Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

lå i dens dobbelte betydning som symbol for både det officielle og det folkelige Danmark.
Æresporte og bøgegrene blev da også brugt i alle former for festliggørelse – lige fra
idrætsstævner, grundlovsfester og private fester. Herigennem synes det folkelige danske og
kongemagten i stigende grad at nærme sig hinanden. Endelig må det fremhæves, at
Christian X to gange i løbet af sin regeringstid blev nationens samlende symbol:
Genforeningen og under besættelsen. Disse to begivenheder manifesterede den
hengivenhed og popularitet, som Christian X havde opbygget igennem sine mange rejser.
På mange måder peger Christian X’s regeringstid frem mod det moderne monarki.
Kongehuset blev repræsentativt – både i forhold til forpligtelserne, men også i den forstand
at hele befolkningen skulle kunne spejle sig i det jævne eventyr.
Monarkiets overlevelse kan ikke alene tilskrives antallet af købstadsrejser, selvom
disse havde en legitimerende funktion, og selvom besøgenes ritual formidlede Herrschaft.
Derimod kan der argumenteres for, at købstadsrejserne forstærkede kongemagtens føling
med hele befolkningen, og dermed forbedrede monarkiets mulighed for at udvikle sig i takt
med resten af samfundet.
Set med de historiske briller giver købstadsrejserne også vigtige fingerpeg om
monarkiets karakter til forskellig tid, og ikke mindst kongemagtens evne til at opfylde
befolkningens forventninger. Her ses det, at befolkningens forventninger til monarkiet er
blevet vigtigere og vigtigere i løbet af de sidste 200 år. Under Frederik V var kongemagten
legitimeret igennem Gud, og derfor var kongens personlighed i vid udstrækning
underordnet. Forventningerne til monarkiet var normative og viste idealet for det gode
samfund, som både kongen og folket skulle skabe. I løbet af de næste hundrede år rykkede
opfattelsen i befolkningen. Kongen skulle opfylde befolkningens forventninger. Dette blev
dog kompliceret af, at opfattelsen af kongemagten var under ændring. Indførelsen af det
konstitutionelle monarki betød, at kongemagtens oprindelig rolle som landets øverste leder
langsomt forsvandt. Dermed skulle kun den privilegeret stilling legitimeres, men hvad
skulle den legitimeres med? Monarkiets overlevelse blev i mange henseender fortsættelsen
af den pomp og pragt, som det politiske folkestyre afviste, og sammenknytningen med det
danske folk. Kongemagten skulle repræsentere Danmark, og den danske befolkning skulle
kunne spejle sig i den. Hermed blev personligheden afgørende for at sikre en bred appel i
befolkningen. Men monarkiet viste også sit værd som samlende instans under
Genforeningen og besættelsen. Under besættelsen blev en ny tradition startet, som i høj
grad har været med til at cementere kongehusets samlende funktion: nytårstaler, hvor
majestæten taler til nationen.
93