Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

Rosens erindringer. Erindringer om hoflivet under Christian X 54 er også udgivet, men disse
omtaler desværre ikke købstadsbesøg. Derimod er Arveprins Knuds erindringer anvendt.
Disse er ikke benyttet til at belyse købstadsbesøgene, idet aviserne blev vurderet til at være
en mere præcis kilde. Derimod er arveprinsens erindringer uundværlige til informationer,
som ikke har kunnet findes andre steder pga. hoffets forsvundne arkivalier. ’Almindelige’
menneskers erindringer om Christian X findes også, men de fundne må siges at være
sparsomme med informationer, som ikke også findes i aviserne. 55
Endelig er forskellige typer billeder anvendt. For Frederik V drejer det sig om
kobberstik af søofficeren Grønvold, og Christian X’s besøg er belyst igennem de mange
fotografier fra aviserne. Billeder af Christian VIII’s købstadsbesøg er kun svagt
repræsenteret – dog er enkelt malerier og tegninger fundet. 56
Metodiske problemer
Emnets geografiske og temporale afgrænsninger medfører visse problemer. For det første
har undersøgelsen af monarkens besøg i Nørrejylland og Slesvig-Holsten det åbenlyse
problem, at regenten ikke er konge i hertugdømmerne, men derimod hertug. 57 Dvs. at
kongen reelt var ligeværdig med Slesvig og Holstens andre hertuger, men samtidig også
’den første blandt ligemænd’. Dog blev de danske monarker omtalt som kongen af
indbyggerne i hertugdømmerne 58 , og modtagelserne her adskilte sig ikke fra dem i
Nørrejylland. Dermed er kongens hertugelige status ikke skønnet at være et problem i
forhold til den brede befolkning.
Det andet metodiske problem angår byernes forskellighed. Kongens aktiviteter i
forbindelse med købstadsbesøgene er underlagt byens karakter. F.eks. kan kongen ikke
indtræde i rollen som militærets øverstbefalende, hvis byen ikke huser en garnison.
Derimod kan fravælgelsen af en garnison have en betydning, om end den må ses i en større
sammenhæng. Derfor er det blevet prioriteret at sikre repræsentativiteten ved at undersøge
samtlige rejser i regeringsårene og et stort geografisk område, så uregelmæssighederne
ikke får overvægt.
For det tredje bør den politiske situation ikke underkendes. F.eks. vil forestående
krig påvirke især de enevældige kongers opgaver. For derfor at undgå et for stort fokus på
54
Jensen 1978 og Stub 1998
55
Boysen 1983 s.69-72, From 1999 s.37
56
Ibid. Også Hist. bl. 1831-47 kuvert 2 kvartformat "Die Einfahrt des Königs von Dänemark bei seinem
Besuch in Hamburg d. 10. Sept. 1845". Intet accessionsnr. Desuden D&O1 s.112 og 226.
57
Henningsen 1999 og 2000 a+b overser denne kendsgerning.
58
Porskrog Rasmussen 2005 s.79f og 83
14