Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

”Kongeparret hyldedes hjerteligt…” 445
Også når Christian X meldte sin ankomst, gjorde byerne mange forberedelser for at sikre
en festlig modtagelse. Kongemodtagelserne indeholdt de samme elementer over hele
landet. Det største problem var faktisk Christian X selv, idet han impulsivt kunne melde sin
ankomst til en uforberedt by. Den største forskel i modtagelserne lå i forberedelsestiden og
naturligvis besøgets art. Store byjubilæer indeholdt selvsagt mere festivitas end den årlige
ankomst til Århus.
”By og Havn blussede af Flag” 446
Det mest fremtrædende element i modtagelserne af kongen var uden tvivl Dannebrog. I
dagene op til et besøg var der i aviserne opfordringer til private om at flage på dagen. 447
Børnene havde ofte små papirsflag i hænderne, og vinduesudstillingerne på kongens rute
var også pyntet med flag, rød-hvide farver og kongeportrætter. 448 Flagalléer var også
meget udbredte 449 , og kunne man ikke nå at sætte rigtige flagstænger op, så kunne ”smaa
Dannebrogsflag angbrat paa Telegrafmasterne…” 450 bruges. I det hele taget dominerer de
rød-hvide farver i beskrivelserne af kongemodtagelserne – lige fra pigernes
sommerkjoler 451 til røde og hvide silkebånd ved indvielserne. 452
Dannebrog gik i Christian X’s regeringstid fra at være et nationalt symbol for en
del af befolkningen til at dække hele den danske del af befolkningen. I starten af 1900-
tallet blev Dannebrog symbolet på det folkelige fællesskab i idrætsforeninger, det
grundtvigianske miljø, husmandsforeninger, ungdomsforeninger og afholds- og
sangforeninger. 453 Derimod var social-demokraterne mere skeptiske overfor Dannebrog –
dog blev Dannebrog allerede fra de første år i 1900-tallet brugt hos social-demokraternes
friluftsmøder og vandt i løbet af 1920’erne og 30’erne bredere indpas hos disse. 454
Med andre ord må den udbredte flagning under Christian X’s besøg
sammenholdes med tidspunktet. I starten af hans regeringsperiode må flagningen tages
som et udtryk for en hovedsagelig borgerlig hyldest, mens dette billede i løbet af 1920’erne
445
JT 25/5/33 s.1 - overskrift
446
ÅST 16/6/37 s.1,3
447
VSVT 25/5/35 s.5, 30/5/37 s.5, MF 24/5/28 - løbeseddel
448
DÅ 16/6/37 s.1 et al. De relevante aviser er markeret med (ф) i litteraturlisten
449
DN 14/6/22 s.3 et al. Aviser er i litteraturlisten markeret med (∆)
450
MM 2/6/34 s.7,1. Fejlen er tekstens. RAA 2/8/12 s.2, 14/8/15 s.2, ÅAA 14/6/28 s.2, RV 4/11/16 s.2, MA
4/10/18 s.2, ST 20/6/46 s.4, VSF 10/10/14 s.2
451
HD 15/7/20 s.1, 27/5/21 s.3, ÅST 3/7/46 s.3, 1/9/46 s.1, FHA 31/7/46 s.1, HA 15/7/22 s.6, JT 27/5/33 s.7
452
MA 17/7/39 s.2, TSD 17/7/39 s.1, FA 7/7/39 s.5, FSD 7/7/39 s.1
453
Adriansen 2003 1 s.141
454
Ibid. s.143f og 149ff
82