Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

Billederne af kvinden og manden med våbenskjoldene og kongen på tronen
henviser begge til kongemagten, idet kvinden og manden sandsynligvis er kongen og
dronningen 209 med henholdsvis rigsvåbenet og kongevåbenet. Hermed kædes
kongemagten entydig sammen med staten. Derimod er de øvrige tre billeder mindre
indlysende. Skibet og æresporten hentyder til rejsen; æresporten i Horsens og rejsen over
vand til Norge. Teksterne hertil lyder: ” Over land og hav Gud? Bevare? Kongen” og
”Store konge og rege[nt] Horsens paa din [?]”. Endelig er der en illumination i det øverste
vindue, som gengiver en trone med Guds lys og engle, hvilket alluderer til, at Guds
velsignelse hviler over kongemagten. I de to fjerneste vinduer ses to pyramider med
henholdsvis Frederik V’s og Louises initialer. Her bliver antikken endnu engang brugt som
inspiration med henvisning til udødeligheden.
Overordnet fremstår æresporte og illuminationer med det samme budskab, og
viser dermed befolkningens opfattelse af kongemagten. Der er to centrale elementer. For
det første kædes kongemagten sammen med staten og territoriet igennem brugen af
rigsvåbenet og provinsernes våben. For det andet lægges der stor vægt på det dynastiske
element. Med en webersk tilgang kan det tolkes, at befolkningen fastholder kongemagtens
legitimitet igennem traditionen. Denne fokus på traditionen, knyttes sammen med det
sakrale element, da Guds stråler hviler over tronen. Hermed knyttes kongemagten
ufravigeligt sammen med dynastiet, territoriet og staten og Guds velsignelse. Med andre
ord bliver kongen (i befolkningens opfattelse) nødvendig for statens overlevelse, og derfor
får udødelighedssymboler også en prominent plads, idet ønsket for kongen er lig ønsket for
landet.
Det er interessant at iagttage, at befolkningen ikke optræder i udsmykningen, og
dermed bliver der givet udtryk for en teokratisk legitimering af kongemagten 210 frem for
en naturretlig. Noget kunne derfor tyde på, at den naturretlige legitimering hovedsagelig
fandtes blandt i de bedre uddannede eliter, mens byens styre og mere almindelige
mennesker i købstæderne stadig holdt fast i den teokratiske enevælde. Både Seip og
Bregnsbo gør da også opmærksom på, at midten af 1700-tallet er en brydningstid mellem
209 Idet Danmark også fremstilles som en kvinde med rigets våben, er dette også en mulighed. Men
sandsynligheden taler for Louise, idet hun hyldes på andre vinduer, og da hun var nødvendig for dynastiets
beståen (og dermed statens beståen).
210 Som Bregnsbo 1997b s.204 gør opmærksom på, bliver teokratisk her brugt i en bredere betydning, idet der
ikke er tale om præstestyre, men derimod regenten der udleder sin myndighed fra Gud.
41