Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

kongens ankomst. 191 Disse fælles elementer består oftest af en æresport, illuminationer,
karlenes eller borgervæbningens paradering og glædesskud fra kanoner, hvis byen var i
besiddelse af sådanne. 192 Endvidere har byens indbyggere, hvis man skal tro Grønvolds
stik, befolket gaderne tæt for at få et glimt af kongen. Vigtigheden af dette glimt har måske
nok været af nysgerrighed, men som påpeget i teoriafsnittet, fik tilskuerne også del i
kongens symbolske værdi. 193
”… var een Æreport oprettet…” 194
Byernes udsmykning bestod typisk af æresporte, og om aftenen blev byen illumineret. Da
allegorier var en fast bestanddel af 1700-tallets kunst og kommunikation, i hvert fald i
dannede kredse 195 , er udsmykningen undersøgt med denne referenceramme for øje.
Æresporten som form kan spores tilbage til antikken, hvor de var brugt som
æresmonument i processioner. 196 De beskrevne æresporte 197 lagde vægt på mange af de
samme elementer. I rejsedagbogen beskrives æresporten i Horsens i 1749 som
”… tilziiret med de danske Kongers af den Oldenburgiske Stamme deres Portraiter (…)[og
æresporten i Ålborg] var orneret med kongens og dronningens Portraiter og Vaaben (…) samt
Provintzernes Vaaben…” 198
På samme vis beskrives æresporten i Slesvig i 1762 som
… en smuk Æreport, hvorhos 12 Pyramider stode. Disse vare skrevet med Inscriptioner, og de
kongel. Provinzers Vaaben, saavelsom Navnene paa de høylovlige Konger af den Oldenborgske
Stamme. 199
Med andre ord blev der i æresportenes udsmykning lagt vægt på sammenhængen mellem
kongen som staten og dynastiet, idet provinsernes våben stod side om side med kongernes
portrætter. Endvidere trak æresportenes formsprog en linie tilbage til antikken gennem
triumfbuer og pyramider. Professoren C.C.L. Hirschfeld (1742-92) mente 200 , at pyramiden,
191 Der gøres opmærksom på, at modtagelserne ofte kun beskrives, når de var særlig festlige. Dermed er
følgende ikke nødvendigvis dækkende for alle modtagelser – også her fandtes forskelle i både intention og
formåen.
192 Widenberg 2004 s.32 viser, at Karl XI i Sverige i 1673 også blev modtaget med æresporte, sang og musik.
Dermed gælder denne ritualisering ikke kun i Danmark.
193 Jf. s. 21f
194 Kallske s.6b
195 F.eks. på gravmæler, se Kryger 1985 s.81ff
196 Forskellen ligger i, at æresporte er interimistiske, mens triumfbuer er bygget for at holde. Begge fungerer
dog som mindesmærker (Denkmals). Erffa 1958 sp.1443ff.
197 I rejsedagbogen bliver æresportene i Horsens og Ålborg beskrevet, mens Grønvold har gjort stik af
æresportene i Horsens og Randers. KDP beskriver desværre kun et par æresporte.
198 Kallske s.6b og 9b
199 KDP 14/6 1762 s.3
200 Fjord Jensen 2000 s.187. C.C.L. Hirschfeld udgav det internationale hovedværk Theorie der Gartenkunst
(1779-85).
39