*)
1924 17. maj s. 2(*)
1927 23. maj s. 3(*)
1928 15. juni s. 2(*)
Haderslev Amts Social-demokrat
(HASD)
1922
1923
1924
1926
1927
1928 15. juni s. 3
1930
Haderslev Social-Demokrat (HSD)
1931
1933 26. maj s. 2
1937 29. maj s. 4 (*)
1938 17. maj s. 1
1938 18. maj s. 4 (*)
1939 25. maj s. 4 (*)
1946 21. juni s. 1+6(*)
106
Haderslev Stiftstidende (HST)
1924 17. maj s. 2 (*,#)
1924 24. maj s. 2
1925 25. maj s. 2f (∞)
1926 13. juli s. 2 (*)
1927 27. maj s. 2 (*,∞,∩)
1928 15. juni s. 2 (*,#)
1928 16. juni s. 1
1929 17. juli s. 2 (#)
1929 18. juli s. 2 (*)
Hejmdal (Aabenraa) (HD)
1920 10. juli s. 1 (ф) og 5(∞)
1920 12. juli s.1 (*,#) og 2(Ω)
1920 15. juli s. 1 (*,Ω,∆,∞,ф)
1920 29. september s.1 (*,Ω)
1920 30. september s. 1 (*,Ω)
1921 27. maj s. 3 (*,#)
1922 24. maj s. 1(*)
1923 31. maj s. 1(*)
1924 17. maj s. 1 (*)
1926 12. juli s. 3 (*)
1927 25. maj s. 1(*,#,∩)
1927 27. maj s. 3 (∆)
1928 25. maj s. 1 (■)
1928 14. juni s. 1 og 5(∞)
1928 15. juni s. 3
1929 30. maj s. 1(*)
1930 24. maj s. 1 (*)
1931 20. maj s. 1 (*)
1932 10. juni s.5(*)
1933 26. maj s. 7
1934 30. maj s. 1 og 7
1934 31. maj s. 1+4(*)
1935 16. maj s. 1(*) og s. 7
1936 23. maj s. 1 og 6f(∞)
1937 31. maj s. 3
1939 26. maj s. 1 og 4(∞)
1946 18. juni s. 1(*) og 6(#)
1946 19. juni s. 1 (∆)
Herning Avis (HNA)
1913 1. september s. 1f (Ω)
1913 2. september s. 2(#,Ω,∑)
1916 18. juli s. 2
1916 19. juli s. 1(*,#) og 2

Herning Folkeblad (HNF)
1913 1. september s. 2
1913 2. september s. 2 (∑)
1916 19. juli s. 1(#)
Herning Social-Demokrat (HNSD)
1913 2. september s. 2(∞)
1916 19. juli s. 3 (∆,∞)
Hjørring Amtstidende (HAT)
1946 30. juli s. 2(∆,∞,ф)
1946 31. juli s. 1 (*,∞) og 2(#,■)
Holstebro Avis (HBA)
1922 15. juli s. 6(*)
1930 30. juni s. 3
1934 30. juni s. 1(*) og 2f(#,Ω,■)
Holstebro Dagblad (HBD)
1930 30. juni s. 2 (Ω)
1934 30. juni s. 1(*) og s.2f(#,Ω)
Holstebro Social-Demokrat (HBSD)
1934 1. juli s. 4
Horsens Avis (HA)
1922 15. juli s. 6(∩)
1933 28. september s. 4(*,#,Ω) og 5
1933 29. september s. 4f
1936 24. maj s. 1(#), s. 4(*,Ω) og s.5(ф)
1936 26. maj s. 1 og 4f
Horsens Folkeblad (HF)
1922 17. juli s. 1 (Ω) og 4
1927 23. juli s. 1
1933 23. september s. 6
1933 28. september s. 4(*,Ω) og 6
1936 25. maj s. 1
Horsens Social-Demokrat (HoSD)
1922 15. juli s.3
1927 25. juli s. 4f
1933 28. september s.5
1933 28. september s. 5(*,#)
1936 22. maj s. 4(*)
Horsens Venstrepresse (HV)
1927 28. juli s. 4,(*)
107
Jydske Tidende (Haderslev/Åbenrå)
(JT)
1922 22.maj s. 6
1923 1. juni s. 1,
1927 24. maj s. 1
1930 23. maj s.1 (*,#,∂) og 12 (∑)
1930 24. maj s. 1(*,Ω,∞,∂,∩)
1931 21. maj s. 5(*,∆)
1931 22. maj s. 6(*,Ω)
1932 10. juni s. 6(*,∆)
1932 11. juni s.3f(*)
1933 25. maj s. 1 (∞,∂)
1933 27. maj s. 7 (∞,∩) og 9(*)
1934 31. maj s. 8(*,∞) og s. 1
1934 2. juni s.5 (*)
1935 17. maj s. 6(*) og 7
1935 2. oktober s. 6(*)
1946 18. juni s. 1 (*,∆) og 2
1946 19. juni s. 1 og s. 3(*,∆,∞)
1946 20. juni s. 1 og 3(∆,∞)
1946 21. juni s. 1 (∆) og 3(∞)
Kolding Avis (KA)
1912 20. august s. 2(*)
1912 21. august s. 2(*)
1913 2. august s. 2 (#)
1920 10. juli s. 2(*,#,∞)
1920 12. juli s.2
1921 25. maj s. 2(*, #,Ω,∑)
1927 27. maj s.3(*, #,Ω)
1927 28. maj s. 3(*)
1932 11. juni s. 8(*)
1935 4. oktober s. 4(*,#)
Kolding Folkeblad (KF)
1912 20. august s. 2
1913 2. august s. 2
1920 10. juli s. 3(*,∆,∞,ф)
1921 24. maj s. 3
1935 3. oktober s. 7
1935 4. oktober s. 7(#)
Kolding Social-Demokrat (KSD)
1912 21. august s. 2f
1920 10. juli s. 2
1921 24. maj s. 3
1923
1926
1932

Lemvig Avis (LA)
1913 18. juli s. 2 (Ω)
1922 15. juni s. 2 (Ω)
1924 9. august s. 2(*)
Lemvig Folkeblad (LF)
1913 18. juli s. 2 (Ω)
1922 15. juni s. 2(Ω)
1924 9. august s. 2(*,Ω)
Lemvig Social-Demokrat (LSD)
1922 15. juni s. 2
Løgstør Avis (LSA)
1913 19. juli s. 2
1913 21. juli s. 2 (Ω)
1924 11. august s.2
Modersmaalet (Haderslev) (MM)
1920 10. juli s. 3(*,#,) og 2 (Ω)
1920 15. juli s. 3(*)
1922 22. maj s. 3
1922 23. maj s. 3(*,∩)
1923 30. maj s. 3(*)
1923 31. maj s. 1f (Ω)
1924 17. maj s. 3(*)
1925 25. maj s. 3(*,Ω)
1926 12. juli s. 4(*,Ω)
1927 27. maj s. 1
1928 15. juni s. 3(*,Ω,∩)
1928 16. juni s. 2(*)
1928 17. juli s. 3f
1929 18. juli s. 1(*)
1930 22. maj s. 4(*, ∂) og s. 2f(Ω,∞)
1930 23. maj s. 2 (∂,∑)
1931 21. maj s. 3(*,∩) og 4
1932 10. juni s. 1f og 5
1933 26. maj s. 3(*,∞) og 4f (∆,∂)
1933 27. maj s. 3 (Ω,∆,∞,∩)
1934 1. juni s. 3 (∞)
1934 2. juni s. 7 (∞)
1935 16. maj s. 5
1936 22. maj s. 3 og 4
1937 28. maj s. 3
1937 29. maj s. 1 og 5 (∞)
1938 18. maj s. 3f(*,∞)
108
Morsø Avis (MA)
1918 4. oktober s. 2f(#,Ω)
1918 5. oktober s. 3
1931 4. juni s. 2(*)
1939 17. juli s. 2
Morsø Folkeblad (MF)
1918 4. oktober s. 1f(*,#,∆)
1922 16. juni s. 5f(*)
1928 24. maj s. 3 (∆)
1928 25. maj s. 1(*,Ω,∂)
1939 17. juli s. 1ff
Morsø Social-Demokrat (MSD)
1939 17. juli s. 5 (■)
Neue Tondernsche Zeitung (NTZ)
1920 13. juli s. 3
1921 27. maj s. 2(*)
1922 24. maj s. 2
1923 1. juni s. 3
1925 15. juni s. 3 (µ)
1928 14. juni s. 3(*)
Nordborg Avis (NA)
1922 27. maj s. 1
1924 17. maj s. 1(*)
Nordjyllands Social-Demokrat (NSD)
1912 6. august s. 2
1922 14. juni s. 5, (∆)
Nordschleswische Zeitung (Haderslev,
Sønderborg, Aabenraa og Tønder)
(NZ)
1928 14. juni s. 2(*)
1929 30. maj s. 3(*)
1930 24. maj s. 3(*)
1931 20. maj s. 3(*)
1933 26. maj s. 3ff(*)
Ny tid (Ålborg) (NT)
1946, 30. juli s. 1(*,∆) og 2
1946 s. 31. juli s. 4f (*)
Randers Amts Avis (RAA)
1912 2. august s. 2 (Ω,∞) og 4
1915 14. august s. 2(*,#,∂,∩)
1916 4. november s. 2(*,#,∆,∞)
1916 6. november s. 1f (∞)

Randers Dagblad (RD)
1912 2. august s. 4 (∆,∞,ф) og s. 5(*)
1915 14. august s. 5(*,∩,ф)
1916 4. november s. 2 og 5(µ)
1916 5. november s. 5 (ф)
1916 6. november s. 3
Randers Venstreblad (RV)
1912 2. august s. 2(#,ф)
1916 4. november s. 2 (µ)
1916 6. november s. 2 (∑)
Ribe Folkeblad (RF)
1913 2. august s. 2 (∂,∑)
Ribe Stifts-Tidende (RST)
1926 8. september s. 3 (morgen)
1926 8. september s. 2f (aften) (ф)
Ringkjøbing Amts Dagblad (RAD)
1921 1. september s.1(Ω)
Silkeborg Avis (SBA)
1946 27. juli s. 1, 3(*,■) og 12 (∞)
Silkeborg Social-Demokrat (SBSD)
1926 27. juli s. 1
Silkeborg Venstreblad (SV)
1946 27. juli s. 1(*)
Skagens Avis (SA)
1913 22. marts s. 2(*)
1946 31. juli s. 2f(*,∆,■)
1946 1. august s. 3
Skanderborg Amts-Avis (SAA)
1921 9. september s. 2(*,∞,■)
1933 15. juli s. 6(*)
1934 14. juli s. 3
1937 19. juni s. 6
Skanderborg Amtstidende (SAT)
1932 16. juli s. 5
1933 15. juli s. 5
Skanderborg Social-Demokrat (SSD)
1921
1932-34
1937 19. juni s. 4(#)
109
Skive Folkeblad (SF)
1916 5. oktober s. 1
1916 7. oktober s. 3f(*,Ω,∞)
1916 9. oktober s. 1(µ,∞,∂)
Skive Social-Demokrat (SkSD)
1916 7. oktober s. 3
1928 25. maj s. 3 (∂)
1928 26. maj s. 3
Social-Demokraten for Randers og
Omegn (SDRO)
1915 13. august s. 3
1916 4. november s.2
Sonderburger Zeitung (SZ)
1920 12. juli s. 2
1920 13. juli s. 2(µ)
1920 15. juli s. 2(µ,∞)
1921 30. maj s. 2(*,∑) og s. 3(µ)
1922 29. maj s. 2(*)
Sønderborg Amts Avis (SøAA)
1924 15. maj s. 3
1924 17. maj s. 3 (µ)
1924 24. maj s. 2
1924 6. sept. s. 3(*)
1926 12. juli s. 3(*)
1927 24. maj s. 2(*)
1927 25. maj s. 2(*)
1929 29. maj s. 3(*)
1939 26. maj s. 6
Sønderborg Amts Social-Demokrat
(SASD)
1921
1922 25. maj s. 3
1922 17. september s. 2(*)
1923
1924
1925 25. maj s. 3
1926
1927
1928
1929
1930

Sønderborg Social-Demokrat (SøSD)
1931
1932 8. juni s. 4(*)
1933
1934 29. maj s. 4,
1937 29. maj s. 5(*,∆,∂)
1939 25. maj s. 4(*) og 6
1938 19. maj s. 6
1939 26. maj s. 6 (∑)
Sønderjyden (Haderslev) (SJH)
1920 3. oktober s.3
Sønderjyden (Sønderborg) (SJ)
1946 18. juni s. 1(#) og 3 (∞)
Sønderjyden (Tønder) (ST)
1946 20. juni s. 4 (∞,■) og s.5(*)
Sønderjyllands Social-Demokrat
(SJSD)
1920 10. juli s. 2
1920 12. juli s. 2
Sønderjysk Dagblad (Haderslev) (SD)
1922 24. maj s. 2(*) og 3
1923 31. maj s. 2(*)
1924 17. maj s. 2(*)
1925 25. maj s. 2(*∞∞)
1927 27. maj s. 2(*,µ)
1929 18. juli s. 2(*)
1930 23. maj s. 2 (∞,∂)
1931 21. maj s. 2(*)
1933 27. maj s. 2 (∆,∂)
Thisted Amtsavis (TAA)
1913 19. juli s. 2(*)
1922 16. juni s. 2f (Ω,∑)
1922 17. juni s. 3(*) og s. 2 (∞)
1924 11. august s. 2(*,µ) og s. 1(#)
1927 29. september s. 1ff(#)
1927 30. september s. 2f(#,Ω)
1931 3. juni s. 2f (Ω)
1931 4. juni s. 2(*)
1931 6. juni s. 1(µ)
1939 17. juli s. 1ff
Thisted Amts Tidende (TAT)
1913 19. juli s. 2
1922 16. juni s. 3 (Ω)
110
Thisted Amtstidende (fortsat)
1922 17. juni s. 3(*,Ω,∞)
1924 11. august s. 1(*, #,∆, ф)
1924 12. august s. 1 (∞)
1927 29. september s. 3(#,Ω)
1931 3. juni s. 3(*,Ω) og s. 2
1931 4. juni s. 1(*)
1931 6. juni s. 1 og 3
1939 17. juli s. 1(*,■) og 2 og 4
Thisted Social-Demokrat (TSD)
1922 16. juni s. 2 (∂)
1922 17. juni s. 3
1924 11. august s. 3(*,#,∞)
1927 30. september s. 3 (Ω)
1931 3. juni s. 3
1939 17. juli s. 1 og 3f
Tønder Amts Dagblad (TAD)
1924 17. maj s. 2(*)
Tønder Amts Social-Demokrat
(TASD)
1922 25. maj s. 3
Tønder Social-Demokrat (TøSD)
1939 27. maj s. 4
Vejle Amts Avis (VAA)
1931 29. juni s. 3 (*,Ω)
Vejle Amts Folkeblad (VAF)
1913 7. juli s. 2
1925 30. september s. 2
1925 1. oktober s. 2 (Ω)
1927 16. august s. 1f (Ω,∆,∞)
1927 17. august s.1
Vejle Social-Demokrat (VSD)
1927 16. august s. 2
Vendsyssel Tidende (Hjørring) (VT)
1946 31. juli s. 7(*,∆) og 1f (∞,∩)
1946 1. august s. 6(*,∆)
Vestjyllands Social-Demokrat (VJSD)
1913 4. august s. 3 (ф)
1930 18. juli s. 5 (Ω)

Vestkysten (Esbjerg) (VK)
1926 8. september s. 1(*,Ω,∩) og 2
1930 18. juli s.1(#,Ω,∆) og 5
1930 19. juli s. 5f (Ω)
1931 4. juli s. 6
1931 5. juli s. 7
Vestslesvigs Tidende (VSVT)
1922 22. maj s. 3(*,∞,■) og s.2(#)
1922 27. maj s. 1f (■)
1923 1. juni s. 1(#,∆,∞,■) og s.2(*,Ω)
1924 17. maj s. 6(*,Ω,∞)
1924 18. maj s. 6(*)
1925 16. juni s. 6 (µ)
1925 17. juni s. 5
1928 15. juni s. 1(∆,∞,∂)
1929 30. maj s. 1 (Ω,∞)
1930 23. maj s. 1(*)
1930 24. maj s. 1f(*,Ω,∞,∂)
1930 30. maj s. 7
1931 21. maj s. 1(*)
1932 10. juni s. 1 +8(*,Ω,∆,∞,∩)
1933 25. maj s. 5(*,∞)
1933 27. maj s.5 (∆)
1934 1. juni s. 6(*,∆,∂) og s. 1f(Ω)
1935 16. maj s. 6(*)
1935 25. maj s. 5
1936 24. maj s. 1 (∞) og 8
1937 30. maj s. 5
1937 1. juni s. 6(*) s.5(µ,∞,)
1938 19. maj s. 8 (*,Ω,∆,∞,∩)
1939 s. 27. maj s. 1 og 6 (*,∆,∞)
Viborg Amts Social-Demokrat
(VASD)
1914 24. juli s. 3
1915 13. august s. 3
1932 8. september s. 2
1933 17. august s. 4
Viborg Stifts Folkeblad (VSF)
1913 13. august s. 2 (∞)
1914 23. juli s.2
1914 10. oktober s. 2f
1915 13. august s.2(#)
1926 28. maj s. 1f
1932 8. september s. 1
111
Viborg Stifts-Tidende (VST)
1914 23. juli s. 2(#)
1915 13. august s. 2(#)
1917 15. august s. 2 (∑)
1926 28. maj s. 2f(*,#,ф) og 6
1927 27. maj s. 3
1932 7. september s.3
1932 8. september s. 2(*) og 8
Viborg Venstreblad (VV)
1932 8. september s. 4(*)
Aabenraa Amts Avis (ÅAA)
1923 31. maj s. 3
1927 25. maj s.3(*)
1928 14. juni s. 2(*)
1929 30. maj s. 3 (*)
Aabenraa Avis (ÅA)
1921 28. maj s. 2
1922 24. maj s. 2(*,#)
Aalborg Amtstidende (ÅlAT)
1913 19. juli s. 2
1913 21. juli s. 2(*)
1915 13. august s. 2
1922 14. juni s. 1(*,#,Ω)
1928 23. maj s.1 (*)
1931 2.juni s.1 (*)
1946 30. juli s. 1(*,#) og 2 (∩)
Aalborg Social-Demokrat (ÅSD)
1939 15. juli s. 7(*)
Aalborg Stiftstidende (ÅlST)
1912 5. august s. 2
1913 21. juli s. 1(*)
1913 13. august s. 2(*)
1922 14. juni s. 3
1928 23. maj s. 4
1931 2. juni s. 5(*,#)
1946 30. juli s. 1(*) og 3 (ф)
Aalborg Venstreblad (ÅlV)
1912 5. august s.2
1922 14. juni s. 4(*)
1922 15. juni s. 4
1928 23. maj s. 8(*, #)

Aarhus Amtstidende (ÅAT)
1912 23. juni s.2 (*;#,Ω)
1914 23. juli s. 2(*)
1915 24. juli s. 4 (*)
1915 14. august s. 2(#,∞)
1916 8. juli s. 4(*)
1916 29. juli s. 2 (µ)
1917 17. juni s. 3 (*,#,µ)
1917 29. august s. 2(*)
1918 8. august s. 2(*)
1918 25. august s. 2(*)
1919 30. august s.2(*)
1920 6. juni s. 1
1920 3. august s.2(*)
1921 23. september s. 4(*)
1922 4. juli s. 4(*)
1923 27. juni s. 4(*)
1924 4. juli s.4(*)
1924 30. august s. 4(*)
1925 16. juni s. 4(*)
1925 5. juli s. 7
1925 30. august s. 4(*,#)
1926 1. september s.4(*)
1927 29. juni s. 2(*,#,Ω,∆,∞)
1928 31. august s. 4(*)
1928 1. september s. 4(#)
1930 17. juli s. 4(*)
1930 21. august s. 1(#)
1930 30. august s. 4(*)
1930 2. oktober s. 1(#)
1931 18. juni s. 2(*)
1932 16. juni s. 4(#)
1932 30. juni s. 4
1932 21. august s. 2(#)
1934 3. juli s. 8f
1935 22. juni s. 1 og 4(#)
1937 23. juli s. 7(*)
1938 18. juli s. 6
Aarhus-Posten (ÅP)
1912 24. juni s. 2(#)
1912 2. august s. 2
1913 26. juni s. 2(*,#)
1913 12. juli s. 1
1914 21. juli s. 3(*)
1919 7. august s. 3(*)
1919 30. august s. 3(*)
1920 7. juni s. 2(#)
1921 22. august s. 2
1922 4. juli s.2(*,#)
112
Aarhus-Posten (fortsat)
1923 30. august s. 2(*)
1924 30. august s. 2(*)
1926 20. juli s. 2
1927 29. juni s. 1(*,Ω,∆) og 2
1927 24. august s. 3(*)
1927 1. september s. 2(*)
1928 1. september s. 3(*)
1930 30. august s. 4(*)
1933 8. juli s. 4(*)
1935 22. juni s.1
Aarhuus Stiftstidende (ÅST)
1912 22. juni s. 2 (Ω,∆)
1912 1. august s. 2 (µ)
1912 30.august s. 2(*,µ)
1913 25. juni s. 2(*)
1913 12. juli s. 1
1913 20. august s. 2(*)
1914 1. juli s.4(Ω)
1915 24. juli s.1(*)
1915 14. august s. 1
1916 8. juli s. 3(*)
1917 16. juni s. 2(*,µ)
1917 17. juni s. 5(*,µ)
1918 9. juli s. 1(*)
1918 7. august s. 2(*)
1918 25. august s. 2(*)
1919 30. august s. 2(*,µ)
1920 5. juni s. 2(*)
1920 6. juni s. 3(*)
1920 7. juni s. 4
1920 2. august s. 2(*)
1920 24. august s. 2(*)
1920 12. september s. 3(*)
1920 13. september s. 3(*,#)
1921 9. august s. 2(*,#)
1923 9. juli s. 1
1924 29. august s. 2 (■)
1925 4. juli s. 3 og 7
1925 5. juli s. 7
1925 6. juli s. 6(*,#)
1925 17. juli s. 3
1925 25. august s. 1 (µ)
1927 17. august s. 7
1928 16. juni s. 1(*,#,Ω,∆)
1928 7. august s. 1
1929 25. juni s. 5 (*)
1930 16. juli s. 1(*)
1930 20. august s. 7

Aarhuus Stiftstidende (fortsat) Aarhus Stiftstidende (fortsat)
1930 22. august s. 2(*) 1946 29. juni s. 1 og 6 (∞)
1930 1. oktober s. 9 1946 30. juni s. 1 og10(*,#) og 11 (∩)
1931 17. juni s. 2(*) 1946 2. juli s. 3
1931 13. juli s. 7(*) 1946 3. juli s. 3
1931 14. august s. 2
1931 1. september s. 5 (*)
1946 1. september s. 2(*) og s. 1
1932 5. juni s. 3(*)
Aarhus Venstreblad (ÅV)
1932 29. juni s. 10 (#) 1924
1932 20. august s. 7 1925
1932 30. august s.1f (■) 1926
1933 20. juni s. 1(*) 1927 28. juni s. 4
1933 11. september s. 1(#,∆,■) og 7 1928
1934 14. juni s. 1f(*) 1929
1934 2. juli s. 5f(*) 1930
1934 14. august s. 1 (*) 1931 18. juni s. 5
1934 1. september s.1(*) 1931 26. juni s. 1
1935 21. juni s. 1 (*) 1931 15. august s. 3
1936 20. juli s. 8 1932
1936 27. juli s. 8 1933
1937 16. juni s. 1(*) og 5(#) 1934
1937 1. juli s.1(#) 1935 22. juni s.1
1937 23. juli s. 5(*) 1936
1937 20. august s. 1(#) 1937
1938 24. juni s. 1f(*) 1938
1938 16. juli s. 1 1939
1938 19. august s. 1 1946 1. juli s. 1(∆,∞,ф)
1939 7. juli s. 1
Andre (Margrethe II)
Jydske Vestkysten netavis 21. juli 2006 kl. 14.32 ”Varm velkomst til dronningen”.
Kilder (upublicerede)
Landsarkivet i Viborg (VLA)
Frederik V
Rådstuearkiver fra Aalborg D.1 nr. 817 (Kæmnerregnskab 1740-1749)
Rådstuearkiver fra Hobro D.11 nr. 69 (Rådstueprotokollen 1746-1814)
Rådstuearkiver fra Kolding D. 14 nr. 9 (Rådstuebog 1718-51)
Rådstuearkiver fra Kolding D. 14 nr. 166 (Indkomne breve 1740-49)
Rådstuearkiver fra Randers D. 21 nr. 349 (Indkvarteringslister 1749)
Christian VIII
Aalborg Rådstuearkiv D. 1 nr. 790 (Hovedregnskab 1842 bilag 30)
Hjørring Amtstuearkiv Kongerejser 1827-52 B. 10 nr. 73
Hjørring Rådstuearkiv D. 10 nr. 215 (Kassebog for Kæmneren 1841-47 s. 103b)
Vejle Rådstuearkiv D. 32 nr. 575 (Kæmnerarkiv med bilag 1840, bilag 215-45)
113

Christian X
Købstadskommune Thisted KK 30 607/1 Forhandlingsprotokol for diverse festudvalg
1929 – 1955
Købstadskommune Viborg KK33 104/204 - Journalsager 1942-1969 gr.nr. 855.1
Købstadskommune Viborg KK 33 104/210 - Journalsager 1942-1969 gr.nr. 855.358-862
Landsarkivet i Aabenraa (ÅLA)
Frederik V
43 Aa 3 II Åstrup sogns kirkebog 1735-1763
Christian VIII
De Ældre (Nordslesvigske) Byarkiver nr. 803 ”Tønder – Varia – Sager vedr. konge og
prinsebesøg i Tønder 1824-68”
De Ældre (Nordslesvigske) Byarkiver (Tønder) nr. 1142-43 ”Byregnskaber og Bilag for
Tønder 1841”
De Ældre (Nordslesvigske) Byarkiver (Tønder) nr. 1144-45 ”Byregnskaber og Bilag for
Tønder 1842”
De Ældre (Nordslesvigske) Byarkiver (Tønder) nr. 1146-47 ”Byregnskaber og Bilag for
Tønder 1843”
De Ældre (Nordslesvigske) Byarkiver nr. 236 ”Korrespondancesager vedr. fyrstebesøg i
Sønderborg 1819-68”
De Ældre (Nordslesvigske) Byarkiver (Sønderborg) nr.317 ”Byens Regnskab med Bilag
1840”
De Ældre (Nordslesvigske) Byarkiver (Sønderborg) nr. 319 ”Byens Regnskaber med
Bilag 1842”
De Ældre (Nordslesvigske) Byarkiver (Aabenraa) nr. 491-92 ”Byregnskab Aabenraa
1840” og ”Bilag til Byregnskabet 1840”
De Ældre Nordslesvigske Byarkiver (Aabenraa) nr. 499-500 ”Byregnskab Aabenraa
1844” og ”Bilag til Byregnskabet 1844”
Landesarchiv Schleswig Holstein (LASH)
Frederik V
Abt. 10 Königlicher Statthalterschafft 1539-1848 nr. 213 ”Lobgedicht des stadtvogts
Joh. Bendix Bredefeld auf König Friderich 18.jahr.“
Abt. 163 Husum nr. 124 ”Protokol 1747-48”
Christian VIII
104 Rendsburg nr. 1 „Betr. Kgl. Und Fürstliche Reisen (…) nach Rendsburg 1676-1854“
104 Rendsburg nr. 713 „Reisen der Majestät des Königs 1843-46“
108 Plön und Ahrensbök; Plön nr. 4 „Akt. Betr. Die Aufenthalte König Christians VIII in
Plön 1840-46“
Andre (Frederik VI)
103 Steinburg nr. 2 „… betr. Kgl. Und sonstige fürstliche Reisen 1638-1839“
108 Plön und Ahrensbök; Plön nr. 7 I „Betr. Die durchreise fürstlicher Personen durch
den hirsigen? District 1810-1829“
114

Stadtarchiv Schleswig
Kämmerei-rechnungen 1748, 1756, 1759, 1760 og 1762
Rigsarkivet 490
Frederik V
212 Overhofmarskallatet (OHM) 1- I.K.1a Kongers og kgl. Personers Rejser 1730-1754
– 1730 Chr. VI, Frederik V, Norge, Oldenburg, Holsten, Jylland. Fourrersedler, ordrer
på vogne, lister
212 Overhofmarskallatet 2 – I.K.1b 1755 Frederik V m.fl. Fourérsedler, ordrer på
vogne, lister vedr. indkvartering, rejseruter m.v. -1766
212 Overhofmarskallatet 4 - I.K. 1.d Beskrivelse over Chr. VI’s og Dr. Sophie
Magdalenes norske rejse 1733”
Christian VIII
212 Overhofmarskallatet (OHM), Hoffourerkontoret 1840-63 Sager vedr. kongens rejser
Christian VIII 1840-42 nr. 179
212 Overhofmarskallatet, Hoffourerkontoret 1840-63 Sager vedr. kongens rejser
Christian VIII 1843-44 nr. 180
212 Overhofmarskallatet, Hoffourerkontoret 1840-63 Sager vedr. kongens rejser
Christian VIII 1845-47 nr. 181
212 Overhofmarskallatet 1719-1900 K. Sager vedr. kongeliges rejser 1840 Christian
VIII Rejsejournal – 1841 mm. 13 – II.K.3 – II.K.6
212 Overhofmarskallatet 1719-1900 K. Sager vedr. kongeliges rejser 1840 Christian
VIII & Charlotte Frederikke Sager vedr. kongeparrets rejser 1842 14 – II. K.12/K.19
Christian X
Forsvarets arkiver, 0180.013 Adjudantstaben Journalprotokol 25/3 1911-18/10 1912 J.7
Forsvarets arkiver, 0180.013 Adjudantstaben Journalprotokol 19/10 191- 31/12 1920 J.8
Forsvarets arkiver, 0180.013 Adjudantstaben Journalprotokol 1/1 1921-31/12 1926 J.9
Forsvarets arkiver, 0180.013 Adjudantstaben Journalprotokol 1/1 1927-15/11 1929 J.10
Forsvarets arkiver, 0180.013 Adjudantstaben Journalprotokol 16/11 1929-2/8 1935 J.11
Forsvarets arkiver, 0180.013 Adjudantstaben Journalprotokol 3/8 1935-18/1 1941 J.12
Forsvarets arkiver, 0180.013 Adjudantstaben Journalprotokol 9/4 1946-30/11 1947 J.13
Det kongelige Bibliotek
Håndskriftsafdelingen
Frederik V
Kallske Saml. No 226 (Fol): Materialer til en Beskrivelse over Frederik V’s Reise til
Norge 1749
Ledreb. 409 2 o (Fol): Relation om Kong Frederik V’s rejse til Norge maj-juli 1749
Christian VIII
Ny kgl. Saml. 3519 4 to I: J.S. Traps Samling vedr. Christian VIII (tryk)
Ny kgl. Saml. 2447 4 o : Sange til Christian VIII
490 Da Rigsarkivet under Statens Arkiver i øjeblikket er ved at overføre til ESPN og pakke denne sektion
om, kan der ikke gives garanti for, at mine henvisninger i alle tilfælde stadig passer. Dog skulle
akivalierne stadig kunne findes ved hjælp af Daisy.
115

Kort- og billedafdelingen
”Erindringer fra Kong Christian VIIIs Regeringstid. Tegninger af P. C. Klæstrup”.
Dronningens Håndbibliotek. Efter fotografisk kopi i Det Kgl. Bibliotek, Kort- og
Billedafdelingen.
Det Kgl. Bibliotek, Kort- og Billedafdelingen, Hist. bl. 1831-47 kuvert 2 kvartformat
"Die Einfahrt des Königs von Dänemark bei seinem Besuch in Hamburg d. 10. Sept.
1845". Intet accessionsnr.
Litteratur
Bøger
Aakjær, Jeppe: Naar kongen kommer Skivebogen 1920 s. 87 – 112
Adriansen, Inge: Fædrelandet, Folkeminderne og Modersmålet - brug af folkeminder og
folkesprog i nationale identitetsprocesser – især belyst ud fra striden mellem dansk og
tysk i Sønderjylland Skrifter fra Museumsrådet for Sønderjyllands Amt Sønderborg 1990
s. 157-183
Adriansen, Inge: Nationale Symboler i Det Danske Rige 1830-2000 Museum
Tusculanum Forlag, Københavns Universitet 2003 bd. 1 s.15-37, 75-170 og 301-319 et
passim. Bd. 2 s. 59-95, 193-8, 277-306 og 339-353 et passim
(AKE) Arveprins Knuds erindringer, se publicerede kilder.
Andersen, A.N.: Frederik VI’s besøg i Lemvig og omegn den 21. juni 1826 Hardsyssels
Årbog 1912 s. 137-150
Anderson, Benedict: Imagined Communities Verso New York & London 1996 2. udg.
1991, 7. oplag. (1. udg. 1983) s. 83-113
Barnes, Barry: ‘Between the real and the reified: Elias on time’ i Loyal, Steven og
Stephen Quilley: The sociology of Norbert Elias Cambridge University Press,
Cambridge & New York m.fl. 2004 s. 59-75
Bering, Erik: Blomsternes sprog Olivia – det grønne forlag København 1998
Biedermann, Hans: Gads symbol leksikon G.E.C. Gad København 1991 s. 97 og 118.
Biehl 1909: se publicerede kilder
Bistrup 2005: se publicerede kilder
Bjerg, Hans Chr.: ’Militær forvaltning 1814-1848’ i Dansk Forvaltningshistorie – stat,
forvaltning og samfund fra middelalderen til 1901 bd. 1 Red. Ditlev Tamm, Jurist- og
Økonomforbundets Forlag København 2000 s. 431-443
Bjerre Jensen, Birgit: Udnævnelsesretten i enevældens magtpolitiske system 1660-1730
Administrationshistoriske studier nr. 12, Rigsarkivet/G.E.C. Gads Forlag, København
1987 s. 11-33, og 296-313 et passim
116

Bjerregård, Kristian: Holstebro – hvornår skete det? En vestjysk købstad år for år.
Holstebro Museum, Holstebro 1999 s. 98 og 162f
Bjørn, Claus: Kampen om Grundloven Fremad København 1999
Bjørn, Claus: Blot til pynt? Monarkiet i Danmark – i går, i dag og i morgen Fremad
København 2001 s. 46-109, 171-242 og 271-305 et passim
Bjørn, Claus: Fra reaktion til grundlov 1800-1850 Gyldendals og Politikens
Danmarkshistorie bd. 10. Red. Olaf Olsen. 2.udgave (1. udgave 1990) København 2003
s. 65-72, 235-271 og 295-306 et passim.
Bloch, Maurice: ” The ritual of the royal bath in Madegascar; the dissolution of death,
birth and fertility into authority” i Cannadine, David og Simon Price: Rituals of Royalty
– Power and Ceremonial in Traditional Societies Cambridge University Press
Cambridge 1987 s. 271-198
Bloch Skipper, Jon: Kongeskibet Dannebrog Det Historiske Hus Aps og Aschehoug
Dansk Forlag København 2004
Bolvig, Axel: Dragt, magt og afmagt i danske kalkmalerier i Dragt og Magt red. Anne
Hedeager Krag Museum Tusculanums Forlag Københavns Universitet 2003 s. 170-190
Bonderup, Gerda: ’Enevælde og reformer 1720-1848’ s. 173-190 i Danmarks Historie i
Grundtræk red. Steen Busck Aarhus Universitetsforlag Århus 2000
Bramsen, Bo: Huset Glücksborg – Europas Svigerfar og hans efterslægt Bd. 1 og 2, 3.
udg. Forlaget Forum, København 2002. I bind 2 især s. 380-402 et passim
Brandt, Otto: Geschichte Schleswig-Holsteins – ein Grundriss Walter G. Mühlau Verlag
Kiel 8. udg. Kiel 1981 (1. udg. 1925) s.226-250
(Bregnsbo 1997a) Bregnsbo, Michael: Folk skriver til kongen Selskabet for Udgivelser
af Kilder til Dansk Historie København 1997 s.11-25 og s. 203-225
(Bregnsbo 1997b) Bregnsbo, Michael: Samfundsordenen og statsmagten set fra
prædikestolen – udviklingen i præsternes syn på samfundsorden og statsmagt i Danmark
1750-1848, belyst ved trykte prædikener Danish Humanist Texts and Studies Vol. 15 Det
kongelige Bibliotek og Museum Tusculanums Forlag København 1997 s. 99-125 og
202-270
Burke, Peter: The Fabrication of Louis XIV Yale University Press New Haven &
London 1992
Bøggild Johannsen, Birgitte: ”Kongebegravelsernes ideologi og kultur. Problemer og
perspektiver. i Döden som katharsis – Nordiska perspektiv på dödens kultur og
mentalitetshistorie” s. 89-122 25:e Nordiska historikermötet Stockholm den 4-8 augusti
2004 Acta Universitatis Stockholmiensis, Stockholm 2004
117

Cannadine, David: “Splendor out of Court: Royal Spectacle and Pageantry in Modern
Britain, c. 1820-1977” i Rites of Power – Symbolism, Ritual and Politics Since the
Middle Ages s. 206-244 Ed. Sean Wilenz University of Pennsylvania Press Philadelphia
1985
Cannadine, David: “Introduction: divine rites of kings” i Cannadine, David og Simon
Price: Rituals of Royalty – Power and Ceremonial in Traditional Societies Cambridge
University Press Cambridge 1987. s.1-20
Christensen, V.: Udmark og overdrev. Frederik d. sjettes besøg i Holstebro og
Ringkøbing 1824 Hardsyssels Årbog 1934 s. 156-158
Christiansen, Niels Finn: ’Socialismen og fædrelandet – Arbejderbevægelsen mellem
internationalisme og national stolthed 1871-1940’ i Dansk identitetshistorie – Folkets
Danmark bd. 3 Red. Ole Feldbæk. C.A. Reitzels Forlag, København 1992 s. 512-586
Christiansen, Niels Finn: Klassesamfundet organiseres 1900-25 Gyldendal og Politikens
Danmarkshistorie bd. 12 Red. Olaf Olsen. Nordisk Forlag A/S København 2004 s. 159-
66, 184-6, 268-72, 286-300, 306-8 et passim
Damsholt, Tine: Fædrelandskærlighed og Borgerdyd Etnologiske studier bd. 6 Museum
Tusculanums Forlag Københavns Universitet København 2000
Damsholt, Tine: ’”Tarvelighed og borgerdyd” – Den patriotiske dragt i 1790’ernes
København’ i Dragt og magt red. Anne Hedeager Krag Museum Tusculanums Forlag
Københavns Universitet 2003 s. 190-206
Danske Militære Enheders Garnisonering, upubliceret oversigt ved Rigsarkivet, opstillet
i forrummet til Rigsarkivets læsesal.
Danstrup, Ellen. B.: Christian 6., Sophie Magdalene og Norgesrejsen 1733 Dansk
Historisk Håndbogsforlag Lyngby 1989
Dehn-Nielsen, Henning: Christian 8. – Konge af Danmark, Konge af Norge Sesam
København 1999 s. 108-167 et passim
Dragsbo, Peter og Harriet Merete Hansen: Middelfart – fra færgeby til broby.
Middelfarts historie fra 1200 – 1940 Odense Universitets Forlag Odense 1996 s. 103-5
Duedahl, Poul: Kakkelovnen som arkiv, Kultusministeren, konseilspræsidenten og
kulturarven Historie 2005, nr. 2 s. 277-309
Duindam, Jeroen: Myths of power – Norbert Elias and Early Modern European Court
Amsterdam University Press Amsterdam 1994
Eliassen, P.: Kolding fra middelalder til nutid – en historisk beskrivelse Konrad
Jørgensens Bogtrykkeri Kolding 1910 s. 165 og 418f
Engberg, Jens: Magten og kulturen – Dansk kulturpolitik 1750-1900 bd. I ”Under
enevælden” Gads Forlag København 2005 s. 11-199
118

Erffa, Hans Martin von: ’Ehrenpforte’ i Reallexicon zur Deutschen Kunstgeschichte.
Red. Hans Martin von Erffa, bind IV Alfred Druckenmüller Verlag Stuttgart 1958 sp.
1443-1504
Erichsen, John: ”Enevælden og residensstaden 1660-1770” i Gud Konge By –
Frederiksstaden 250 år bd. 2 Det danske kunstindustrimuseum. Red. John Erichsen
København 1999
Feldbæk, Ole: ’Stat, forvaltning og samfund i 1700-tallet’ i Forvaltningshistorisk
antologi red. Helle Blomquist og Per Ingesman, Stat, forvaltning, samfund studie 2,
Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København 1993 s. 71-85
Feldbæk, Ole: Danmark-Norge 1380-1814 – nærhed og adskillelse 1720-1814 Bd. IV
Universitets forlaget/Akademisk Forlag, Oslo og København 1998 s. 9-61
Feldbæk, Ole: ’Vækst og reformer – dansk forvaltning 1720-1814’ i Dansk
Forvaltningshistorie – stat, forvaltning og samfund fra middelalderen til 1901 bd. 1 red.
Leon Jespersen og E. Ladewig Petersen Jurist- og Økonomforbundets Forlag København
2000 s. 227-273 og 316-336
Feldbæk, Ole: Den lange fred 1700-1800 Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie bd.
9. Red Olaf Olsen 2. udg. Nordisk Forlag A/S, København 2003, (1. udg. 1990) s. 70-85,
94-140, 205-225 et passim
Feldbæk, Ole: ’Helstaten 1720-1814’ og ’Kampen om Hertugdømmerne 1720-1773’ s.
203-318 i Dansk Udenrigspolitiks Historie - Revanche og Neutralitet 1648-1814 bd. 2
Red. Carsten Due Nielsen, Ole Feldbæk og Nikolaj Petersen Danmarks nationalleksikon
København 2005
Fjord Jensen, Johan: ’Den aristokratiske dannelseskultur - kap. III og IV’ i Dansk
Litteraturhistorie – Patriotismens tid 1746-1807 bd. 4 Red. Johan Fjord Jensen, Morten
Møller, Toni Nielsen og Jørgen Stigel. Gyldendal 3. udg. København 2000 (1. udg.
1984) s. 142-59 og 192-240. Også fællesafsnittet s. 9-33 et passim.
Frandsen, Karl-Erik og Claus Bjørn: Roskilde Bys Historie 1536-1850. Historisk
Samfund for Roskilde Amt, Roskilde Museums Forlag Roskilde 1998 s. 259
Frandsen, Steen Bo: ’ Det nya Norden efter Napoleon – Den dansk-tyske helstat 1814-
1864’ i Det nya Norden efter Napoleon Red. Max Engman og Åke Sandström 25:e
Nordiska historikermötet Stockholm den 4-8 augusti 2004, Acta Universitatis
Stockhomiensis nr. 73 Stockholm 2004 s. 19- 55
Friederichs, Karl: Fürstlicher Besuch in Alt-Rendsburg Monatschrift des Vereins zur
Pflege der Natur – und Landeskundes 1967 s. 221-4
From, Karen: ... fra mormos dagbog... Lazeratlejren ved Hald 1917-18 Viborg
Stiftsmuseum Viborg 1999 s. 37
119

Gad, Finn: Grønlands historie – En oversigt fra ca. 1500-1945 Det Grønlandske
Selskabs Skrifter XIV København 1946 s. 216-18 og 254
Geertz, Cifford: ‘Centers, Kings, and Charisma: Reflections on the Symbols of Power’
s.150- 171 i Ben-David, Joseph og Terry Nichols Clark (red.): Culture and its Creators
– Essays in honour of Edward Shils The University of Chicago Press Chicago & London
1977
Grønvold: se publicerede kilder
Hall, Henning: Ryttere, Rak og Randersborgere Randers Amts Historiske Samfund
Randers 1986 s.41-7 og 93-101
Hansen, Bent: Frederikshavn i stilstand og fremgang 1818-1968. Udgivet af
Frederikshavn Kommune. I Kommission hos Laages Boghandel Frederikshavn 1968 s.
102-5
Hasselberg, Gösta: The King’s Eriksgata The American-Scandinavian Review nr. 48,
1960 s. 271-76
Haue, Harry, Ellen Nørgaard, Vagn Skovgaard-Petersen og Johnny Thiedecke: Skolen i
Danmark – fra 1500-tallet til i dag Systime Herning 1986 s. 9-65
Hayden, Ilse: Symbol and Privilege – The Ritual Context of British Royalty The
University of Arizona Press, Arizona 1987
Henningsen, Lars N.: Kongebesøg i 1700 og 1800-årene – Pragtudfoldelse og
statskontrol Slesvigland 1999 Årgang 20 nr. 2 s. 46-60
(2000a) Henningsen, Lars N.: Jubelfesterne i 1749 og 1760 – konge- og statsdyrkelse i
Slesvig under enevælden Sønderjyske Årbøger 2000 s. 23-77
(2000b) Henningsen, Lars N.: Kongebesøg og kongeloyalitet i Sydslesvig
Grænseforeningens Årbog 2000 s. 7-87
Henrikson, Alf og Birgit Lundquist: Eriksgata Albert Bonniers Förlag Stockholm 1955
Hettne, Bjørn, Sverker Sörlin og Uffe Østergård: Den globala Nationalismen –
Nationalstatens historia och framtid SNS Förlag Stockholm 1998 s. 245-353.
Holmblad, Lars G.: Eriksgatan – Från medeltid till nutid Carlsson Bokfförlag
Stockholm 1993
Høgh, Carsten: Eventyrleksikon Gyldendals Bogklubber København 2004 s. 7-43, 158f,
166f og s. 246 et passim
Ilsøe, Harald: På papir, Pergament og Palmeblade… - Skatte i Det kongelige Bibliotek
Fotografisk genoptryk, Det kongelige Bibliotek København 2004, opr. udg. 1993. s. 87-
99
120

Jensen, Bernhardt: Bernhardt Jensen beretter om Århus – Erindringer, natten og
mennesker Udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg Universtitetsforlaget Århus 1979 s.
148-54
Jensen, Poul: Penge, presse og Politik 1839-48 – Den sidste enevoldskonges forhold til
konservative pressekredse – især i København G.E.C. Gads Forlag København 1971 s.
335-343
Jespersen, Leon: ’Teokrati og kontraktlære – et aspekt af de statsretlige brydninger ved
Frederik 3.s kroning’ i Struktur og Funktion – Festskrift til Erling Ladewig Petersen
Red. Carsten Due-Nielsen, Knud J.V. Jespersen, Leon Jespersen og Anders Monrad
Møller Odense Universitetsforlag Odense 1994 s. 169-187
Jespersen, Leon: ’Tiden 1596-1660: mellem personlig kongemagt og bureaukrati’ i
Dansk Forvaltningshistorie – stat, forvaltning og samfund fra middelalderen til 1901 bd.
1 Red. Leon Jespersen & E. Ladewig Petersen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag
København 2000 s. 148-55
Johansen: Kong Frederik VII’s besøg paa Gl. Estrup Årbog udgivet af Randers Amts
Historiske Samfund 1912, s. 90-99
Johansen, Katia: ”Kroningsdragter” i Dragt og Magt red. Anne Hedeager Krag Museum
Tusculanums Forlag Københavns Universitet 2003 s. 262-280
Jørgensen, Erik Stig: ’Danske kancelli 1815-48’ i Dansk Forvaltningshistorie – stat,
forvaltning og samfund fra middelalderen til 1901 bd. 1 Red. Ditlev Tamm, Jurist- og
Økonomforbundets Forlag København 2000 s. 361-403
Jørgensen, Harald: En enevoldskonges hofholdning – studier over livet ved Frederik VI’s
hof 1808-1839 Poul Kristensens Forlag APS Herning 1999
Jørgensen, Steffen Elmer: ’Byerne og hovedlandevejsnettet 1761-1910’ s. 173-199 i Den
klassiske købstad red. Søren Bitsch Christensen Aarhus Universitetsforlag Århus 2005
Kaspersen, Lars Bo: ’Anthony Giddens’ i Klassisk og moderne samfundsteori Red.
Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen. Hans Reitzels Forlag, 3. reviderede udgave
København 2005 s. 430-46
Kinze, Hermann: ”Christian VIII besucht Christiansfeld” i Die Heimat: Moatschrifft des
Vereins zur Pflege der Natur- und Landeskunde 1955 s. 32-34
Kjær, Ulla: „Hospitaler“ i Gud Konge By – Frederiksstaden 250 år (bd. 1) Særudgave af
Architectura – Arkitekturhistorisk Årsskrift nr. 21 Selskabet for Arkitekturhistorie
København 1999 s. 159-188
Klitgaard Poulsen, Karen: ’Hele familiens blad’ s. 67-92 og ’Alle familiens blade’ s.
266-83 i Dansk mediehistorie 1880-1920 og 1920-1960 Red. Klaus Bruhn Jensen,
Forlaget Samfundslitteratur Frederiksberg (KBH) 2001 (genoptryk fra 1997)
121

Knudsen, Tim: ’Dansk statsbygning fra enevælde til liberal velfærdsstat’ i
Forvaltningshistorisk antologi Red. Helle Blomquist og Per Ingesman Stat, forvaltning,
samfund studie 2, Jurist- og Økonomforbundets Forlag København 1993 s. 21-47
Knudsen, Tim: ’Ministerialsystemet’ i Dansk Forvaltningshistorie – stat, forvaltning og
samfund fra middelalderen til 1901 bd. 1 Red. Ditlev Tamm, Jurist- og
Økonomforbundets Forlag København 2000 s. 476-96 (om Christian VIII)
Knudsen, Tim: ’Forvaltningen og folkestyret’ i Dansk Forvaltningshistorie – Stat,
forvaltning og samfund Bd. 2 ”Folkestyrets forvaltning fra 1901-1953.” Red. Tim
Knudsen. Jurist og Økonomforbundets Forlag København 2000 s. 76-81
Knudsen, Tim: Da demokrati blev til folkestyre – Dansk demokratihistorie 1 Akademisk
Forlag København 2001 s.25-113
Knudsen, Tim og Lene Damgaard Nielsen: ’Sundhedsforvaltning 1814-48’ i Dansk
Forvaltningshistorie – stat, forvaltning og samfund fra middelalderen til 1901 bd. 1 Red.
Ditlev Tamm, Jurist- og Økonomforbundets Forlag København 2000 s. 455-62
Korsgaard, Ove: Kampen om folket – Et dannelsesperspektiv på dansk historie gennem
500 år Gyldendal København 2004 s.13-120, 167-75, 239-58 et passim
Kristensen, H.K.: Kongehuset og Vestjylland gennem tiderne Esbjerg 1976 s. 46-64
Kryger, Karin: Allegori og Borgerdyd – Studier i det nyklassistiske gravmæle i Danmark
1760-1820 Christian Ejlaers’ Forlag København 1985 s. 9-155
Kryger, Karin: ’Dansk identitet i den nyklassiske kunst. Nationale tendenser og nationalt
særpræg 1750-1800’ i Dansk Identitetshistorie - Fædreland og Modersmål 1536-1789
bd. 1 Red. Ole Feldbæk, C.A. Reitzels Forlag København 1991 s. 231-277
Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder – fra vikingetid til reformationstid. Red.
Allan Karker. Bd. X Rosenkilde og Bagger København 1976
Ladewig Petersen, E.: ’ Reformationstiden 1536-96: Modernisering – justering’ i Dansk
Forvaltningshistorie – stat, forvaltning og samfund fra middelalderen til 1901 bd. 1 Red.
Leon Jespersen & E. Ladewig Petersen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag København
2000 s.54-60
Langen, Ulrik (red.): Ritualernes magt – Ritualer i europæisk historie 500-2000
Roskilde Universitetsforlag Roskilde 2002 s. 13-77
Langslet, Lars Roar: Den glemte konge – Christian VIII, Konge af Norge, Konge af
Danmark Gyldendal, København 2000 s. 263-393
Larsen, Joakim: Bidrag til en danske skoles historie bd. 1: 1536-1784, uændret
genoptryk fra J.H. Schultz Forlagsboghandel 1916, Unge pædagogers serie nr. B 37,
Red. Chresten Kruchov, Kirsten Larsen og Grete Persson København 1984 s. 266-324
Laβ 1981: Se publicerede kilder
122

Lind, Gunnar: ’Den heroiske tid? Administrationen under den tidlige enevælde 1660-
1720’ i Dansk Forvaltningshistorie – stat, forvaltning og samfund fra middelalderen til
1901 bd. 1 Red. Leon Jespersen & E. Ladewig Petersen, Jurist- og Økonomforbundets
Forlag København 2000 s. 159-65 og 207-222
Lindgren, Sven-Åke: ’Michel Foucault’ i Klassisk og moderne samfundsteori Red.
Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen. Hans Reitzels Forlag, 3. reviderede udgave
København 2005 s. 331-50
Löfgren, Orvar: ’Kring nationalkänslans kulturella organisation’ i Nord Nytt nr. 25 1985
s. 73-85
Lünigs 1720: se publicerede kilder
McKay, John P, Bennett D. Hill, John Buckler og Patricia B. Ebrey: A History of World
Societies 5. udg. Houghton Mifflin Company Boston & New York 2000 s. 714-17 og
782-86
Muir, Edward: Ritual in Early Modern Europe Cambridge University Press Cambridge
2.udg. 2005, 1. udg. 1997 s.1-15
Månson, Per: ‘Max Weber’ i Klassisk og moderne samfundsteori Red. Heine Andersen
og Lars Bo Kaspersen. Hans Reitzels Forlag, 3. reviderede udgave København 2005 s.
90-112
Månson, Per: ‘Marxisme’ i Klassisk og moderne samfundsteori Red. Heine Andersen og
Lars Bo Kaspersen. Hans Reitzels Forlag, 3. reviderede udgave København 2005 s. 150-
53
Nielsen, Kay S.: ’Hvorfor uniformer?’ i Dragt og Magt red. Anne Hedeager Krag
Museum Tusculanums Forlag Københavns Universitet 2003 s. 226-46
Nørskov Nielsen, Ole: Varde – en gammel vestjysk købstad Museet for Varde by og
Omegn Varde 1992 s. 72f
Olden-Jørgensen, Sebastian: Poesi og Politik – Lejlighedsdigtningen ved enevældens
indførelse 1660 Renæssancestudier 8 Museum Tusculanums Forlag Københavns
Universitet 1996
Olden-Jørgensen, Sebastian: At vi maa frycte dig af idel kjærlighed – magtudøvelse og
magtiscenesættelse under den ældre danske enevælde Fortid og Nutid 1997 s. 239-254
Olden-Jørgensen, Sebastian: Prinsessen og det hele kongerige – Christian IX og det
glückborgske kongehus G.E.C. Gads Forlag København 2003
Olesen, Jens E.: ’Middelalderen til 1536: Fra rejsekongedømme til
administrationscentrum’ i Dansk Forvaltningshistorie – stat, forvaltning og samfund fra
middelalderen til 1901 bd. 1 red. Leon Jespersen og E. Ladewig Petersen, Jurist- og
Økonomforbundets Forlag København 2000 s. 3-19
123

Olsen, Gunnar: De Danske Købstæder gennem Tiderne J.H. Schultz Forlag København
1943 s. 95-112 og s. 159ff
Olsen, Søren: Danmarks købstæder – 144 købstæder og andre gamle byer Danmarks
Naturfredningsforening og Politikens Forlag København 2000
(ODS) Ordbog over Det Danske Sprog grundlagt af Verner Dahlerup bd. 9 Gyldendals
Boghandel, Nordisk Forlag København 1927 s. 987ff
Parkin, Frank: Max Weber Revised Edition Routledge London 2002 s. 71-90
Paulsen 1946: se publicerede kilder
Pedersen, Karl Peder: Enevældens Amtmænd – Danske amtmænds rolle og funktion i
enevældens administration 1660-1848 Stat – Forvaltning – Samfund, studie 10, Jurist-
og Økonomforbundets Forlag København 1998 s.193-213, 353-8, 380- 6 og 394-96 et
passim
Petersen, C.V.: Vejle bys historie 1327 – 16. august – 1927 Udgivet med støtte af Vejle
Byraad Vejle 1927 s. 121 og 258f
Petresch Christensen, Christian: Nørresundbys historie 1701-1850 med bidrag til egnens
historie bd. II, opr. udgave 1924, fotografisk genoptryk af Feder-Kristensens Forlag
Kongerslev 1986 s. 356-60
Porskrog Rasmussen, Carsten: ’De danske konger som hertuger af Slesvig’ i De
Slesvigske hertuger. Red. Carsten Porskrog Rasmussen, Inge Adriansen og Lennart S.
Madsen. Skrifter udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland nr. 92 Aabenraa 2005
s. 53-87 (også ’Indledning’ s. 11-23)
Prochaska, Frank: Royal Bounty – The Making of a Welfare Monarchy Yale University
Press, New Haven & London 1995 s. 1-100 & 169-213 et passim
Quigley, Decland: ‘Introduction: The Character of Kingship’ s. 1-25 i The Character of
Kingship ed. Decland Quigley Berg Oxford & New York 2005 s. 1-100 og 169-212
Rasmussen, Holger: Dansk Museums Historie – de kulturhistoriske museer Dansk
Kulturhistorisk Museumsforening Roskilde 1979 s. 5-87
Raunkjærs Konversations Leksikon ved Palle Raunkjær. Det Danske Forlag København
Bd. 2 1948 s. 319 og Bd. 7 1951 s. 430
Rerup, Lorenz: Danmarks historie – Slesvig og Holsten efter 1830 Politikens Forlag
København 1982 s. 44-47, 63-115 og 336-349, 373-91
Rerup, Lorenz: ”Fra litterær til politisk nationalisme. Udvikling og udbredelse fra 1808
til 1845.” s. 325-391 i Dansk Identitetshistorie – Et yndigt land 1789-1848 bd. 2 Red.
Ole Feldbæk. C.A: Reitzels Forlag København 1991
124

Riising, Anne Gudsfrygt og oplysning – Odense 1700 – 1789 Odense bys historie
Udgivet af Odense Kommune. I kommission hos Odense Universitetsforlag Odense
1981 s. 280-3
Rye, Axel: Historiske besøg i Randers – Spredte lokalhistoriske begivenheder samlet i
anledning af turistforeningen for Randers og Omegns 75 års jubilæum den 31. oktober
1980 Randers 1980
Scharff Smith, Peter: Moralske Hospitaler – det moderne fængselsvæsens gennembrud
1770-1870 Forum København 2003 s. 106-44, 163-65
Schmidt, Hjalmer: Af Hobro Bys Historie til 1860-70 A. Kibsgaard Mikkelsens Forlag
Hobro 1928 s. 37-40
Schønau 1921: se publicerede kilder
Scocozza, Benito og Grethe Jensen: Danmarks historiens hvem, hvad og hvornår
Politikens étbinds Danmarkshistorie Politikens Forlag København 1994 s. 268f et
passim.
Seip, Jens Arup: ’Teorien om det opinionsstyrte enevelde’ i Historisk Tidsskrift (Norge)
1958 s. 397-463
Shils, Edward: ”Charisma, Order, and Status” i American Sociological Review Vol. 30
nr. 2 (April 1965) s. 199-213
Sjørslev, Inger: ’Omkring det politiske. Magten i antropologisk belysning’ i På sporet af
magten – magtudredningen 1997 Red. Christiansen, Peter Munk og Lise Togeby,
Aarhus Universitets-forlag, Århus 2003 s. 17-33
Skierka, Joachim: Schleswig in der Statthalterzeit 1711-1836 Husum 1991 (s. 141)
Skjold Petersen, Karsten: Garnisonsbyen under enevælden s. 347-383 i Den klassiske
købstad red. Søren Bitsch Christensen Aarhus Universitetsforlag Århus 2005
Smuts, R. Malcolm: ’Public ceremony and royal charisma: the English royal entry in
London, 1485-1642 i The First Modern Society – Essays in English History in Honour
of Lawrance Stone Ed. A.L. Beier, David Cannadine and James M. Rosenheim. Past &
Present Publications Cambridge University Press Cambridge 1989 s. 65-95
Snickare, Mårten: Enväldets Riter – Kungliga Fester och Ceremonier i Gestaltning av
Nicodemus Tessin den Yngre Raster Förlag Stockholm 1999 s. 7-29
Steensen, R. Steen: De danske kongers skibe Strubes Forlag København 1972 s. 40-73
og 90-109
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde Politikens Forlag
A/S København 2002, 2. udg. (1. udg. 1998)
125

Swedberg, Richard: The Max Weber Dictionary – Key Words and Central Concepts
Stanford University Press Stanford California 2005 s. 64-66, 147-49, 205-6
Søllinge, Jette D. og Niels Thomsen: De danske aviser 1634-1989 bd. 1 (1634-1847)
Udgivet af Dagspressens Fond. I kommission ved Odense Universitetsforlag Odense
1989 s.20-65 og 235-333
Søllinge, Jette D. og Niels Thomsen: De danske aviser 1634-1991 bd. 3 (1918-1991)
Udgivet af Dagspressens Fond. I kommission ved Odense Universitetsforlag Odense
1991 s. 34-93, 422-673 et passim
Tamm, Ditlev: ’Staternes skæbne står i forsynets hånd’ i Dansk Forvaltningshistorie –
stat, forvaltning og samfund fra middelalderen til 1901 bd. 1 Red. Ditlev Tamm, Jurist-
og Økonomforbundets Forlag København 2000 s. 354-361
Tamm, Ditlev og Jens Christian Johansen: Kongens ting, byens ting og bondens ting –
studier i det danske retssystem 1500-1800 i Fortid og Nutid 1992 s. 73-100
Thorsteinsson, Björn: Island – Politikens Danmarkshistorie Aarhuus Stiftstrykkerie
1985 s. 227f
Togeby, Sigurd: Kongen morer sig – 100 historier om Kongen Thorkild Becks Forlag
København 1945
Toftegaard Jensen, Jens: Mænd af rette støbning - Borgerskabets ideal om den perfekte
by og den monumentale ideologisering af byens rum ca. 1850-1920 2006 Kommende
artikel i Byhistoriske Studier bd. 3 ved Søren Bitsch Christensen.
Tolderlund-Hansen, Povl: Kongens Sønderjyllandsbesøg sommeren 1946 Haderslev
1946
Trap: Se publicerede kilder
Venborg Petersen, Mikkel: Hertuger – At synes og at være i Augustenborg 1700-1850
Etnologiske studier bd. 12, Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet,
København 2005
von Rosen: se publicerede kilder
Wad, Gustav Ludvig: Fra Fyens Fortid – Samlinger og studier bd. 4 H. Hagerups Forlag
København 1924 s. 134-155
Warring, Anette: Historie, magt og identitet – grundlovsfejringer gennem 150 år Aarhus
Universitetsforlag Århus 2004 s. 19-25
Weber, Max: Udvalgte tekster bd. 2 red. Heine Andersen, Hans Henrik Bruun og Lars
Bo Kaspersen Hans Reitzels Forlag København 2003 s. 45-189 og 309-314ff et passim
Wegener 1870-72: se publicerede kilder
126

Westengaard, Erik: Lykkelig den som rejser i Norge – Christian 6. og Frederik 5.s rejser
til Norge 1733 og 1749 s. 84-104 i Norgesbilleder – Dansk-norske forbindelser 1700-
1905 Red. Mette Skougaard Gada Forlag, København 2004
Widenberg, Johanna: En resa i tiden – en antikvarisk skildring av Karl XI:s eriksgatan i
En helt annan historia – tolv historiografiska uppsatser Red. Samuel Edquist, Jörgen
Gustafson, Stefan Johansson & Åsa Swedish Science Press Uppsala 2004
Wulff 1954-55: se publicerede kilder
Zeeberg, Peter: Den praktiske muse – Tycho Brahes brug af latindigtningen Studier fra
Sprog- og Oldtidsforskning nr. 321, 103. bind Museum Tusculanums Forlag
Københavns Universitet 1993 s. 7-11
Ørsted, H.C.: Se publicerede kilder
Hjemmesider
Glückstadt: http://de.wikipedia.org/wiki/Gl%C3%BCckstadt
(21. september 2006)
Kongeligt bryllup 2004:
http://www.jp.dk/login?url=indland/artikel:aid=2421136:fid=9004
(21. september 2006)
Statsbibliotekets digitaliserede avissamling:
https://www.statsbiblioteket.dk/soeg/aviser/
(21. september 2006)
Pontoppidan: http://www.henrikpontoppidan.dk/text/kilder/digte/eventyr.html
(19.august 2006)
127

Tak
Under arbejdet med specialet har jeg mødt megen opbakning, hjælp og interesse, som
fortjener en mere blivende tak – derfor denne afslutning.
Først og fremmest vil jeg gerne takke min vejleder Niels Kayser Nielsen for
hjælp og vejledning. For mig har den faglige sparing åbnet nye perspektiver, som
specialet bærer med sig. Døren står altid åben ved både små og store problemer. Det har
sparet megen stress, at projektet hurtigt kunne gå videre til næste fase pga. din
hjælpsomhed! Og så kan det jo ikke nægtes, at det er hyggeligt lige at smutte forbi…
Endvidere vil jeg gerne takke Dansk Center for Byhistorie. Især vil jeg gerne
takke Lisbeth Skjernov, som frivilligt påtog sig at lave de flotte kort, som ses i bilagene
1-8, 16-23 og 28-56. Ikke alene ville hun hjælpe, men hun var også villig til at lave
forskellige kort til de forskellige konger. Også tak til Søren Bitsch Christensen som for
flere år siden foreslog mig dette specialeemne.
Ligeledes skal arkivpersonalet på de besøgte arkiver have tak for deres store
hjælp – især dr. Malte Bischoff ved Landesarchiv Schleswig-Holstein. Overinspektør
Birgitte Kjær fra Købstadsmuseet Den Gamle By skal også have en varm tak for hendes
hjælp med at tyde Grønvolds stik, og fordi hun lod mig se originaltrykket. Jeg vil også
gerne takke Lisbeth Høy Hansen og Niels Roland Rasmussen i ekspeditionen på
Statsbibliotekets avislæsesal for deres hjælp og gæstfrihed under mit arbejde med
aviserne – især det tunge arbejde med at slæbe aviserne til Christian X’s rejser frem.
Ligeledes skal Karen Skovgård-Petersen på Det kongelige Biblioteks
Håndskriftsafdeling have tak for hendes hjælp og smidige håndtering af mine
forespørgsler efter flere måneders frustrationer med misinformationer og adskillige
bortkomne bestillinger af både materiale og kopier. H.M. Dronningens håndbibliotek
skal også have tak for at give tilladelse til at reproducere billeder fra Klæstrups samling,
selvom reproduktionsprisen desværre forhindrede forehavendet.
Til slut vil jeg gerne takke alle de mennesker, som har diskuteret og vist
interesse i mit projekt. Især tre skal nævnes: min frokostmakker Anne Sofie
Vemmelund, som har lagt øre til mange frustrationer og Weberkriser, og som altid havde
konstruktive løsningsforslag. Min holdkammerat Niels Rasmussen, som altid havde et
skarp øje på mine argumenter, og hvis ekspertise i militærhistorie har reddet mig for
flere pinlige fejl. Endelig vil jeg takke min dejlige stakkels kæreste, Kim, som har fået
meget overkogt ris, fordi jeg var gået tilbage til computeren for at skrive under
128

madlavningen. Din tålmodighed, opbakning, hjælpsomhed, spark i r…, korrektur og
ikke mindst knus og kys, når jeg allermest trængte til det, har været uundværlig.
Til slut er der kun at sige, at jeg alene står til ansvar for de fejl og mangler, der
må forekomme, men at de udviklende diskussioner, som specialet også bærer med sig,
skyldes mange gode mennesker på IHO, Den Gamle By og andre venner. Jeg håber, at
de ved, hvem de er!
Frederik V
Bilag
Kort over Frederik V’s rejser Bilag 1-8
Frederik V’s følge Bilag 9- 13
Grønvolds stik Bilag 14-15
Christian VIII
Kort over Christian VIII’s rejser Bilag 16-23
Christian VIII’s suite Bilag 24-26
Malerier Bilag 27
Christian X
Kort over Christian X’s rejser Bilag 28-56
Christian X’s eskorte Bilag 57-59
‘Det lyder som et Eventyr’ Bilag 60
Andet
Brev fra Knud J.V.Jespersen Bilag 61
129

Bilag 9
Kongens følge s. 1/4
HOFFET
1748 1749 1750 1754 1756 1759 1760 1762
Kongen 1 1 1 1 1 1 1 1
Overhofmarskal (Moltke) 1 1 1 1 1 1 1 1
Moltkes tjenere 2 2 2 2 4 5 5 5
Sammes løber 1 1 1 1
Hofmarskal 1 1
Dennes tjenere og kuske 4 4
Overkammerjunker 1 1 1 1 1 1 1 1
Overkammerjunker tjenere 2 3 3 3? 4 4 4 4
Staldmester 1 1 1 1 1 1 1
Sammes tjener 1 1 1 3 3 4 2
Kammerjunkere 2 2 2 4 4 2 2 2
Kammerjunkeres tjenere 2 2 2 4 4 2 2 5
Kammerpage 1 1 1 1 1 1
Kammerpagens tjener 1 1 1 1? 2 2
Kammertjener 1 3 3 3 2 3 2 2
Betjent og tjener (bl.a. til 2 3 5 2 4 4? 4 4
garderoben)
Hofmedicus 1
Dennes tjener 1
Livtjener 1 1 1 1 1 1 1 1
Livtjenerens tjener 1 1 1 1 1 1? 1 1
Hofskriver 1 1 1 1 1 1 1 1
Hofskriverens fuldmægtige 1 1 1
Hofskriverens tjener og kusk 1 1 1 1 3 1? 1 1
Fordermarskal ? 1 1 1
Fordermarskallens tjener 1 1 1
Hof/kammerfoureer 2 2 1 2 2
Disses tjenere 2 2 1? 2 2
General adjudanter 2
Disses tjenere 4
Kongelige pager 6 6 4 6 6 6 6 6
Pagernes tjenere 2 2 2 2? 2 2? 2 2
Kammerlakajen 1 1 1 1 1 1 1
Kammerlakajens dreng 1 1 1 1 1 1 1
Lakajer 4 5 5 8 8 8 8 8
Sekretær 1 1 1 1
Dennes dreng 1 1
Courrier 1 1 1 3
Disses drenge 1 1 1
Løber 1 1 1 1 1 1 1 2
Heyducker (døråbnere) 2 3 2 2 2 2 2
Drenge 2? 1 1 1
Overkammerjunkerens
fuldmægtige
1 1
Barbersvenden 1 1 1 1 1 1 1

Bilag 10
Kongens følge s. 2/4 1748 1749 1750 1754 1756 1759 1760 1762
HOFFET – fortsat
Barbersvendens dreng 1 1 1
Vaske- og livtøjspiger 2? 2 1 4 1 2 2
Husgerådskarl/kone 1 1 1 1 1 1 1 1
Arbejdskarle/piger 2 2 2 2 3 2 3 3
Kabinetssekretær 1 1 1 1 1 1
Sekretærens tjener 1 1 1 1 1 1
Livkusken 1 2 1 1 1 1 1
Rideknægte 1? 1 1 2
Kuske 3? 4 2 3? 4 4? 4 4
Staldkarle ?? 1 1 1 7 10? 12
Andre tjenestefolk 1 4 1 3 3 3? 3 5
I alt
MINISTRES
60 78 56 68 91 76? 95 92
Geheimeråder 4 6 (+1) 5 (+2) 6 (+1) 5 (+2) 3 (+2) 3 (+2) 3 (+3)
Feltmarskal 1 1 1
Generaler/Admiraler 2 3 2 2 1 2 2 2
Geheimekonferens 1 1 1 1 1 1 1
Kammerherrer 2 1 1 (+2) 1
Alle med tjenestefolk 30 1
33 30 30 2
20 24 17 18
I alt 40? 44 38 40? 28 31? 23 24
DANSKE KANCELLI
Justitsråd 1 1 1 1 1
Justitsrådens tjener/kusk 1 1 1 1 2
Etatsråd 2 2 2 1 (+1) 1 (+1)
Kancelliråd 1
Oversekretær 1
Kancelli forvalter 1 1 1 1 1 1
Sammes tjener 1 1 1 1 1?
Kancellist 1 1 1 1 1
Kopist 1 1 1 1 1 1
Drenge 2?
Betjente/tjenere 1 2 3 3 3? 2 2
I alt 6 4 3 11 9 9? 8 8
TYSKE KANCELLI
Etatsråd 2
Disses tjenere 4
Konference råd 1 1 1 1 1
Tjener 1 1 1 1 1
Kusk 1 1 1 1 1
Kancelliråd 2 1 2 2 1 2
Geheimekancellist 1 1 1 1
Dennes? Sekretær
Tjener 2 1 2 1 2

Bilag 11
Kongens følge s. 3/4 1748 1749 1750 1754 1756 1759 1760 1762
TYSKE KANCELLI –fortsat
Kusk 1 1
Sekretær 1 2 1 3 2? 2
Tjener 1 2 1 1 3 2
Betjent 1
Andre 1 1 1
Kancellist 1 1 3? 2
Justiceråd 3 3 3 4 1
Tjener og kusk 6 6 6? 7 2
I alt 11 7 2 17 20 20? 22 20
KRIGSKANCELIIET
Krigsråd 2 2 1 1 1
Justiceråd 3 2 1 1
General auditeur 1
Kopist/kancellist 1 3 1 3 2 1
Sekretær 1 1 1 2
Fyrbøder 1
Betjente 2
Tjenere 4 1 3 6 1 1
Hr. leut. Grønvolt 1
I alt 3 11 3 7 12 5 4 6
SØETATEN
Kancelliforvalter 1
Betjent 1
Tjener 1
I alt 1 0 2 0 0 0 0 0
RENTEKAMMERET
Justiceråd 1 1
Dennes tjenere 1 1
Toldkommisær 1
Sekretær 1 1 2 1
Sekretærens tjener 1 1
Kammerråd 2 2 2 2 2
Disses tjenere 2 2 2 2 2
Kopist 1 1 1 2< 2< 2 < 3<
Dansk kammerkancellist 1
Dennes tjener 1
Betjent med tjener 2
I alt 5 3 2 5 6 6 10 11
OECONOMIECOLLEGIO
Etatsråd 1
Justiceråd 1 1 1 1
Tjener og kusk 1 2 2 2
I alt 0 0 0 2 3 3 1 3

Bilag 12
Kongens følge s. 4/4 1748 1749 1750 1754 1756 1759 1760 1762
HOFAMTERNE
Mundskænk 1 1 1 1 1 1 1
Arbejdskarle 1 1 1 1 1 1 1 1
Proviantinspektøren 1 1 1 1 1 1 1 1
Dennes tjenere/kusk 1 1 1 1 1? 1 2
Skrivere 3 2 2 3 2 1 3 3
Skriverdreng 1
Disses arbejdskarle 3 5 2 4 4 4? 4 4
Sølvpoppen 1 1 1 1 1 1? 1 1
Fuldmægtig 2 1 1
Taffeldækkere 5
Drenge 5 6 5? 4 10 10? 10
Arbejdskarle 3 5 3? 13 7 7? 8 16
Piger/koner 2 4 1 2 2? 2 2
Køkkenmesteren 1 1 1 1
Dennes tjener 1 1
Mundkok 2 1 1 2 2 2? 2
Mestersvende 2 2 3 1 2 2? 2 1
Andre svende/betjente 6 3 3 5 1 3? 5 1
Drenge 5 5 5 11 15 10? 10 16
Arbejdskarle 2 2 2 2 2 2? 2 2
Pige 1 1 1 1? 1 1
Skriveren i køkkenet 1 1 1
Skrivere i vinkælderen 2 1 2 1 1 2? 2 2
Fuldmægtig i vinkælderen 1 1 1
Kyper(svend) 1 2 1 2 2 2? 3 2
Arbejdskarle 4 3 5? 4 5 5? 5 5
Vinkælderens dreng 2 1 1 1? 1
Hofbageren 1 1 1 1? 1 1
Bagerskriver 1 1 1
Bagersvende 2 2 2 2 2 2? 2 3
Arbejdskarl 1 1 1 1 1 1? 1 2
Drenge 1
Konditoren selv 1 1 1 1 1? 1 1
Konditorsvende 4 3 4 4 4? 4 5
Konditorkoner 2
Disses drenge og andet 2 2 2 5 4 4? 4 4
Hofslagteren 1 1 1 1 1
Slagtersvende 1 2 2 2 2 2? 2 2
I alt 67 62 56 81 79 74? 79 82
Kongens følge i alt 193 209 162 231 248 224? 242 246
Følget ifølge listerne 191* 207 3
162 * * * 242 246*

Bilag 13
Kommentarer til følgelisterne:
Signaturforklaring
* - betyder, at listerne ikke selv angiver et endeligt antal – blot at navnene er nedskrevet inkl.
tjenere og kuske…
? - efter et tal betyder, at det præcise antal ikke er opgivet, men tallet er baseret på kvalificeret
gæt, ud fra hvor mange der var medbragt de foregående år…
(+1) - betyder, at der er yderligere 1 person med samme titel, men at denne er indført andetsteds,
fordi personen har to funktioner; eks. Molkte, som både er geheimeråd og overhofmarskal, er
kun indført under hofmarskal.
< - betyder, at en var tysk og en anden dansk
Øvrige kommentarer
Ovenstående er udelukkende taget fra de renskrevne dokumenter, da disse sandsynligvis var
endegyldige, og da rettelser (som set i 1748) sandsynligvis vil blive indført her. Kun hvor de
præcise tal ikke fremgik af renskriften, er kladderne blevet konsulteret, men desværre ikke altid
med held. Dog er 1759 ikke fuldstændig, idet hofamterne ikke er bevaret. Der er blevet brugt
supplerende oplysninger fra befordringsrullerne, men desværre angiver de ikke altid præcist
antal.
Der kan ikke ubetinget sammenlignes mellem de forskellige blokke, da geheimeråder
nogle gange indføres blandt ministres, og nogle gange under de enkelte ministerier. Ligeledes er
opdelingen af de forskellige blokke ikke altid konsekvent i kilderne, hvilket problematiserer
Mikkel Venborg Petersens argument, at de hierarkiske strukturer er som statiske. (Venborg
Petersen 2005 s. 144f)
Kilde:
212 Overhofmarskallatet 1- I.K. 1a og 2-I.K. 1b

Bilag 14
Grønvold nr. 30
Billeder af Frederik V’s købstadsbesøg
Æresporten i Horsens 1749
Æresport og illuminationer i Horsens om aftenen 1749

Bilag 15
Billeder af Frederik V’s købstadsbesøg
Detalje fra Grønvold nr. 30
Illuminationer i Horsens 1749
Mønstring af hæren uden for Kolding 1749

Bilag 24
Christian VIII’s følge
Kongens følge 1840 1841 1842 1843 1844 1845 1846 1847
Kongen 1 1 1 1 1 1 1 1
Overhofmarskal 1 1 1 1 1
Dennes tjenere 1 2 2 2 2? 2
Kammersekretær/skriver for
1 1 1 1
hofmarskal
Ceremonimester 1 1
Dennes tjener 1 1
Kammerråd/Kammerfoureer 1 1 1 1 1 1 1 1
Kammerjunker/hofjunker 1 1 2 1 2 2 2 1
Dennes tjener 1 1 1 2 2 1? 1
Overstaldmester 1 1 1 1 1 1
Denne tjener 1 1 1 1
Rejsestaldmester 1 1 1 1 1 1 1 1
Dennes tjener 1 1 1 1 1 1
Kabinetssekretær 1 1 1 1
Denne tjener 1 1 1
Kammerherre (+2) 3(+1) 2 (+4) 2 1
3 (+3)
Disses tjenere 3 2
Adjudant 1(+2) 1 1(+2?) 1(+2) 1? 3
Dennes tjener 1 1 3
Kommandørkaptajn 1 1 1? (+1)
Dennes tjener 1 1 1
Kaptajn 2 1 1 1 1 1
Dennes tjener 2 1 1
Rejselæge/kirurg 1 1 1 1 1 1 1 1
Dennes tjener 1 1 1 1 1
Cancellieråd/rejsekasser 1 1 1 1 1 1 1 1
Dennes tjener 1 1 1 1 1
Kammertjener 1 1 1 1 1 1 1 1
Garderobebetjent 1 1 1 1 1 1 1 1
Lakajer 5 1 2 3? 4 3? 4 3
Cavalier-tjenere: Tjenernes
tjenere? 2
12 ? 14 10 17-
19
Cancelister 2 2
Fuldmægtig 1 1 1 1 1
Andre 1 2 3 1 1 1
I alt 28 26 23 32 33 27 33 28
1 Tillisch og Blücher
2 Da disse Cavalier-tjenere ikke fremgik af indkvarteringslisterne, formodede jeg, at disse var følgets tjenere, idet
antallet kun divergerede en smule. Derfor indgår dette tal kun i beregningerne, såfremt antallet af følgets tjenere
ikke fremgik af listerne.

Bilag 25
Dronningens følge 1840 1841 1842 1843 1844 1845 1846 1847
Dronningen 1 1 1 1 1
Kammerfrøken 1 1 1 1
Overhofmesterinde 1
Hofdame 2 2 2 2 2
Hofchef 1 1 1 1
Dennes tjener 1 1
Kammerjomfru 1 2 1 1 1
Gemakspige 1 1 1 1
Hofdamejomfruer 1 2 3 2 3
Andre 1 1 3
I alt 10 10 0 10 7 0 0 15
Andet
Køkkenmester 1 1 1 1 1 1 1
Mundskænk/mundkok 1 1 1 1
Taffeldækker/livrist 1 1 1
Arbejdsfolk 1 1 2 2
Kokke 1 2 2 2 2 2 2
Køkkensvende+lærlinge 6
Køkkenskriver 1 1 1
Arbejdsfolk 2 1 2 2 2 3 3 3
Sølvpoppen 1 1 1 1 1 1
Arbejdsmand ? 1 3 2 1 1?
Jægere 2 2 1 2 2 2 2
Staldfolk/kuske 4 1 3+? 2 4 3 3? 2
Løbere 2 2 1? 1 1
Andet 3 3
I alt 16 7 12 16 19 16 18 18
Kancellierne
Geheime statsminister 1 1
Generalmajor 1 1 1 1
Krigsråd 1 1 1 1 1
Tjenere 3 2 1 2 2
Etatsråd 1
Statssekretær 1
Lieutnant 1
Dennes tjener 1
Krigskancellisekretær 1 1
Cancellideputeret 1
Commitant i rentekammeret 1
Kancellisekretær Trap 1
Tjenere 1
Krigsråd 1
Dennes tjener 1
Admiral 1
Cancelliepræsident 1

Bilag 26
Andre 1
I alt 8 3 3 5 4 3 5 5
I alt samlet 62 46 38 63 62 46 56 66
Kommentarer til suitelisterne:
Signaturforklaring
? - efter et tal betyder, at det præcise antal ikke er opgivet, men at tallet er baseret på et
kvalificeret gæt, ud fra hvor mange der var medbragt de foregående år…
(+1) - betyder, at der er yderligere 1 person med samme titel, men at denne er indført andetsteds,
fordi personen har to funktioner.
Øvrige kommentarer
Årene 1840, 1842, 1843 og 1847 er lavet ved at sammenligne indkvarteringslister og trykte
følgelister. I årene 1844, 1845 og 1846 fandtes der ikke en officiel følgeliste, og derfor er
opgørelsen kun lavet ud fra indkvarteringslister. Dog er statholder m. følge ikke inkluderet.
1846-listen var ikke særlig præcis, så derfor tages der forbehold for nøjagtigheden. De officielle
følgelister dækker kun udrejsen. Der er svært at opgive et præcist tal på hele rejsen, da ikke alle
gør tjeneste hele vejen (se nr. 179 1840 for køkkenpersonalet og 1842). Desuden kan der ikke
sammenlignes ubetinget med de forskellige funktioner fra år til år. F.eks. var Leventzau med alle
årene, men i 1840-1842, står han som ceremonimester, derefter blev han forfremmet som
overhofmarskal, og står følgelig derefter i den position.
Kilder:
212 Overhofmarskallatet, Hoffourerkontoret 1840-63 Sager vedr. kongens rejser Christian VIII
1840-43 nr. 179
212 Overhofmarskallatet, Hoffourerkontoret 1840-63 Sager vedr. kongens rejser Christian VIII
1843-44 nr. 180
212 Overhofmarskallatet, Hoffourerkontoret 1840-63 Sager vedr. kongens rejser Christian VIII
1845-47 nr. 181

Bilag 27
Billeder af Christian VIII’s købstadsbesøg

Bilag 57
Christian X’s eskorte
Overhof- Hofmarskal Kabinets- Adjudant Andet, se Hoffrøken/ I
mesterindensekretær
du jour signatur Hofdame alt
1912 1 (ikke 3 (J), (C),
4
nævnt) (S)
1913 Århus 1 1 1 1 (?) 4
1914 Århus 1 1 1 1 4
1915
Århus/Skagen
1 1 1 1 (A) 4
1916 Århus 1 1 1 3
1917 Århus 1 1 1 3
1918 Århus 1 1 1 3
1919 Århus 1 1 1 (J) 3
1920 Bornholm 2 (?) 1 3
1920 Århus 1 1 1 1 4
1920
1 1 1 1 3 (K), 2 9
Sønderjylland
juli
(C), (J)
1920
1 2 (K), 1 4
Sønderjylland
sept.
(A)
1921
Kolding
1 1 1 4
1921
Århus
1 1 1 3
1922
Sønderjylland
1 1 1(K) 1 4
1922
Nordjylland
1 1 1 1 (J) 4
1923 -------------- ------------- ----------- ----------- ----------- ------------ ?
1924
Sønderjylland
1 1 1 1 (J) 1 5
1924
Århus
1 1 1 (S) 3
1925 --------------- ------------ ----------- ---------- ----------- ----------- ?
1926
Århus
1 1 1 (J?) 1 4
1926
Århus
1 1 1 (C) 3
1926
Kolding
1 1 1 3
1927
Sønderjylland
1 1 1 1 (J) 4
1927
Århus
1 1 1 3
1928
1 2 (S) + 1 4
Ålborg
(A)

Bilag 58
1928
Sønderjylland
1 1 1 1 (S) 1 5
1929
Århus
1 1 1
1 (S) 2
1929
revue
1 3 (3A) 4
1930
Sønderjylland
1 1 1 1 (J) 1 4
1930
Århus
1 1 1 (A) 2
1930
1 2 (A) + 1 4
militærrevue
(L)
1931
Sønderjylland
1 1 1 (A) 1 4
1931
Ålborg
1 1 1 3
1932
1 5 (Ce), 1 7
Sønderjylland
(3A), (J)
1932
Århus
1 1 1 3
1932
Århus
1 1 2
1933
Sønderjylland
1 2 (2A) 1 4
1933
1 6 (C) (L), 1 8
Revue
(S), (3A)
1934
Århus
1 1 1 (A) 3
1935 Fyn og
Sønderjylland
1 1 (Ce) 2
1935
Århus
1 2 1? 2?
1935
1 4 (S), (L) 2 7
revue
(J), (A)
1936
Sønderjylland
1 1 1 (A) 2 5
1936
Århus
1 1 (Ce) 1 3
1937
Sønderjylland
1 1 1 1 1 (J) 2 7
1937
Århus
1 1 1 3
1937
revue
1 1 1 (C) 1 4
1938
Sønderjylland
1 1 1 1 4
1938 1 1 1 (A) 1 4
1 Nævner ikke sig selv, men evident at han var med, idet han de følgende dage indskrev dagsrapporterne…
2 Ikke præcis opgivelse ifølge efterfølgende undersøgelser… Det vides, at der også fulgte en adjudant du jour med.

Århus
1939
Århus
1946
Bilag 59
Sønderjylland
1946
Århus
Kommentarer til suitelisterne:
Signaturforklaring
(S) - Staldmesteren
(K) - kammerherre
(J) - jagtkaptajn
(C) - Chefen for adjudantstaben
(L) - stabslæge
(Ce) - ceremonimesteren
(A) - Andet eks. Kommandør, oberst mv.
Øvrige kommentarer
1 1 1 3
1 1 1 3
1 1 (S) 1 3
Da der var flere adjudants du jours, er der stor forskel på nøjagtigheden. Langt de fleste
opregnede eskorte på dagen for afrejsen eller aftenen før, men nogle undlader helt at
kommentere følget. Ligesom Christian VIII gælder det for Christian X, at følget udskiftedes
løbende – især under de længere ophold på Marselisborg slot. For at opnå den største
ensartethed er følget ved afrejsen fra København blevet undersøgt. Ligesom de tidligere
suitelister er der ikke altid konsekvens i de anvendte betegnelser. F.eks. omtales Dahlberg både
som kaptajn og som staldmester. Ligeledes må det pointeres, at der kun er medtaget Christian
X’s rejser til Jylland, da antallet ellers ville blive alt for omfangsrigt..
Kilder:
Forsvarets arkiver, 0180.013 Adjudantstaben Journalprotokol - 25/3 1911 – 18/10 1912 J.7
Forsvarets arkiver, 0180.013 Adjudantstaben Journalprotokol - 19/10 191- 31/12 1920 J.8
Forsvarets arkiver, 0180.013 Adjudantstaben Journalprotokol – 1/1 1921-31/12 1926 J.9
Forsvarets arkiver, 0180.013 Adjudantstaben Journalprotokol – 1/1 1927-15/11 1929 J.10
Forsvarets arkiver, 0180.013 Adjudantstaben Journalprotokol – 16/11 1929-2/8 1935 J.11
Forsvarets arkiver, 0180.013 Adjudantstaben Journalprotokol – 3/8 1935-18/1 1941 J.12
Forsvarets arkiver, 0180.013 Adjudantstaben Journalprotokol – 9/4 1946 til 30/11 1947 J.13

Bilag 60
Henrik Pontoppidan: Det Lyder som et Eventyr…(1918)
Det lyder som et Eventyr, et Sagn fra gamle Dage:
en røvet Datter, dybt begrædt, er kommen frelst tilbage!
Det sker, hvad som et Drømmesyn har straalet for vor Tanke!
Til Sommer vajer Dannebrog igen paa Dybbøl Banke!
Hvad knap vi turde hviske om i Krogen mellem Venner
forkyndes nu paa Dansk og Tysk som Løfteord af Frænder.
Velkommen hjem til Moders Hus, vor Søster, Hjertenskære!
Saa bleg du blev i Kæmpens Favn i Striden for din Ære!
Du sad i Bolt og Fangejern til Spot for vilde Drenge.
Seks tusind unge Sønners Liv var dine Løsepenge!
Men du vil ingen Sørgefest! Mens Taaren Øjet brænder,
du skjuler stolt, hvad ondt du led i hine Bøddelhænder.
Du kommer klædt i Hvidt og Rødt og smiler os imøde.
Hil dig, vor Moders Øjensten, i Nytids-Morgenrøde!
Fra http://www.henrikpontoppidan.dk/text/kilder/digte/eventyr.html
19. august 2006

Bilag 61
Kære Nina Seirup,
Din forespørgsel om Kong Christian Xs købstadsbesøg er af Hofmarskallatet oversendt til mig til nærmere
besvarelse.
Du har sikkert derfra allerede fået at vide, at man ikke i Hofmarskallatet er i besiddelse af arkivmateriale
vedr. planlægning af Kongen rejser. Materialet må derfor enten være gået tabt eller alligevel ligge i
Rigsarkivet. Da Kongens personlige arkiv fortsat er klausuleret, er der ikke mulighed for, at du dér kan hente
de ønskede oplysninger - og jeg tvivler i øvrigt på, at de overhovedet vil kunne findes dér.
Der er imidlertid en mulighed for, at du gennem adjudantstabens arkiv vil være i stand til at kortlægge
besøgene, idet Kongen jo altid var ledsaget af adjudanter. På samme måde vil en efterforskning af
kongeskibets sejladser måske kunne bringe dig på sporet. Begge disse arkiver er militære arkiver, der
befinder sig i Rigsarkivet.
Evt. oplysninger om dekorationer i forbindelse med konkrete besøg vil jeg kunne være behjælpelig med, hvis
du kan opgive nogenlunde konkret tid og sted.
Ellers må du nok gå den tunge gang til de gamle aviser, hvoraf en del jo fulgte Kongens færden tæt. Den
almindelige biografiske litteratur kan nok i nogen udstrækning hjælpe dig til at indkredse besøgene, der jo
som hovedregel fandt sted i sommerhalvåret.
Hvis vi herfra i øvrigt kan være dig behjælpelig, kan du blot vende tilbage. Så vil vi gøre, hvad vi kan inden
for de muligheder, vi nu engang har.
Held og lykke med projektet.
Venlig hilsen
Knud J.V. Jespersen
Kgl. Ordenshistoriograf