Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

de militære forpligtelser, udfyldte alle de valgte konger deres positioner i fredstid, om end
stærke spændinger trak op under Frederik V og Christian VIII, og Danmark stod ’i kanten’
af verdenskrigen 1914-1918 under Christian X. 59
For det fjerde havde kongens personlighed naturligvis indvirkning på
købstadsbesøgene. F.eks. var Frederik VI meget interesseret i militæret, og tropperevyer og
inspektioner derfor stor plads hos denne konge. 60 Selvsagt bør der tages højde for
personlige interesser i materialet.
Kildeudsagnene til kongemodtagelserne må ikke opfattes som værende dækkende
til befolkningens homogene opfattelse af kongemagten. 61 Modtagelserne må til en vis grad
anskues som byens ’officielle’ ansigt. Blandt byens indbyggere har der sandsynligvis været
både folk, som var mere ligeglade og kritiske, end det officielle billede tillod. Pga.
manglende kilder bliver dette element (desværre) ikke behandlet i specialet. Ligeledes bør
det nævnes, at mange af de anvendte hyldesttyper i deres udformning er ukritiske. En
æresport, flagning og illuminationer kan ikke udtrykke kritik af kongemagten. Undladelsen
af en sådan hyldest kunne tolkes som en kritik, men også som ligegyldighed eller
uforberedthed (som ved Christian X’s impulsive besøg). 62 Ligeledes nævner kilderne kun
sjældent manglende oppyntning, og dermed bliver de kritiske indstillinger til kongemagten
ikke behandlet.
Det er specialets tese, at befolkningens hyldest viser forventningerne til
kongemagten, og analysen koncentrerer sig derfor om symbolikken i æresporte,
illuminationer, flagning mv. Vurderingen af hyldestens symbolske indhold er et usikkert
forehavende, hvor selv de håndgribelige elementer kan tolkes i flere retninger. Denne
flygtighed er forsøgt minimeret gennem brug af specialstudier og sammenstillingen af det
symbolske indhold med generelle samfundstendenser. Alligevel medfører den individuelle
forståelse af symboler, at de fundne tendenser ikke kan siges at dække hele befolkningen
hele tiden.
Specialets form medfører også metodiske problemer. Nedslagsformen gør, at det
ikke endeligt kan bestemmes, hvornår der forekommer ændringer i hyldesten, og i hvilket
omfang og med hvilken spredning dette skete. Den geografiske afgrænsning betyder, at
områdernes vægtning er uensartet. F.eks. besøgte Christian X aldrig de tidligere danske
59
Da Christian X ved grundlovsændringen 1920 får fjernet sin formelle ret til at erklære krig og slutte fred, er
Danmarks besættelse i 1940 ikke skønnet et metodisk problem. Adriansen 2003 1 s.77
60
Henningsen 2000b s.28ff
61
Burke 1992 s.10 og 125
62
Grundet pladsmangel er avisernes navne i det følgende blevet forkortet. Se forkortelsesliste s. 101ff. HD
29/9 1920 s. 1, ÅST 12/7 1913 s.1
15