Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

en konkret problemstilling. For det andet har både befolkning og regent mulighed for at
iscenesætte sig selv. Begge sider viser dermed en gensidig opfattelse af, hvad kongemagten
bør være. For det tredje er der grund til at formode, at købstadsrejserne havde en
legitimerende funktion 4 , således at de er en væsentlig grund til kongehusets fortsatte
eksistens. Endelig eksisterer kongemagtens besøg i provinsen stadig, og derved kan der
fokuseres på en ubrudt udvikling.
Tre konger er blevet udvalgt – Frederik V (1746-1766), Christian VIII (1840-
1848) og Christian X (1912-1947). Under alle tre stod monarkiet overfor nye udfordringer
og dermed i et spændingsfelt mellem gamle og nye forventninger. Perioden dækker 201 år
og giver derved et udviklingsperspektiv, mens det stadig er muligt at gå i dybden med
analyser af besøgene. Samtidig gør nedslagene det nemmere at se forskelle og ligheder i
købstadsbesøgene.
I det følgende vil jeg begrunde mine geografiske og temporale afgrænsninger.
Ligeledes vil min litteratur og mine kilder blive introduceret, samt de metodiske problemer
behandlet. Dernæst vil kongemagten blive præsenteret ud fra antropologiske og
sociologiske teorier; herunder de ceremonielle og rituelle aspekter, kongens praktiske
funktioner og hans symbolske roller. Efterfølgende vil de tre konger blive behandlet i
separate afsnit, hvor deres rejser vil blive præsenteret og diskuteret ud fra en tematisk
tilgang. Her vil sammenhængen mellem kongens selvforståelse og aktiviteter i købstaden
blive undersøgt, og samtidig vil befolkningens forventninger blive belyst igennem analyser
af æresporte, illuminationer mv. Endelig vil udviklingen i kongemagtens selvforståelse og
befolkningens forventninger blive opridset, og overensstemmelsen vurderet, og til slut
perspektiveret til monarkiets rolle i dag.
Afgrænsninger
Tiden
I middelalderen rejse kongen altid rundt i riget for at virke i sine funktioner som bl.a.
lovgiver, dommer og hærleder. 5 Efterhånden som statsapparatet voksede, blev rejserne
sjældnere, eftersom majestæten bosatte sig permanent i København. 6 Under enevælden,
4
Det er f.eks. Widenberg 2004s tese for den svenske Karl XI’s Eriksgata i 1673 (s. 32). Geertz 1977 s.153
sammenligner rejser med dyrs afmærkning af territoriet, mens Venborg Petersen 2005 s.104 har kategoriseret
disse som symbolsk generobring af området. Samtiden vægtede også dette element, se Lünig 1720 s.821
5
Knudsen 2001 s.25. Henrikson 1955 s.24
6
Dragsbo og Hansen 1996 s.103
3