Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

Christian X – mellem fortid og fremtid
I 1912 overtog Christian X tronen efter sin far. Han var konge i et konstitutionelt monarki
og underlagt Grundloven. I de 65 år mellem Christian VIII’s sidste rejse og Christian X’s
første rejse var det danske rige radikalt forandret. Hertugdømmerne Slesvig og Holsten var
tabt i 1864, hvilket betød, at kongeriget var blevet 1/3 mindre. Nationalstaten var født.
Demokratiet og parlamentarismen var stadfæstet i 1901, og nye teknologier prægede i
stigende grad hverdagen. Christian X’s regeringstid var præget af Genforeningen med
Sønderjylland og besættelsen, af åbningen af Lillebæltsbroen, bilen og radioen, af
depressionen og Stauning.
Kilderne til Christian X’s rejser
Hofmarskallatets arkiver under Christian X er som nævnt sandsynligvis ikke bevaret.
Derfor blev adjudantstabens arkiv anvendt til at efterspore kongens rejser samt undersøge
størrelsen af kongens følge. Denne brug af adjudantstabens arkiver indebærer flere
problemer. For det første er grænsen mellem private og offentlige besøg temmelig
flydende. I tvivlstilfælde er de relevante aviser blevet undersøgt. Adjudantstabens arkiv
bærer også præg af at være blevet ført af flere forskellige adjudants du jour, hvilket
betyder, at materialet lider af betydelig forskelle i detaljeringsgraden og til tider manglende
præcision. Dette har især vist sig at være problematisk i forbindelse med vurderingen af
kongens eskorte. Suite-opgørelsen må derfor læses med dette forbehold.
Hovedkilden til både kongens aktiviteter i købstæderne og befolkningens
modtagelse er aviserne. Som i Christian VIII-afsnittet er den lokale presse blevet
prioriteret. Ofte dækkede aviserne også kongebesøg i andre byer, men kun de lokale aviser
er blevet anvendt for at sikre den største nøjagtighed og lokale opfattelse af kongemagten –
og som levn til hvad der blev lagt vægt på under kongebesøgene. Aviserne havde i starten
af 1900-tallet ofte tætte bånd til et af de fire store politiske partier: Socialdemokratiet,
Højre/Konservative, Venstre og Det radikale Venstre. 354 De fire partier dækkede i
provinsen ml. 88 % (1939) og 97 % (1920 og 1929) af de danske vælgere, og
repræsenterede således størstedelen af den danske befolkning. Dog var sammenhængen
mellem partifarve og avisvalg ikke entydig. 355 Men overordnet set dækkede de fire store
partigrupperinger i aviserne omtrent 96 % af avislæserne 356 . Dette betyder, at flere
354
Efter 1915 skiftede Højre navn til Det konservative Folkeparti. Søllinge 1991 s.77
355
Søllinge 1991 s.84
356
Tallene stammer fra tabellen s.61og s.84 i Søllinge 1991
69