Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

konstruktioner, som sås under Frederik V, og mere ’naturlige’ konstruktioner af grønne
grene, f.eks. i Århus i 1840
”… Ved Frederiksbroen var opreist en Æreport af Grønt, med Blomster og Guirlander,
hvorigjennem D.M. kjørte, venligt hilsende til alle Sider…” 322
Ligeledes er der ikke fundet illustrationer af illuminationerne, men aviserne omtaler ofte
detaljerne, og her er de allegoriske elementer forsvundet. Langt de fleste illuminationerne
viste blot majestæternes monogrammer:
… samt det smukt decorerede og oplyste Raadhuus med Majestæterners Navnetræk. 323
Denne nedgang i symboler er naturligvis et udtryk for ændring i tidens smag, men
ændringen kunne også betyde, at mere dybtliggende samfundsstrukturer havde forandret
sig. Som vist under Frederik V så befolkningen i midten af 1700-tallet kongemagten som
gudsgivet og en nødvendig del af territoriet. Under Christian VIII mangler denne
sammenkædning af territoriet og kongemagten i befolkningens hyldest, og kongemagten er
dermed ikke given. Når der samtidig ses på mængden af spalteplads som
stænderforsamlingernes møder fik tildelt 324 , anes der en begyndende bevidsthed om folkets
evne til at styre sig selv.
Nedgangen i symboler betød dog ikke, at kongen ikke stadig spillede en vigtig
rolle for befolkningen. Denne betydning ses i stedet i de såkaldte inskriptioner eller
transparenter, som illuminationerne også bestod af, om end disse kun mådeligt er refereret
i aviserne. Der findes eksempler på, at disse inskriptioner lagde vægten på konkrete
reskripter og kan ses som befolkningens politiserede kommunikation med deres hersker.
Dette gjaldt f.eks. det førnævnte reskript, som forbød den slesvig-holstenske fane. Som
respons på dette reskript havde en borger i Ribe opsat følgende indskrift over sin dør i
1845.
Leve Kongen!
For Land og for Sprog staaer danske Mænd, Vagt!
Forræderne döe ved List eller Magt 325
Pga. den større læse- og skrivefærdighed i 1800-tallet kunne indbyggerne på denne vis
indgå i direkte politiseret kommunikation med kongen. Denne form kommunikation var
dog udelukkende som positiv respons, da hyldningsformerne som nævnt i deres grundform
322
ÅST 20/7 1840 s.1,1. Se også VAPA 17/9 1844. Her drejer det sig dog om indkørslen og ikke en
æresport. Se også D&O 1 s.99
323
HASA 21/7 1840 s.3,1 Se også RSA 10/9 1847, 6/8 1845, TAA 20/7 1842 og VAPA 27/9 1844.
324
Se f.eks. HASA 21/7 1840 og KC 13/9 1845
325
RSA 6/8 1845 s.1,2
60